/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Tidsfrist for tilbagebetaling ved fortryde~
Fra : JH


Dato : 29-04-04 13:39

Hej

Er der nogle herinde som kan fortælle mig hvor lang tid en internetbutik må
bruge på at tilbagebetale pengene efter de har modtaget en vare retur iht.
fortrydelsesretten.

I det aktuelle tilfælde har www.pc-netto.dk været over en måned om at betale
tilbage, så jeg vil da også godt lige benytte lejligheden til at advare
andre om at handle med dem!

Er der ikke også noget med at man kan gå i sin bank og få pengene
tilbageført hvis man har betalt med dankort ?

På forhånd tak

JH





 
 
Bertel Lund Hansen (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 29-04-04 14:03

JH skrev:

>Er der nogle herinde som kan fortælle mig hvor lang tid en internetbutik må
>bruge på at tilbagebetale pengene efter de har modtaget en vare retur iht.
>fortrydelsesretten.

30 dage.

>I det aktuelle tilfælde har www.pc-netto.dk været over en måned om at betale
>tilbage, så jeg vil da også godt lige benytte lejligheden til at advare
>andre om at handle med dem!

Forbrugeraftaleloven siger derom:

§ 12 c.   Træder forbrugeren tilbage [...]
   ...
Stk. 3.   Beløb, som den erhvervsdrivende ikke har tilbagebetalt
   senest efter 30 dage, skal af den erhvervsdrivende
   forrentes efter reglerne i lov om renter ved forsinket
   betaling m.v. Fristen regnes i de i § 12 a, stk. 3,
   nævnte tilfælde fra den dag, den erhvervsdrivende har
   modtaget varen, og i de i § 12 a, stk. 5, og § 12 b
   nævnte tilfælde fra den dag, forbrugerens underretning om
   tilbagetrædelsen er kommet frem til den erhvervsdrivende.

Du kan altså nu kræve renter for den tid der er gået over de 30
dage, og det er ikke noget der skal aftales eller accepteres. Det
er loven.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per Christoffersen (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 29-04-04 14:16


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:s2v19012jbhpl29dj2v6a6gvu3j1m6mis4@news.stofanet.dk...

>
> Forbrugeraftaleloven siger derom:
>
> § 12 c. Træder forbrugeren tilbage [...]

Du skal lige have stk. 2 med:
Stk. 2. Har forbrugeren betalt helt eller delvis, skal den erhvervsdrivende
tilbagebetale det modtagne, når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. I de
i § 12 a, stk. 3, nævnte tilfælde skal tilbagebetaling ske, så snart den
erhvervsdrivende har modtaget varen og haft lejlighed til at undersøge den.
I de i § 12 a, stk. 5, og § 12 b nævnte tilfælde skal tilbagebetaling ske
snarest muligt efter, at forbrugerens underretning om tilbagetrædelsen er
kommet frem til den erhvervsdrivende, og § 9, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.

Anden sætning angiver hvor hurtigt tilbagebetaling skal ske.

> Du kan altså nu kræve renter for den tid der er gået over de 30
> dage, og det er ikke noget der skal aftales eller accepteres. Det
> er loven.

Renten skal beregnes fra den dag sælger modtog varen retur, og skal altså
mindst beregnes for 30 dage.

Der er ikke tale om en ret til at være 30 dage om at tilbagebetale, - køber
er bare sikret en sanktionsmulighed, hvis butikken er så længe om det.

/Per



Per Christoffersen (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 29-04-04 14:13


"JH" <dur@ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:4090f74c$0$243$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Er der nogle herinde som kan fortælle mig hvor lang tid en internetbutik

> bruge på at tilbagebetale pengene efter de har modtaget en vare retur iht.
> fortrydelsesretten.

Det skal de gøre, såsnart de har modtaget varen og haft lejlighed til at
undersøge. Der er ikke angivet nogen specifik tidsfrist i loven, men
'såsnart man har modtaget varen' må vel ihvertfald være indenfor et par
dage.


> I det aktuelle tilfælde har www.pc-netto.dk været over en måned om at
betale
> tilbage, så jeg vil da også godt lige benytte lejligheden til at advare
> andre om at handle med dem!

Hvis der gå mere end 30 dage, skal forretningen tillæge renter fra den dag
de modtog varen retur.

> Er der ikke også noget med at man kan gå i sin bank og få pengene
> tilbageført hvis man har betalt med dankort ?

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal kortindehaver kunne får
overførslen tilbageført, hvis fortrydelsesretten er anvendt.

Du kan finde mere om dette på www.forbrug.dk
eller mere præcist denne ufatteligt lange URL, som du nok selv er nødt til
at stykke sammen i browseren:
http://www.forbrug.dk/omforbrugerneshus/organisering/3/hvad-er-god-skik/emner/aftaler/fjernsalg-med-betalingskort/kortindehavers-indsigelser/

/Per



JH (29-04-2004)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 29-04-04 14:30

Tak for svarene!

Det skal lige tilføjes at pcnetto allerede få dage efter jeg havde sendt
varen retur, bekræftede at jeg skulle krediteres og udbad mig mit
kontonummer, som de så fik (men åbenbart ikke kan finde ud af at bruge).

Jeg har desuden rykket dem flere gange de seneste 14 dage andet resultat end
at "de vil sige det til regnskabsafdelingen"

Jeg er ret ligeglad med at jeg er berettiget til renter efter de 30 dage,
jeg vil bare have pengene tilbage, og som jeg forstår jeres svar, så er jeg
i min gode ret til at gå i banken og kræve pengene tilbageført, er det
korrekt ?

JH



Per Christoffersen (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 29-04-04 14:56


"JH" <dur@ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:40910355$0$199$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Jeg er ret ligeglad med at jeg er berettiget til renter efter de 30 dage,
> jeg vil bare have pengene tilbage, og som jeg forstår jeres svar, så er
jeg
> i min gode ret til at gå i banken og kræve pengene tilbageført, er det
> korrekt ?

Ja. Hvis du har dokumentation for, at pc-netto har anerkendt dit krav (en
mail feks) så tag den med i banken.
Du skal nok også være forberedt på, at bankassistenten ikke er klar over at
du har ret til at få pengene tilbageført. Så må du enten henvise til det
website, jeg gav dig et link til, eller evt. have et udprint af
Forbrugerombudsmandens retningslinjer med (Der er en henvisning til dem på
siden).

/Per



ha (29-04-2004)
Kommentar
Fra : ha


Dato : 29-04-04 15:28

Per Christoffersen wrote:
> Ja. Hvis du har dokumentation for, at pc-netto har anerkendt dit krav
> (en mail feks) så tag den med i banken.

Den tror jeg ikke holder vand. Som jeg forstår på JH, har
han jo netop modtaget det produkt han har bestilt. At han
så beslutter sig til at returnere det, kan vel ikke være
bankens ansvar. Havde han ladet pakken returnere til
sælger ved ikke at afhente den på posthuset, kunne han
kræve pengene i banken, men ikke når han har haft
varen i hænderne og så derefter fortryder købet.

Retten til tilbageførelse af en betaling er - såvidt jeg kan se -
en ret man har, såfremt man i k k e modtager den vare
man har bestilt.

/ha



Bertel Lund Hansen (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 29-04-04 15:48

ha skrev:

>> Ja. Hvis du har dokumentation for, at pc-netto har anerkendt dit krav
>> (en mail feks) så tag den med i banken.

>Den tror jeg ikke holder vand.

Loven om betalingsmidler siger:

§ 11.   Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge
   af andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel,
   [...]

Der står slet ikke noget om at modtage eller ikke modtage en
vare. Enhvert uberettiget er omfattet. Det er uberettiget at
firmaet beholder kundens penge når varen er returneret.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jonathan Stein (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 29-04-04 17:33

Bertel Lund Hansen wrote:

> § 11.   Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge
>    af andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel,
>    [...]
>
> Der står slet ikke noget om at modtage eller ikke modtage en
> vare. Enhvert uberettiget er omfattet. Det er uberettiget at
> firmaet beholder kundens penge når varen er returneret.

Men forretningen _er_ berettiget til at hæve pengene, når varen er
afsendt, og dermed er transaktionen berettiget.

Som jeg læser http://www.fs.dk/jura/loveregl/mfl/rt_fjern.pdf afsnit
5 pkt. d og kommentaren til afsnit 5, mener forbrugerombudsmanden også
kun, at man kan tilbageholde betalingen ved en fortrydelse, hvis man
ikke modtager eller afhenter varen.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Per Christoffersen (30-04-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 30-04-04 07:57


"Jonathan Stein" <jstein@image.dk> skrev i en meddelelse
news:c6rahd$se$1@sunsite.dk...

> Som jeg læser http://www.fs.dk/jura/loveregl/mfl/rt_fjern.pdf afsnit
> 5 pkt. d og kommentaren til afsnit 5, mener forbrugerombudsmanden også
> kun, at man kan tilbageholde betalingen ved en fortrydelse, hvis man
> ikke modtager eller afhenter varen.

Det har du da ret i.

/Per



ha (29-04-2004)
Kommentar
Fra : ha


Dato : 29-04-04 18:15

Bertel Lund Hansen wrote:
> § 11. Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge
> af andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel,

Det er jo netop ikke uberettiget, når JN jo havde modtaget
forsendelsen.
Se også Jonathan Stein indlæg.

/ha



Bertel Lund Hansen (29-04-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 29-04-04 15:45

Per Christoffersen skrev:

>du har ret til at få pengene tilbageført. Så må du enten henvise til det
>website, jeg gav dig et link til, eller evt. have et udprint af
>Forbrugerombudsmandens retningslinjer med (Der er en henvisning til dem på
>siden).

Man kan evt. også bede ham studere lov om betalingsmidler, § 11.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste