/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Juridisk spam?
Fra : Rune Wold


Dato : 25-05-04 09:13

En helt dugfrisk dom fra Sø- og Handelsretten, anvender ordet spam i en
betydning, der nok ikke rammer plet ift. de flestes forståelse af ordet.
Dette indlæg er ikke et forsøg på at starte en tråd om spambegrebet
(endnu engang), men blot for illustrere den tilsyneladende
uoverensstemmelse, der er mellem Markedsføringslovens § 6a og
"IT"-verdenens opfattelse.

Dommen anvender ordet spam ift. forsendelser, der alene er sket med
telefax. Som det ses anvender retten udtrykkeligt ordet spambøder.

Citat af UfR 2004.1141 S:

U.2004.1141S

Bøde på 400.000 kr. for uanmodet henvendelse til større antal modtagere
pr. telefax (spam).


T sendte i perioden fra den 18. november 2002 til den 20. marts 2003
mellem 7.650 og 15.300 telefaxreklamer til modtagere, der ikke havde
anmodet om disse forsendelser. Efter antallet af uanmodede forsendelser
fastsattes bøden, i det væsentlige i overensstemmelse med retningslinjer
foreslået af anklagemyndigheden, til 400.000 kr. 1)

S.H.D. 21. januar 2004 i sag M 1/03
(Elmer, Laura Larsen, Hans Jørgen Nielsen, Kirsten Nielsen, Kaj Schou).
Anklagemyndigheden (Forbrugerombudsmanden v/fuldmægtig Jane Frederikke
Lund) mod Aircom Erhverv ApS (adv. Ole Gyde Poulsen).

Af sagen fremgik, at Aircom Erhverv ApS var sat under tiltale for
overtrædelse af markedsføringslovens § 6a, stk. 1, jf. § 22, stk. 6, jf.
stk. 3, ved i perioden fra den 18. november 2002 til den 20. marts 2003
som erhvervsdrivende at have rettet henvendelse til 425-850 modtagere om
ugen med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser, uden at
modtagerne forudgående havde anmodet herom. Aircom erkendte sig skyldig.
Anklagemyndigheden anførte bl.a., at der var tale om en grov
overtrædelse af markedsføringslovens § 6a. Aircom udsendte mellem 7.650
og 15.300 telefaxreklamer i perioden fra den 18. november 2002 til den
20. marts 2003. Ved strafudmålingen burde tages i betragtning, at spam
er et stort problem for mange mennesker og en betydelig belastning for
internettet og som her for telefonnettet. Derudover er det en gene for
modtager af telefaxreklamerne, at telefonlinjen bliver blokeret, at
telefaxreklamerne bruger papir, og at det tager tid at behandle de
uønskede henvendelser. Det var en skærpende omstændighed, at Aircom ikke
havde taget en indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden alvorligt, men
gennem meget lang tid var fortsat med at udsende reklamer via telefax
efter denne henvendelse. I en sag som denne kunne
markedsføringsomkostningerne ikke anvendes som udmålingsparameter, idet
markedsføringsomkostningerne ved at sende reklamer ud via telefax er
forsvindende små. Anklagemyndigheden foreslog på baggrund af dommen i U
2003.1855 SH følgende beregningsmodel for udmåling af bøde ved
overtrædelse af markedsføringslovens § 6a, uanset om den uanmodede
henvendelse er via telefax, sms eller mail: For op til 100 overtrædelser
en minimumsbøde på 10.000 kr. For over 100 overtrædelser en bøde på 100
kr. for hver overtrædelse. Således vil bøden for 60 overtrædelser være
10.000 kr. og for 140 overtrædelser være 14.000 kr. I den konkrete sag
ville anklagemyndighedens forslag betyde, at bøden skal være ikke under
765.000 kr., svarende til 100 kr. per henvendelse, som tiltalte minimum
har udsendt.
Forsvareren gjorde bl.a. gældende, at antallet af udsendte
telefaxreklamer ikke burde være en skærpende omstændighed for
strafudmålingen, da antallet er relativt beskedent. Det burde tages i
betragtning, at selskabet også reklamerede på andre måder, og at
antallet af klager var forsvindende lille. Endvidere burde der lægges
vægt på, at indholdet af telefaxen var så klart, at modtageren i givet
fald hurtigt kunne se, at det var en reklame, der skulle smides ud.
Inden henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden havde Aircom været i en
undskyldelig retsvildfarelse. De havde på baggrund af branchepraksis og
deres tid hos et andet firma troet, at det var fuldt ud lovligt at sende
reklamer via telefax. Som det er anført i forarbejderne til
markedsføringslovens § 22, måtte markedsføringsomkostningerne, som
Aircom i denne sag har oplyst har andraget 15-20.000 kr., være et meget
velegnet parameter ved fastsættelsen af bødens størrelse.
I rettens afgørelse hedder det bl.a.:
»Retten er enig i, at spambøder må fastsættes med udgangspunkt i
antallet af udsendte uanmodede henvendelser, idet antallet af indgåede
kontrakter hænger sammen med antallet af uanmodede henvendelser. Retten
kan tiltræde anklagemyndighedens forslag til beregningsmodel, men
finder, at der ved udmålingen bør ske en vis nedrunding, hvor antallet
af uanmodede henvendelser har været betragteligt.
Retten finder, at det må anses for en skærpende omstændighed, at Aircom
fortsatte sin ulovlige markedsføring efter Forbrugerombudsmandens
henvendelse den 10. januar 2003.
Under hensyn til antallet af uanmodede henvendelser, til den gene og
økonomiske skade, som >> 1142 >> henvendelserne har medført for
modtagerne, til de foreliggende oplysninger om Aircoms forhold og til
antallet af klager fastsættes bøden til 400.000 kr.«

Citat slut

/Rune Wold

 
 
Bertel Lund Hansen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-05-04 10:23

Rune Wold skrev:

>Dette indlæg er ikke et forsøg på at starte en tråd om spambegrebet
>(endnu engang), men blot for illustrere den tilsyneladende
>uoverensstemmelse, der er mellem Markedsføringslovens § 6a og
>"IT"-verdenens opfattelse.

Jeg ser faktisk ikke tegn på at ordet ikke bruges rigtigt også
efter min opfattelse. Jeg vil også kalde det Aircom er anklaget
for, for spam, men spam kan bare være meget andet. Det ses ikke
af teksten at dommerne ikke er skulle være klar over det - men
det ses heller ikke at de *er* klar over det. Du kan godt have
ret i din opfattelse.

Bortset fra det er det da en dom som jeg jubler over - en
spambøde der kan forstås. Så kan de lære det!

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Rune Wold (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 25-05-04 10:55

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> Bortset fra det er det da en dom som jeg jubler over - en
> spambøde der kan forstås. Så kan de lære det!

Jeg kunne ikke være mere enig

Men med hensyn til forståelse af begrebet spam, så var jeg under det
indtryk, at der i "IT"-verdenen er bred enighed om, at det i hvert fald
vedrører emails. Og igen efter min opfattelse *kun* emails. I modsat
fald vil uanmodet Direct-mailing (almindelige postforsendelser) også
falde ind under det datalogiske spambegreb.

/Rune Wold



Per Christoffersen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 25-05-04 11:04


"Rune Wold" <uuu@uuu.dk> skrev i en meddelelse
news:40b316ca$0$3050$14726298@news.sunsite.dk...

> Men med hensyn til forståelse af begrebet spam, så var jeg under det
> indtryk, at der i "IT"-verdenen er bred enighed om, at det i hvert fald
> vedrører emails. Og igen efter min opfattelse *kun* emails. I modsat
> fald vil uanmodet Direct-mailing (almindelige postforsendelser) også
> falde ind under det datalogiske spambegreb.

Min opfattelse er på linje med din. Jeg mindes ikke at ordet overhovedet
fandtes før e-mail blev almindeligt.

Men hvis domstolene vil kalde fax-reklamer for spam også, så fint med mig.
Bare de holder fast i den hårde linje er jeg tilfreds

/Per




Christian B. Andrese~ (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 25-05-04 11:35


"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> wrote in message
news:40b319ba$0$266$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Rune Wold" <uuu@uuu.dk> skrev i en meddelelse
> news:40b316ca$0$3050$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Men med hensyn til forståelse af begrebet spam, så var jeg under det
> > indtryk, at der i "IT"-verdenen er bred enighed om, at det i hvert fald
> > vedrører emails. Og igen efter min opfattelse *kun* emails. I modsat
> > fald vil uanmodet Direct-mailing (almindelige postforsendelser) også
> > falde ind under det datalogiske spambegreb.
>
> Min opfattelse er på linje med din. Jeg mindes ikke at ordet overhovedet
> fandtes før e-mail blev almindeligt.

Åh jo, http://www.spam.com/ eller http://www.detritus.org/spam/skit.html
eller
http://www.dailyllama.com/

FUT: til hvor spam i Jaka Bov konsistens vel (måske) hører hjemme.


--
mvh/rg. Christian
If it isn't broken, don't "fix" it --
you may simply break it instead!



Peter Lykkegaard (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 25-05-04 11:04


"Rune Wold" wrote
>
> Men med hensyn til forståelse af begrebet spam, så var jeg under det
> indtryk, at der i "IT"-verdenen er bred enighed om, at det i hvert fald
> vedrører emails. Og igen efter min opfattelse *kun* emails.

http://www.templetons.com/brad/spamterm.html

> I modsat fald vil uanmodet Direct-mailing (almindelige postforsendelser)
> også falde ind under det datalogiske spambegreb.

Uønskede masseforsendelser vil efter min mening fint kunne indgå under
begrebet spam
En enkelt uønsket forsendelse kan ikke

- Peter



Bertel Lund Hansen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-05-04 14:15

Rune Wold skrev:

>Men med hensyn til forståelse af begrebet spam, så var jeg under det
>indtryk, at der i "IT"-verdenen er bred enighed om, at det i hvert fald
>vedrører emails.

Nej nej. Grundbetydningen er "det samme mange gange". Jehovas
vidner spammer f.eks. også når de banker på ens dør, men det er
nu nok ikke mange der vil være enige i den måde at bruge ordet
på.

Men spam via fax har hele tiden været en del af spambegrebet.

>I modsat fald vil uanmodet Direct-mailing (almindelige postforsendelser) også
>falde ind under det datalogiske spambegreb.

Ja, egentlig, men der er forskellen at det koster afsenderen
penge, og derfor får vi det ikke i samme omgfang som elektronisk
spam.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Rune Wold (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 25-05-04 14:36

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> Nej nej. Grundbetydningen er "det samme mange gange".

Og du mener, at der er bred tilslutning om, at spam begrebet skal
forstås så bredt i datalogiens verden?

I så fald henviser jeg bare til vores tidligere diskussion, hvor der
mindst var tre indholdsmæssigt forskellige forståelser af det
datalogiske begreb spam.

Det er dog for gud skyld ikke meningen at starte en tråd om spambegrebet
endnu engang. Det ville iøvrigt være ørkesløst, når vi alle er jublende
glade for, at spam (hvad det så end er) i hvert fald straffes hårdt.

/Rune



Kim Ludvigsen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 25-05-04 14:41

Rune Wold wrote:
>
> Det er dog for gud skyld ikke meningen at starte en tråd om spambegrebet
> endnu engang. Det ville iøvrigt være ørkesløst, når vi alle er jublende
> glade for, at spam (hvad det så end er) i hvert fald straffes hårdt.

Desværre ikke altid, for næsten uanset hvilken fortolkning du bruger af
spambegrebet, så er der spam, der er straffrit (set fra et lovmæssigt
synspunkt). Det gælder for eksempel spam udsendt af andre end
erhvervsdrivende.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Rune Wold (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 25-05-04 15:05

Kim Ludvigsen wrote:

[klip]

> Desværre ikke altid, for næsten uanset hvilken fortolkning du bruger
> af spambegrebet, så er der spam, der er straffrit (set fra et
> lovmæssigt synspunkt). Det gælder for eksempel spam udsendt af andre
> end erhvervsdrivende.

Hvis jeg puster 1000 kys efter dig, så har jeg spammet, selvom du
antagelig flygtede efter det første.

Hvis jeg sendte 1000 brevbomber til dig, så har jeg spammet, selvom den
første antagelig slog dig ihjel.

Kastrup lufthavn spammer som en i helvede, fordi de sender hundredevis
af fly afsted om dagen.

Det må vel i hvert fald være tlfældet, hvis spam blot skal forstås som
"det samme mange gange".

/Rune Wold

Kim Ludvigsen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 25-05-04 15:19

Rune Wold wrote:
>
> Kim Ludvigsen wrote:
>
> [klip]
>
> > Desværre ikke altid, for næsten uanset hvilken fortolkning du bruger
> > af spambegrebet, så er der spam, der er straffrit (set fra et
> > lovmæssigt synspunkt). Det gælder for eksempel spam udsendt af andre
> > end erhvervsdrivende.
>
> Det må vel i hvert fald være tlfældet, hvis spam blot skal forstås som
> "det samme mange gange".

Det var ikke mig, der kom med den defination. Tværtimod skrev jeg, at
uanset hvilken defination du bruger, så er der spam, der er fuldt ud
lovligt.

Hvis en politiker udsender en enslydende mail til samtlige
stemmeberettigede i hans valgkreds, mon så ikke de fleste er enige i, at
det er spam? Men det er altså fuldt lovligt, omend hans internetudbyder
nok vil tage en alvorlig snak med ham.

Det samme, hvis Røde Kors udsender en giv et bidrag-mail til samtlige
danskere, eller hvis jeg får lyst til at sende et par tusinde mails med
anbefaling af den sidste nye Volvo.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Bertel Lund Hansen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-05-04 16:28

Kim Ludvigsen skrev:

>> Det må vel i hvert fald være tlfældet, hvis spam blot skal forstås som
>> "det samme mange gange".

>Det var ikke mig, der kom med den defination.

Nej, det var mig, og der er naturligvis underforstået at man ikke
har bedt om det (direkte eller indirekte).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Rømer (26-05-2004)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 26-05-04 12:32

> Det samme, hvis Røde Kors udsender en giv et bidrag-mail til samtlige
> danskere, eller hvis jeg får lyst til at sende et par tusinde mails med
> anbefaling af den sidste nye Volvo.

Siger du, at hvis blot det er en privatperson, der udsender mailen - og han
ikke har direkte økonomisk interesse i sagen, så er det lovligt at spamme?

Det vil altså sige, at jeg lovligt ville kunne begynde at udsende
lovprisninger af en vare, hvorefter det vil være op til evt. modtagere at
bevise, at jeg har modtaget vederælag for det.

Altså - jeg kender tilfældigvis en herre fra et firma - vi spiller golf
sammen - han er en flinker fyr, der tit byder på en lille middag i
restauranten - og da jeg jo synes han er så flink, så spammer jeg alt og
alle med henvisninger til hans firmamæssige tjenester. Nåh ja - han har da
inviteret mig på besøg næste gang jeg kommer forbi - nede i Provence - det
kan godt være han lige er nødt til at smutte et par dage på et
forretningsbesøg - jeg skal bare lade som om jeg er hjemme. Flinker mand.
Men vederlag er der jo ikke tale om. Vi er heldigvis ikke i samme branche,
så han synes også, jeg er en flinker fyr - det fortæller han ellers alle,
der kan åbne en mail. Da vi sådan er på rigtig god fod har jeg bedt ham om
at tage med på en lille sejltur i min båd nede sydpå. Strengt taget kan det
være vi bytter ferie med hinanden. Flinker mand.
Men skulle det være lovligt?



Per Christoffersen (26-05-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 26-05-04 12:49


"Rømer" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:40b480ce$0$265$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Det samme, hvis Røde Kors udsender en giv et bidrag-mail til samtlige
> > danskere, eller hvis jeg får lyst til at sende et par tusinde mails med
> > anbefaling af den sidste nye Volvo.
>
> Siger du, at hvis blot det er en privatperson, der udsender mailen - og
han
> ikke har direkte økonomisk interesse i sagen, så er det lovligt at spamme?

Lovligt ifht. bestemmelserne i Markedsføringsloven. Den dækker nemlig kun
erhvervsmæssig virksomhed.
Det vil stadig kunne være et brud på din abbonnementsaftale med din
internetudbyder.

> Det vil altså sige, at jeg lovligt ville kunne begynde at udsende
....
> være vi bytter ferie med hinanden. Flinker mand.
> Men skulle det være lovligt?

Den beskrevne metode er en meget fantasifuld måde at lave en omgåelse af
reglerne. Jeg tror ikke den holder, fordi aflønningsformen ikke er af
betydning for din interesse i sagen.
I hvert fald vil skattevæsenet have nogen stærke ønsker om at se nærmere på
den...

/Per



Bertel Lund Hansen (26-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-05-04 13:49

Rømer skrev:

>Siger du, at hvis blot det er en privatperson, der udsender mailen - og han
>ikke har direkte økonomisk interesse i sagen, så er det lovligt at spamme?

Det siger jeg ikke.

Det vil være ulovligt for et firma at bede tredjemand om at
spamme - uanset om der er tale om vederlag eller ej. Man kan ikke
dække sig ind bag en stråmand.

Strengt taget vil det være lovligt at spamme hvis man gør det
helt på egen hånd og ikke har den ringeste økonomiske fordel af
det. Men hvem i alverden gad dog det? Det vil være nærliggende at
anklagemyndigheden kikker med den meget store lup efter om ikke
der putter sig en økonomisk interesse et eller andet sted.

>Det vil altså sige, at jeg lovligt ville kunne begynde at udsende
>lovprisninger af en vare, hvorefter det vil være op til evt. modtagere at
>bevise, at jeg har modtaget vederælag for det.

Ja, hvad ellers? Hvis du stjæler fra mig, er det sådan set også
op til mig at bevise det. Hvor vil du hen?

>Altså - jeg kender tilfældigvis en herre fra et firma [...]
>Men skulle det være lovligt?

Nej.

Ting bliver ikke lovlige af at de er svære at bevise.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Henning Makholm (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 25-05-04 14:30

Scripsit Rune Wold <uuu@uuu.dk>

> Men med hensyn til forståelse af begrebet spam, så var jeg under det
> indtryk, at der i "IT"-verdenen er bred enighed om, at det i hvert
> fald vedrører emails. Og igen efter min opfattelse *kun* emails.

Dit indtryk er forkert. Selve ordet "spam" stammer oprindeligt fra
usenet. Derfra har det siden spredt sig til emails. Og herfra igen til
fax og SMS.

> I modsat fald vil uanmodet Direct-mailing (almindelige
> postforsendelser) også falde ind under det datalogiske spambegreb.

Fald lige ned. Der er ikke noget "datalogisk spambegreb".

Men ja, uanmodede reklamer i min brevsprække falder under *mit*
spambegreb, hvad enten de er adresserede eller ej. Jeg er datalog, men
mit spambegreb er ikke specielt datalogisk.

--
Henning Makholm "This imposes the restriction on any
procedure statement that the kind and type
of each actual parameter be compatible with the
kind and type of the corresponding formal parameter."

Rune Wold (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 25-05-04 14:53

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Dit indtryk er forkert.

Se
http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=c6noil%24ld3%241%40sunsite.dk&rnum=5&prev=/groups%3Fq%3DJobans%25C3%25B8gning%2Bspam%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26selm%3Dc6noil%2524ld3%25241%2540sunsite.dk%26rnum%3D5

Hvor Niels Callesøe henviser til

http://www.spamhaus.org/definition.html

Men de tager åbenbart også fejl.

[klip]

> Der er ikke noget "datalogisk spambegreb".

Indførelsen af begrebet "det datalogiske spambegreb", står selvsagt for
egen regning. Men der skal dog ikke lægges andet i det, end at det var
mit forsøg på at illustrere, at begrebsparret lovlig eller ulovlig spam
vel forudsætter en almindelig definition/forståelse af spam. Om den så
er særlig datalogisk er for så vidt underordnet. Men jeg indrømmer da,
at det antagelig ville være mere korrekt at bruge termen "det
almindelige spambegreb".

/Rune Wold

Henning Makholm (25-05-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 25-05-04 15:54

Scripsit Rune Wold <uuu@uuu.dk>

> http://www.spamhaus.org/definition.html

> Men de tager åbenbart også fejl.

De udtaler sig slet ikke om hvorvidt begrebet "spam" også kan bruges
om andet end email. Deres allerførste overskrift starter:

| The word "Spam" as applied to Email

Det vil sige at de på forhånd *begrænser* sig til kun at tale om
fællesmængden mellem spam og email, uanset hvad spam måtte betyde
eller ikke betyde når man ikke snakker om email.

> Men der skal dog ikke lægges andet i det, end at det var mit forsøg
> på at illustrere, at begrebsparret lovlig eller ulovlig spam vel
> forudsætter en almindelig definition/forståelse af spam.

Selvfølgelig gør det det. Det forudsætter derimod ikke at den
almindelige forståelse falder sammen med det snævre udsnit af spam der
kriminaliseres af markedsføringslovens §6a.

--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"

O-V R:nen (25-05-2004)
Kommentar
Fra : O-V R:nen


Dato : 25-05-04 20:33

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Men ja, uanmodede reklamer i min brevsprække falder under *mit*
> spambegreb, hvad enten de er adresserede eller ej. Jeg er datalog, men
> mit spambegreb er ikke specielt datalogisk.

SUBSCIRBE. (Og dem jeg modtager på kontoret er faktisk ofte også spam
efter "det samme mange gange"-kriteriet, i og med at der stort set
dagligt kommer identiske reklamer i op til 20 eksemplarer adresseret
til forskellige (forhenværende) ansatte.)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste