/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Aktiver der ikke kan sættes til udlæg
Fra : Frederik GS


Dato : 09-05-04 15:15

Hejsa NG,


Jeg skal i forbindelse med en fogedretsag opgive en liste over mine aktiver.
(hvad-jeg-ejer-der-er-penge-værd) og er i den forbindelse, af bekendte,
blevet fortalt at der er visse ting / aktiver der ikke kan sættes til udlæg.

Dette er ting såsom senge, køleskabe, frysere - generelt ting som man må
sige er en del af at-opretholde-en-levestandard.

Hvad kalder man disse ting juridisk ? Der må være et ord / begreb for det.
Grunden til jeg spørger, er at jeg mener - i forbindelse med mit arbejde -
at min PC er et sådant aktiv og jeg vil rette henvendelse til advokat vedr.
dette.


På forhånd tusind tak !


MvH, Frederik GS



 
 
henrik (09-05-2004)
Kommentar
Fra : henrik


Dato : 09-05-04 15:21

> Jeg skal i forbindelse med en fogedretsag opgive en liste over mine
aktiver.
> (hvad-jeg-ejer-der-er-penge-værd) og er i den forbindelse, af bekendte,
> blevet fortalt at der er visse ting / aktiver der ikke kan sættes til
udlæg.
>
> Dette er ting såsom senge, køleskabe, frysere - generelt ting som man må
> sige er en del af at-opretholde-en-levestandard.
>
> Hvad kalder man disse ting juridisk ? Der må være et ord / begreb for det.

Trangsbeneficiet er svaret - og findes i retsplejeloven § 509, som lyder:

Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er
nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for
skyldneren og hans husstand.

Stk. 2. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi,
som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller
uddannelse.

Stk. 3. Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og
2 nævnte aktiver.


> Grunden til jeg spørger, er at jeg mener - i forbindelse med mit arbejde -
> at min PC er et sådant aktiv og jeg vil rette henvendelse til advokat
vedr.
> dette.

Stk. 2 er relevant i denne forbindelse.


Venlig hilsen

Henrik



Frederik GS (09-05-2004)
Kommentar
Fra : Frederik GS


Dato : 09-05-04 15:58

> Trangsbeneficiet er svaret - og findes i retsplejeloven § 509, som lyder:

Tusind tak for det ! Hurtigt og præcist svar - nu bliver det lettere at
skrive det brev.


MvH, Frederik GS



henrik (09-05-2004)
Kommentar
Fra : henrik


Dato : 09-05-04 16:58

> Tusind tak for det ! Hurtigt og præcist svar - nu bliver det lettere at
> skrive det brev.

Det var så lidt. Men du bliver nok nødt til at oplyse om alle dine aktiver -
fogeden skal sørge for, at der ikke bliver gjort udlæg i de aktiver, som
omfattes af § 509. Husk også, at du har påvisningsret, dvs. i høj grad selv
kan bestemme, hvilke aktiver der "først" skal begæres udlæg i.

Retsplejeloven § 517:

Skyldneren eller den, der varetager hans interesser, jf. § 495, stk. 2, har
ret til at påvise de aktiver, i hvilke udlæg skal foretages.
Stk. 2. Udlæg kan dog altid foretages i rede penge. Udlæg for krav, der er
sikret ved pant, kan altid foretages i pantet.
Stk. 3. Skyldneren kan ikke forlange, at udlæg skal foretages i fast
ejendom, behæftede aktiver, aktiver, hvis værdi er usikker, eller aktiver,
hvis opbevaring eller afhændelse er særlig vanskelig, hvis han ejer andre
aktiver, hvori udlæg kan ske.
Stk. 4. I øvrigt bestemmer fogedretten, hvilke aktiver der skal foretages
udlæg i, og påser herunder, at udlægget så vidt muligt sker i de aktiver,
skyldneren og hans husstand bedst kan undvære.


Venlig hilsen
Henrik



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste