/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ombytning af vare købt på tilbud
Fra : JS


Dato : 12-05-04 09:52

Eksempel:
Man køber et par løbesko på tilbud, som efterfølgende får defekt.
Hvad har man krav på hvis modellen ved ombytningstidspunktet er udgået og
efterfulgt af en ny, men med samme tekniske specifikationer og henvendt til
samme løbertype:
- Kan forhandleren betale beløbet tilbage (tilbudsbeløbet)?
- Kan køber kræve normalprisbeløbet tilbage?
- Kan køber kræve ombytning til den nye model (som koster det samme som den
gamle ved normalpris)?

Det er ved løbesko irrelevant at diskutere ombytning til et fungerende par
af samme alder og stand (men uden defekt...), idet løbesko ikke kan deles
med andre (hvis nu nogen skulle komme på den idé at forhandleren kunne
udlevere et brugt par, hvis han havde et par liggende).

Tak for hjælpen
JS



 
 
Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 10:03

"JS" skrev 12.05.2004 10:52:

> Man køber et par løbesko på tilbud, som efterfølgende får defekt.
> Hvad har man krav på hvis modellen ved ombytningstidspunktet er udgået og
> efterfulgt af en ny, men med samme tekniske specifikationer og henvendt til
> samme løbertype:
> - Kan forhandleren betale beløbet tilbage (tilbudsbeløbet)?

Ja, hvis manglen er væsentlig og sælgeren ikke tilbyder afhjælpning eller
omlevering.

> - Kan køber kræve normalprisbeløbet tilbage?

Nej.

> - Kan køber kræve ombytning til den nye model (som koster det samme som den
> gamle ved normalpris)?

Muligvis. Men hvis sælgeren kan fremskaffe et nyt par af den gamle model må
du nøjes med dem.

/kristian


JS (12-05-2004)
Kommentar
Fra : JS


Dato : 12-05-04 10:07


"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BCC7B4D6.3720D%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> "JS" skrev 12.05.2004 10:52:
>
> > Man køber et par løbesko på tilbud, som efterfølgende får defekt.
> > Hvad har man krav på hvis modellen ved ombytningstidspunktet er udgået
og
> > efterfulgt af en ny, men med samme tekniske specifikationer og henvendt
til
> > samme løbertype:
> > - Kan forhandleren betale beløbet tilbage (tilbudsbeløbet)?
>
> Ja, hvis manglen er væsentlig og sælgeren ikke tilbyder afhjælpning eller
> omlevering.
>
> > - Kan køber kræve normalprisbeløbet tilbage?
>
> Nej.
>
> > - Kan køber kræve ombytning til den nye model (som koster det samme som
den
> > gamle ved normalpris)?
>
> Muligvis. Men hvis sælgeren kan fremskaffe et nyt par af den gamle model

> du nøjes med dem.

Ok, tak for svaret. Skal det sidste forstås sådan at køber kan forlange
ombytning til den nye model, hvis der ikke kan fremskaffes flere af den
gamle eller må køber i det tilfælde nøjes med tilbagebetaling af
tilbudsbeløbet, hvis sælger nægter ombytning til den nye model?



Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 10:33

"JS" skrev 12.05.2004 11:07:

> Ok, tak for svaret. Skal det sidste forstås sådan at køber kan forlange
> ombytning til den nye model, hvis der ikke kan fremskaffes flere af den
> gamle eller må køber i det tilfælde nøjes med tilbagebetaling af
> tilbudsbeløbet, hvis sælger nægter ombytning til den nye model?

Du kan kræve ombytning til en tilsvarende vare (een der lever op til
aftalen). Om det lige er den nye model må være en konkret vurdering - men
som du fremlægger det, så lyder det til at være ok. Han kan ikke nøjes med
at tilbyde dig en til samme pris som tilbudsprisen - det er egenskaberne,
der er afgørende. Det er i hvert fald helt sikkert, at forhandleren kan give
dig den gamle model igen, hvis han kan fremskaffe en ny i din størrelse.

/kristian


Søren (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-05-04 10:55

> Du kan kræve ombytning til en tilsvarende vare (een der lever op til
> aftalen). Om det lige er den nye model må være en konkret vurdering - men
> som du fremlægger det, så lyder det til at være ok.

Hvor finder du at køber kan KRÆVE varen ombyttet. Det er da op til sælger om
han/hun ønsker at ombytte varen eller give pengene igen.

> Han kan ikke nøjes med
> at tilbyde dig en til samme pris som tilbudsprisen

Hvorfor nu ikke det ? Hvor finder du det henne ? Ved at give samme beløb
tilbage som kunden har givet for varen er kunden jo holdt skadesløs.

> - det er egenskaberne,
> der er afgørende. Det er i hvert fald helt sikkert, at forhandleren kan
give
> dig den gamle model igen, hvis han kan fremskaffe en ny i din størrelse.

Ja der er vi så enige.

--
Søren



Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 11:07

"Søren" skrev 12.05.2004 11:54:

> Hvor finder du at køber kan KRÆVE varen ombyttet. Det er da op til sælger om
> han/hun ønsker at ombytte varen eller give pengene igen.

Nej. Se købeloven:

"§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel,har køberen valget mellem
[...]
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),
[...]"

Udgangspunktet er altså købers valgret. Hvis køber kræver omlevering, kan
sælgeren kun nægte det, hvis det er umuligt eller vil medføre
uforholdsmæssig ulempe, jf. stk. 2.

Det er lidt anderledes med ophævelse. Det kan sælgeren nemlig afværge, ved
at omlevere eller afhjælpe jf. stk. 3.

> Hvorfor nu ikke det ? Hvor finder du det henne ? Ved at give samme beløb
> tilbage som kunden har givet for varen er kunden jo holdt skadesløs.

Ja - hvis han giver pengene tilbage, men her snakker vi om omlevering.
Sælger kan ikke omlevere med en ringere sko, med det argument, at man kun
kan få en sko, der prismæssigt svarer til den oprindelige. Sælger er
forpligtet til omlevering i det omfang der følger af § 78.

/kristian


Søren (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-05-04 11:39

> Udgangspunktet er altså købers valgret. Hvis køber kræver omlevering, kan
> sælgeren kun nægte det, hvis det er umuligt eller vil medføre
> uforholdsmæssig ulempe, jf. stk. 2.

Hvilket af sælger ikke skal bevises, så det er en gummiregel, men ellers har
du ret.

>
> Det er lidt anderledes med ophævelse. Det kan sælgeren nemlig afværge, ved
> at omlevere eller afhjælpe jf. stk. 3.
>
> > Hvorfor nu ikke det ? Hvor finder du det henne ? Ved at give samme beløb
> > tilbage som kunden har givet for varen er kunden jo holdt skadesløs.
>
> Ja - hvis han giver pengene tilbage, men her snakker vi om omlevering.
> Sælger kan ikke omlevere med en ringere sko, med det argument, at man kun
> kan få en sko, der prismæssigt svarer til den oprindelige. Sælger er
> forpligtet til omlevering i det omfang der følger af § 78.

Det var mig der læste forkert, sorry. Jeg læste det som at køber skulle have
den fulde pris tilbage ved pengene tilbage.

--
Søren



Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 12:02

"Søren" skrev 12.05.2004 12:38:

> Hvilket af sælger ikke skal bevises, så det er en gummiregel, men ellers har
> du ret.

Karnov note 544 til købeloven: "Sælgeren har bevisbyrden for, at
uforholdsmæssighedsbetingelsen er opfyldt."

/kristian


Søren (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-05-04 12:26

> Karnov note 544 til købeloven: "Sælgeren har bevisbyrden for, at
> uforholdsmæssighedsbetingelsen er opfyldt."

OK...I Stand corrected.

--
Søren



Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 13:36

"Søren" skrev 12.05.2004 13:25:

> OK...I Stand corrected.

Ja ja - det var jo ikke for at ydmyge dig

Men mangelsreglerne er blevet lidt komplekse, så det gælder om at holde
tunge lige i munden og så bare læse reglerne igennem.

/kristian


Bertel Lund Hansen (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-05-04 11:13

Søren skrev:

>Hvor finder du at køber kan KRÆVE varen ombyttet.

Prøv købeloven. Der står en masse godt deri. Se længere nede.

>Det er da op til sælger om han/hun ønsker at ombytte varen eller
>give pengene igen.

Nu bliver det indviklet, så vi tager det lige forfra:

§ 78.   Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget
   mellem

1.   afhjælpning af mangelen,    
2.   levering af en anden genstand, der stemmer overens med
   aftalen (omlevering),    
3.   et passende afslag i købesummen eller    
4.   ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Køber har valget. Men:

Stk. 3.   Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan
   køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller
   ophævelse af købet.

Sælger kan altså (i første omgang) bestemme at der ikke kan blive
tale om at hæve handelen, men han kan ikke fratage køber valget
mellem reparation og omlevering.

>> Han kan ikke nøjes med
>> at tilbyde dig en til samme pris som tilbudsprisen

>Hvorfor nu ikke det ?

Fordi man har aftalt køb af en bestemt vare. Det er den sælger
skal levere.

>Hvor finder du det henne ? Ved at give samme beløb
>tilbage som kunden har givet for varen er kunden jo holdt skadesløs.

Nej, det er han ikke. Et eksempel der kan illustrere det:

Hvis han har købt en bestemt vare som måske er svær at finde, og
i dagene derefter takket nej til lignende tilbud, så har han
problemer med igen at finde samme vare et andet sted.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søren (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-05-04 10:36


> Ok, tak for svaret. Skal det sidste forstås sådan at køber kan forlange
> ombytning til den nye model, hvis der ikke kan fremskaffes flere af den
> gamle

Nej sådan skal det ikke forstås

> eller må køber i det tilfælde nøjes med tilbagebetaling af
> tilbudsbeløbet, hvis sælger nægter ombytning til den nye model?

Ja (teoretisk har sælger også ret til at sende dem til reperation, men det
er vist lidt usandsynligt vedr. løbesko).

Køber kan forlange at sælger gør 1 af følgende 3 ting.
1) Giver pengene igen (den pris varen er købt til).
2) Ombytter varen til samme vare eller en vare begge er enige om (det kunne
være den nye model).
3) Sender varen til reperation (lidt usandsynligt når der er snakke om
løbesko).

Køber kan dog ikke forlange hvilken af de 3 ting sælger skal gøre. Det er op
til sælger.

--
Søren



Allan Soerensen (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 12-05-04 10:48

"Søren" <soren@ingenmail.dk> skrev i en meddelelse
news:40a1f01c$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> Køber kan dog ikke forlange hvilken af de 3 ting sælger skal gøre. Det er
op
> til sælger.
>

Hvordan når du frem til at det?



Søren (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-05-04 11:07

> Hvordan når du frem til at det?

Se mit svar på din posting i samme niveau.

--
Søren



Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 10:51

"Søren" skrev 12.05.2004 11:36:


> Ja (teoretisk har sælger også ret til at sende dem til reperation, men det
> er vist lidt usandsynligt vedr. løbesko).
>
> Køber kan forlange at sælger gør 1 af følgende 3 ting.

Der er også lige den 4. mulighed: passende afslag i købesummen.

> 1) Giver pengene igen (den pris varen er købt til).

Enig.

> 2) Ombytter varen til samme vare eller en vare begge er enige om (det kunne
> være den nye model).

De behøver ikke nødvendigvis at være enige, men det skal være en genstand,
der stemmer overens med aftalen.

> 3) Sender varen til reperation (lidt usandsynligt når der er snakke om
> løbesko).
>
> Køber kan dog ikke forlange hvilken af de 3 ting sælger skal gøre. Det er op
> til sælger.

Jo - valgretten tilkommer som udgangspunkt køber, jf. købelovens § 78 stk.
1: "Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem[...]". Der
er dog modifikationer til dette udgangspunkt i stk. 2-4 vedr.
forholdsmæssighed og sælgerens (begrænsede) afhjælpningsret.

/kristian


Søren (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-05-04 11:07


> Jo - valgretten tilkommer som udgangspunkt køber, jf. købelovens § 78 stk.
> 1: "Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem[...]".
Der
> er dog modifikationer til dette udgangspunkt i stk. 2-4 vedr.
> forholdsmæssighed og sælgerens (begrænsede) afhjælpningsret.

Ja problemet er at der er modstidende argumenter i købeloven.

Se f.eks her
http://www.dhs.dk/cgi-bin/dhs/frontend/browse.do?channelId=-9067&programId=11902
"Forbrugeren kan primært stille krav om, at varen repareres eller byttes til
en ny.

Hvis forbrugeren stiller krav om at få pengene tilbage, eller at der gives
et afslag i prisen, kan dette afværges ved at tilbyde reparation eller
ombytning af varen."

Så forbrugeren har ikke kræve at få pengene tilbage uden at risikerer at
varen tilbydes repareret istedet, og med en sko kan det godt tage sin tid.

Så i de forskellige tilfælde.
1) Forbrugeren KRÆVER pengen igen : Sælger har ret til at vælge at bytte
varen eller reparere fejlen.
2) Forbrugeren KRÆVER varen ombyttet : Sælger har ret til at foretage
reparation i stedet, hvis det er dyrere at bytte end at reparerer.

Så det er vel kun i tilfældet ved passende afslag er det et egentligt KRAV
køber kan gøre.

--
Søren



Kristian Storgaard (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 12-05-04 11:24

"Søren" skrev 12.05.2004 12:06:

> Ja problemet er at der er modstidende argumenter i købeloven.

Nej - det er ikke modstridende.

> Se f.eks her
> http://www.dhs.dk/cgi-bin/dhs/frontend/browse.do?channelId=-9067&programId=119
> 02

Læs loven i stedet for en vejledning fra detailhandlernes
interesseorganisation. Der har du alle reglerne på kortest mulige måde. Den
findes i sammenskrevet version på:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20030023729-REGL

> "Forbrugeren kan primært stille krav om, at varen repareres eller byttes til
> en ny.

Ja - det er også det jeg hele tiden har skrevet. Udgangspunktet er købers
valgret.

> Hvis forbrugeren stiller krav om at få pengene tilbage, eller at der gives
> et afslag i prisen, kan dette afværges ved at tilbyde reparation eller
> ombytning af varen."

Ja...

> Så forbrugeren har ikke kræve at få pengene tilbage uden at risikerer at
> varen tilbydes repareret istedet, og med en sko kan det godt tage sin tid.

Eller at sælgeren omleverer.

> Så i de forskellige tilfælde.
> 1) Forbrugeren KRÆVER pengen igen : Sælger har ret til at vælge at bytte
> varen eller reparere fejlen.

Ja.

> 2) Forbrugeren KRÆVER varen ombyttet : Sælger har ret til at foretage
> reparation i stedet, hvis det er dyrere at bytte end at reparerer.

Nej, det skal ikke bare være dyrere, det skal være uforholdsmæssigt dyrere,
henset til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om
anden reparation kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.

> Så det er vel kun i tilfældet ved passende afslag er det et egentligt KRAV
> køber kan gøre.

Nej - det er heller ikke et ubetinget krav, for det kan afværges ved at
sælgeren afhjælper eller omleverer.

/kristian


Bertel Lund Hansen (12-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-05-04 11:03

Søren skrev:

>Køber kan dog ikke forlange hvilken af de 3 ting sælger skal gøre. Det er op
>til sælger.

Kan du så ikke lige få det rettet i købeloven? Der står nemlig i
øjeblikket:

§ 78.   Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget
   mellem ...

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

JS (12-05-2004)
Kommentar
Fra : JS


Dato : 12-05-04 12:47


"JS" <js_539@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40a1e5eb$0$3057$14726298@news.sunsite.dk...

Mange tak for svarene.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste