"Andreas" <cumyfriendfjerndette@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:DJacc.162$z43.105@news.get2net.dk...
> Jeg vil da nu sige at det faktisk kunne være rart at blive lidt klogere.
> Kunne man få vandet op til kanten af et rør fra en tank i jorden og så
enten
> bruge et materiale ved toppen af røret eller evt. lade planterne selv
"suge"
> vandet det sidste stykke, så havde man jo et selvvandende bed, som man
ikke
> behøvede at spekulere mere over i sommerferien (går ikke ud fra at
planterne
> drikker mere end der kan være i en palletank
)
Det er et væsentligt spørgsmål - men et lille drejning i
forhold til det oprindelige spørgsmål
De forskellige jordtyper har porer af forskellig størrelse -
lerjordenens små porer kan hæve vandet højt, men det går så
langsomt, at planternes vandforsyning fra grundvandet er ignorabelt.
I sandjord foregår vandhævningen hurtigt, men til gengæld ikke
særlig højt. Heller ikke her har det nogen væsentlig betydning for
planterne svandforsyning.
Ca. 2% af Danmarks jord består af finsand, hvor porestørrelsen er optimal
for planter, idet de kan skaffe vand fra dybere lag. Det gælder f.eks. det
sand, der danner klitterne ved havet, hvor man kan finde fugtig sand lige
under overfladen selv i de tørreste perioder.
Hvor stor diameteren er på disse porer har jeg ikke present.
P.g.a. overfladespændingen stopper vandbevægelsen, hvis porediameteren
øges. Det benyttes i praksis til at mindske fordampningen ved at
holde det øverste jordlag løs ( = større porer).
I visse områder af USA samles 2 års nedbør for at få en afgrøde -
jorden holdes løs og tør i overfladen efter hver regnbyge. (dry farming)
I meget små kapillærer kan planterne ikke optage vandet, da
overfladespændingen er større end røddernes sugeevne.
Det kaldes utilgængelig vand. Kun vand i porer over en vis størrelse
er planterne i stand til at optage - det kaldes tilgængeligt vand.
I de gamle lerrør der benyttedes til dræningsrør blev vandet ikke
afledt gennem porerne i røret, men gennem stødfugerne mellem rørene
p.g.a. overfladespændingen, der svarede til ca. 15 atm tryk i de
pågældene rør.
Det væsentlige ved kapillærkraften er, at der ikke sker nogen
øgning i den potentielle energi, når væsken stiger opad.
Derfor ingen perpetuum mobile.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen