/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Linux
Fra : Hans Houmøller


Dato : 01-04-04 21:12

Jeg er interesseret i at høre lidt om brug af Linux i Folkeskolen, så hvis
du er en af dem, der er bruger af Linux på skoleplan, synes jeg du skulle
skrive lidt om det her!
Andre Linux-brugere er selvfølgelig velkomne til at bidrage - det er ikek en
lukket fest!
Kærlig hilsen,
Hans Houmøller
PS! Hvis du ikke kender det, er der her et link:
www.gnuskole.dk

 
 
Arne H. Wilstrup (02-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 02-04-04 21:36


"Hans Houmøller" <hanshoumoller@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:c4ht3l$92m$1@sunsite.dk...
> Jeg er interesseret i at høre lidt om brug af Linux i Folkeskolen, så hvis
> du er en af dem, der er bruger af Linux på skoleplan, synes jeg du skulle
> skrive lidt om det her!
> Andre Linux-brugere er selvfølgelig velkomne til at bidrage - det er ikek
en
> lukket fest!
> Kærlig hilsen,
> Hans Houmøller
> PS! Hvis du ikke kender det, er der her et link:
> www.gnuskole.dk

Der er nogle skoler /kommuner, der benytte sig af Linux fordi de tro, de
sparer penge - men lad det nu ligge, da den debat har været til stede i også
denne gruppe i lang tid.
Det man kort kan sige om linux er, at det er for eksperter, eller for folk,
der synes de har overskud af tid til at lære noget nyt omkring
styresystemer -og hvis det er deres behov, så for min skyld ingen alarm.
Der er til gengæld en væsentlig ulempe til skolebrug: der findes ikke
undervisningsprogrammer på dansk af betydning. Uanset hvad man vælger, så er
det temmelig centralt.

Derudover er der sikkert en masse mennesker, der vil bidrage i den ofte
bitre fejde omkring produktet. Jeg vil næppe deltage, da jeg har gjort det
så ofte: det væsentligste er ikke styresystemet eller prisen - det er
politikernes agenda -for mig skal det være anvendeligt også for skoleelever,
når de kommer ud i verden efter skolen -og her har Linux et problem.

Skole-it er andet end kontorprogrammer.

--
ahw



Khuong Dinh Pham (12-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 12-04-04 20:02

Hans Houmøller wrote:
> Jeg er interesseret i at høre lidt om brug af Linux i Folkeskolen, så hvis
> du er en af dem, der er bruger af Linux på skoleplan, synes jeg du skulle
> skrive lidt om det her!
> Andre Linux-brugere er selvfølgelig velkomne til at bidrage - det er ikek en
> lukket fest!
> Kærlig hilsen,
> Hans Houmøller
> PS! Hvis du ikke kender det, er der her et link:
> www.gnuskole.dk

Linux på skoleplan er ikke noget problem.

Jeg bruger selv ltsp http://www.ltsp.org på mine 4 maskiner derhjemme.
Ltsp er beregnet til skolebrug, så det er bare med at komme igang.

2 gode artikler som gav mig blod på tanden :)

http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=7418
http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=7419

Arne H. Wilstrup (12-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 12-04-04 20:48


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse >
> Linux på skoleplan er ikke noget problem.

naturligvis er det da det!

Skolerne ejes af kommunerne, der stiller de nødvendige faciliteter til
rådighed. Det er altså kommunen, der afgør om de ønsker at investere i
linux, mandskab til at vedligeholde det etc. etc. På den enkelte skole kan
man i et vist omfang gøre som man lyster, men det vil være temmelig uklog i
al den stund, at der ikke findes software af betydning til skoleverdenen
(og på dansk) - linux er et styresystem til klienter og servere, og hvis man
har et velfungerende system og en ordenligt aftale med det firma, der
leverer materialerne, er det ganske usandsynligt at man vil erstatte denne
aftale uden videre med linux. Det er ikke bare at installere det - det skal
også vedligeholdes, folk skal uddannes til at kunen bruge det (dem,der skal
vedligeholde systemerne), man skal kunne få den eksiterende software til at
fungere sammen med linux, og det kan godt volde problemer, hvis man ikke er
ekspert.

Diskussionen har raset her i gruppen mange gange, men det ændrer ikke ved
det faktum, at kun kommuner og skoler, der har den fornødne ekspertice bør
beflitte sig med den slags "narrestreger".

Vi har 18 maskiner og tre servere i vort hus, supporteret af to personer,
hvoraf den ene er officiel edb-ekspert -og blandt disse maskiner har vi tre
servere: novell, microsoft og linux - sidstnævnte er ikke uden problemer,
hvordan mon det så ikke ville være på en skole, hvor man ikke nødvendigvis
har professionelle til at vedligeholde systemerne -og tid til det?

>
> Jeg bruger selv ltsp http://www.ltsp.org på mine 4 maskiner derhjemme.
> Ltsp er beregnet til skolebrug, så det er bare med at komme igang.
>
Dit svar svarer til at man siger: jeg har en god blækprinter derhjemme som
har fungeret upåklageligt i et år- sådan må man også have på vores skole
(uden at tænke på at der er forskel på at få mennesker bruger den og så at
flere hundrede skal bruge systemerne.



> 2 gode artikler som gav mig blod på tanden :)
>
> http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=7418
> http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=7419

Det er en gang reklamegejl for linux - og der er ingen, der vil hævde at der
ikke også kan være fordele ved brugen, men de er små: mange forskellige
distributioner, langt mellem mulighederne for at få hjælp til
vedligeholdelse (de eksisterer stort set kun via nyhedsgrupper og er altså
afhængigt af, om der er nogen,der vil svare på tingene) -og ikke sikkerhed
for levering af det nødvendige software, hvis noget går galt.

En stor kommune som f.eks. Københavns kommune, vil slet ikke kunne håndtere
det system med godt 60 skoler og diverse gymnasier, som supporteres af
stedet, med et linux-system -og så kommer manglen på software som virker -
og på dansk.

Nej, du -en lille snoldet kommune med 1 skole og 20 maskiner kan sikkert
godt klare at uddanne folk til at betjene systemet, men de større kommuner
vil næppe kunne klare det uden en betragtelig reinvestering i software,
supportmuligheder og uddannelse af medarbejdere -især hvis de i forvejen har
en fornuftig aftale med Microsoft.

Lad linux blive en alvorlig konkurrent til MS - hvilket vil sige:
supportmuligheder, ens systemer (så man ikke skal være afhængig af
hobby-snedkere, der "nedlader" sig til at programmere gratis,) ordentligt
udbud af danske programmer til undervisningsbrug, større muligheder for
support et centralt sted og så naturligvis væsentligt billigere end MS kan
tilbyde til skolerne, så kan det da være at nogle skoler vil hoppe med på
linux-vognen -men indtil da, vil jeg finde det ganske urealistisk -også
selvom du har 4 maskiner, det hele fungerer på.

--
ahw



Khuong Dinh Pham (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 13-04-04 03:20

Arne H. Wilstrup wrote:
> "Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse >
>
>>Linux på skoleplan er ikke noget problem.
>
>
> naturligvis er det da det!
>
> Skolerne ejes af kommunerne, der stiller de nødvendige faciliteter til
> rådighed. Det er altså kommunen, der afgør om de ønsker at investere i
> linux, mandskab til at vedligeholde det etc. etc. På den enkelte skole kan
> man i et vist omfang gøre som man lyster, men det vil være temmelig uklog i
> al den stund, at der ikke findes software af betydning til skoleverdenen
> (og på dansk) - linux er et styresystem til klienter og servere, og hvis man
> har et velfungerende system og en ordenligt aftale med det firma, der
> leverer materialerne, er det ganske usandsynligt at man vil erstatte denne
> aftale uden videre med linux. Det er ikke bare at installere det - det skal
> også vedligeholdes, folk skal uddannes til at kunen bruge det (dem,der skal
> vedligeholde systemerne), man skal kunne få den eksiterende software til at
> fungere sammen med linux, og det kan godt volde problemer, hvis man ikke er
> ekspert.

Det du nævner gælder også for hvis alle maskinerne kørte windows, Hvis
man i forvejen har en IT-ekpert på skolen, kunne han så ikke også være
linux-expert? Det er rigtig at elevererne skal sættes sig ind i at bruge
system, men vil det ikke være det samme med en windows maskine.
Brugergrænsefladen er jo næsten ens. Det kan være at knapperne er
placeret et andet sted, men funktionalitet er der.

> Diskussionen har raset her i gruppen mange gange, men det ændrer ikke ved
> det faktum, at kun kommuner og skoler, der har den fornødne ekspertice bør
> beflitte sig med den slags "narrestreger".

Det er jeg enig i.

> Vi har 18 maskiner og tre servere i vort hus, supporteret af to personer,
> hvoraf den ene er officiel edb-ekspert -og blandt disse maskiner har vi tre
> servere: novell, microsoft og linux - sidstnævnte er ikke uden problemer,
> hvordan mon det så ikke ville være på en skole, hvor man ikke nødvendigvis
> har professionelle til at vedligeholde systemerne -og tid til det?

Som sagt, vil det ikke være det samme hvis skolen har 50 maskiner med
windows. de skal da også vedligeholdes.
Det jeg mener er at de IT-folk som arbejder på skolen, det kan være
lærer eller IT-experter, hvis de har kendskab til linux , vil det så
ikke løse problemet med vedligeholdelsen.

>>Jeg bruger selv ltsp http://www.ltsp.org på mine 4 maskiner derhjemme.
>>Ltsp er beregnet til skolebrug, så det er bare med at komme igang.
>>
>
> Dit svar svarer til at man siger: jeg har en god blækprinter derhjemme som
> har fungeret upåklageligt i et år- sådan må man også have på vores skole
> (uden at tænke på at der er forskel på at få mennesker bruger den og så at
> flere hundrede skal bruge systemerne.

Det var et svar til <Hans Houmøller> om hvilke system han bruge. Det
meste anvendte som jeg kender til på linux-siden.
Hvis du ikke kender til ltsp så bygger det på tynde klienter uden
harddisk, dvs at alt køres fra serveren. Det er en stor fordel, da man
kan nøjes med at foretage ænderinger på serveren og så vil alle
workstations se ænderingerne. Det vil jeg mene vil lette
administratorens opgave. En anden fordel er at du kan køre med den
nyeste kde, gnome osv. på en pentium 133Mhz og mange skoler har typiske
sådanne nogle maskiner som de har fået foræret fra virksomheder. På det
punkt skal man heller ikke investere i nyt udstyr og så kan man enda
brugge de gamle maskiner som ligger nede i kælderen. :)

Det er lige det der er ideen med ltsp at det er til skolebrug. dvs. at
til flere hundrende maskiner, så jeg har tænkt over det. Du kan koble
lige så mange tynde workstations til, bare serveren kan trække det.

>
>>2 gode artikler som gav mig blod på tanden :)
>>
>>http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=7418
>>http://www.linuxjournal.com/article.php?sid=7419
>
>
> Det er en gang reklamegejl for linux - og der er ingen, der vil hævde at der
> ikke også kan være fordele ved brugen, men de er små: mange forskellige
> distributioner, langt mellem mulighederne for at få hjælp til
> vedligeholdelse (de eksisterer stort set kun via nyhedsgrupper og er altså
> afhængigt af, om der er nogen,der vil svare på tingene) -og ikke sikkerhed
> for levering af det nødvendige software, hvis noget går galt.

Dvs. generelt er du imod opensource. Ang. levering af nødvendige
software, er der også virksomheder som har expertise indenfor det område
for linux.

> En stor kommune som f.eks. Københavns kommune, vil slet ikke kunne håndtere
> det system med godt 60 skoler og diverse gymnasier, som supporteres af
> stedet, med et linux-system -og så kommer manglen på software som virker -
> og på dansk.

Siger du at software på linux ikke virker? Hvilke software tænker du på
mht. sproget dansk?

> Nej, du -en lille snoldet kommune med 1 skole og 20 maskiner kan sikkert
> godt klare at uddanne folk til at betjene systemet, men de større kommuner
> vil næppe kunne klare det uden en betragtelig reinvestering i software,
> supportmuligheder og uddannelse af medarbejdere -især hvis de i forvejen har
> en fornuftig aftale med Microsoft.

IT-Markedet ændre sig, så der er ikke noget i vejen for at undersøge
markedet for andre alternative.

> Lad linux blive en alvorlig konkurrent til MS - hvilket vil sige:
> supportmuligheder, ens systemer (så man ikke skal være afhængig af
> hobby-snedkere, der "nedlader" sig til at programmere gratis,) ordentligt
> udbud af danske programmer til undervisningsbrug, større muligheder for
> support et centralt sted og så naturligvis væsentligt billigere end MS kan
> tilbyde til skolerne, så kan det da være at nogle skoler vil hoppe med på
> linux-vognen -men indtil da, vil jeg finde det ganske urealistisk -også
> selvom du har 4 maskiner, det hele fungerer på.
>

Som sagt, der er virksomheder som tilbyder disse service til linux, hvis
man ikke har mulighed for at gøre det selv.


Arne H. Wilstrup (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 13-04-04 16:05


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8mGec.2934$7I1.913@news.get2net.dk...
> Arne H. Wilstrup wrote:
> > "Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse >
> >
> >>Linux på skoleplan er ikke noget problem.
> >
> >
> > naturligvis er det da det!
>
> Det du nævner gælder også for hvis alle maskinerne kørte windows,

Windows er det mest udbredte styresystem på denne jord - det er mere
sandsynligt at man har en uddannet MS-supporter eller - it-nørd til dette
end det er til linux. Linux har ikke noget centralt sted hvor man kan få
support , men man kan - som ved alle forretninger -tegne dyre
serviceaftaler. De er ikke bedre end windows.

Hvis
> man i forvejen har en IT-ekpert på skolen, kunne han så ikke også være
> linux-expert?
Det er muligt, men det er ikke det, du skrev om -du skrev at det ikke var et
problem for skolerne -jo, det er!

Det er rigtig at elevererne skal sættes sig ind i at bruge
> system, men vil det ikke være det samme med en windows maskine.
> Brugergrænsefladen er jo næsten ens. Det kan være at knapperne er
> placeret et andet sted, men funktionalitet er der.

Alle systemer skal vedligeholdes -også LInux - og så er der det med
programmerne, plug-and-play-mulighederne.
>
>
> > Vi har 18 maskiner og tre servere i vort hus, supporteret af to
personer,
> > hvoraf den ene er officiel edb-ekspert -og blandt disse maskiner har vi
tre
> > servere: novell, microsoft og linux - sidstnævnte er ikke uden
problemer,
> > hvordan mon det så ikke ville være på en skole, hvor man ikke
nødvendigvis
> > har professionelle til at vedligeholde systemerne -og tid til det?
>
> Som sagt, vil det ikke være det samme hvis skolen har 50 maskiner med
> windows. de skal da også vedligeholdes.

jf. ovenover - skolerne har i overvejende grad Windows- det betyder at de
fleste skoler har eksperter i dette- også gode amatører - sandsynligheden
for at finde det med Linux er meget tynd - og igen: hvad med
skoleprogrammer?

> Det jeg mener er at de IT-folk som arbejder på skolen, det kan være
> lærer eller IT-experter, hvis de har kendskab til linux , vil det så
> ikke løse problemet med vedligeholdelsen.

Kun på papiret -ikke i praksis.

>
> >>Jeg bruger selv ltsp http://www.ltsp.org på mine 4 maskiner derhjemme.
> >>Ltsp er beregnet til skolebrug, så det er bare med at komme igang.
> >>
> >
> > Dit svar svarer til at man siger: jeg har en god blækprinter derhjemme
som
> > har fungeret upåklageligt i et år- sådan må man også have på vores
skole
> > (uden at tænke på at der er forskel på at få mennesker bruger den og så
at
> > flere hundrede skal bruge systemerne.
>
> Det var et svar til <Hans Houmøller> om hvilke system han bruge. Det
> meste anvendte som jeg kender til på linux-siden.

> Hvis du ikke kender til ltsp så bygger det på tynde klienter uden
> harddisk, dvs at alt køres fra serveren. Det er en stor fordel, da man
> kan nøjes med at foretage ænderinger på serveren og så vil alle
> workstations se ænderingerne. Det vil jeg mene vil lette
> administratorens opgave. En anden fordel er at du kan køre med den
> nyeste kde, gnome osv. på en pentium 133Mhz og mange skoler har typiske
> sådanne nogle maskiner som de har fået foræret fra virksomheder. På det
> punkt skal man heller ikke investere i nyt udstyr og så kan man enda
> brugge de gamle maskiner som ligger nede i kælderen. :)

Eleverne skal naturligvis ikke nøjes med ældgammelt udtjent udstyr - det er
ikke den verden de kommer ud i - desuden er de fleste ældgamle maskiner
smidt ud på grund af nedslidning, så den holder heller ikke. Endelig er der
igen programmerne, du glemmer.
At installere ting på en netværksserver og så lade den fungere som en slags
terminal mod "dumme" maskiner - er ikke noget der er uden problemer - med
mange maskiner, kan der såmænd godt være store flaskehalse i et
Ethernet-system, så heller ikke her, er det nødvendigvis et gode - tunge
grafik-ting kan også være et problem.
>
> Det er lige det der er ideen med ltsp at det er til skolebrug. dvs. at
> til flere hundrende maskiner, så jeg har tænkt over det. Du kan koble
> lige så mange tynde workstations til, bare serveren kan trække det.

Det kan man også med Windows - ingen problemer i det - hvorfor udskifte
noget velfungerende med central support mod noget, der er for nørder - hvad
tilbyde Linux som skolerne efterspørger? Programmer? Undervisning? ens
systemer? plug-and-play? Uddannelse? Central distribution af software?
> >
> > Det er en gang reklamegejl for linux - og der er ingen, der vil hævde at
der
> > ikke også kan være fordele ved brugen, men de er små: mange forskellige
> > distributioner, langt mellem mulighederne for at få hjælp til
> > vedligeholdelse (de eksisterer stort set kun via nyhedsgrupper og er
altså
> > afhængigt af, om der er nogen,der vil svare på tingene) -og ikke
sikkerhed
> > for levering af det nødvendige software, hvis noget går galt.
>
> Dvs. generelt er du imod opensource.

Nej, men det er stadig kun skrivebordsfantasier- så længe man ikke har
sørger for godt programmel til skolebrug, så dur det ikke.

Ang. levering af nødvendige
> software, er der også virksomheder som har expertise indenfor det område
> for linux.

Og som tager sig dyrt betalt - hvorfor så skifte?
>
> > En stor kommune som f.eks. Københavns kommune, vil slet ikke kunne
håndtere
> > det system med godt 60 skoler og diverse gymnasier, som supporteres af
> > stedet, med et linux-system -og så kommer manglen på software som
virker -
> > og på dansk.
>
> Siger du at software på linux ikke virker? Hvilke software tænker du på
> mht. sproget dansk?

prøv at se de programmer der udbydes fra f.eks. Microværkstedet, så vil du
få en idé.
>
> > Nej, du -en lille snoldet kommune med 1 skole og 20 maskiner kan sikkert
> > godt klare at uddanne folk til at betjene systemet, men de større
kommuner
> > vil næppe kunne klare det uden en betragtelig reinvestering i software,
> > supportmuligheder og uddannelse af medarbejdere -især hvis de i forvejen
har
> > en fornuftig aftale med Microsoft.
>
> IT-Markedet ændre sig, så der er ikke noget i vejen for at undersøge
> markedet for andre alternative.

naturligvis ikke -men at hævde at det ikke er noget problem for skolerne, er
simpelt hen ikke korrekt.
>
> > Lad linux blive en alvorlig konkurrent til MS -8..]> >
>
> Som sagt, der er virksomheder som tilbyder disse service til linux, hvis
> man ikke har mulighed for at gøre det selv.

Og de tager sig altså dyrt betalt - så hvorfor skifte?, spørger jeg igen

--
ahw
>



Niels Aage Schmidt (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 13-04-04 17:15


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:8mGec.2934$7I1.913@news.get2net.dk...
>
> Det er lige det der er ideen med ltsp at det er til skolebrug. dvs. at
> til flere hundrende maskiner, så jeg har tænkt over det. Du kan koble
> lige så mange tynde workstations til, bare serveren kan trække det.
>
Der ligger pointen!
Bare den kan trække det! (Hvad vil det kræve af en server, hvis den skal
kunne trække nogle hundrede klienter, der er aktive samtidig?)
Bare så også de gamle maskiner lige har et linux-kendt grafikkort, der kan
køre 1024x768 - og et 100MB netkort og en tilstrækkelig stor fungerende
harddisk og biosbatteri, der fungerer endnu.
Kan linux-serveren også håndtere adgang til klientens lokale diskdrev?
Kan serveren håndtere 500-600 brugere, så de ikke har adgang til hinandens
lokale mapper.
Hvor gemmer eleverne deres opgaver i en prøvesituation.

> >
> >>2 gode artikler som gav mig blod på tanden :)
> >>
Det er altid pragtfuldt at eksperimentere, men der er ingen garanti for
succes.

>
> > En stor kommune som f.eks. Københavns kommune, vil slet ikke kunne
håndtere
> > det system med godt 60 skoler og diverse gymnasier, som supporteres af
> > stedet, med et linux-system -og så kommer manglen på software som
virker -
> > og på dansk.
>
> Siger du at software på linux ikke virker? Hvilke software tænker du på
> mht. sproget dansk?
>
Dansk producerede undervisningsprogrammer på dansk og med velkvalificeret
dansk pædagogik bag.
(UNIC - MikroVærkstedet mfl.)

>
> IT-Markedet ændre sig, så der er ikke noget i vejen for at undersøge
> markedet for andre alternative.
>

Netop!
Har du nu også undersøgt forholdene i detaljer, så du ved at du har fat i en
holdbar helhedsløsning.
En moderne dansk folkeskole kan ikke klare sig med stumper af software fra
en flok entusiaster, som ikke altid har det store pædagogiske overblik. Der
skal gennemarbejdede helhedsløsninger til med dansk pædagogisk tankegang
bag.

De små kreative eksperimenter foregik allerede i firserne og halvfemserne.
(Jeg var selv med i det) Nu er tiden til struktureret teamarbejde med solid
pædagogisk fagkundskab til rådighed.

Undervisning er for alvorlig en sag, til at den kan overlades til amatører.

venlig hilsen

Niels Aage Schmidt



Khuong Dinh Pham (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 13-04-04 21:55

Niels Aage Schmidt wrote:
> "Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:8mGec.2934$7I1.913@news.get2net.dk...
>
>>Det er lige det der er ideen med ltsp at det er til skolebrug. dvs. at
>>til flere hundrende maskiner, så jeg har tænkt over det. Du kan koble
>>lige så mange tynde workstations til, bare serveren kan trække det.
>>
>
> Der ligger pointen!
> Bare den kan trække det! (Hvad vil det kræve af en server, hvis den skal
> kunne trække nogle hundrede klienter, der er aktive samtidig?)

Jeg ved godt at det kræver en stor server. Lad os tage udgangspunkt i
følgende eksempel:

Athlon 2.8 Ghz,3gb ram og en stor HD

3gb ram / 150 workstation = 20MB pr. workstation. Det er selvfølgelig
ikke nok. Med 150 kopier af Gimp (ala photoshop) og OpenOffice, vil
man komme til at bruge noget i retning af 32gb ram på serveren.

For at løse problemet vil jeg så kigge på en 2-tier server netværk:

1) en NFS server til at hoste home biblioteker, dhpc, dns, osv... Denne
server skal bruge en masse af diskplads til brugerne og backup, men ikke
meget ram eller computerkraft (512mb og en single cpu)

2) to eller flere server med masser af RAM og computerkraft men med lidt
diskplads (nok til OS og applikationer).

På den måde fordeler du dine belastning ud. Du kan putte 1 applikation
til at afvikle på hver sin server f.eks. gimp server og openoffice
server efter behov. Alle server mounter /home biblioteket fra den første
server (nfs server) så ligegydig hvilke 2-tier server du bruger vil du
få fat i de samme filer.

> Bare så også de gamle maskiner lige har et linux-kendt grafikkort, der kan
> køre 1024x768 - og et 100MB netkort og en tilstrækkelig stor fungerende
> harddisk og biosbatteri, der fungerer endnu.

forresten linux er kendt for at understøtte ældre hardware (bedre end
windows), klienterne (workstations) skal ikke bruge harddisk. ang
biosbatteri forstår jeg ikke hvor du vil hen med det....

> Kan linux-serveren også håndtere adgang til klientens lokale diskdrev?

Ja http://204.182.52.180/fom-serve/cache/1.html (kig efer "floppy access
for Ltsp 3.0")

> Kan serveren håndtere 500-600 brugere, så de ikke har adgang til hinandens
> lokale mapper.

Ja ...alle brugere har deres egne mappe /home/user1, /home/user2.... med
permission og disk ratio....Hvis du ikke kender linux, men så er linux
kendt for at være et ægte flerebrugere system.

> Hvor gemmer eleverne deres opgaver i en prøvesituation.

i deres egen mappe. -> /home/user1

Niels Aage Schmidt (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 13-04-04 20:14


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:oHWec.3257$rZ.920@news.get2net.dk...
>
> > Bare så også de gamle maskiner lige har et linux-kendt grafikkort, der
kan
> > køre 1024x768 - og et 100MB netkort og en tilstrækkelig stor fungerende
> > harddisk og biosbatteri, der fungerer endnu.
>
> forresten linux er kendt for at understøtte ældre hardware (bedre end
> windows), klienterne (workstations) skal ikke bruge harddisk.

Hvilket netværk kan trække det, når man f. eks. skal redigere video eller
animationer?

Booter en totalt tom maskine direkte fra netværk??

ang
> biosbatteri forstår jeg ikke hvor du vil hen med det....
>
Mange af vore gamle skrottede maskiner har kun grafik til 640x480, 16/256
farver, 10mb netkort og deres biosbatteri kan ikke oplades mere. De taber
informationerne fra gang til gang - og dermed kontakt til netværket.

> > Kan linux-serveren også håndtere adgang til klientens lokale diskdrev?
>
> Ja http://204.182.52.180/fom-serve/cache/1.html (kig efer "floppy access
> for Ltsp 3.0")
>
> > Kan serveren håndtere 500-600 brugere, så de ikke har adgang til
hinandens
> > lokale mapper.
>
> Ja ...alle brugere har deres egne mappe /home/user1, /home/user2.... med
> permission og disk ratio....Hvis du ikke kender linux, men så er linux
> kendt for at være et ægte flerebrugere system.
>
> > Hvor gemmer eleverne deres opgaver i en prøvesituation.
>
> i deres egen mappe. -> /home/user1

Det må de ikke, med mindre mappen er helt tom!! - og hvad så med deres
daglige arbejde?

Har linux fået en ordentlig pakke med dansk pædagogisk software? Det svarede
du ikke på?

venlig hilsen Niels Aage Schmidt.




Khuong Dinh Pham (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 13-04-04 23:26

Niels Aage Schmidt wrote:
> "Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:oHWec.3257$rZ.920@news.get2net.dk...
>
>>>Bare så også de gamle maskiner lige har et linux-kendt grafikkort, der
>
> kan
>
>>>køre 1024x768 - og et 100MB netkort og en tilstrækkelig stor fungerende
>>>harddisk og biosbatteri, der fungerer endnu.
>>
>>forresten linux er kendt for at understøtte ældre hardware (bedre end
>>windows), klienterne (workstations) skal ikke bruge harddisk.
>
>
> Hvilket netværk kan trække det, når man f. eks. skal redigere video eller
> animationer?

Er det ikke lidt i overkanten det du snakker om......Troede vi snakkede
om folkeskolen med undervisningsprogrammer og ikke et professional
videoværksted. For at arbejde professional med video og animationer er
det helt andre maskiner vi snakker om og det er ikke intel x86 også
selvom det er windows installeret... :)

Hvis du f.eks skal arbejde med video og animation arbejder man typisk på
en stor workstation hvor man så bagefter lade en cluster (samling af
workstation) sørge for rendering. Bruge openmosix
http://openmosix.sourceforge.net/ til at sætte op dine cluster og brug
f.eks. blender http://www.blender.org/ som er opensource til
modellering. Det findes og Maya og Softimage som begge kan fås til
linux. Hvis du er interesseret kan du læse denne artikel
http://cgw.pennnet.com/Articles/Article_Display.cfm?Section=Articles&Subsection=Display&ARTICLE_ID=118664

> Booter en totalt tom maskine direkte fra netværk??

Yes :) enten fra en bootdisk eller laver du en image som du brænder ned
i eprom og derefer sættes i den tomme sokel der sidder i ens netkort.
http://etherboot.sourceforge.net/ Det hele står beskrevet på ltsp's
hjemmeside

>
> ang
>
>>biosbatteri forstår jeg ikke hvor du vil hen med det....
>>
>
> Mange af vore gamle skrottede maskiner har kun grafik til 640x480, 16/256
> farver, 10mb netkort og deres biosbatteri kan ikke oplades mere. De taber
> informationerne fra gang til gang - og dermed kontakt til netværket.
>

ok...har ikke prøvet med den type hardware.....men du kan prøve at læse
hvad minimumkrav er på jeres hjemmeside. Biosbatteri skal nok udskiftes,
men jeg mener ikke det har betydning, da man bare booter fra en bootdisk
i stedet for at boot fra ens netkort (det skal man ændre i biosen)

>
>>>Kan linux-serveren også håndtere adgang til klientens lokale diskdrev?
>>
>>Ja http://204.182.52.180/fom-serve/cache/1.html (kig efer "floppy access
>>for Ltsp 3.0")
>>
>>
>>>Kan serveren håndtere 500-600 brugere, så de ikke har adgang til
>
> hinandens
>
>>>lokale mapper.
>>
>>Ja ...alle brugere har deres egne mappe /home/user1, /home/user2.... med
>>permission og disk ratio....Hvis du ikke kender linux, men så er linux
>>kendt for at være et ægte flerebrugere system.
>>
>>
>>>Hvor gemmer eleverne deres opgaver i en prøvesituation.
>>
>>i deres egen mappe. -> /home/user1
>
>
> Det må de ikke, med mindre mappen er helt tom!! - og hvad så med deres
> daglige arbejde?
>

Jeg vil mene det nemmere vil være at oprette permisson på de undermapper
som ikke skal være tilgængelige under prøvesituationen og kun tillade at
læse/skrive/execute fra prøve mappen.

deres daglige arbejder gemmer de i deres /home/user1 bibliotek som kun
dem har ret til og selvfølgelig adminstratoren.

> Har linux fået en ordentlig pakke med dansk pædagogisk software? Det svarede
> du ikke på?
>

Hvilke typer programmer tænker du på? Prøv at kigge på
http://www.gnuskole.dk/ under undervisningsprogrammer



Niels Aage Schmidt (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 13-04-04 21:48


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:%0Yec.3653$8%4.2124@news.get2net.dk...
> Niels Aage Schmidt wrote:
> > "Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:oHWec.3257$rZ.920@news.get2net.dk...
> >
> >>>Bare så også de gamle maskiner lige har et linux-kendt grafikkort, der
> >
> > kan
> >
> >>>køre 1024x768 - og et 100MB netkort og en tilstrækkelig stor fungerende
> >>>harddisk og biosbatteri, der fungerer endnu.
> >>
> >>forresten linux er kendt for at understøtte ældre hardware (bedre end
> >>windows), klienterne (workstations) skal ikke bruge harddisk.
> >
> >
> > Hvilket netværk kan trække det, når man f. eks. skal redigere video
eller
> > animationer?
>
> Er det ikke lidt i overkanten det du snakker om......Troede vi snakkede
> om folkeskolen med undervisningsprogrammer og ikke et professional
> videoværksted. For at arbejde professional med video og animationer er
> det helt andre maskiner vi snakker om og det er ikke intel x86 også
> selvom det er windows installeret... :)

Det gør vi ellers en del! -især på valghold og P-fagshold. Det går fint på
Windowsmaskiner!

> Hvis du f.eks skal arbejde med video og animation arbejder man typisk på
> en stor workstation hvor man så bagefter lade en cluster (samling af
> workstation) sørge for rendering. Bruge openmosix
> http://openmosix.sourceforge.net/ til at sætte op dine cluster og brug
> f.eks. blender http://www.blender.org/ som er opensource til
> modellering. Det findes og Maya og Softimage som begge kan fås til
> linux. Hvis du er interesseret kan du læse denne artikel
>
http://cgw.pennnet.com/Articles/Article_Display.cfm?Section=Articles&Subsection=Display&ARTICLE_ID=118664
>
> > Booter en totalt tom maskine direkte fra netværk??
>
> Yes :) enten fra en bootdisk eller laver du en image som du brænder ned
> i eprom og derefer sættes i den tomme sokel der sidder i ens netkort.
> http://etherboot.sourceforge.net/ Det hele står beskrevet på ltsp's
> hjemmeside

Lyder dejligt enkelt - og lidt historisk? - jeg har ikke brændt eprom'er
siden jeg legede med commodore 64.

> >
> > Mange af vore gamle skrottede maskiner har kun grafik til 640x480,
16/256
> > farver, 10mb netkort og deres biosbatteri kan ikke oplades mere. De
taber
> > informationerne fra gang til gang - og dermed kontakt til netværket.
> >
>
> ok...har ikke prøvet med den type hardware.....men du kan prøve at læse
> hvad minimumkrav er på jeres hjemmeside.

Oplysningerne fortæller, at langt de fleste af vore gamle maskiner er
ubrugelige.
På hvis hjemmeside forøvrigt??

>Biosbatteri skal nok udskiftes,
Hvor i alverden køber man dem. De er da udgået for længst!

> men jeg mener ikke det har betydning, da man bare booter fra en bootdisk
> i stedet for at boot fra ens netkort (det skal man ændre i biosen)

- og maskinen kan ikke huske sine biosindstillinger!
>
> >>
> >>>Hvor gemmer eleverne deres opgaver i en prøvesituation.
> >>
> >>i deres egen mappe. -> /home/user1
> >
> >
> > Det må de ikke, med mindre mappen er helt tom!! - og hvad så med deres
> > daglige arbejde?
> >
>
> Jeg vil mene det nemmere vil være at oprette permisson på de undermapper
> som ikke skal være tilgængelige under prøvesituationen og kun tillade at
> læse/skrive/execute fra prøve mappen.
>
samt lukke for internetadgang og adgang til andre computere og tillade
gemning på lokal diskdrev! (Der skal afleveres en diskette med opgaven
sammen med besvarelsen)

> deres daglige arbejder gemmer de i deres /home/user1 bibliotek som kun
> dem har ret til og selvfølgelig adminstratoren.
>
> > Har linux fået en ordentlig pakke med dansk pædagogisk software? Det
svarede
> > du ikke på?
> >
>
> Hvilke typer programmer tænker du på? Prøv at kigge på
> http://www.gnuskole.dk/ under undervisningsprogrammer
>
Sorry! Det er stadig en meget uhomogen samling af småprogrammer, som mangler
meget mht. pædagogisk linje.
Gid der snart kom et initiativ, som i Norge. Der er man nogle skridt foran,
men mangler dog stadig en del.

Men det bliver da sjovt, når Linux engang bliver rigtigt voksen.

hilsen Niels Aage



Khuong Dinh Pham (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 14-04-04 00:32

> Det gør vi ellers en del! -især på valghold og P-fagshold. Det går
fint på
> Windowsmaskiner!

Ok. Det vidste jeg ikke. Har ikke prøvet at køre video &
animationsprogrammer gennem ltsp,
men du skal regne med at når du foretager ændringer i et videoprogram så
er det på serveren det sker.
Netværket skal ikke sende video klip frem og tilbage mellem klienten og
serveren. Klienten viser bare en form for screenshot af serveren, det
svarer næsten til at du har serveren stående et sted med lange keyboard
kabel og skærm kabel.

Men du kan også anvende linux maskiner til videoredigering som
standalone. prøv at kigge her
http://www.osnews.com/story.php?news_id=5335 (har aldrig prøvet det før)
Hvis det drejer sig om animation så vil jeg anbefale blender
www.blender.org. Bruger det selv. Det er et rigtig godt 3d
modellingsprogram og animator og så er det gratis

>
> Oplysningerne fortæller, at langt de fleste af vore gamle maskiner er
> ubrugelige.
> På hvis hjemmeside forøvrigt??

http://www.ltsp.org/

>
>>Biosbatteri skal nok udskiftes,
>
> Hvor i alverden køber man dem. De er da udgået for længst!

Hvis det ikke er standard batteri så ved jeg det ikke

>
> samt lukke for internetadgang og adgang til andre computere og tillade
> gemning på lokal diskdrev! (Der skal afleveres en diskette med opgaven
> sammen med besvarelsen)

Da det kun er serveren der har netadgang vil det være nemt at lukke for
netafgang for alle klienter. Eleverne har kun adgang til jeres egne
/home/user mappe. Du skal huske at logisk set virker det som din egen
workstation du arbejder på, men fysisk arbejder alle på den samme
maskine (evt. flere som udgør serveren) På siden jeg gav dig
http://204.182.52.180/fom-serve/cache/5.html står der hvordan du angive
hvilke diskdrev der skal være tilgængelige eller dem allesammen.

Jesper Krogh (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 14-04-04 06:23

I dk.undervisning.folkeskole, skrev Niels Aage Schmidt:
> Sorry! Det er stadig en meget uhomogen samling af småprogrammer, som mangler
> meget mht. pædagogisk linje.

Sikkert.

> Gid der snart kom et initiativ, som i Norge. Der er man nogle skridt foran,
> men mangler dog stadig en del.

Initiativet i Norge er som GnuSkole og som mange andre "mindre"
OpenSource projekter, drevet frem af at der er brugere der ønsker og ser
muligheder i det. Altså drivkraften er "brugerne" og det er i dette
tilfælde lærerne/it-administratorerne.


Elementer jeg har hørt nævt flere gange mht til at benytte OpenSource
software i skolerne er:
1) Prisen, selvom i får MS Office til 100,-/PC, så er det stadig mange
penge og OpenOffice.org er stadig gratis.
2) Man opforderer ikke eleverne til piratkopiering.
3) Man giver eleverne mulighed for at benytte de samme programmer hjemme
som i skolen.

Hvis du virkeligt mener det ville være rart med et initiativ som i
Norge, så syntes jeg da at du skulle læse GnuSkole's projektbeskrivelse:
http://www.gnuskole.dk/index.php?ID=2&lang=da
Og give den en hånd med at få det til at lykkedes.

Der er altså nogle (også lærere) der mener at Folkeskolen er klar til
Linux. (og omvendt)


--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk
Jabber - Det eneste instant messaging system der sikrer DIT privatliv.


Arne H. Wilstrup (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 14-04-04 18:16


"Jesper Krogh" <jesper@krogh.cc> skrev i en meddelelse
news:c5ihr4$fe2$2@r2d2.krogh.cc...
> I dk.undervisning.folkeskole, skrev Niels Aage Schmidt:
> > Sorry! Det er stadig en meget uhomogen samling af småprogrammer, som
mangler
> > meget mht. pædagogisk linje.
>
> Sikkert.
>
> > Gid der snart kom et initiativ, som i Norge. Der er man nogle skridt
foran,
> > men mangler dog stadig en del.
>
> Initiativet i Norge er som GnuSkole og som mange andre "mindre"
> OpenSource projekter, drevet frem af at der er brugere der ønsker og ser
> muligheder i det. Altså drivkraften er "brugerne" og det er i dette
> tilfælde lærerne/it-administratorerne.


en gang forestillede man sig at lærerne skulle fabrikere deres egne
programmer -det er mere end 20 år siden - det er vi løbet fra - bortset fra
Niels Aage, så er der ganske få lærere og it-administratorer, der tillader
sig den luksus at bruge tid på den slags narrestreger - og det vil stadigvæk
være en nicheproduktion - ikke noget man kan regne med til skolebrug, når
der skal benyttes mange programmer til forskellige formål - vi kan ikke være
afhængige af, hvornår den eller anden nørd vælger at udvikle et eller andet
skolevenligt program, især ikke når det samme program findes til Windows.

Jeg får som lærer ikke tid eller penge til den slags ting - og da jeg er af
den almindelige opfattelse at jeg naturligvis skal lønnes for mit arbejde,
så bliver det i hvert fald ikke mig, der skal udvikle programmer til linux.
>
>
> Elementer jeg har hørt nævt flere gange mht til at benytte OpenSource
> software i skolerne er:
> 1) Prisen, selvom i får MS Office til 100,-/PC, så er det stadig mange
> penge og OpenOffice.org er stadig gratis.

Der er andet end officepakken til skolebrug - det drejer sig om
professionelle programmer med pædagogisk indhold og så på dansk.
Og de bliver altså ikke billigere at fremstille fordi de er åben source;
tid, penge, ekspertice.

Så gratis? Tja, det er jo ikke gratis, hvis man vil have en bestemt
"professionel" distribution -og hvad hvis man får problemer med den? Jo,
producenterne vil da gerne have penge for at løse problemerne, og hvem kan
bebrejde dem? Da almindelige mennesker mere kende til Windows end til linux,
så vil det oftest kun være de mest "langhårede" der kan løse opståede
problemer -og dem har vi altså ikke i store mængder af på skolerne.

> 2) Man opforderer ikke eleverne til piratkopiering.

Det gør man heller ikke som skolelærer - vi fortæller da vores elever at det
er ulovligt. Hvad havde du tænkt dig?

> 3) Man giver eleverne mulighed for at benytte de samme programmer hjemme
> som i skolen.

Det er kommunalpolitikerne, der ønsker at eleverne skal have computere
hjemme - hvem skal vedligeholde dem? Svaret blæser i vinden - og
linux-eksperter hænger ikke på træerne.
>
> Hvis du virkeligt mener det ville være rart med et initiativ som i
> Norge, så syntes jeg da at du skulle læse GnuSkole's projektbeskrivelse:
> http://www.gnuskole.dk/index.php?ID=2&lang=da
> Og give den en hånd med at få det til at lykkedes.

Hvad folk vil bruge deres sparsomme fritid til, må naturligvis blive deres
egen sag - men jeg skal for min part ikke også bruge min tid til gratis at
glæde arbejdsgiveren. De kan jo bare betale noget mere til formålet - men
det vil de ikke.
>
> Der er altså nogle (også lærere) der mener at Folkeskolen er klar til
> Linux. (og omvendt)

De folkeskolelærere kan tælles på en hånd, og for de flestes vedkommende
aner de simpelthen ikke hvad de taler om når det drejer sig om det at
vedligeholde servere, klienter, netværk etc.
Det, der stadig ikke kan snakkes uden om er, at der er nogen, der skal
vedligeholde udstyret, at der ikke findes programmer på dansk af ordentlig
pædagogisk kvalitet og at de ikke alle forstår betydningen af at skulle
sætte sig ind i et helt nyt system, hvis de er vant til noget andet.

Jeg er klar over at der findes kommuner, der trækker sådanne løsninger ned
over hovedet på lærerne, men så opdager de også at det koster mere end de
troede, når de skal supportere skidtet.

Linux er ikke et voksent produkt til folkeskolen - beklager - jeg har også
snakket med andre linuxfolk, som giver mig ret.

Open Source betyder i øvrigt ikke at det hele er gratis -det betyder blot at
man kan ændre i dem, uden at der kommer nogen efter dem. Det medfører så
problemer, når andre kommer til og skal finde ud af, hvad der er sket da den
tidligere medarbejder "legede" med tingene.

Nej, Linux er - når alt kommer til alt - ikke spor gratis: uddannelse,
ekspertice, vedligeholdelse m.v.

Og hvis en kommune har indkøbt Windows og indgået en kontrakt med MS, så
opsiger de den ikke pludselig førend de ved om linux er bæredygtig for
skolerne -og det er det ikke.

--
ahw




Niels Aage Schmidt (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 14-04-04 19:31


"Arne H. Wilstrup" <karl@derblevdusnydt.dk> skrev i en meddelelse
news:407d71d1$0$164$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>
> en gang forestillede man sig at lærerne skulle fabrikere deres egne
> programmer -det er mere end 20 år siden - det er vi løbet fra - bortset
fra
> Niels Aage, så er der ganske få lærere og it-administratorer, der tillader
> sig den luksus at bruge tid på den slags narrestreger - og det vil
stadigvæk
> være en nicheproduktion - ikke noget man kan regne med til skolebrug, når
> der skal benyttes mange programmer til forskellige formål - vi kan ikke
være
> afhængige af, hvornår den eller anden nørd vælger at udvikle et eller
andet
> skolevenligt program, især ikke når det samme program findes til Windows.
>
Helt enig.
Derfor er jeg i dag da også medlem af et større team under MikroVærkstedet.
Jeg har min lille niche,hvor jeg er eksperten og arbejder i denne udvikling
f. eks. sammen med en ingeniør, en cand mag, en DPU-professor, en
civilingeniør, en studielektor ved universitetet, specialundervisningslærere
og flere andre. Det er en professionel projektleder, der styrer brikkerne og
fagligheden er sikret af dygtige sprogfolk og pædagogiske ildsjæle.
Men! Vi arbejder sandelig ikke gratis!

Den privatpraktiserende folkeskolelærer kan ikke længere som enkeltperson
lave noget pædagogisk brugbart til undervisningen. - Ikke engang selv om det
er en "nørd".

hilsen Niels Aage



Arne H. Wilstrup (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 14-04-04 22:21


"Niels Aage Schmidt" <nielsaa@c.dk> skrev i en meddelelse
news:407d83fb$0$297$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <karl@derblevdusnydt.dk> skrev i en meddelelse
> news:407d71d1$0$164$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Helt enig.
> Derfor er jeg i dag da også medlem af et større team under
MikroVærkstedet.
> Jeg har min lille niche,hvor jeg er eksperten og arbejder i denne
udvikling
> f. eks. sammen med en ingeniør, en cand mag, en DPU-professor, en
> civilingeniør, en studielektor ved universitetet,
specialundervisningslærere
> og flere andre. Det er en professionel projektleder, der styrer brikkerne
og
> fagligheden er sikret af dygtige sprogfolk og pædagogiske ildsjæle.
> Men! Vi arbejder sandelig ikke gratis!
>
> Den privatpraktiserende folkeskolelærer kan ikke længere som enkeltperson
> lave noget pædagogisk brugbart til undervisningen. - Ikke engang selv om
det
> er en "nørd".

Og jeg vil gerne supplere med en udtalelse fra vores gode ven og medejer af
vort hus, en edb-ekspert med professionel uddannelse i programmering og til
daglig beskæftiget i it-branchen: god programudvikling (på professionelt
niveau) kræver mandeår! der var en tid, hvor man var meget tilfreds med at
fremstille film med et camera - tænk blot: der kom levende billeder, og folk
var benovede - det er man ikke mere!

Selv "amatør-tv" kræver jo udstyr, ekspertice og tæft.

Pædagogik i folkeskolen i dag er ikke for amatører - beklager, venner, men
sådan må det være, hvis vi skal frembringe noget af kvalitet. Eksperticen,
uddannelsen og kundskaberne må være i orden og gå hånd i hånd med praktisk
erfaring og fornemmelse for tingene - ingen kan rumme det hele og
edb-eksperter i dag er ikke på samme tid eksperter i programmering,
it-teknik, hjemmesidefabrikation, netværk, servere og klienter, pædagogik,
styresystemer, undervisning m.v. - lærere er heller ikke eksperter i alt,
selv ikke inden for lærergerningen, men vi ved noget om undervisning,
pædagogik og undervisningstilrrettelæggelse som kræver både kundskaber,
viden, tæft og erfaring.

--
ahw



Preben Bille Brahe (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 16-04-04 03:26

Niels Aage Schmidt wrote:

<snip>
Hej Niels Aage - jeg synes du affejer tingene lidt overfladisk, du afslører andetsteds at du nok ved mere om
tingene end dine spørgsmål antyder. Et par eksempler:.

> > > Booter en totalt tom maskine direkte fra netværk??
> >
> > Yes :) enten fra en bootdisk eller laver du en image som du brænder ned
> > i eprom og derefer sættes i den tomme sokel der sidder i ens netkort.
> > http://etherboot.sourceforge.net/ Det hele står beskrevet på ltsp's
> > hjemmeside
>
> Lyder dejligt enkelt - og lidt historisk? - jeg har ikke brændt eprom'er
> siden jeg legede med commodore 64.

5 år gamle maskiner - som industrien betaler miljøafgift for at komme af med - kan boote over net via PXE
(Intel-standard, se Google) e.l. - helt uden harddisk monteret. Hvor nemt kan det blive

> > > Mange af vore gamle skrottede maskiner har kun grafik til 640x480,
> 16/256
> > > farver, 10mb netkort og deres biosbatteri kan ikke oplades mere. De
> taber
> > > informationerne fra gang til gang - og dermed kontakt til netværket.

<snip>
Der røg vi nok tilbage til 286'erne Ovenstående maskiner jeg omtaler er PentiumII/266+ MHz - f.eks Compaq
Deskpro. Set med dagens IT-øjne er det affald - men glimrende som tynde terminaler

> >Biosbatteri skal nok udskiftes,
> Hvor i alverden køber man dem. De er da udgået for længst!

Hvad ? Et af de mest udbredte (Lithium CR2032) bruges i dag i alt fra (spritnye) motherboards - til legetøj.
Min elektronikgrossist tager vist DKr. 19,00 + Moms

> > >>>Hvor gemmer eleverne deres opgaver i en prøvesituation.
> > >>
> > >>i deres egen mappe. -> /home/user1
> > >
> > >
> > > Det må de ikke, med mindre mappen er helt tom!! - og hvad så med deres
> > > daglige arbejde?

Det er da vist ikke noget der er lovbestemt ? Så vidt jeg husker er det skolen selv der udfærdiger regler i
den enkelte prøvesituation. Men ret mig endelig hvis jeg tager fejl.

> > Jeg vil mene det nemmere vil være at oprette permisson på de undermapper
> > som ikke skal være tilgængelige under prøvesituationen og kun tillade at
> > læse/skrive/execute fra prøve mappen.
> >
> samt lukke for internetadgang og adgang til andre computere og tillade
> gemning på lokal diskdrev! (Der skal afleveres en diskette med opgaven
> sammen med besvarelsen)

Her er vist ingen problemer, som ikke findes helt parallelt på Win-platform

Hvad tror du er nemmest at sikre mod misbrug, eksamenssnyd - eller datatab : Server/tynde klienter - eller en
flok Windows maskiner, enkeltstående eller i net ?

Tror du ikke det var den slags krav undervisningsministeriet/skolerne burde stille ?

<snip vedr undervisningsprogrammer>.

> Men det bliver da sjovt, når Linux engang bliver rigtigt voksen.

Mener du at der er større chance for at MS-windows + en hel masse ukoordinerede Win-programmer bliver rigtigt
modne til undervisningsbrug ? Forskellen er vist mest, at FOSS / Linux folk (selvom de er glade fortalere)
godt vil inderømme der er mangler - og et godt stykke til målet...

Khuong var måske ungdommeligt optimistisk - det er nok sværere end som så - men måden at affeje hans
argumenter er lige vel hurtig.
Det er sjovt at mobiltelefoner med kamera, æggepisker og polyfoniske ringetoner er fremskridt (Hurrah !) -
men alternative IT-platforme eller udviklingsmodeller skræmmer så meget
What a strange world...

Best regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 16-04-04 06:49


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:407F4444.63B75F25@pbb.dk...

> > Men det bliver da sjovt, når Linux engang bliver rigtigt voksen.
>
> Mener du at der er større chance for at MS-windows + en hel masse
ukoordinerede Win-programmer bliver rigtigt
> modne til undervisningsbrug ? Forskellen er vist mest, at FOSS / Linux
folk (selvom de er glade fortalere)
> godt vil inderømme der er mangler - og et godt stykke til målet...

Dit problem er her, at du tilsyneladende ikke forstår budskabet fra N.Aa. og
undertegnede:

Der er to hovedbudskaber:
1. Den tekniske vedligheholdelse : det er ikke sandsynligt at man kan finde
en linux-bruger på hver skole, der er "ekspert" i Linux - uanset om det er
på klient eller serverside.
Det betyder at kommunen må hyre dyre folk til dette "problem" -
supportmulighederne er også tilfældige: internettet. Hov- vi skal lige på
internettet og løse et serverproblem - hvor lang tid mon det tager? jo, en
eller anden velvillig sjæl på nettet kender til problematikken og gør gerne
hvad han kan for at hjælpe - linux-folk er jo hjælpsomme mennesker, tror
jeg - men det er altså en tilfældighed, hvem der kan få hjælp, hvornår - der
findes ikke en central, hvor man kan hente support, f.eks. op til en
afgangsprøve - med mindre man hyrer et firma i dyre domme, og så er vi jo
lige vidt mht. besparelser - og det var jo et af argumenterne.

2. den manglende software - selv du må jo erkende at det er en stor mangel
at der ikke findes pædagogisk forsvarligt software til linux på dansk og til
skolebrug.

Dine forsøg på at promovere linux skyder over målet - ingen af os, hverken
N.Aa. eller undertegnede har noget imod "open source", men vi kan ikke se
formålet med at udskifte velfungerende og velkendt styresystem ud med noget
uprøvet, tilfældigt software af tvivlsom pædagogisk værdi - det er det der
er kernen.

Personlig er jeg flintrende ligeglad ´med om serveren hedder LInux, Unix,
Novell eller Windows - så længe der er folk til at vedligeholde den.

>
> Khuong var måske ungdommeligt optimistisk - det er nok sværere end som
så - men måden at affeje hans
> argumenter er lige vel hurtig.

Næ, det er fordi diskussionen har været ført gentagne gange i gruppen, og
altid endt med en larmende tavshed, når der er kommet pædagogik på tale.

> Det er sjovt at mobiltelefoner med kamera, æggepisker og polyfoniske
ringetoner er fremskridt (Hurrah !) -
> men alternative IT-platforme eller udviklingsmodeller skræmmer så meget

> What a strange world...

Vrøvl - der er tale om at man IKKE har den fornødne ekspertice til at
vedligeholde systemerne, og IKKE det fornødne programmel. Selv du indrømmer
jo i dit andet indlæg, at det er derfor Uni-c valgte XP-platformen - så prøv
dog for pokker at forholde dig til det centrale i debatten: det er IKKE
valget af OS'er der er et problem, men manglen på SOFTWARE - af
tilstrækkelig pædagogisk lødighed og vel at mærke fremstillet af
professionelle folk.

--
ahw




Preben Bille Brahe (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 16-04-04 17:22

"Arne H. Wilstrup" wrote:

> "Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
> news:407F4444.63B75F25@pbb.dk...
>
> > > Men det bliver da sjovt, når Linux engang bliver rigtigt voksen.
> >
> > Mener du at der er større chance for at MS-windows + en hel masse
> ukoordinerede Win-programmer bliver rigtigt
> > modne til undervisningsbrug ? Forskellen er vist mest, at FOSS / Linux
> folk (selvom de er glade fortalere)
> > godt vil inderømme der er mangler - og et godt stykke til målet...
>
> Dit problem er her, at du tilsyneladende ikke forstår budskabet fra N.Aa. og
> undertegnede:

Jo - jeg anfægter det bare !

> Der er to hovedbudskaber:
> 1. Den tekniske vedligheholdelse : det er ikke sandsynligt at man kan finde
> en linux-bruger på hver skole, der er "ekspert" i Linux - uanset om det er
> på klient eller serverside.

Har hver skole da en Windowsekspert ? Jeg er dybt uenig i præmissen "Windows er
så nemt at det installerer og vedligeholder sig selv".

> Det betyder at kommunen må hyre dyre folk til dette "problem" -

Er Windows-folk da billigere ?

> supportmulighederne er også tilfældige: internettet. Hov- vi skal lige på
> internettet og løse et serverproblem - hvor lang tid mon det tager? jo, en
> eller anden velvillig sjæl på nettet kender til problematikken og gør gerne
> hvad han kan for at hjælpe - linux-folk er jo hjælpsomme mennesker, tror
> jeg - men det er altså en tilfældighed, hvem der kan få hjælp, hvornår - der
> findes ikke en central, hvor man kan hente support, f.eks. op til en
> afgangsprøve - med mindre man hyrer et firma i dyre domme, og så er vi jo
> lige vidt mht. besparelser - og det var jo et af argumenterne.

Hvad er det der er tilfældigt med Internettet ? Jeg henter hjælp og updates til
både Windows og Linux på pæne velordnede websteder, med drivere, opgraderinger
og dokumentation klar til download.
Og når jeg må give op så ringer jeg til en dyr konsulent i Windows-verdenen - og
det gør jeg også i Linux-verdenen, hvis jeg da ikke er heldig at få gratis hjælp
til selvhjælp.


> 2. den manglende software - selv du må jo erkende at det er en stor mangel
> at der ikke findes pædagogisk forsvarligt software til linux på dansk og til
> skolebrug.

Her kan vi godt være enige. Jeg forstår virkelig heller ikke hvorfor f.eks.
Mikroværkstedet ikke udvikler og sælger til begge verdener.

> Dine forsøg på at promovere linux skyder over målet - ingen af os, hverken
> N.Aa. eller undertegnede har noget imod "open source", men vi kan ikke se
> formålet med at udskifte velfungerende og velkendt styresystem

Lige her har vi så en præmisse vi ikke er enige om Velfungerende - men kun
til en (fast) grænse. Windows kan det Redmond har bestemt det skal kunne - hvis
det ikke løser opgaven for dig, må du tilpasse opgaven til løsningen.
Vi andre forventer det modsatte - og vi må så ofte betale prisen (tid og penge).
Men kun een gang - vi betaler ikke for en halv løsning igen og igen - og igen.

> ud med noget
> uprøvet, tilfældigt software af tvivlsom pædagogisk værdi - det er det der
> er kernen.

Her blander du styresystem og undervisningsprogrammer sammen. Hvad mener du ?

> Personlig er jeg flintrende ligeglad ´med om serveren hedder LInux, Unix,
> Novell eller Windows - så længe der er folk til at vedligeholde den.

Enig - vedligehold er altafgørende

> > Khuong var måske ungdommeligt optimistisk - det er nok sværere end som
> så - men måden at affeje hans
> > argumenter er lige vel hurtig.
>
> Næ, det er fordi diskussionen har været ført gentagne gange i gruppen, og
> altid endt med en larmende tavshed, når der er kommet pædagogik på tale.

OK - det kan jeg godt forholde mig til. Men ved at lave en elitær nedtromling -
får I jo nok heller aldrig et kvalificeret modspil.

> > Det er sjovt at mobiltelefoner med kamera, æggepisker og polyfoniske
> ringetoner er fremskridt (Hurrah !) -
> > men alternative IT-platforme eller udviklingsmodeller skræmmer så meget
>
> > What a strange world...
>
> Vrøvl - der er tale om at man IKKE har den fornødne ekspertice til at
> vedligeholde systemerne, og IKKE det fornødne programmel.

I den virkelige verden er den fornødne ekspertice sjældent tilstede - hverken på
Win eller Linux. Eller har jeg overset at folkeskolelærere _er_
Windows-eksperter (men bare ikke kan lære Linux) ?

> Selv du indrømmer
> jo i dit andet indlæg, at det er derfor Uni-c valgte XP-platformen

Nej, jeg skrev at _vi_ valgte XP - fordi UNI-C pt kun kan levere programmer til
Windows.

> - så prøv
> dog for pokker at forholde dig til det centrale i debatten: det er IKKE
> valget af OS'er der er et problem, men manglen på SOFTWARE - af
> tilstrækkelig pædagogisk lødighed og vel at mærke fremstillet af
> professionelle folk.

Her er vi nok ret enige - men hver gang man opfordrer til udvikling af SOFTWARE
til f.eks. Linux - så kommer debatten lige tilbage til en gang vrøvl og myter om
OS'er. Og fordi Linux er en Open Source verden, er der ikke nogen der forbyder
f.eks Mikroværkstedet at porte deres lukkede programmer til Linux, og sælge dem
til de skoler der gerne vil have frihed til at vælge OS.

Prøv at bryde den cirkel. Jeg synes det er fint at diskutere manglen på gode,
pædagogiske undervisningsprogrammer, men der skal mere til at holde en
IT-infrastruktur i luften. Og her er vi altså nogle der mener at Windowsverdenen
ikke er så lyserødt "velfungerende" som I maler den - eller at barriererne ved
at skifte større eller mindre dele ud med Linux er så meget mere besværlige

Og hvis det centrale i debatten er programmer af høj pædagogisk lødighed -
hvorfor gik en stor del af din argumentation i dit andet indlæg så på at angribe
alt fra friskoler, til vores afhængighed af eksperter til OS ?

God pædagogik er også at kunne lytte - ved at afspore diskussionen så hurtigt
som I [0] gør, så forhindrer I jo reelt andre i at høre om gode/dårlige
erfaringer fra begge verdener. Og I fratager andre lysten til at fortælle om
disse erfaringer - og blive udfordret på en rimelig måde i valg af præmisser og
succeskriterier.
Når diskussionen ender med "larmende tavshed" - så kan det vel også være fordi
Jeres kritik íkke er særlig konstruktiv, og at I med stor omhu ryger lige i den
modsatte grøft ?

[0] Det lader til at være dig og Niels Aage der er mest aktive her - jeg har
læst så langt tilbage som de cachede indlæg tillader. Det kan være vi skal træde
tilbage og høre om der andre der har meninger selv ?


Best regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional
side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 16-04-04 19:34


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:40800841.B4097A55@pbb.dk...
> > > > Men det bliver da sjovt, når Linux engang bliver rigtigt voksen.
> > Dit problem er her, at du tilsyneladende ikke forstår budskabet fra
N.Aa. og
> > undertegnede:
>
> Jo - jeg anfægter det bare !

Men du anfægter det på ukvalificeret basis -kan vi ikke blive enige så
langt?
>
> > Der er to hovedbudskaber:
> > 1. Den tekniske vedligheholdelse : det er ikke sandsynligt at man kan
finde
> > en linux-bruger på hver skole, der er "ekspert" i Linux - uanset om det
er
> > på klient eller serverside.
>
> Har hver skole da en Windowsekspert ? Jeg er dybt uenig i præmissen
"Windows er
> så nemt at det installerer og vedligeholder sig selv".

Det er ikke mit slogan! Ingen OS'er "vedligeholder sig selv" - heller ikke
linux.
>
> > Det betyder at kommunen må hyre dyre folk til dette "problem" -
>
> Er Windows-folk da billigere ?

I de aftaler vi som kommune har indgået med MS, så er det meget billigt at
få support og købe deres software -desuden har vores kommune en hel teknisk
afdeling, der står til vores disposition - de alle er Windows-eksperter
eller eksperter i forskellige ting: netværk m.v. Ikke alle er lige
begejstrede for Windows, men det er mere af politiske årsager. Nogle af
disse mennesker er i øvrigt ansat på Uni-c.
>
> Hvad er det der er tilfældigt med Internettet ? Jeg henter hjælp og
updates til
> både Windows og Linux på pæne velordnede websteder, med drivere,
opgraderinger
> og dokumentation klar til download.

drivere til linux? ) - det er vist et af Linux' ømme punkter: drivere
til grafik-kort, drivere til lyd-kort m.v. -

Plug and Play kort var engang et problem for Linux. Det problem er nu stort
set ikke-eksisterende, men man må selv sætte dem op til at fungere, skriver
man et sted på SSLUG - mit svar: LOL - hvis det er plug-and-play, hvorfor
skal man så selv sætte det op?

Og i samme forum står der så en hel svada om hvordan man sætter et sådant
kort op - f.eks. til SoundBlaster - en værre omgang volapük for
ikke-nørder -og det er det, som Linux-folkene kalder for "plug-and-play"?
Jeg vil nærmere kalde det "plug-and-pray"


> Og når jeg må give op så ringer jeg til en dyr konsulent i
Windows-verdenen - og
> det gør jeg også i Linux-verdenen, hvis jeg da ikke er heldig at få gratis
hjælp
> til selvhjælp.
Til gengæld kan du også gå hen til en anden Windowsbruger og forelægge ham
problemet, søge om det på tech-net, slå op i en af den meget righoldige
litteratur, der er til stede omkring Windows eller - som en sidste
mulighed -spørge på nettet.

Når jeg læser på "pingvinsiden" fra linuxfolkene, ser jeg en masse spørgsmål
som ikke bliver besvaret - det er sjældent at der går ret lang tid med at få
svar på et windowsproblem, med mindre det er yderst kompliceret.
Og hvis man har en ordentlig serviceaftale med et firma eller lignende, så
er det ikke særlig dyrt, og så er svaret ofte lige for hånden - det gælder
ikke altid linux.
>
>
> > 2. den manglende software - selv du må jo erkende at det er en stor
mangel
> > at der ikke findes pædagogisk forsvarligt software til linux på dansk og
til
> > skolebrug.
>
> Her kan vi godt være enige. Jeg forstår virkelig heller ikke hvorfor
f.eks.
> Mikroværkstedet ikke udvikler og sælger til begge verdener.

Fordi det endnu er en nicheproduktion og fordi der ikke er salg i det - det
koster at udvikle, det koster at markedsføre, men det kan Niels måske bedre
svare på.
>
> >
> Lige her har vi så en præmisse vi ikke er enige om Velfungerende - men
kun
> til en (fast) grænse. Windows kan det Redmond har bestemt det skal kunne -
hvis
> det ikke løser opgaven for dig, må du tilpasse opgaven til løsningen.

Vi taler om skoleverdenen -ikke om store datacentrer -her har Windows 2000
dataserver ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, hvis det er det, man
vil - og så har man jo tidligere forsøgt at sammenligne LInux med noget så
simpelt som en almindelig NT-server - den test faldt ud til Windows fordel.


> Vi andre forventer det modsatte - og vi må så ofte betale prisen (tid og
penge).
> Men kun een gang - vi betaler ikke for en halv løsning igen og igen - og
igen.

Jeg har benyttet mig af Windows i mange år, og jeg har endnu ikke stødt på
en "halv løsning", så jeg forstår ikke rigtig hvad du mener.
>
> > ud med noget
> > uprøvet, tilfældigt software af tvivlsom pædagogisk værdi - det er det
der
> > er kernen.
>
> Her blander du styresystem og undervisningsprogrammer sammen. Hvad mener
du ?

Jeg taler ikke om OS, jeg taler om linux' anvendelighed i forhold til det
udbudte programmel til folkeskolebrug. Man kan ikke anvende programmer, der
er skrevet til Windows, på linux - så enkelt er det - med mindre man
tilføjer diverse softwareløsninger, noget som man også havde i det
hedengangne OS2-system -men som en anmelder sýrligt bemærkede: hvis man
alligevel vil anvende Windows, hvorfor så gøre det via en OS2-brugerflade?
>
> > Personlig er jeg flintrende ligeglad ´med om serveren hedder LInux,
Unix,
> > Novell eller Windows - så længe der er folk til at vedligeholde den.
>
> Enig - vedligehold er altafgørende

Netop. Men det er kun den tekniske side af sagen - den pædagogiske side,
hvor I altså også har valgt Windows - finder jeg mest interessant.
>
> > > Khuong var måske ungdommeligt optimistisk - det er nok sværere end som
> > så - men måden at affeje hans
> > > argumenter er lige vel hurtig.
> >
> > Næ, det er fordi diskussionen har været ført gentagne gange i gruppen,
og
> > altid endt med en larmende tavshed, når der er kommet pædagogik på tale.
>
> OK - det kan jeg godt forholde mig til. Men ved at lave en elitær
nedtromling -
> får I jo nok heller aldrig et kvalificeret modspil.

Der var ikke tale om en elitær nedtromling, men nærmere blot en efterhånden
trættende konstatering af, at der er en hel masse mennesker, der mener at de
"ved bedre" om folkeskolen fordi de selv har frekventeret en -

jeg snakkede med en universitetslektor i engelsk forleden. Han sagde at man
også på gymnasierne kan opleve at hvis han underviste der, var der elever,
der sagde: man kan godt sige dette eller hint på engelsk, for det havde de
selv hørt i en film.

Med andre ord: ægget skulle lære hønen. Og selvom ægget af og til kan have
ret i detaljer, så skulle man i det mindste tro, at der var en lidt mere
ydmyghed til stede når det drejede sig om amatører over for fagfolk, men det
er desværre ikke tilfældet. Når folk meget ofte mener at det skam er let nok
at være lærer, for det består jo kun i at stå ved et kateder og gentage
hvert års pensum for den undrende skare af elever, der sidder med foldede
hænder og andægtig lytter til læreren, så er det klart at vi professionelle
af slagsen efterhånden finder det en kende trættende at skulle forklare dem,
hvordan virkeligheden ser ud.

Og så lige den med de lange sommerferier igen og igen og igen - jo, vi må
lægge ører til en hel del - og når nogle af os, der oven i købet har
beskæftiget os med it-verdenen på professionelt grundlag og dertil lægger
vores viden om pædagogik, skoleforhold m.v. i den vægtskål, så er der altid
en eller anden, der siger ligesom gymnasieeleverne til engelsklektoren: det
passer ikke, for vi har hørt noget andet i en film.
>
> > > Det er sjovt at mobiltelefoner med kamera, æggepisker og polyfoniske
> > ringetoner er fremskridt (Hurrah !) -
> > > men alternative IT-platforme eller udviklingsmodeller skræmmer så
meget
> >
> >
> I den virkelige verden er den fornødne ekspertice sjældent tilstede -
hverken på
> Win eller Linux.

Helt og aldeles uenig - jeg vil i løbet af ganske kort tid påtage mig at
finde en løsning på de fleste windowsproblemer - og finde flere, der kan det
pis i forhold til Linux.
En simpel telefonopringning vil kunne klare disse problemer - men hos Linux
er man bundet af hvilken type linux, der er tale om, førend man kan få
hjælp. F.eks. kan man ikke altid få hjælp til Linux til et firma, der sælger
en distrubution af afarten, fordi de er "eksperter" i en anden version, og
det er den de supporterer.
Så er man henvist til nettet, der godt kan tage lang tid at få besvaret sine
problemer ved.

Jeg får hurtigere svar -også på nettet - på windows-problemer end
linux-ejere får svar på deres.

Eller har jeg overset at folkeskolelærere _er_
> Windows-eksperter (men bare ikke kan lære Linux) ?

Der er tale om at mange af os finder det tidsspilde at lære linux, når vi
har windows -det fungerer for det meste og er let at få hold på.
Linux-nørderne har det sikkert fortræffeligt med deres "dos-baserede"
brugerflade og mystiske kommandoer - den del har de fleste af os forladt
forlængst, med mindre vi føler en ubændig trang til at blære os. Jeg kan
også nogle "staffage-trick" fra de "gode, gamle dos-dage" hvor man kunne
imponere rakket - men det var dengang.
>
> > Selv du indrømmer
> > jo i dit andet indlæg, at det er derfor Uni-c valgte XP-platformen
>
> Nej, jeg skrev at _vi_ valgte XP - fordi UNI-C pt kun kan levere
programmer til
> Windows.

Netop -I rest my case.
>
> > - så prøv
> > dog for pokker at forholde dig til det centrale i debatten: det er IKKE
> > valget af OS'er der er et problem, men manglen på SOFTWARE - af
> > tilstrækkelig pædagogisk lødighed og vel at mærke fremstillet af
> > professionelle folk.
>
> Her er vi nok ret enige - men hver gang man opfordrer til udvikling af
SOFTWARE
> til f.eks. Linux - så kommer debatten lige tilbage til en gang vrøvl og
myter om
> OS'er. Og fordi Linux er en Open Source verden, er der ikke nogen der
forbyder
> f.eks Mikroværkstedet at porte deres lukkede programmer til Linux, og
sælge dem
> til de skoler der gerne vil have frihed til at vælge OS.

Det er formentligt fordi det ikke er rentabelt. Og så fordi det stadig ikke
er billigere end Windows-softwaren. Der skal stadig betales licenser til
udviklerne - ejerne af programmet, og det er ikke billigere fordi det hedder
linux.
>
> Prøv at bryde den cirkel. Jeg synes det er fint at diskutere manglen på
gode,
> pædagogiske undervisningsprogrammer, men der skal mere til at holde en
> IT-infrastruktur i luften. Og her er vi altså nogle der mener at
Windowsverdenen
> ikke er så lyserødt "velfungerende" som I maler den - eller at barriererne
ved
> at skifte større eller mindre dele ud med Linux er så meget mere
besværlige

Vi bliver nødt til at forholde os til de faktuelle forhold: der findes ikke
programmer af tilstrækkelig lødighed og mængde og på dansk til linux - og
det kan íkke løses ved at man lader køkkenbordsamatører og halvstuderede
røvere lave "oversættelser" af egne eller andres programmer til linux.
Og hvad MV angår, så må Niels svaré på den del. Det ved han mere om end jeg.
Mit gæt er: det er ikke rentabelt.
>
> Og hvis det centrale i debatten er programmer af høj pædagogisk lødighed -
> hvorfor gik en stor del af din argumentation i dit andet indlæg så på at
angribe
> alt fra friskoler, til vores afhængighed af eksperter til OS ?

Det er simpelthen fordi du ikke forstod/forstår budskabet: du taler om at
man bør skifte til linux fordi det er
1.billigere
2.det kræver mindre på HW-siden
3.det er godt for skolerne, der "uden problemer" kan etablere linux.

Jeg svarer - at det IKKE er billigere, idet du bliver nødt til at regne med
TCO,
Det kræver måske mindre på HW-siden, men ikke nødvendigvis til alle ting som
f.eks. billedbehandling, hjemmesidefabrikation m.v. ,som indgår i
folkeskolens it-integration.
At det derfor ikke er korrekt, at det ikke er "uden problemer" for
folkeskolen

Dertil tilføjede jeg, at når du taler fra et friskolesynspunkt, så bliver
jeg nødt til at fortælle dig, at man er underkastet andre betingelser end på
en folkeskole.
>
> God pædagogik er også at kunne lytte - ved at afspore diskussionen så
hurtigt
> som I [0] gør, så forhindrer I jo reelt andre i at høre om gode/dårlige
> erfaringer fra begge verdener. Og I fratager andre lysten til at fortælle
om
> disse erfaringer - og blive udfordret på en rimelig måde i valg af
præmisser og
> succeskriterier.

Helt forkert. - vi lytter skam, men vi tillader os med vores viden og
erfaring og vores pædagogiske ballast at forklare at påstandene om at det
går let og smertefrit, at det "bare er at gøre dette eller hint" og at det
stort set er omkostningsfrit, ikke holder en meter.

Fordi vi som lærere ikke straks klapper begejstret i vores små hænder for
ethvert uigennemtænkt initiativ, så er vi altså nogen der "forhindrer andre
i at høre om gode og dårlige erfaringer"? Det er dog mageløs til vås - hvem
har forhindret dig i at deltage i denne debat?

Vi tillader os som professionelle at have en mening om tingene, og hvis fokl
gider at sætte sig ind i tingene, vil de sikkert kunne fremstille udmærkede
argumenter, men det sker ikke så tit. Det er mest folk uden for
skoleverdenen, der kommer med deres mere eller mindre tåbelige bidrag til
debatten uden at kende en snus til den verden, de åh, så gerne vil belære.
Det er det, vi er så r..-trætte af - i stedet for at lytte til os erfarne og
professionelle, at nærme sig os med en vis ydmyghed, fordi man nok har noget
interessant at byde på, men måske ikke har gennemtænkt rigtigt, så kommer
man og frembuser med nye ideer som om tingene blot var noget vi dumme lærere
aldrig havde tænkt over, og som vi nu absolut skal belæres om og som skal
trækkes ned over vore syndige og uvidende hoveder.

Det er den respekt for den professionelle lærer, jeg og andre i høj grad
savner. Og er den ikke til stede, så bliver vi efterhånden trætte i ansigtet
af at holde gode miner til slet spil, når vi nu ved, at det ikke er "sådan
lige" at gøre.


> Når diskussionen ender med "larmende tavshed" - så kan det vel også være
fordi
> Jeres kritik íkke er særlig konstruktiv, og at I med stor omhu ryger lige
i den
> modsatte grøft ?

Vi har altid været konstruktive, men vi er trætte af gentagelser, der ikke
rummer noget nyt, og at vi deltager er blot fordi vi ikke synes at de mere
eller mindre tåbelig póstulater skal have lov til at stå uimodsagte.
>
> [0] Det lader til at være dig og Niels Aage der er mest aktive her - jeg
har
> læst så langt tilbage som de cachede indlæg tillader. Det kan være vi skal
træde
> tilbage og høre om der andre der har meninger selv ?

Dette forum er i princippet for alle - der er ingen moderator på og enhver
kan altså tillade sig at skrive under rammerne af fundatsen - så det med at
vi ikke tillader andre at komme til orde, som der ligger i din sidste
bemærkning, er noget folk må selv om. Vi er ikke barnepiger for folk: hvis
de har en mening, en opfattelse, så er det dem selv, der som voksne
mennesker må advokere for déres sag - vi kan ikke klandres for at de andre,
der ikke deltager her (det tavse flertal) - skal komme til orde: hvem
forhindrer dem? Men naturligvis må de da være forberedt på modstand, hvis vi
ikke er enige - det er vel et frit land?

--
ahw




Preben Bille Brahe (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 17-04-04 10:51

"Arne H. Wilstrup" wrote:

> > > Dit problem er her, at du tilsyneladende ikke forstår budskabet fra
> N.Aa. og
> > > undertegnede:
> >
> > Jo - jeg anfægter det bare !
>
> Men du anfægter det på ukvalificeret basis -kan vi ikke blive enige så
> langt?

Kan du forstå at en sådan bemærkning er stødende - hvad jeg tidligere kaldte
nedtromling ? Jeg har forsøgt at sætte mig ind i _din_ baggrund (og spurgt
høfligt til samme) og dine kvalifikationer - du kalder mine synspunkter
ukvalificerede efter 2 postings i en nyhedsgruppe... mildt sagt forbløffende

Åndeligt hovmod og arrogance som du udviser det her, er direkte uklædeligt -
især når du tydeligt er både intelligent og veluddannet. Skomager - bliv ved din
læst !

Jeg tror du får din "larmende tavshed" nu - ikke fordi jeg er løbet tør for
argumenter... Ikke fordi jeg er bange for debat om hverken Windows eller
Linux... men fordi debatten totalt har tabt forbindelse til virkeligheden.

> I de aftaler vi som kommune har indgået med MS, så er det meget billigt at
> få support og købe deres software -desuden har vores kommune en hel teknisk
> afdeling, der står til vores disposition - de alle er Windows-eksperter
> eller eksperter i forskellige ting: netværk m.v. Ikke alle er lige
> begejstrede for Windows, men det er mere af politiske årsager. Nogle af
> disse mennesker er i øvrigt ansat på Uni-c.

Og alt dette koster - selvfølgelig - samfundet enorme summer. Til gengæld holdes
der en stribe mennesker beskæftiget - og jeg kan fornemme at du sammen med dem
kæmper for din eksistensberettigelse. Ikke noget under at tanken om alternativ
software skræmmer.

> drivere til linux? ) - det er vist et af Linux' ømme punkter: drivere
> til grafik-kort, drivere til lyd-kort m.v. -

Har du fundet et ømt punkt ? Det har ikke meget med SOFTWARE at gøre - vel ?

> Plug and Play

Uoplyst ævl om emnet cut'et : Det har ikke meget med SOFTWARE at gøre - vel ?

> Jeg vil nærmere kalde det "plug-and-pray"

Manipulerende ævl. Historisk blev "plug-and-pray" opfundet af Windows-brugere om
Windows (9.x) !
At det er så sjovt, at det kan bruges om den tilsvarende funktionalitet i andre
OS er : Irrelevant.

> Til gengæld kan du også gå hen til en anden Windowsbruger og forelægge ham
> problemet

?? Windowsbrugere ved pr. definition meget lidt om problemer i OS - de er
By_Design isoleret fra al viden om teknikken bag GUI'en - de har derfor heller
ikke forudsætninger for at kunne løse dem.

> , søge om det på tech-net, slå op i en af den meget righoldige
> litteratur, der er til stede omkring Windows eller - som en sidste
> mulighed -spørge på nettet.

Google : "Windows" ~116 mill. hits "Linux " ~98 mill. hits
Statistik er sjovt ikke ? Og så kunne jeg korrigere for udbredelsen af OS'er -
og det ville stadig være : Irrelevant

> Når jeg læser på "pingvinsiden" fra linuxfolkene, ser jeg en masse spørgsmål
> som ikke bliver besvaret - det er sjældent at der går ret lang tid med at få
> svar på et windowsproblem, med mindre det er yderst kompliceret.

Du har ret i at du har set ubesvarede spørgsmål. Herefter ved du simpelthen ikke
hvad du taler om
Hvad ville for dig være et "yderst kompliceret Windows-problem" ? Du har
bruger-erfaringer med Windows - fint for en debat om SOFTWARE, og brugen af
samme - men du har åbenlyst kun et rudimentært kendskab til
systemadministration, programmering.
Bemærk: Jeg bedømmer dette alene ud fra indsigten i dine kommentarer. Er der
mere under overfladen, må du prøve at synliggøre det.

> Og hvis man har en ordentlig serviceaftale med et firma eller lignende, så
> er det ikke særlig dyrt, og så er svaret ofte lige for hånden - det gælder
> ikke altid linux.

Ævl - Det meste af den danske IT-verden holdes i live af dyre serviceaftaler.
Hvorfor det skulle være et problem at betale for support til Linux - når man i
30+ år har betalt til IBM, Sun, Novell, Microsoft osv. - og myriader af små og
store konsulentfirmaer - kan jeg ikke se. Har du fået et eller andet postulat om
gratis galt i halsen ?
Bemærk at jeg IKKE påstår, at dette gør Linux (mere) velegnet på en
undervisnings-PC - kun at du bevidst eller ubevidst vrøvler/taler mod bedre
vidende.
Jeg påstår heller ikke at der vil være lige så mange konsulentfirmaer - det er
som al anden forretning proportionalt med omsætningen (i dette tilfælde af
udbredelse af OS - og af andel af brugere der øsker support frem for selv at
klare det
Mange Windows-konsulenter betyder bl.a at der er mange der har behov for hjælp -
og ikke kan eller vil selv.

> > > 2. den manglende software - selv du må jo erkende at det er en stor
> mangel at der ikke findes pædagogisk forsvarligt software til linux på dansk
> og
> til
> > > skolebrug.
> >
> > Her kan vi godt være enige. Jeg forstår virkelig heller ikke hvorfor
> f.eks.
> > Mikroværkstedet ikke udvikler og sælger til begge verdener.
>
> Fordi det endnu er en nicheproduktion og fordi der ikke er salg i det - det
> koster at udvikle, det koster at markedsføre, men det kan Niels måske bedre
> svare på.

Ah - her har vi for første gang fat i noget der var værd at debattere - og så er
vi endda delvist enige om udgangspunktet ! Måske kan dette punkt udvikle sig til
en dialog...

> Vi taler om skoleverdenen -ikke om store datacentrer -her har Windows 2000
> dataserver ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, hvis det er det, man
> vil - og så har man jo tidligere forsøgt at sammenligne LInux med noget så
> simpelt som en almindelig NT-server - den test faldt ud til Windows fordel.

Du taler virkelig mod bedre viden - du sammenligner to ting du ikke ved nok om -
og drager en konklusion....
Prøv at tænke som som en skolelærer: Sæt dig ind i stoffet, før du begynder at
docere... Det er altid pinligt når eleven må sætte læreren på plads.
Bemærk: Det er helt OK ikke at vide alt om et emne - det er utilgiveligt så at
tale i stedet for at lytte.

> Jeg har benyttet mig af Windows i mange år, og jeg har endnu ikke stødt på
> en "halv løsning", så jeg forstår ikke rigtig hvad du mener.

Du er bruger - ikke administrator eller programmør.

> > Her blander du styresystem og undervisningsprogrammer sammen. Hvad mener
> du ?
>
> Jeg taler ikke om OS, jeg taler om linux' anvendelighed i forhold til det
> udbudte programmel til folkeskolebrug. Man kan ikke anvende programmer, der
> er skrevet til Windows, på linux - så enkelt er det - med mindre man
> tilføjer diverse softwareløsninger, noget som man også havde i det
> hedengangne OS2-system -men som en anmelder sýrligt bemærkede: hvis man
> alligevel vil anvende Windows, hvorfor så gøre det via en OS2-brugerflade?

Hvis man mener der er fordele ved Linux-platformen, så har man to muligheder:

1. Skaffe progammer til Linux. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Hvad kommer først ?

2. Anvende Win-programmer på Linux. Det er et spørgsmål om fordele kan opveje
ulemperne.

Vi har i sinde at prøve begge dele - og så bagefter udtale os, baseret på viden
og ikke tro.
Bemærk: Det er tro der får os til at investere tid og penge i et forsøg med
noget nyt - og det er tro der får dig til at klynge dig til en bestående
situation. Enhver sine lyster - kun fremtiden kan afgøre hvem der får ret

> Netop. Men det er kun den tekniske side af sagen - den pædagogiske side,
> hvor I altså også har valgt Windows - finder jeg mest interessant.

Glimrende - så synes jeg du skulle fokusere på debatten der.

> Der var ikke tale om en elitær nedtromling, men nærmere blot en efterhånden
> trættende konstatering af, at der er en hel masse mennesker, der mener at de
> "ved bedre" om folkeskolen fordi de selv har frekventeret en -

- Og du kunne have sparet os begge en masse tid ved passivt at have holdt dine
skolelærerfingre væk fra reply-knappen
Så var tråden nok døet ret hurtigt ud - i stedet har du holdt den i live på
totalt ukonstruktiv vis - og jeg fristes til at tænke på Godwin's lov: Den der
først omtaler en berømt østrigsk maler - har tabt

> jeg snakkede med en universitetslektor i engelsk forleden. Han sagde at man
> også på gymnasierne kan opleve at hvis han underviste der, var der elever,
> der sagde: man kan godt sige dette eller hint på engelsk, for det havde de
> selv hørt i en film.
>
> Med andre ord: ægget skulle lære hønen. Og selvom ægget af og til kan have
> ret i detaljer, så skulle man i det mindste tro, at der var en lidt mere
> ydmyghed til stede når det drejede sig om amatører over for fagfolk, men det
> er desværre ikke tilfældet. Når folk meget ofte mener at det skam er let nok
> at være lærer, for det består jo kun i at stå ved et kateder og gentage
> hvert års pensum for den undrende skare af elever, der sidder med foldede
> hænder og andægtig lytter til læreren, så er det klart at vi professionelle
> af slagsen efterhånden finder det en kende trættende at skulle forklare dem,
> hvordan virkeligheden ser ud.
>
> Og så lige den med de lange sommerferier igen og igen og igen - jo, vi må
> lægge ører til en hel del - og når nogle af os, der oven i købet har
> beskæftiget os med it-verdenen på professionelt grundlag og dertil lægger
> vores viden om pædagogik, skoleforhold m.v. i den vægtskål, så er der altid
> en eller anden, der siger ligesom gymnasieeleverne til engelsklektoren: det
> passer ikke, for vi har hørt noget andet i en film.

Den lader jeg lige stå...

>
> Helt og aldeles uenig - jeg vil i løbet af ganske kort tid påtage mig at
> finde en løsning på de fleste windowsproblemer - og finde flere, der kan det
> pis i forhold til Linux.

Jamen du godeste, Megalomania...

> En simpel telefonopringning vil kunne klare disse problemer

He, nogle af de simple telefonopringninger jeg har foretaget - har resulteret i
års arbejde og regninger på adskillige millioner.
Kan vi ikke godt konkludere, at de "problemer" du har haft - nok ikke dækker
hele spektret ?

> - men hos Linux
> er man bundet af hvilken type linux, der er tale om, førend man kan få
> hjælp. F.eks. kan man ikke altid få hjælp til Linux til et firma, der sælger
> en distrubution af afarten, fordi de er "eksperter" i en anden version, og
> det er den de supporterer.
> Så er man henvist til nettet, der godt kan tage lang tid at få besvaret sine
> problemer ved.

Du tåger rundt - i en blanding af myter og fordomme. Dine postulater kan ikke
være baseret på virkelige erfaringer.
Igen : Irrelevant.

> Der er tale om at mange af os finder det tidsspilde at lære linux, når vi
> har windows

Helt OK - men hvorfor så udtale sig om noget man ikke har lært ?

> -det fungerer for det meste og er let at få hold på.

- Og det er ikke godt nok til en del af os (kald os bare kræsne). Vi er så
villige til at prøve nye veje - selvom vi helgarderer os med dual-boot løsninger
- indtil _VI_ er kvalificerede til at træffe et endeligt valg.
Og ikke noget piveri om at folkeskolerne ikke har penge til eksperimenter: Der
spildes både statsligt, amtsligt og kommunalt så mange penge på fejlslagne
IT-strategier og -indkøb - at bare moderate besparelser kan betale for masser af
eksperimenter og omskoling
Det er iøvrigt ikke meget bedre i den private sektor. På grund af den væsentligt
kortere afstand mellem de betalende kunder og de ansvarlige beslutningstagere -
så er det bare lidt mere selvbegrænsende

> Linux-nørderne har det sikkert fortræffeligt med deres "dos-baserede"
> brugerflade og mystiske kommandoer - den del har de fleste af os forladt
> forlængst, med mindre vi føler en ubændig trang til at blære os. Jeg kan
> også nogle "staffage-trick" fra de "gode, gamle dos-dage" hvor man kunne
> imponere rakket - men det var dengang.

Igen taler du om noget du ikke ved noget om. I en DOS-prompt havde du adgang
til 30 - 40 kommandoer, et moderne Linux system giver dig 2500 - 3000
muligheder.
Det er derfor vi er lidt ydmyge med at sige "vi kan det der pis" - og dem der
virkelig kan (jeg er ren begynder i den sammenhæng - efter 13 år med Windows og
5 år med Linux) - de får med rette Windows-folk til at tabe skuffen.
Du ved - lidt ligesom at sammenligne det at kunne køre knallert 45 - med evnen
til at flyve C-130 Herkules...

> > Nej, jeg skrev at _vi_ valgte XP - fordi UNI-C pt kun kan levere
> programmer til
> > Windows.
>
> Netop -I rest my case.

Hønen kom før ægget, der kom før... ?

Er det svært at fatte at vi vælger een løning nu - men strategisk satser på en
anden senere ?

> Vi bliver nødt til at forholde os til de faktuelle forhold: der findes ikke
> programmer af tilstrækkelig lødighed og mængde og på dansk til linux - og
> det kan íkke løses ved at man lader køkkenbordsamatører og halvstuderede
> røvere lave "oversættelser" af egne eller andres programmer til linux.

Det hjælper ikke at du nedgør udviklere og programmører på den måde.
Køkkenbordsamatørerne findes alle vegne - jeg finder det specielt irriterende
når jeg skal betale 800 - 1200 kr. i timen for dem...Og så praler han en ennda
med sit MSCE...

Og jeg går ud fra at anførselstegnene omkring oversættelser går på kvaliteten ?
Dårlige dansk-færdigheder (og også andre sprog) falder ellers tilbage på den
rolle folkeskolerne gerne skulle udfylde
Det er jo ikke fordi programmører er dummere end andre - det må være fordi de
ikke har lært det ordentligt.

> Og hvad MV angår, så må Niels svaré på den del. Det ved han mere om end jeg.
> Mit gæt er: det er ikke rentabelt.

Det vil jeg gerne høre mere om. MV er et kommercielt firma - og de kan som sådan
være nødt til at lytte til kunderne og deres behov. Det behøver du som
teoretiker ikke...

> Det er simpelthen fordi du ikke forstod/forstår budskabet: du taler om at
> man bør skifte til linux fordi det er
> 1.billigere
> 2.det kræver mindre på HW-siden
> 3.det er godt for skolerne, der "uden problemer" kan etablere linux.

Vil du venligst dokumentere at jeg har sagt det ? Bortset fra at jeg har sagt at
tynde klienter (som LTSP - eller Windows Remote Desktop) kræver mindre på HW på
klienterne - så er det argumenter _du_ har tillagt mig

> Jeg svarer - at det IKKE er billigere, idet du bliver nødt til at regne med
> TCO,
> Det kræver måske mindre på HW-siden, men ikke nødvendigvis til alle ting som
> f.eks. billedbehandling, hjemmesidefabrikation m.v. ,som indgår i
> folkeskolens it-integration.
> At det derfor ikke er korrekt, at det ikke er "uden problemer" for
> folkeskolen

Har jeg heller ikke sagt ! Vedr. TCO - så er det et meget kompliceret
regnestykke. Mit postulat er at I ikke engang kan gøre TCO op for jeres
nuværende løsninger kommunalt/folkeskole-mæssigt.
Det er derfor med en del skepsis at jeg ser dig sammenligne med en alternativ
løsning - du heller ikke kender.
Det er som at se blinde slås om en lommelygte...
Vedr. Linux og TCO: Prøv dog, og skriv plusser og minusser op Du kan kun
blive klogere - og om ikke andet, kan du bruge det til at forholde dig mere
kritisk over for udgifter i din nuværende løsning.

> Dertil tilføjede jeg, at når du taler fra et friskolesynspunkt, så bliver
> jeg nødt til at fortælle dig, at man er underkastet andre betingelser end på
> en folkeskole.

Og som de intelligente mennesker vi er, kan vi ikke abstrahere fra og kompensere
for de forskelle der måtte være ?
Du læste ordet friskole - og gik i sort...

> Helt forkert. - vi lytter skam, men vi tillader os med vores viden og
> erfaring og vores pædagogiske ballast at forklare at påstandene om at det
> går let og smertefrit, at det "bare er at gøre dette eller hint" og at det
> stort set er omkostningsfrit, ikke holder en meter.

Korrekt - og nu sidder I i et hængedynd af forudfattede meninger og
udokumenterbare postulater. Og I kan tilsyneladende ikke længere finde ud af
hvornår det er viden, erfaring og pædagogisk ballast - og hvornår det er
overbevisninger.

> Fordi vi som lærere ikke straks klapper begejstret i vores små hænder for
> ethvert uigennemtænkt initiativ, så er vi altså nogen der "forhindrer andre
> i at høre om gode og dårlige erfaringer"? Det er dog mageløs til vås - hvem
> har forhindret dig i at deltage i denne debat?
>
> Vi tillader os som professionelle at have en mening om tingene, og hvis fokl
> gider at sætte sig ind i tingene, vil de sikkert kunne fremstille udmærkede
> argumenter, men det sker ikke så tit. Det er mest folk uden for
> skoleverdenen, der kommer med deres mere eller mindre tåbelige bidrag til
> debatten uden at kende en snus til den verden, de åh, så gerne vil belære.
> Det er det, vi er så r..-trætte af - i stedet for at lytte til os erfarne og
> professionelle, at nærme sig os med en vis ydmyghed, fordi man nok har noget
> interessant at byde på, men måske ikke har gennemtænkt rigtigt, så kommer
> man og frembuser med nye ideer som om tingene blot var noget vi dumme lærere
> aldrig havde tænkt over, og som vi nu absolut skal belæres om og som skal
> trækkes ned over vore syndige og uvidende hoveder.
>
> Det er den respekt for den professionelle lærer, jeg og andre i høj grad
> savner. Og er den ikke til stede, så bliver vi efterhånden trætte i ansigtet
> af at holde gode miner til slet spil, når vi nu ved, at det ikke er "sådan
> lige" at gøre.

Det lyder som om du lider af lavt selvværd ? At folk har en anden mening end
dig, betyder ikke at du ikke bliver respekteret. At folk har en ringere viden om
noget end dig, og derfor udfordrer dine synspunkter - betyder ikke at du ikke
bliver respekteret.
Nu er jeg ingeniør - og når du forlader dit fagområde og bevæger dig langt,
langt ind på mit - og her kalder mig idiot og et vrøvlehoved, så synes jeg du
udviser ringe respekt.
Det har jo effektivt blokeret for en dialog inden for _dit_ fagområde, og dermed
ikke givet mig meget at respektere _dig_ for.
Sørens osse - ingeniører og skolelærere kan aldrig tale sammen - mest fordi de
begge føler at have patent på at være "alvidende" (læs lige dit eget indlæg
igen).

Nuvel - jeg mener ikke at være alvidende, jeg kom her på listen for at lære lidt
om hvorfor undervisere er bange for andre styresystemer end Windows - og hvad
der holder udviklerne fra at prøve at sælge programmer til Linux.

Du har gjort alt for at fortælle mig at jeg er totalt idiot når jeg prøver noget
nyt - at fordi Windows virker det meste af tiden for dig, bør det også være nok
for mig - og jeg får aldrig undervisningsprogrammer til Linux, fordi der ikke er
nogen i dag...

Velkommen i det 21 århundrede Arne

Best regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional
side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 17-04-04 13:05


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:4080FE1A.F0AD8F2C@pbb.dk...
> "Arne H. Wilstrup" wrote:
>
> > > > Dit problem er her, at du tilsyneladende ikke forstår budskabet fra
> > N.Aa. og
> > > > undertegnede:
> > >
> > > Jo - jeg anfægter det bare !
> >
> > Men du anfægter det på ukvalificeret basis -kan vi ikke blive enige så
> > langt?
>
> Kan du forstå at en sådan bemærkning er stødende - hvad jeg tidligere
kaldte
> nedtromling ?

men din bemærkning er ikke stødende? Du må gerne anfægte vores
ekspertice/kompetence og vi skal blot smile og se glade ud?

Jeg har forsøgt at sætte mig ind i _din_ baggrund (og spurgt
> høfligt til samme) og dine kvalifikationer - du kalder mine synspunkter
> ukvalificerede efter 2 postings i en nyhedsgruppe... mildt sagt
forbløffende

Når du efter to postings kommer med udsagn som dem, du er kommet med, så
behøver man skam ikke flere end de to postings for at mene at du udtaler dig
på ukvalificeret basis, når det gælder pædagogik - hvis du ikke kan bære, at
blive modsagt i dette,¨så er det dit eget problem.
>
> Åndeligt hovmod og arrogance som du udviser det her, er direkte
uklædeligt -
> især når du tydeligt er både intelligent og veluddannet. Skomager - bliv
ved din
> læst !

Åh, ja -Janteloven har ikke været forgæves, vel? Og "skomager - bliv ved din
læst" er jo netop et udtryk for et statisk menneskesyn, som du netop har
givet udtryk for, når du taler om "tilpasning" i stedet for udvikling.
Det er trist at du ikke kan klare at blive belært på det område, men det er
så dit eget problem.

-
> Jeg tror du får din "larmende tavshed" nu - ikke fordi jeg er løbet tør
for
> argumenter...

Jo, du er!

Ikke fordi jeg er bange for debat om hverken Windows eller
> Linux... men fordi debatten totalt har tabt forbindelse til virkeligheden.

Hvis virkelighed? Din eller min?
>
>
> Og alt dette koster - selvfølgelig - samfundet enorme summer. Til gengæld
holdes
> der en stribe mennesker beskæftiget - og jeg kan fornemme at du sammen med
dem
> kæmper for din eksistensberettigelse. Ikke noget under at tanken om
alternativ
> software skræmmer.

Du har stadig ikke fattet en bønne af det, vel? Jeg konstaterer, at der IKKE
findes brugbare alternativer til Microsoft til skolebrug - det får du til at
jeg kæmper for min eksistensberettigelse. Hvordan du kommer til den
konklusion ved jeg ikke, men jeg lever lige lykkeligt med eller uden Windows
eller Linux - min hovedbeskæftigelse er netop undervisning, og det bliver
næppe overflødigt.

Og igen og igen må jeg konstatere at du ikke formår at læse indenad - jeg
har jo netop skrevet at jeg er flintrende ligeglad med systemerne, så længe
de virker til skolebrug - og det gør Linux IKKE fordi DER IKKE FINDES GODE,
DANSKE OG PÆDAGOGISK TILRETTELAGTE PROGRAMMER TIL LINUX. Hvorfor er det så
vanskeligt at fatte?

Hvordan du får det til at "alternativ software skræmmer" aner jeg ikke, men
det er dog påfaldende så meget du mener folkeskolen skal eksperimentere for
at hobbysnedkere kan få deres eksistensberettigelse.

Du er så forhippet på at Linux er det eneste rigtige, at du er blind for alt
andet.
Jeg kan som lærer, med videnskabelig pædagogisk baggrund sige, at Linux IKKE
er voksen på skoleområdet, og at der IKKE er belæg for at mene at lærerne
blot skulle ønske at kaste sig over programmering af linux-programmer blot
for at glæde "alternative" amatører, der ønsker at komme ind på markedet.
Hvis I virkelig ønsker at komme ind på markedet i skoleverdenen, så udfør
selv jeres opgaver med at fremstille pædagogisk fornuftigt software, sørg
selv for marketing og distribution, support m.v. - og lad os så snakke
sammen om 20 år, når det mål er nået. Indtil da må du og andre finde jer i
at Línux IKKE er voksen nok til skoleverdenen.


>
> > drivere til linux? ) - det er vist et af Linux' ømme punkter:
drivere
> > til grafik-kort, drivere til lyd-kort m.v. -
>
> Har du fundet et ømt punkt ? Det har ikke meget med SOFTWARE at gøre - vel
?

Det var som pokkers - drivere er strengt taget software - og i øvrigt skal
man jo netop have drivere til hardware for at få lyd på computeren. Mener du
virkelig for alvor at det kan vi bare blæse på i skoleverdenen, hvor man
skal kunne integrere it i alle fag? Jeg gad nok se den musiklærer, der ville
være tilfreds med et tavst nodebillede eller blot nogle wave-filer uden lyd.
Eller den billedkunstlærer, der vil mene at editering af videofilm skal være
stumfilm. Tag dig dog sammen, mand!

> > Plug and Play
>
> Uoplyst ævl om emnet cut'et : Det har ikke meget med SOFTWARE at gøre -
vel ?

Hvis du ikke kan finde drivere til skidtet (software), så må du i det
mindste kunne forlange at systemet kan finde ud af det hele selv. Det skal
altså ikke være sådan at du ikke kan bruge "nettet" for eksempel, fordi
netkortet ikke kan fungere uden en driver. Så tingene hænger sammen. Så JOW-
det har utrolig meget med software at gøre. Mon du virkelig ved hvad du
snakker om når det drejer sig om edb?
>
> > Jeg vil nærmere kalde det "plug-and-pray"
>
> Manipulerende ævl. Historisk blev "plug-and-pray" opfundet af
Windows-brugere om
> Windows (9.x) !

Det er sjovt at det åbenbart også passer på Linux!

> At det er så sjovt, at det kan bruges om den tilsvarende funktionalitet i
andre
> OS er : Irrelevant.

Næ, det er så sandelig relevant, når det nu er sådan sagen står - at du ikke
kan lide at blive mødt med den medicin, som Linux-fanatikere har skrevet om
i lang tid omkring windows, hvor de har fremkommet med den ene hånfulde
bemærkning om systemet efter det andet, er ikke mit problem. Sandheden er
ilde hørt.
>
> > Til gengæld kan du også gå hen til en anden Windowsbruger og forelægge
ham
> > problemet

Problemet? hvilket problem? sidst jeg så det, var der drivere til den
hardware til windows, jeg bruger.
>
> ?? Windowsbrugere ved pr. definition meget lidt om problemer i OS - de er
> By_Design isoleret fra al viden om teknikken bag GUI'en - de har derfor
heller
> ikke forudsætninger for at kunne løse dem.

??? der er forbløffende mange ting man kan løse med windows - men du er jo
ikke windows-ekspert, så det kan du naturligvis ikke vide ret meget om.
At du som linux-bruger foretrækker at gå tilbage i tiden med de dos-agtige
og helt uforståelige kommandoer i prompten, kan jeg ikke se nogen fordel i,
og med hensyn til teknikken bag, så er det nu en gang sådan, at heller ikke
den almindelige linux-bruger vil være i stand til at gå ind og løse
problemer med OS'en - dertil kræver ekspertice, kompilere m.v. førend det
kan lade sig gøre.
Det er kun forbeholdt de få nørder at gå ind bag teknikken i línux for at
ændre på tingene, og man kan snildt leve foruden.
Man behøver jo heller ikke at være netværksekspert for at løse problemer med
serveren, vel? Men naturligvis vil enhver ekspertice hjælpe -det gælder vel
alle styresystemer. Og jeg vil langt hellere foretrække en GUI-løsning
fremfor en "dos"-løsning. Hukommelsesarbejdet er mindre krævende og jeg ser
ingen grund til at gå ud på prompt-niveau, når der nu findes brugbare
løsninger med GUI i Windows - og når Linux også har en GUI-flade, hvorfor så
ikke bruge den? Det er mærkværdigt at nogle af jer synes at det eneste
rigtige er at bruge en "prompt" og skrive tekstbaserede kommandoer fremfor
blot at benytte jer af det langt nemmere og mere brugervenlige GUI-system,
der findes. Men hva' nogle vil hellere køre på løbehjul til Roskilde
fremfor at tage den bil, de også har fået stillet til rådighed. Og det
falder vist også i god tråd med dine tidligere udtalelser om "tilpasning"
fremfor "udvikling" - eleverne skal tilpasses til linux, til samfundet,
fremfor at de skal udvikle eller forny samfundet. En yderst reaktionær
tankegang, som jeg ikke deler.
>
> > , søge om det på tech-net, slå op i en af den meget righoldige
> > litteratur, der er til stede omkring Windows eller - som en sidste
> > mulighed -spørge på nettet.
>
> Google : "Windows" ~116 mill. hits "Linux " ~98 mill. hits
> Statistik er sjovt ikke ? Og så kunne jeg korrigere for udbredelsen af
OS'er -
> og det ville stadig være : Irrelevant

Du kan ikke bruge den "statitik" til en disse - hvis jeg søgte på ordet: er,
så ville jeg få millioner af hits, men hvis jeg søgte på ordet "is" ville
jeg få milliarder - hvad siger det? ikke andet end at linux-folk taler meget
om linux, og windows´-folk ikke så meget, fordi det ikke er nødvendigt.
Igen et forsøg på manipulation med kendsgerningerne.

Hvor mange procent på verdensplan bruger Windows og hvor mange bruger linux?
Skal vi skønne voldsomt og sige at Linux bruges af ca. 2 % - andre
styresystemer bruges af 15-20 % og Windows af resten?
>
> > Når jeg læser på "pingvinsiden" fra linuxfolkene, ser jeg en masse
spørgsmål
> > som ikke bliver besvaret - det er sjældent at der går ret lang tid med
at få
> > svar på et windowsproblem, med mindre det er yderst kompliceret.
>
> Du har ret i at du har set ubesvarede spørgsmål. Herefter ved du
simpelthen ikke
> hvad du taler om

Jeg ser spændt frem til at få fortalt hvad det er jeg taler om, som jeg ikke
ved. Indtil nu har jeg kun kommet med faktuelle oplysninger hentet fra
Linux' egen verden -og jeg kan skam læse.

> Hvad ville for dig være et "yderst kompliceret Windows-problem" ? Du har
> bruger-erfaringer med Windows - fint for en debat om SOFTWARE, og brugen
af
> samme - men du har åbenlyst kun et rudimentært kendskab til
> systemadministration, programmering.

Det med programmeringen er korrekt, men det er ukorrekt at jeg har et
rudimentært kendskab til systemadministration. Som "studerende" til
MS-MCSE'er, ved jeg en hel del mere end du åbenbart tror - og som
systemadministrator i årevis, er det nok ikke så lidt, jeg ved om det i
praksis.
Men det er sjovt at du omtaler det som stødende at jeg forklarer dig at du
er rimelig ukvalificeret omkring pædagogiske ting, medens du udtaler dig -
på falsk grundlag - om præcis det samme inden for din verden. Men det er vel
i orden?

Jeg programmerer ganske rigtigt ikke ret meget. Det er ikke nødvendigt. Men
min gode ven gør, og han læser da af og til med i denne gruppe, og med
ómkring 30 års erfaring som programmør ved han måske nok lidt mere hvad han
taler om, end du tror - du har ikke læst at jeg har udtalt mig eksplicit om
programmering, for det er ikke mit gebet. De få scripts der kan være gode at
have i forbindelse med systemadministration dækker foreløbig mit behov, så
ærlig talt. tsk! tsk!.

> Bemærk: Jeg bedømmer dette alene ud fra indsigten i dine kommentarer. Er
der
> mere under overfladen, må du prøve at synliggøre det.

Næ, jeg føler ingen trang til at synliggøre noget om programmering. Det er
ganske korrekt beskedent ´hvad jeg ved om det, men her i huset ved vi
tilsammen en hel del. Vi har også kun 18 maskiner kørende med hhv.
W2k-adv.server, Novell og en linux-distribution på prøve. Men det er vennen,
der tager sig af de to sidste - og han ved hvad han taler om som
professionel i det private erhvervsliv. Er der noget, jeg er i tvivl om,
spørger jeg naturligvis ham - hvad skulle jeg ellers? Programmering
interesserer mig ikke ret meget udover "programmering" af hjemmesider i asp,
php eller xml. Men det er en anden historie.
>
> > Og hvis man har en ordentlig serviceaftale med et firma eller lignende,

> > er det ikke særlig dyrt, og så er svaret ofte lige for hånden - det
gælder
> > ikke altid linux.
>
> Ævl - Det meste af den danske IT-verden holdes i live af dyre
serviceaftaler.

Ikke i vores kommune.

> Hvorfor det skulle være et problem at betale for support til Linux - når
man i
> 30+ år har betalt til IBM, Sun, Novell, Microsoft osv. - og myriader af
små og
> store konsulentfirmaer - kan jeg ikke se. Har du fået et eller andet
postulat om
> gratis galt i halsen ?

Jeg kender i modsætning til dig konditionerne i vores kommune -

> Bemærk at jeg IKKE påstår, at dette gør Linux (mere) velegnet på en
> undervisnings-PC - kun at du bevidst eller ubevidst vrøvler/taler mod
bedre
> vidende.

tja, jeg udtaler mig om ting, jeg ved noget om - du udtaler dig om noget på
min boldgade (folkeskolen) du IKKE ved noget om - og bliver så i øvrigt
fornærmet, når man fortæller dig det. Det er såmænd dit problem.

> Jeg påstår heller ikke at der vil være lige så mange konsulentfirmaer -
det er
> som al anden forretning proportionalt med omsætningen (i dette tilfælde af
> udbredelse af OS - og af andel af brugere der øsker support frem for selv
at
> klare det

Vi er i folkeskolen mange mennesker, de fleste er lærere med en fuld
arbejdstid - jeg ser ikke hvorfor de fleste af os, eller bare et
betragteligt mindretal, gratis skulle arbejde ekstra for at få løst
problemer, som vi alligevel bedre kan få løst ved den tekniske afdelings
mellemkomst. Vi er folk, der underviser børn, ikke teknikere. AT nogle af os
så beskæftiger os også med teknik i det daglige, ændrer ikke på sagen.

> Mange Windows-konsulenter betyder bl.a at der er mange der har behov for
hjælp -
> og ikke kan eller vil selv.

Som lærere er vi interesseret i ting, der fungerer - når min bil er i
stykker, henvender jeg mig til en mekaniker, hvis jeg ikke kan eller har tid
til at lave det selv. Ærlig talt- jeg forstår simpelt hen ikke hvor du vil
hen med den snak.

>
> Ah - her har vi for første gang fat i noget der var værd at debattere - og
så er
> vi endda delvist enige om udgangspunktet ! Måske kan dette punkt udvikle
sig til
> en dialog..

Jeg tvivler desværre - for i øjeblikket er vi vist i gang med den sædvanlige
smøre om at jeg som lærer ikke må udtale mig om teknik, for det har jeg
ingen forstand på, ifølge din opfattelse, men du må gerne udtale dig om
pædagogik, og bliver fornærmet fordi du bliver belært om noget andet.
Med det som udgangspunkt, mener jeg ikke vi har et godt grundlag for en
dialog. Men hvis du erkender mine (vores) kompetencer, så skal jeg da gerne
give dig kredit for dine - men hvis det er en debat om hvem,d er kan
anstille sig mest fornærmet, så er den ganske omsonst.


>
> > Vi taler om skoleverdenen -ikke om store datacentrer -her har Windows
2000
> > dataserver ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, hvis det er det, man
> > vil - og så har man jo tidligere forsøgt at sammenligne LInux med noget

> > simpelt som en almindelig NT-server - den test faldt ud til Windows
fordel.
>
> Du taler virkelig mod bedre viden - du sammenligner to ting du ikke ved
nok om -
> og drager en konklusion....

Og ovenstående skulle være et grundlag for en dialog? tja, så ser vi meget
forskelligt på de ting.

Men lad mig slå fast: du aner IKKE hvad du snakker om, når det drejer sig om
Windows-servere - det er tydeligt at læse, at din viden er begrænset på det
punkt. Jeg udtaler mig som sædvanlig på sikker grund: jeg har læst en
artikel på nettet om netop en veltilrettelagt konkurrence mellem Linux og
Windows NT 4.0 -og her ville Linux-folkene i første omgang slet ikke være
med, fordi de ikke var tilfreds med hardwaren. Så fik de selv lov til at
sætte det hele sammen sådan som de ønskede, og alligevel viste det sig at
Windows var hurtigere og håndterede tingene bedre.
Linus blev også rasende over det - og med god grund, for her faldt hele
korthuset sammen: den overlegenhed han og hans proselyter mente at linux
havde i forhold til Windows faldt jo med et brag til jorden.

Det var da ærgerligt, at du ikke er klar over dette forhold, men det er jo
ikke min skyld at du ikke har orienteret dig om hvordan verden ser ud på den
kant.

Til din oplysning har jeg faktisk installeret linux på egne maskiner og
måtte hurtigt konstatere, selvom med en "professionel" linux-mand ved min
side, at linux har langt igen når det drejer sig om brugbart software til
menigmand -og man indrømmede også blankt at der endnu var lang vej igen
førend det blev "skolemodent" -

> Prøv at tænke som som en skolelærer: Sæt dig ind i stoffet, før du
begynder at
> docere... Det er altid pinligt når eleven må sætte læreren på plads.
> Bemærk: Det er helt OK ikke at vide alt om et emne - det er utilgiveligt
så at
> tale i stedet for at lytte.

Nu taler du igen om ting, du absolut ikke ved en pind om - for det første
kan du ikke påvise et eneste sted, at jeg udtaler mig om noget jeg ikke ved
noget om - jeg har udtalt mig udelukkende om pædagogik og min erfaring og
viden som systemadministrator, så hvad du sigter til ved jeg ikke.
Og det er en mærkværdig verden du lever i, siden du opfatter det forhold at
en elev kan vide mere om en ting end en lærer, betyder at den pågældende
lærer bliver "sat på plads" eller at det skulle være specielt "pinligt" -
det kan være at det foregår i din privatskole, hvor der åbenbart er
kæft,trit og retning - men i min folkeskole, føler jeg det ikke pinligt at
blive "sat på plads" fordi en elev på et område ved mere end jeg - det er da
kun inspirerende. Du må åbenbart leve i en fortidig verden på din skole -
det er der jo også noget, der tyder på, siden du er meget optaget af
"tilpasning" fremfor udvikling. Det tyder netop på en skole, hvor det er
autoriteterne, der bestemmer og hvor dialogen, demokratiet er en by i
Rusland.

Hvis jeg tager fejl i dette, så forklar mig venligst, hvorfor du så udtaler
dig som du gør!
>
> > Jeg har benyttet mig af Windows i mange år, og jeg har endnu ikke stødt

> > en "halv løsning", så jeg forstår ikke rigtig hvad du mener.
>
> Du er bruger - ikke administrator eller programmør.

Du KAN ikke læse: jeg har været it-ansvarlig/administrator i mere end 10
år - jeg har vedligeholdt NT-servere og Windows 2000 servere gennem hele den
tid, og jeg har arbejdet med netværk samme steder - så hvad du bygger dine
formodninger på, aner jeg ikke -men de er i hvert fald ikke korrekte.
>
> > > Her blander du styresystem og undervisningsprogrammer sammen. Hvad
mener
> > du ?
> >
> > Jeg taler ikke om OS, jeg taler om linux' anvendelighed i forhold til
det
> > udbudte programmel til folkeskolebrug. Man kan ikke anvende programmer,
der
> > er skrevet til Windows, på linux - så enkelt er det - med mindre man
> > tilføjer diverse softwareløsninger, noget som man også havde i det
> > hedengangne OS2-system -men som en anmelder sýrligt bemærkede: hvis man
> > alligevel vil anvende Windows, hvorfor så gøre det via en
OS2-brugerflade?
>
> Hvis man mener der er fordele ved Linux-platformen, så har man to
muligheder:
>
> 1. Skaffe progammer til Linux. Det er et spørgsmål om udbud og
efterspørgsel.
> Hvad kommer først ?
>
> 2. Anvende Win-programmer på Linux. Det er et spørgsmål om fordele kan
opveje
> ulemperne.


ad 1. Hvorfor skaffe programmer til linux, når man har en udmærket
Windowsplatform til eksisterende programmer. Hvorfor skal man dog opfinde
den dybe tallerken en gang til ?

ad 2. Man kan IKKE anvende Win-´programmer på linux uden videre - det kræver
yderligere installationer -og når man har Windows-programmer til Windows,og
et Windows-OS, hvad skal man dog så med Linux?

Og windowsprogrammerne bliver ikke billigere af at man sætter dem til at
fungere på en linux-platform. Licenserne skal stadigvæk betales.

>
> Vi har i sinde at prøve begge dele - og så bagefter udtale os, baseret på
viden
> og ikke tro.

"Vi" har prøvet - og det var ikke nogen success. Og igen: hvad i alverden
skal vi med Linux, når vi har Windows?

> Bemærk: Det er tro der får os til at investere tid og penge i et forsøg
med
> noget nyt - og det er tro der får dig til at klynge dig til en bestående
> situation. Enhver sine lyster - kun fremtiden kan afgøre hvem der får ret


Nu bygger jeg ikke mine antagelser på tro alene, men også på baggrund af en
solid viden, men det er "besides the point" som man nu siger - det, der
interesserer mig som lærer er : findes der billigere løsninger med
linux-distributioner til skolebrug, der er på dansk og som er pædagogisk
forsvarlige? Nej. Ikke endnu.
ER linux-programmerne stabile og sikret i forbindelse med videreudvikling af
samme? Nej, det er som regel køkkenbordssnedkere der laver dem for deres
fornøjelses skyld, og vi har ingen garantier for at de bliver ved med at
distribuere eller udvikle dem.
Vi har Windows, som har vist sin bæredygtighed -for egne midler. Nu er det
så op til Linux-folkene at gøre det samme, uden flæberi over at "Windows var
først" eller at bruge tiden ukonstruktivt til at forsøge på at nedgøre
Windows. Lav selv noget brugbart og holdbart, så får vi at se.

>
> > Netop. Men det er kun den tekniske side af sagen - den pædagogiske side,
> > hvor I altså også har valgt Windows - finder jeg mest interessant.
>
> Glimrende - så synes jeg du skulle fokusere på debatten der.

Jeg har faktisk næsten ikke gjort andet-
>
> > Der var ikke tale om en elitær nedtromling, men nærmere blot en
efterhånden
> > trættende konstatering af, at der er en hel masse mennesker, der mener
at de
> > "ved bedre" om folkeskolen fordi de selv har frekventeret en -
>
> - Og du kunne have sparet os begge en masse tid ved passivt at have holdt
dine
> skolelærerfingre væk fra reply-knappen

Ih, ja- jeg kunne have ladet være med at deltage i gruppen og ladet dig om
at præsentere en linux-løsning, som hverken er holdbar eller pædagogisk
gennemtænkt- tænk, ´hvor det ville have været rart, hvis linux-folkene kunne
få lov til at lukke deres vås ud uden at blive modsagt - ja, tænk, hvis MS
slet ikke havde eksisteret, så ville det have været lettere for jer at komme
til fadet. Men sådan ser verden nu en gang ikke ud. Og heldigvis for skolen.

> Så var tråden nok døet ret hurtigt ud - i stedet har du holdt den i live

> totalt ukonstruktiv vis - og jeg fristes til at tænke på Godwin's lov: Den
der
> først omtaler en berømt østrigsk maler - har tabt

Hvis jeg holder min mund og ikke modsiger dit vrøvl, så er du glad og
tilfreds -så har du endnu kunnet reklamere for et produkt som ikke er godt
nok til skoleverdenen. Heldigvis er vi nogle stykker, der kender denne
diskussion til hudløshed, og som stadig af og til er på banen for at forsøge
at få jer til at slå koldt vand i blodet med jeres "hurra-påstande" om
linux' lyksagligheder.
Havde der så blot været hold i blot en brøkdel af jeres påstande, så havde
verden sikkert set anderledes ud, men sådan er det altså ikke. Og det må I
lære at leve med.
>
>
> Den lader jeg lige stå...

Men hvad hjælper det, hvis du lader den stå, men ikke forstår det?
>
>
> Jamen du godeste, Megalomania...

næ, en tør konstatering.
>
> > En simpel telefonopringning vil kunne klare disse problemer
>
> He, nogle af de simple telefonopringninger jeg har foretaget - har
resulteret i
> års arbejde og regninger på adskillige millioner.

Det tror jeg gerne DU har pådraget dig. Jeg har ikke været årsag til en
eneste regning af den slags og slet ikke i den størrelsesorden. Men måske er
jeg blot bedre end dig til de ting?

> Kan vi ikke godt konkludere, at de "problemer" du har haft - nok ikke
dækker
> hele spektret ?

Nej, det kan vi ikke konkludere.
>
> >
> > Der er tale om at mange af os finder det tidsspilde at lære linux, når
vi
> > har windows
>
> Helt OK - men hvorfor så udtale sig om noget man ikke har lært ?

En læge behøver jo heller ikke at have afprøve al den medicin han fylder i
patienterne, vel?
>
> > -det fungerer for det meste og er let at få hold på.

tværtimod - det fungerer for det meste IKKE og er ikke let at få hold på.
>
> - Og det er ikke godt nok til en del af os (kald os bare kræsne). Vi er så
> villige til at prøve nye veje - selvom vi helgarderer os med dual-boot
løsninger
> - indtil _VI_ er kvalificerede til at træffe et endeligt valg.

Jeg er overbevist om at denne dualbootløsning kun er af nød og ikke af lyst-
I har ikke lyst til at gå tilbage til Windows, selvom det er bedst - I har
allerede valgt side. Indrøm det blot.

> Og ikke noget piveri om at folkeskolerne ikke har penge til eksperimenter:
Der
> spildes både statsligt, amtsligt og kommunalt så mange penge på fejlslagne
> IT-strategier og -indkøb - at bare moderate besparelser kan betale for
masser af
> eksperimenter og omskoling

Hvordan vi bruger vores penge i folkeskolerne er politisk bestemt - vi har
ikke mulighed for at udskrive ekstra-regninger til forældrene, sådan som
privatskolerne kan gøre det.


> Det er iøvrigt ikke meget bedre i den private sektor. På grund af den
væsentligt
> kortere afstand mellem de betalende kunder og de ansvarlige
beslutningstagere -
> så er det bare lidt mere selvbegrænsende

med andre ord: verden stinker -og derfor bør vi holde os til Windows det
ved vi da hvad er!
>
> > Linux-nørderne har det sikkert fortræffeligt med deres "dos-baserede"
> > brugerflade og mystiske kommandoer - den del har de fleste af os forladt
> > forlængst, med mindre vi føler en ubændig trang til at blære os. Jeg
kan
> > også nogle "staffage-trick" fra de "gode, gamle dos-dage" hvor man kunne
> > imponere rakket - men det var dengang.
>
> Igen taler du om noget du ikke ved noget om. I en DOS-prompt havde du
adgang
> til 30 - 40 kommandoer, et moderne Linux system giver dig 2500 - 3000
> muligheder.

Hvem gider dog at huske 3000 kommandoer - er det mon antallet af kommandoer,
der er så spændende eller er det muligheden for at løse opgaverne hurtigt
ved en GUI-flade? Jeg vil foretrække det sidste fremfor at huske på
adskillige kommandoer - det vil jo svare til at skulle lære alle skrifttegn
på kinesisk uden ad (der findes mellem 50-og 60.000 af slagsen)

> Det er derfor vi er lidt ydmyge med at sige "vi kan det der pis" - og dem
der
> virkelig kan (jeg er ren begynder i den sammenhæng - efter 13 år med
Windows og
> 5 år med Linux) - de får med rette Windows-folk til at tabe skuffen.

Pjat - der er ikke noget mærkværdigt at at man kan remse en lang række
kommandoer op hvis det er det, det gælder om - som sagt -staffage-trick.
Ikke noget indhold. Lad de samme linux-folk forsøge de samme kommandoer i
Windows - det kan de naturligvis ikke. Til gengæld er det heller ikke
nødvendigt i Windows, for hvorfor dog besvære sin hukommelse unødigt? Det
tager længere tid, er mindre effektivt at bruge tekstbaserede kommandoer end
det tager at bruge GUI-styrede - derfor foretrækker jeg og andre naturligvis
det sidste.


> Du ved - lidt ligesom at sammenligne det at kunne køre knallert 45 - med
evnen
> til at flyve C-130 Herkules...

Næ, det svarer til at kunne køre knallert 45 og så kende navnene på alle
knapperne i samme fly. Så hellere køre på knallert 45.

>
> > > Nej, jeg skrev at _vi_ valgte XP - fordi UNI-C pt kun kan levere
> > programmer til
> > > Windows.
> >
> > Netop -I rest my case.
>
> Hønen kom før ægget, der kom før... ?

Vi konstaterer blot at der ikke er programmer til linux til skoleverdenen,
akkurat som jeg indledte med at skrive.
>
> Er det svært at fatte at vi vælger een løning nu - men strategisk satser
på en
> anden senere ?

I kan vælge hvad fanden I har lyst til - jeg foretrækker løsninger, der
tilgodeser pædagogikken fremfor teknikken -og når det gælder Linux, så
finder jeg ikke at det er et brugbart alternativ sådan som det ser ud.
>
> > Vi bliver nødt til at forholde os til de faktuelle forhold: der findes
ikke
> > programmer af tilstrækkelig lødighed og mængde og på dansk til linux -
og
> > det kan íkke løses ved at man lader køkkenbordsamatører og halvstuderede
> > røvere lave "oversættelser" af egne eller andres programmer til linux.
>
> Det hjælper ikke at du nedgør udviklere og programmører på den måde.
> Køkkenbordsamatørerne findes alle vegne - jeg finder det specielt
irriterende
> når jeg skal betale 800 - 1200 kr. i timen for dem...Og så praler han en
ennda
> med sit MSCE...

Hvis det er mig, du mener, så praler jeg ikke - jeg konstaterer noget og
fortæller sandheden - at du ikke kan tåle det og derfor benytter dig af
jantelovens bud, ændrer ikke ved den sag.
>
> Og jeg går ud fra at anførselstegnene omkring oversættelser går på
kvaliteten ?
> Dårlige dansk-færdigheder (og også andre sprog) falder ellers tilbage på
den
> rolle folkeskolerne gerne skulle udfylde

fordi der også i folkeskolen findes dårlige elever, elever der absolut ikke
vil lære noget, eller forældre der mener at det hele er skolens skyld,
ændrer ikke ved den kendsgerning at de allerfleste elever der hvert år
kommer ud af skolerne, bliver til noget fornuftigt med tiden.

Nogle af dem slår sig så på programmering, men staver som brækkede arme,
nogle fordi de ikke har gidet at arbejde med stavningen i folkeskolen, nogle
fordi de vitterlig har problemer i den retning. Men det fælles for dem alle
er at de ofte klandrer folkeskolen for deres problemer - en syndebuk synes
de at ville have. Men at tage ansvaret for tingene selv, er der vist kun få,
der har lyst til .

Folk med dysleksi kan ikke gøre for at politikerne ikke yder dem den
fornødne bevågenhed, langt mindre kan skolerne gøre for det, men for de
elever, der gennem hele skolelivet har været utilpassede, luddovne og i det
hele taget været imod undervisning, godt støttet af inkompetente forældre,
det er ofte dem, der senere i livet løber ind i problemer med adfærd, at
kunne kende forskel på dit og mit m.v., og det er netop sådanne elever, der
af og til udtaler sig til bladene om at det hele er skolens skyld.

Jeg havde en bekendt, der var en sådan type: han var ordblind, men moderen
var enlig og mente i øvrigt at folkeskolen ikke gjorde nok for at opdrage
eleverne til ordentlige mennesker. Derfor satte hun ham i en privatskole for
at han kunne lære at opføre sig ordentligt. Men hvad skete. Han fik med
stort besvær en eksamen, kom i lære som kommis, men endte som checkbedrager
og røg i fængsel.

Konklusion: it takes all sorts to make a world.

Folkeskolens formål er klart for enhver, der gider at læse om det, men man
kan ikke med rette klandre folkeskolen for at der også findes dårligt
opdragede elever hjemmefra, der ikke gider at lave noget.

Jeg har talt med mere end et par forældre, der ikke kunne forstå, hvorfor
deres håbfulde afkom ikke blev anbefalet til et gymnasium - og de blev alle
meget chokerede, når man fortalte dem, at deres søn eller datter i høj grad
pjækkede fra skolen, når de ikke "gad" at have undervisning, fordi de fandt
det kedeligt.

Når TV forleden fokuserede på de mange aflyste timer - især hos de store, på
grund af manglende vikardækning, så "glemte" de at konstatere at der også er
mange elever, der simpelthen pjækker fra skole fordi de ikke gider at
deltage, eller fordi de vikarer, de får, ikke altid ved hvem der er til
stede i klassen.

Den form for slendrian fra elevside, fokuseres der alt for lidt på,
desværre.

> Det er jo ikke fordi programmører er dummere end andre - det må være fordi
de
> ikke har lært det ordentligt.

Måske fordi de ikke gider at gøre det ordentligt? Vejen til hurtigt tjente
penge kan ofte være belagt med flintestene.

>
> > Og hvad MV angår, så må Niels svaré på den del. Det ved han mere om end
jeg.
> > Mit gæt er: det er ikke rentabelt.
>
> Det vil jeg gerne høre mere om. MV er et kommercielt firma - og de kan som
sådan
> være nødt til at lytte til kunderne og deres behov. Det behøver du som
> teoretiker ikke...

Jeg vil nok mene at jeg er mindre teoretiker end dig - jeg har fingrene i
undervisning og it hver eneste dag - hvad har du?
>
> > Det er simpelthen fordi du ikke forstod/forstår budskabet: du taler om
at
> > man bør skifte til linux fordi det er
> > 1.billigere
> > 2.det kræver mindre på HW-siden
> > 3.det er godt for skolerne, der "uden problemer" kan etablere linux.
>
> Vil du venligst dokumentere at jeg har sagt det ? Bortset fra at jeg har
sagt at
> tynde klienter (som LTSP - eller Windows Remote Desktop) kræver mindre på
HW på
> klienterne - så er det argumenter _du_ har tillagt mig

Næ, det er de ting, du har skrevet, som jeg blot har sammendraget. - du må
selv kunne finde dine tidligere udtalelser i denne tråd om økonomi, om HW og
om problemerne. Du har i hvert fald bejaet den ene af debattørerne med at
det var ukompliceret for skolerne at installere linux -og det var det
udgangspunkt, jeg anfægtede.
>
> >
> Har jeg heller ikke sagt ! Vedr. TCO - så er det et meget kompliceret
> regnestykke. Mit postulat er at I ikke engang kan gøre TCO op for jeres
> nuværende løsninger kommunalt/folkeskole-mæssigt.

Det er der såmænd andre der har gjort for os. Prøv at læse hvad der er
skrevet om den sag i diverse medier -eller på nettet.

> Det er derfor med en del skepsis at jeg ser dig sammenligne med en
alternativ
> løsning - du heller ikke kender.
> Det er som at se blinde slås om en lommelygte...

Jeg kender tilstrækkeligt til linux til at afvise det som en brugbar løsning
i øjeblikket.


> Vedr. Linux og TCO: Prøv dog, og skriv plusser og minusser op Du kan
kun
> blive klogere - og om ikke andet, kan du bruge det til at forholde dig
mere
> kritisk over for udgifter i din nuværende løsning.

Jeg konstaterer hvad jeg ved om de ting, og indtil nu har du ikke leveret et
eneste brugbart argument for at det skulle for´holde sig anderledes end mit
hovedbudskab: linux er IKKE modent til folkeskolen endnu.
>
> > Dertil tilføjede jeg, at når du taler fra et friskolesynspunkt, så
bliver
> > jeg nødt til at fortælle dig, at man er underkastet andre betingelser
end på
> > en folkeskole.
>
> Og som de intelligente mennesker vi er, kan vi ikke abstrahere fra og
kompensere
> for de forskelle der måtte være ?
> Du læste ordet friskole - og gik i sort...

Overhovedet ikke - hvis du havde læst hvad jeg tidligere har skrevet, ville
du vide at det ikke er tilfældet.
>
> > Helt forkert. - vi lytter skam, men vi tillader os med vores viden og
> > erfaring og vores pædagogiske ballast at forklare at påstandene om at
det
> > går let og smertefrit, at det "bare er at gøre dette eller hint" og at
det
> > stort set er omkostningsfrit, ikke holder en meter.
>
> Korrekt - og nu sidder I i et hængedynd af forudfattede meninger og
> udokumenterbare postulater. Og I kan tilsyneladende ikke længere finde ud
af
> hvornår det er viden, erfaring og pædagogisk ballast - og hvornår det er
> overbevisninger.

Jeg ser gerne at du dokumenterer at der findes nok af software til
skolebrug - pædagogisk velfunderet. Du kommer til at lede længe.

> > Det er den respekt for den professionelle lærer, jeg og andre i høj
grad
> > savner. Og er den ikke til stede, så bliver vi efterhånden trætte i
ansigtet
> > af at holde gode miner til slet spil, når vi nu ved, at det ikke er
"sådan
> > lige" at gøre.
>
> Det lyder som om du lider af lavt selvværd ? At folk har en anden mening
end
> dig, betyder ikke at du ikke bliver respekteret. At folk har en ringere
viden om
> noget end dig, og derfor udfordrer dine synspunkter - betyder ikke at du
ikke
> bliver respekteret.

Jeg lider ikke af lavt selvværd - men du må gøre det, siden du bliver så
dødelig fornærmet og "såret " af mine bemærkninger om at du er ret uvidende
om pædagogik.

> Nu er jeg ingeniør - og når du forlader dit fagområde og bevæger dig
langt,
> langt ind på mit - og her kalder mig idiot og et vrøvlehoved, så synes jeg
du
> udviser ringe respekt.

Nu har jeg ikke kaldt dig idiot - men det er da tæt på, hvis man med det
mener ordets egentlige betydning: lægmand.

Du er som ingeniør ikke nødvendigvis edb-mand, du er som ingeniør ikke
nødvendigvis ekspert i IT- og vel at mærke ved alt , hvad der er værd at
vide.

Jeg har "kun" beskæftiget mig med edb-verdenen i små 25 år, men jeg er ikke
ingeniør - jeg synes derimod at du bevæger dig ind på "mit" område eller
også er du blot nedladende fordi du mener at en simpel skolelærer ikke kan
vide noget om edb. Men som jeg har sagt før, så er jeg faktisk temmelig
vidende om netop de ting - men naturligvis ikke alvidende for hvem er det.
Jeg er i gang med en professionel uddannelse inden for området, og med min
erfaring på netop dette område, er jeg udmærket hjulpet.
Dertil kommer at jeg har en glimrende sparringspartner i min gode ven, som
er professionel edb-mand.

Hvad ingeniører angår, så arbejder min kone til dagligt sammen med dem, og
hvad hun kan fortælle om dem, er nok ikke værd at skrive her i denne
gruppe - du ville få røde øren


> Det har jo effektivt blokeret for en dialog inden for _dit_ fagområde, og
dermed
> ikke givet mig meget at respektere _dig_ for.

Du har fra begyndelsen kommet med nogle antagelser om mig, som ikke holdt
vand - hvorvidt du respekterer mig eller ej, må være op til dig selv. Jeg er
faktisk temmelig ligeglad med det fra din side.


> Sørens osse - ingeniører og skolelærere kan aldrig tale sammen - mest
fordi de
> begge føler at have patent på at være "alvidende" (læs lige dit eget
indlæg
> igen).

Måske skyldes det at nogle ingeniører tror at de er eksperter på det
pædagogiske område, og er nedladende over for lærere, der faktisk godt kan
være eksperter på ingeniørernes område? Eller måske skyldes de at de synes
at lærere er noget enhver kan blive hvis man ikke dur til andet? Jeg har
hørt mange forklaringer fra ingeniører om netop dette forhold. Summen af det
er at mange ingeniører ikke regner lærere for den lort de træder på
indimellem på gaderne. Det er bestemt ikke et godt grundlag for en dialog.
>
> Nuvel - jeg mener ikke at være alvidende, jeg kom her på listen for at
lære lidt
> om hvorfor undervisere er bange for andre styresystemer end Windows - og
hvad
> der holder udviklerne fra at prøve at sælge programmer til Linux.

Det første har jeg - for Gud ved hvilken gang -forsøgt at forklare dig -og
du VIL simpelthén ikke forstå det.

Hvad det sidste angår, så må du spørge udviklerne - det vil jeg slet ikke
udtale mig om.
>
> Du har gjort alt for at fortælle mig at jeg er totalt idiot når jeg prøver
noget
> nyt - at fordi Windows virker det meste af tiden for dig, bør det også
være nok
> for mig - og jeg får aldrig undervisningsprogrammer til Linux, fordi der
ikke er
> nogen i dag...
>
> Velkommen i det 21 århundrede Arne

Jeg konstaterer at du manipulerer groft med hvad jeg har skrevet, men hvis
det er den eneste måde du kan klare end debat på, så velkommen til gruppen
af ubegavede debattører.

Det eneste jeg - og Niels - har konstatereret er at Linux ikker er blevet
voksent -endnu - og det er vi skam ikke de eneste der siger - faktisk har
flere edb-folk skrevet det samme gennem tiden.
Vi har endvidere konstatereret at der IKKE FINDES NOGET BRUGBART SOFTWARE
TIL SKOLEBRUG PÅ DANSK. Hvad er det liiige her , du stadig ikke har fattet?

--
ahw



Jesper Krogh (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 17-04-04 15:07

I dk.undervisning.folkeskole, skrev Arne H. Wilstrup:
> Og igen og igen må jeg konstatere at du ikke formår at læse indenad - jeg
> har jo netop skrevet at jeg er flintrende ligeglad med systemerne, så længe
> de virker til skolebrug - og det gør Linux IKKE fordi DER IKKE FINDES GODE,
> DANSKE OG PÆDAGOGISK TILRETTELAGTE PROGRAMMER TIL LINUX. Hvorfor er det så
> vanskeligt at fatte?

Er det svært at forstå at dette problem løser sig selv når skolerne
efterspørger varen? Skriv til microværkstedet og fortæl at i ønsker
produktet på begge platforme så i har valgfrihed..

Hvis de eller har lavet koden rimelig fornuftigt, så burde det ikke tage
dem ret lang tid. Men hvorfor skulle de gøre det, hvis i ikke ønsker at
gøre opmærksom på jeres interesse i det?


--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk
Jabber - Det eneste instant messaging system der sikrer DIT privatliv.


Arne H. Wilstrup (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 17-04-04 15:21


"Jesper Krogh" <jesper@krogh.cc> skrev i en meddelelse
news:c5rdmr$jft$1@r2d2.krogh.cc...
> I dk.undervisning.folkeskole, skrev Arne H. Wilstrup:
>
> Er det svært at forstå at dette problem løser sig selv når skolerne
> efterspørger varen? Skriv til microværkstedet og fortæl at i ønsker
> produktet på begge platforme så i har valgfrihed..

Og igen: hvorfor skulle vi som lærere dog spilde vort tid med noget så
tåbeligt som at efterspørger software, der allerede findes på den platform
vi har?
Vi har kun en interesse, nemlig at vi kan få den eksisterende software til
en billig penge på vores allerede eksisterende systemer. Vi skal ikke som
lærere beflitte os med edb-politik, forstået som valg af OS, promovering af
små nichemarkeder eller lignende. Alt dette kan vi som privatpersoner mene
er en god idé eller det modsatte, men som professionelle lærere skal vi blot
vogte over at vores undervisning kommer til at fungere up-to-date med det
udstyr der allerede findes, og selvom vi kunne ønske at tingene var
billigere, bedre endnu etc., så er det altså ikke os, der skal efterspørge
produkter for at nicheprogrammører kan tjene penge. Det må de selv ligge og
rode med.

>
> Hvis de eller har lavet koden rimelig fornuftigt, så burde det ikke tage
> dem ret lang tid. Men hvorfor skulle de gøre det, hvis i ikke ønsker at
> gøre opmærksom på jeres interesse i det?

Fordi vi ikke er interesseret i at supportere nicheprodukter for udviklernes
skyld. Vi er interesseret i at have fornuftigt, pædagogisk tilrettelagt
software på dansk - hvis Linux eller andre styresystemsfanatikere ønsker at
sikre sig en bid af kagen på skolerne, så bliver de selv nødt til at udvikle
tingene og tage den risiko der er forbundet med at de kan risikere at
arbejdet er lavet forgæves. Vi er kritiske med det software der findes, og
vi køber ikke hvad-som-helst blot for at tilfredsstille producenterne.

Det er - uden sammenligning i øvrigt - det samme som at en bilforhandler
gerne vil promovere en bestemt bil til lærerne. Han vil så ikke samtidig
forlange at lærerne skal efterspørge den pågældende bil. Det handler om
udbud og efterspørgsel: hvis der intet udbud er, så er der heller ingen der
efterspørger det, eller i hvert fald kun få, og hvis - for nu at blive i min
analogi - bilforhandleren ønsker at sælge os bilen, så kan han enten selv
løbe risikoen for at tabe penge ved at han netop vælger at promovere en
bestemt bil uden at vide på forhånd om hans kampagne lykkes, eller han kan
sørge for at hans kunder -mod at købe bilen - får et gratis kørekort,
såfremt de intet har.

Hvis linux-folkene vil ind på skolerne, så bliver de altså nødt til at sælge
ideen til samme skoles ejere, nemlig politikerne. De kan så gøre det f.eks.
ved at tilbyde hard- og software til skolerne ganske gratis, ved at sætte en
undervisning i gang på eget initiativ til edb-ansvarlige, og naturligvis for
egne midler og selv fremstille overbevisende materialer der kan bruges til
skolerne.

Kan de ikke det, så vil det tage meget lang tid, om overhovedet det lykkes,
at få spredt linux-ideen. Jeg tror at Linux altid vil være en
nicheproduktion -måske til mail-servere og webservere, men jeg tror ikke et
øjeblik på at de vil kunne komme til at true MS- eksistens i min levetid.
Og det må de så leve med - eller dø med!
--
ahw



Jesper Krogh (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 17-04-04 15:57

I dk.undervisning.folkeskole, skrev Arne H. Wilstrup:
> "Jesper Krogh" <jesper@krogh.cc> skrev i en meddelelse
> news:c5rdmr$jft$1@r2d2.krogh.cc...
> > I dk.undervisning.folkeskole, skrev Arne H. Wilstrup:
> >
> > Er det svært at forstå at dette problem løser sig selv når skolerne
> > efterspørger varen? Skriv til microværkstedet og fortæl at i ønsker
> > produktet på begge platforme så i har valgfrihed..
>
> Og igen: hvorfor skulle vi som lærere dog spilde vort tid med noget så
> tåbeligt som at efterspørger software, der allerede findes på den platform
> vi har?
> Vi har kun en interesse, nemlig at vi kan få den eksisterende software til
> en billig penge på vores allerede eksisterende systemer.

Ønsket om at gøre det så billigt som muligt harmonerer ikke med dit
ønske om ikke at have valgmuligheder og se på alternative systemer.

Operativsystem Linux og Kontorpakken OpenOffice.org er gratis, alene der
har du hentet et betragteligt besparelses potentiale. Så siger du at der
er en komponent der mangler og derfor bortkaster du det første
besparelses potentiale istedet for at efterspørge den manglende
komponent.

Det harmonerer altså bare ikke..

> billigere, bedre endnu etc., så er det altså ikke os, der skal efterspørge
> produkter for at nicheprogrammører kan tjene penge. Det må de selv ligge og
> rode med.

Det er da jer, brugerne og indkøberne der skal efterspørge produkterne.
Tror du de er kommet ud af den blå luft i første omgang?

Ovenfor har jeg klart illustreret hvorfor i burde gøre det, altså
hvilken gevinst i får af det.

> Det er - uden sammenligning i øvrigt - det samme som at en bilforhandler
> gerne vil promovere en bestemt bil til lærerne. Han vil så ikke samtidig
> forlange at lærerne skal efterspørge den pågældende bil. Det handler om
> udbud og efterspørgsel: hvis der intet udbud er, så er der heller ingen der
> efterspørger det, eller i hvert fald kun få, og hvis - for nu at blive i min
> analogi - bilforhandleren ønsker at sælge os bilen, så kan han enten selv
> løbe risikoen for at tabe penge ved at han netop vælger at promovere en
> bestemt bil uden at vide på forhånd om hans kampagne lykkes, eller han kan
> sørge for at hans kunder -mod at købe bilen - får et gratis kørekort,
> såfremt de intet har.

Bilanalogier virker ikke på software. Software er immaterielt det er
biler ikke.


--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk
Jabber - Det eneste instant messaging system der sikrer DIT privatliv.


Arne H. Wilstrup (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 17-04-04 16:22


"Jesper Krogh" <jesper@krogh.cc> skrev i en meddelelse
news:c5rgkn$jft$2@r2d2.krogh.cc...
> > Og igen: hvorfor skulle vi som lærere dog spilde vort tid med noget så
> > tåbeligt som at efterspørger software, der allerede findes på den
platform
> > vi har?
> > Vi har kun en interesse, nemlig at vi kan få den eksisterende software
til
> > en billig penge på vores allerede eksisterende systemer.
>
> Ønsket om at gøre det så billigt som muligt harmonerer ikke med dit
> ønske om ikke at have valgmuligheder og se på alternative systemer.

jo´, det harmonerer da udmærket- programmerne bliver ikke billigere af at
blive lagt ovér til linux- licenserne skal stadig betales - og måske oven i
købet ikke pr. skole, men pr. maskine eller bruger. Det er dyrt.

Vi skal ikke have alternativer for enhver pris - vi skal sikre os at der er
stabile løsninger som peger fremad mange år endnu. Vi kan ikke skifte
styresystemer blot fordi noget er inde i en udvikling - hvor god den ellers
anses for at være. Når en skole har valgt sit styresystem, så skal det gerne
kunne holde mange år fremover -og derfor er det uinteressant med mindre man
kan tilbyde det gratis til alt.

Det er naturligvis en investering, men det kræves der for at komme ind på
markedet, med mindre kommunerne vil supportere det.
Den enkelte skole er fuldkommen ligeglad, blot det virker og kan fungere på
almindelige vante præmisser.
>
> Operativsystem Linux og Kontorpakken OpenOffice.org er gratis, alene der
> har du hentet et betragteligt besparelses potentiale. Så siger du at der
> er en komponent der mangler og derfor bortkaster du det første
> besparelses potentiale istedet for at efterspørge den manglende
> komponent.
>
> Det harmonerer altså bare ikke..

Naturligvis gør det da det.- Københavns kommune til eksempel, har investeret
millioner af kroner i Windows med tilhørende software - vi har altså alt det
vi skal bruge, og vi kan opgradere det uden ekstra betaling hver eneste
gang, der kommer en ny udgave.

At investere i linux, vil være ualmindelig dyrt, uoverkommeligt og kræve
ikke alene efteruddannelse af teknikere, men også voldsomme investeringer i
nyt software, der kan fungere på computerne.
Det er jo ikke alene kontorpakker, der er afgørende. Det er programmer til
billedbehandling, lydbehandling, videoredigering, til stavehjælp for
læsesvage elever, regneprogrammer med indbyggede matematiske
løsningsmodeller og opgaver, trænings- og simuleringssoftware etc. Og det
findes simpelthen ikke til linux - og hvis det gør, så er det ikke på dansk!

Det er utroligt som du og andre stædigt nægter at se virkeligheden i øjnene
og postulerer at det er gratis - det er det IKKE, det er hverken
produktfremstillingen af programmerne, licenserne, supporten eller
uddannelsen til de nødvendige teknikere eller it-ansvarlige.

Virkeligheden er IKKE at man blot udskifter det man har med linux- det er
simpelthen en fuldkommen absurd tankegang - prøv nu at læs den
korrespondence jeg og Niels Aa. med flere har ført med folk som jer, der er
uden for skolesystemet, jer, der kun fokuserer ensidigt på styresystemer og
kontorpakker, og prøv at se på f.eks. http://www.mikrov.dk/ og forsøg at
orientere dig om , hvad det er folkeskolerne er optaget af og benytte sig
af, samt priserne.


> > billigere, bedre endnu etc., så er det altså ikke os, der skal
efterspørge
> > produkter for at nicheprogrammører kan tjene penge. Det må de selv
ligge og
> > rode med.
>
> Det er da jer, brugerne og indkøberne der skal efterspørge produkterne.
> Tror du de er kommet ud af den blå luft i første omgang?


Hvís du vil sælge et produkt, bliver du nødt til at have det fremstillet
først, ikke sandt. Hvis brugerene ikke kan se fordelen ved et produkt, køber
de det ikke. Og du har endnu ikke overbevist mig om at Linux er bedre end
Windows og du har endnu ikke vist mig hvor der findes egnet software til
skolebrug. Kun besværgelser over, hvem der skal efterspørge hvad - nej, det
er IKKE os forbrugere, der skal efterspørge noget, med mindre I linux-folk
kan overbevise os om at det er bedre- og det kniber det gevaldigt med.
>
> Ovenfor har jeg klart illustreret hvorfor i burde gøre det, altså
> hvilken gevinst i får af det.

Der er INGEN gevinst at hente i dette. Det er ikke korrekt at
Officeprodukterne fra Linux er "gratis", de koster faktisk en hel del. Nogle
tilbyder dem licensfri til skolebrug, men du glemmer at der er andet end
kontorprodukter - som sagt: læs om programmer på mikroværkstedet og bliv en
smule klogere på, hvad det er vi vil.

>
> Bilanalogier virker ikke på software. Software er immaterielt det er
> biler ikke.

sikke noget sludder - software er bestemt materielt - og analogien holder
udmærket - at du ikke ønsker at se virkeligheden som den er, kan jeg ikke
gøre for.

Linux er IKKE egnet til skolebrug endnu! Kommer det? Jeg ved det ikke - jeg
er pragmatiker og venter på at det bliver voksent!

--
ahw



Jørgen Kristensen (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Kristensen


Dato : 17-04-04 19:23

Arne H. Wilstrup wrote:
> "Jesper Krogh" <jesper@krogh.cc> skrev i en meddelelse
> news:c5rgkn$jft$2@r2d2.krogh.cc...
>
>
> jo´, det harmonerer da udmærket- programmerne bliver ikke billigere af at
> blive lagt ovér til linux- licenserne skal stadig betales - og måske oven i
> købet ikke pr. skole, men pr. maskine eller bruger. Det er dyrt.
>
Hej Arne

Forestil dig at du har en skoleklasse med 25 elever der alle har brug
for en god kontorpakke til lovlig installation på hjemmecomputeren.
Spørgsmålet er nu hvad koster det ?

25 stk OpenOffice.org dansk til Windows 98 / Windows XP (gratis)
25 stk cdrom + kopiering 20 kr. / stk 500.00 kr.
1 stk forsendelse 25.00 kr.
-------
Ialt for en hel skoleklasse 525.00 kr.

Hvad ville Microsoft Office XP koste til samme skoleklasse ?
Jeg er ikke i tvivl der er meget dyrt måske 10 * prisen for
OpenOffice.org, men lad os spørge Microsoft så vi får den rigtige pris.

PS. vælger du OpenOffice.org er det lovligt at installere på naboen
computer også.

Mvh. Jørgen Kristensen


Arne H. Wilstrup (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 17-04-04 22:36


"Jørgen Kristensen" <jkr-herlev@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:408175F7.8000206@get2net.dk...
> >
> > jo´, det harmonerer da udmærket- programmerne bliver ikke billigere af
at
> > blive lagt ovér til linux- licenserne skal stadig betales - og måske
oven i
> > købet ikke pr. skole, men pr. maskine eller bruger. Det er dyrt.
> >
> Hej Arne
>
> Forestil dig at du har en skoleklasse med 25 elever der alle har brug
> for en god kontorpakke til lovlig installation på hjemmecomputeren.
> Spørgsmålet er nu hvad koster det ?

Jeg forestiller mig ikke en eller anden kontorpakke -jeg forestiller mig
noget programmel til undervisningsbrug, der ikke er kontorpakker som f.eks.
på Microværkstedet. Og det koster licenser!
>
> 25 stk OpenOffice.org dansk til Windows 98 / Windows XP (gratis)
> 25 stk cdrom + kopiering 20 kr. / stk 500.00 kr.
> 1 stk forsendelse 25.00 kr.
> -------
> Ialt for en hel skoleklasse 525.00 kr.
>
> Hvad ville Microsoft Office XP koste til samme skoleklasse ?
> Jeg er ikke i tvivl der er meget dyrt måske 10 * prisen for
> OpenOffice.org, men lad os spørge Microsoft så vi får den rigtige pris.

SchoolAgreement aftalen koster ca. 200 pr. maskine årligt - med ret til
opgradering når der kommer nye versioner - det indebærer ikke blot
kontorpakken, men også andre programmer:

a.. Windows XP
b.. Office Professionel.
c.. I Office Pro 2000 er Publisher 2000 med. Office Multilanguage med de
fleste fremmedsprog er også indeholdt
d.. Works
e.. Encarta Reference Suite og Encarta online
f.. Visual Studio Pro
g.. Infopath
h.. Publisher
Det vil sige: Office Pakken til Office 2003 indeholder alene 9 programmer
(herunder Office picture manager og cliporganizer) works indeholder nogle
mere simple programmer, så det vil jeg blot regne for et, selvom der strengt
taget er flere - Encarta Reference Suite og Encarta Onlie regner jeg også
for et, Visual Studio Pro og Infopath, hvor sidstnævnte også indgår i Office
Pro pakken, altså mindst 14 programmer.

Disse 15 programmer koster altså 200 kr. pr. maskine som licens -det vil
sige at lærerne kan installere dem på lige så mange hjemmemaskiner som der
er licens til, så 25 licenser = 50 maskiner.
Vi tager så dit regnestykke fra før:

50 licenser koster 5000 kr. - det vil sige at hver licens i realiteten
koster 100 kr.
Men da hver pakke har ca. 15 programmer, vil det sige at hvert program
koster ca. 6-7 kr. stykket - og så vil du kunne brænde dem til det
nødvendige antal for mindre end 5 kr. pr. medie - og da alle programmerne
ligger sammen på samme cd-rom, så vil det højst koste 250 kr. ekstra for at
få medierne. Da vi ikke betjener os så meget af posten, men af "kufferten",
så koster det os intet i porto. Så nu hedder det reelle regnestykke altså:

5250 kr. ialt for 25 dobbeltlicenser = 105 kr. stykket = 7 kr. pr. program -
altså ikke en bondegård og langt fra de 10 gange dyrere, som du forudsatte
og med flere programmer end StarOffice.

Så skal vi nu ikke lige holde os til fakta, som ikke er noget med
kontorpakker alene, men også andet software til undervisningsbrug -

Vi skal - hvis vi skal sammenligne StarOffice med sine fem programmer, så
vil det altså koste 525 for fem programmer inkl. distribution = 105 kr. pr.
program - til sammenligning koster det 7kr. pr. program hos MS - så hvis MS
tilbyder 5 programmer, så vil prisen altså være 35 kr. pr. pakke til
sammenligning med StarOffice 525 kr. pr. pakke.

Som du ser- papir er taknemmeligt -man kan blot vælge hvilke præmisser man
vil gå ind på.

Desuden skal man altså pludselig til at ´lære et nyt program at kende, og
det tager tid - samtidig er det ikke så effektivt og godt som MS på samme
brugerflade, så igen: det sete afhænger af øjnene der ser, men her falder
det altså ud til MS¨' fordel.

>
> PS. vælger du OpenOffice.org er det lovligt at installere på naboen
> computer også.

Ifølge den aftale Sun har indgået med uddannelsesinstitutionerne, så gælder
det altså ikke længere.

ifølge Suns egen hjemmeside står at læse:
http://dk.sun.com/edu/staroffice-edu.html
1.. Skole/institutionsbrug (internt brug på skolen/institutionen)
For internt brug på skolen/institutionen (administration, undervisning,
forskning etc.) på maskiner som skolen/institutionen ejer, har dagligt
driftansvar for eller har direkte kontrol over.
DET ER DEN MEST UDBREDTE ANVENDELSE


2.. Begrænset ekstern distribution
Under disse vilkår får skolen/institutionen ret til at distribuere
StarOffice til elever, ansatte, forskere etc. til installation på
hjemmearbejdspladser. Giver desuden rettigheder til at producere egne CD'er
med StarOffice 6.0. Dette kræver tegning af en speciel distributionsaftale
med Sun.
Kontakt Sun Microsystems for nærmere information.


3.. Storskala distribution og anvendelse
Storskala distribution for relevante ministerier, Amtscentraler etc.
Sun Microsystems forhandler herom med relevante partnere
Naturligvis kan man altså lave regnestykker der er gunstigere for det ene
eller det andet system, men det er ikke sådan umiddelbart til at
gennemskue - til gengæld er det med kontorpakkerne kun toppen af isbjerget -
til skolebrug skal man faktisk også have andre programmer - jf.
Mikroværkstedets programmer, og de er ikke billige og det vil de heller ikke
blive til linux. Så det...
--
ahw




Peter Hindsgaul (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 17-04-04 23:08


"Arne H. Wilstrup" <karl@derblevdusnydt.dk> skrev i en meddelelse
news:4081a338$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > PS. vælger du OpenOffice.org er det lovligt at installere på naboen
> > computer også.
>
> Ifølge den aftale Sun har indgået med uddannelsesinstitutionerne, så
gælder
> det altså ikke længere.

Jeg gider ikke gå ind i denne debat igen. Den har simpelthen kørt for mange
gange, uden at der er dukket noget nyt op.

Men lige en almindelig forbrugeroplysning: mht. (i hvert fald) distribution
er der forskel på StarOffice og OpenOffice.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul


---
Denne mail er konstateret Virusfri
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.659 / Virus Database: 423 - Release Date: 16-04-2004



Arne H. Wilstrup (18-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 18-04-04 00:19


"Peter Hindsgaul" <peter@pfhjienrdnsdgeatutle.dk> skrev i en meddelelse
news:4081aae5$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <karl@derblevdusnydt.dk> skrev i en meddelelse
> news:4081a338$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > > PS. vælger du OpenOffice.org er det lovligt at installere på naboen
> > > computer også.
> >
> > Ifølge den aftale Sun har indgået med uddannelsesinstitutionerne, så
> gælder
> > det altså ikke længere.
>
> Jeg gider ikke gå ind i denne debat igen. Den har simpelthen kørt for
mange
> gange, uden at der er dukket noget nyt op.

Du har ret - det er en ren gentagelse,hvor ingen bliver klogere. Derfor
bliver det nu EOD fra min side.
>
> Men lige en almindelig forbrugeroplysning: mht. (i hvert fald)
distribution
> er der forskel på StarOffice og OpenOffice.

I stand corrected.

--
ahw



Jørgen Kristensen (18-04-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Kristensen


Dato : 18-04-04 00:32

Arne H. Wilstrup wrote:
> "Jørgen Kristensen" <jkr-herlev@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:408175F7.8000206@get2net.dk...
> > >
>
>>>jo´, det harmonerer da udmærket- programmerne bliver ikke billigere af
>>
> at
>
>>>blive lagt ovér til linux- licenserne skal stadig betales - og måske
>>
> oven i
>
>>>købet ikke pr. skole, men pr. maskine eller bruger. Det er dyrt.
>>>
>>
>>Hej Arne
>>
>>Forestil dig at du har en skoleklasse med 25 elever der alle har brug
>>for en god kontorpakke til lovlig installation på hjemmecomputeren.
>>Spørgsmålet er nu hvad koster det ?
>> 25 stk OpenOffice.org dansk til Windows 98 / Windows XP (gratis)
>> 25 stk cdrom + kopiering 20 kr. / stk 500.00 kr.
>> 1 stk forsendelse 25.00 kr.
>> -------
>> Ialt for en hel skoleklasse 525.00 kr.
>>
>>Hvad ville Microsoft Office XP koste til samme skoleklasse ?
>>Jeg er ikke i tvivl der er meget dyrt måske 10 * prisen for
>>OpenOffice.org, men lad os spørge Microsoft så vi får den rigtige pris.
>
>
Hej igen Arne

Jeg ser at du har problemer med at læse hvad hvad jeg skrev, så jeg må
lige gentage det:
1. OpenOfice.org er gratis = 0.00 kr. prisen på 20 kr /stk var for
kopieringen.

2. Der er lovligt at installere på elevernes hjemmecomputere.
Hver CD må bruges til installation på 1 - 10.000 computere
eg sidder med en CDrom fra Alt om Data (april 2004) på bordet
ved siden mig, På CD'en står der "OpenOffice.org 1.1.0 DK
gratis kontorpakke"

3. Der stadig et ubesvaret spørgsmål
Hvad ville Microsoft Office kontorpakken koste til de 25 elever ?

>>PS. vælger du OpenOffice.org er det lovligt at installere på naboen
>>computer også.
>
>
> Ifølge den aftale Sun har indgået med uddannelsesinstitutionerne, så gælder
> det altså ikke længere.
>
> ifølge Suns egen hjemmeside står at læse:
> http://dk.sun.com/edu/staroffice-edu.html
> 1.. Skole/institutionsbrug (internt brug på skolen/institutionen)
> For internt brug på skolen/institutionen (administration, undervisning,
> forskning etc.) på maskiner som skolen/institutionen ejer, har dagligt
> driftansvar for eller har direkte kontrol over.
> DET ER DEN MEST UDBREDTE ANVENDELSE
>
>
> 2.. Begrænset ekstern distribution
> Under disse vilkår får skolen/institutionen ret til at distribuere
> StarOffice til elever, ansatte, forskere etc. til installation på
> hjemmearbejdspladser. Giver desuden rettigheder til at producere egne CD'er
> med StarOffice 6.0. Dette kræver tegning af en speciel distributionsaftale
> med Sun.
> Kontakt Sun Microsystems for nærmere information.
>
>
> 3.. Storskala distribution og anvendelse
> Storskala distribution for relevante ministerier, Amtscentraler etc.
> Sun Microsystems forhandler herom med relevante partnere
> Naturligvis kan man altså lave regnestykker der er gunstigere for det ene
> eller det andet system, men det er ikke sådan umiddelbart til at
> gennemskue - til gengæld er det med kontorpakkerne kun toppen af isbjerget -
> til skolebrug skal man faktisk også have andre programmer - jf.
> Mikroværkstedets programmer, og de er ikke billige og det vil de heller ikke
> blive til linux. Så det...

Igen må jeg konstatere os du Arne har problemer med at læse
hvad jeg skrev, jeg skrev om OpenOffice.org du skriver om Staroffice det
er to forskellige programmer.

Jeg foreslår at en af os kontakter Microsoft Danmark og får oplyst
prisen på Microsoft Office kontorpakken til elevernes hjemmecomputere,
når vi så kender prisen på begge kontorpakker kan vi sammenligne.

Mvh. Jørgen Kristensen


Arne H. Wilstrup (18-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 18-04-04 09:31


"Jørgen Kristensen" <jkr-herlev@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:4081BE55.7080306@get2net.dk...
> >
> Hej igen Arne
>
> Jeg ser at du har problemer med at læse hvad hvad jeg skrev, så jeg må
> lige gentage det:
> 1. OpenOfice.org er gratis = 0.00 kr. prisen på 20 kr /stk var for
> kopieringen.
>
> 2. Der er lovligt at installere på elevernes hjemmecomputere.
> Hver CD må bruges til installation på 1 - 10.000 computere
> eg sidder med en CDrom fra Alt om Data (april 2004) på bordet
> ved siden mig, På CD'en står der "OpenOffice.org 1.1.0 DK
> gratis kontorpakke"
>
> 3. Der stadig et ubesvaret spørgsmål
> Hvad ville Microsoft Office kontorpakken koste til de 25 elever ?

Det sidste har jeg svaret på - de to andre tidligere spørgsmål ligeså - der
er ikke mere at sige om dette.
>
> Igen må jeg konstatere os du Arne har problemer med at læse
> hvad jeg skrev, jeg skrev om OpenOffice.org du skriver om Staroffice det
> er to forskellige programmer.

Netop - vi ser her, hvordan den ene linux-distribution forsøger at overgå
den anden - OO er ikke værd at samle på - for langsom, for uigennemtænkt
etc., men sikkert udmærket for dem, der kan lide det - jeg har prøvet det og
synes ikke om det. Men det er for så vidt ligegyldigt - jeg har foretaget de
sammenligninger der er værd at sammenligne - og har konstateret at det ikke
er billigere end ms- skoleaftalen. Her får man mindst 15 programmer til en
pris af 7 kr. pr. program inklusive mediet og uden at betale fragt og andre
omkostninger. Men vi er altså ude i bagateller - det handler om, hvorvidt vi
skál investere i programmer, der kun er billige i skolen og som ingen
virksomheder af betydning anvender - hertil svarer jeg nej - det er ikke nok
blot at tale om hvad der er billigt i skolen, men også efter elever har
forladt skolen - vi kalder det udvikling, ikke tilpasning. Så jeg læser skam
udmærket, men det ser ud til at du har problemer med at forstå simple
sammenligninger.
>
> Jeg foreslår at en af os kontakter Microsoft Danmark og får oplyst
> prisen på Microsoft Office kontorpakken til elevernes hjemmecomputere,
> når vi så kender prisen på begge kontorpakker kan vi sammenligne.

Det gider jeg ikke - jeg er ikke interesseret i dagspriser på noget, som
fungerer udmærket plå skolebasis.

I øvrigt er prisen kendt - en kontorpakke koster 999 kr. for en elev, der er
elev i folkeskolen -vel at mærke med de fleste af de programmer, der
allerede er gjort rede for. Det er naturligvis dyrere i handel og vandel end
i skoleregi - men så kan eleverne jo bare downloade dit elskede OO og bruge
det hjemme - så vil det jo koste 0 kr. Så egentlig ser jeg ikke den store
katastrofe i det. Og efter sigende skulle man kunne bruge den til at gemme
filer i Wordformat til MS-Office.

Det er muligt at man kan komme til at lave bedre aftaler med MS, men jeg ser
altså ikke noget reelt alternativ til MS-produkterne - og det er altså ikke
gjort med en kontorpakke - det er ligesom om du bevidst vælger at se bort
fra den kendsgerning.

Der er altså ikke noget nyt i dit indlæg, der er ikke noget epokegørende i
dit indlæg og derfor gælder det naturligvis også for dig, at diskussionen
stopper her - jeg har nu debatteret denne sag adskillige gange, og det er
ligesom om du og andre linux-folk ikke VIL forstå at det ikke KUN drejer sig
om kontorpakker, men også drejer sig om pædagogik, fremtid for eleverne, og
pædagogisk tilrettelagt software PÅ DANSK. Og den udfordring er der ligesom
ingen der gider at beskæftige sig med - man forlanger i stedet for at
lærerne skal efterspørge nogle produkter til linux - det er den omvendte
verden: kunderne skal efterspørge en vare de har i forvejen blot for at
nogle hobby-programmører kan lave noget i linux -

Jeg vil gerne se at der findes NOK af skolesoftware til linux, sikkerhed for
vedligeholdelse og distribution, sikkerhed for stabilitet, sikkerhed for
pædagogisk forsvarligt materiale etc. - kan man ikke det, så glem det.

Og hermed endnu en gang EOD til dig - fremturer du, ryger du simpelthen i
mit filter - jeg orker ikke flere diskussioner med en der konsekvent nægter
at indholdslæse, det man skriver - som jeg allerede har bemærket: jeg har
ingen aktier i MS, desværre, så¨jeg benficierer ikke her - derfor siger jeg
kun til linux-elskerne:; udvikl det nødvendige software og forsøge at
markedsføre det til skolerne - og løb risikoen for at det ikke sælger - og
lad os så tales ved om 10 år, når det er blevet voksent.

--
ahw




Preben Bille Brahe (19-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 19-04-04 00:29

"Arne H. Wilstrup" wrote:

> Bla, bla, bla
<snip>

Hej Arne - det var sjovt så længe det varede, men vi må holde op med at mødes på
denne måde...

Denne tråd kunne fortsætte ad infinitum, men har udviklet sig ad hominem, ad
absurdum OG ad nauseam - så jeg står ved hvad jeg har skrevet, påtager mig
ansvaret for det vrøvl der måtte have været imellem - og fortsætter med at bruge
Linux professionelt, for sjov - og i undervisningsøjemed.

Skulle du eller andre være interesseret, så kan jeg nemt findes via Google - jeg
gemmer mig ikke, og min emailadresse er gyldig i modsætning til din(e). Hvem ved
- måske findes der virkelig en Arne H. Wilstrup derude ? Jeg har kun kunnet
finde et pseudonym der er udnævnt til troller og idiot i store dele af dk.*
hierarkiet

PS. Du ved godt, at det eneste ærefulde er _ikke_ at få det sidste ord i en tråd
som denne (du fik ikke den med Godwin's Law) ? Det kribler allerede fælt - ikke
? Decisions, decisions...

YHBT. YHL. HAND
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional
side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (19-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 19-04-04 20:11


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:40830F25.A0642C0E@pbb.dk...
>
> Skulle du eller andre være interesseret, så kan jeg nemt findes via
Google - jeg
> gemmer mig ikke, og min emailadresse er gyldig i modsætning til din(e).
Hvem ved
> - måske findes der virkelig en Arne H. Wilstrup derude ? Jeg har kun
kunnet
> finde et pseudonym der er udnævnt til troller og idiot i store dele af
dk.*
> hierarkiet

Blot dette: jeg gemmer mig ikke, men har en fake e-mail-adresse for at undgå
spam i så vidt omfang det er mig muligt. Min e-mail-adresse kan man sagtens
finde, hvis man leder lidt - den er ikke hemmelig eller ændret af andre
grunde end førnævnte. Så dine konspirationsteorier faldre til jorden med et
brag.

Til din oplysning - da du åbenbart ikke har forstået hvad Internettet
egentlig går ud på - så skal jeg gerne forklare dig det, venlig som jeg er:

Når man deltager i offentlige debatter, hvad enten det drejer sig om
undervisning, jura, politik eller lignende, skal det nok lykkes på et eller
andet tidspunkt at blive udråbt til idiot, troll eller lignende. Det sker
som regel fra folk, der ikke har argumenterne i orden. De ved godt at man
ved at svine andre folk til, sikrer at disse mennesker vil kunne findes vhj.
Google og kombinationen af navnet plus disse ord.
Det siger ikke noget om rigtigheden af tingene, kun at ordet er blevet
benyttet om de pågældende personer. Med andre ord: du kan ikke bruge dine
oplysninger til ret meget.

Så hvis jeg nu kaldte dig for idiot et par gange -hvad jeg naturligvis ikke
kunne drømme om - eller kaldte dig for troll - hvad heller ikke er
nærliggende, og jeg derpå undskyldte mit sprogbrug nogen tid efter, ville
jeg alligevel kunne finde et par indlæg, hvor du blev kaldt både for idiot
og troll - og hvis du så bevægede dig lystigt rundt i manegen blandt
forskellige nyhedsgrupper, ville der nok ikke gå længe førend du også kunne
få hæftet sådanne betegnelser på dig.

Se, det er det, nettet går ud på: man kan i vidt omfang finde omtaler om
personer, der en gang har udtalt sig om dette eller hint.

Hvad man derimod ikke kan finde er: ironiske kommentarer, begavede
nedladende bemærkninger og fingernemt drejet sprogbrug, som jeg og andre
lærere normalt er rigtig gode til - vi mener nemlig at man styrker sproget
bedre ved at bruge ordene fuldt ud på en begavet måde, fremfor at fremture
med skældsord og primitive gluffer. Er vi dansklærere, så ved vi endvidere
en hel del om litteraturen, om sprogets mangfoldigheder - noget som en
simpel ingeniør har det lidt vanskeligt med at kunne håndtere. Som min kone
siger: fagidiot? så skal du blot møde vores ingeniører på jobbet - kun de
helt unge ingeniører har en lidt mere viden om hvordan verden er skruet
sammen og har noget interessant at byde på - de øvrige, gamle nikkedukker af
selvforherligende af slagsen, kan kun tale om deres fag - og de er kedelige
i længden.

Det er ligesom ved misbrug af statistikken: ved at søge på bestemte ord, kan
man f.eks. finde omtale af dit foretrukne styresystem så og så mange tusinde
gange og omtalen af mit så og så mange tusinde gange. Så kunne den uerfarne
og uvidende så slutte at dit styresystem er næste lige så udbredt som mit,
alene på baggrund af antallet af gange ordet på systemerne er blevet
benyttet. Men det siger intet om brugen af dem i praksis.

Så jeg vil derfor i stedet opfordre dig til at læse lidt statistik og især
lære lidt analytisk statistik, så vil du måske en dag opdage, at "sandheden"
ligger meget langt væk fra det, du p.t. tror.

Jeg skal gerne hjælpe dig yderligere, hvis der er ord, du ikke forstår i
denne tekst - jeg kan godt forstå, at det kan være vanskeligt at være
ingeniør i en tid, hvor man også kræver at man ved noget om andet end sit
fag, men det kan der da rådes bod på ved at læse lidt lødigt litteratur og
så i øvrigt sammen med en dansk-dansk-ordbog og en retskrivnings- af
slagsen. Jeg kan fortælle dig at mange ingeniører , jeg har mødt på min vej,
har været meget glade for det råd, de har fået - og de har alle kommet og
takket mig varmt, for se: en ny verden lukkedes op for deres før så tågede
hjerner. Som en sagde: tænk, jeg anede ikke at der fandtes så interessante
ting i verden uden for teknikken og matematikkens verdener. Du har givet mit
liv indhold! - ja, det sagde han - og han gik fra mig, gladere et menneske
end tilforn.

Ak, ja - noget har man da udrettet - små mirakler, javist, men de har også
ret.

Mit forslag til sengekantslæsning er f.eks. den fremragende bog "Den døde
mand" af Hans Scherfig - der handler om et kunstnermiljø - eller også "solen
står lavt" af vores egen sociale forfatter Bech Nygaard, som også er
ophavsmand til bøger som "Kamæleonen" og "Skøjeren"- allesammen fremragende
bøger - og de indeholder ikke et eneste ord om edb, så en dansk-etymologisk
ordbog kan være på sin plads.

Du kan også svælge i Tom Kristensens "Hærværk" eller dykke ned i klassikere
som Dostojevskijs "Idioten" eller Heinreich Bölls noveller som f.eks.
Bahnwährter Thiel.

Eller Soyas lille sjove novelle "Den sagkyndige" - og får du mere appetit på
den slags teknikfri bøger, så er der også hans "Min farmors hus" -
fremragende roman om 1800-tallets slutning eller Hans Kirks "Fiskerne".

JO, der er nok at tage af - og inden længe, vil du være i stand til at sætte
to sætninger sammen af en vis lødighed fremfor de primitive forsøg på at
nedgøre mig - ja, det kan da endda være at du også - som føromtalte
ingeniør -vil ende med at takke mig for at have ført dig ind på rette vej,og
hvem ved -måske kan du en dag opnå denne gudelignende status at blive
uddannet som lærer - så vil du nemlig kunne se lyset, så vil du vide noget
om pædagogik, der i dag er mørkt land for dig - og det forstår vi lærere
såmænd godt: det er ikke enhver beskåret at tænke pædagogisk -især hvis de
intet ved om det i forvejen.

Men som Picasso en gang sagde til en kvinde, der stod og så på hans
malerier: "Det forstår jeg ikke" - så brølede han:"Forstår De kinesisk?" -
"nej,"svarede kvinden forskrækket - "Godt, men det kan LÆRES!"

Til din oplysning: jeg kan kinesisk, russisk, finsk og en række andre
sprog, så jeg ligefrem vælter mig i herlige ord og oplevelser der strækker
sig ud over egen lille andegård, men fortvivl ikke - en dag vil også du få
en chance for at kunne noget af det, hvis du vel at mærke følger mine
beskedne råd - så kan det da være at du hæver dig en lille smule op over
middelmådigheden..

Og hvis du bemærker det, så vil du have svært ved at udpege enkelte
pejorative konnotationer fra min hånd blot ved en simpel søgning på Google,
men du kan da altid forsøge at få det til at lyde som om du har fat i de
vises sten ved at tilsmudse andre, du ikke er enig med.

Men lad mig på forhånd advare dig: du er ikke i stand til at komme med et
eneste lødigt argument omkring pædagogik og brugen af den
informationsteknologiske brug i vores folkeskoler. Derfor er det nok bedst
for alle parter at du sætter dig lidt ind i hvad det egentlig indebærer og
lukker munden med risiko for at folk tror du er ubegavet, fremfor at åbne
den og fjerne enhver tvivl.

Se - det er et begavet gensvar på dit børnehavesprogbrug - og det endda uden
at kalde dig idiot en eneste gang. Så når du i de varme sommernætter en dag
får tygget dig igennem mit indlæg her, så vil du opdage at en ny og
vidunderlig verden åbner sig for dig - hvem ved? Måske du får endnu mere
lyst til at blive skolelærer, for så er din lykke gjort! :-

>
> PS. Du ved godt, at det eneste ærefulde er _ikke_ at få det sidste ord i
en tråd
> som denne (du fik ikke den med Godwin's Law) ? Det kribler allerede fælt -
ikke
> ? Decisions, decisions...

Slet ikke -jeg har sluttet diskussionen omkring styresystemer, hvilket jeg
har overholdt - jeg har derimod svaret dig på din tilsvining af min person
med høvisk tale - det er vist sådan man bør håndtere din slags - men du kan
da blot fortsætte med dine usaglige angreb på min person -det kan da være at
nogen af deltagerne vil fatte sympati for dig (jeg kan gætte på et par
stykker eller tre), og når du så har fået alt det ud du går og gemmer på, så
kan det være at du bliver et helt menneske igen. Jeg håber da du allerede nu
har fået det bedre? Kald mig bare Freuds lærling og mester!

--
ahw



Peter Hindsgaul (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 13-04-04 21:52

"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:%0Yec.3653$8%4.2124@news.get2net.dk...
> Er det ikke lidt i overkanten det du snakker om......Troede vi snakkede
> om folkeskolen med undervisningsprogrammer og ikke et professional
> videoværksted. For at arbejde professional med video og animationer er
> det helt andre maskiner vi snakker om og det er ikke intel x86 også
> selvom det er windows installeret... :)

Før der er nogen som helst grund til at gå videre: Hvad er dit kendskab til
folkeskolen? Ikke bare om du kender en, der engang har gået der, men
lovgrundlaget mm?

Hvad er dit kendskab til, hvilke rolle IT har i Folkeskolen?

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul


---
Denne mail er konstateret Virusfri
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.656 / Virus Database: 421 - Release Date: 09-04-2004



Khuong Dinh Pham (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 14-04-04 00:06

Peter Hindsgaul wrote:
> "Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:%0Yec.3653$8%4.2124@news.get2net.dk...
>
>>Er det ikke lidt i overkanten det du snakker om......Troede vi snakkede
>>om folkeskolen med undervisningsprogrammer og ikke et professional
>>videoværksted. For at arbejde professional med video og animationer er
>>det helt andre maskiner vi snakker om og det er ikke intel x86 også
>>selvom det er windows installeret... :)
>
>
> Før der er nogen som helst grund til at gå videre: Hvad er dit kendskab til
> folkeskolen? Ikke bare om du kender en, der engang har gået der, men
> lovgrundlaget mm?
>
> Hvad er dit kendskab til, hvilke rolle IT har i Folkeskolen?

Ikke ret meget, Jeg arbejder mest med at sætte maskinerne sammen for
større virksomheder så man udnytter den bedste kapacitet og ydelse med
hensyn til prisen.

Jeg kender ikke meget til undervisningsformen eller lovgrundlaget i
folkeskolen. (længe tiden jeg har gået der sidst :) ) Men jeg vil da
ikke håbe at der står i loven at det skal undervises i MS word men mere
i at anvende et tekstbehandlingssystem.

>
>
> ---
> Denne mail er konstateret Virusfri
> Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
> Version: 6.0.656 / Virus Database: 421 - Release Date: 09-04-2004
>
>

Peter Hindsgaul (13-04-2004)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 13-04-04 22:23


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:mCYec.3827$pS6.68@news.get2net.dk...
> Jeg kender ikke meget til undervisningsformen eller lovgrundlaget i
> folkeskolen. (længe tiden jeg har gået der sidst :) ) Men jeg vil da
> ikke håbe at der står i loven at det skal undervises i MS word men mere
> i at anvende et tekstbehandlingssystem.

Næh, der står noget om at integrere IT i samtlige skolens fag. Noget der
rækker langt længere end en officepakke kan klare, uanset om den er MS-
eller Open-.

Men det er da dejligt der er noget der hedder folkeskolen. For hvad skulle
man ellers uden nogen som helst viden om sagen, kunne kloge sig på?

Hilsen
Peter Hindsgaul, der herefter totalt mistede interessen for denne tråd


---
Denne mail er konstateret Virusfri
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.656 / Virus Database: 421 - Release Date: 09-04-2004



Khuong Dinh Pham (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Khuong Dinh Pham


Dato : 14-04-04 00:42


> Næh, der står noget om at integrere IT i samtlige skolens fag. Noget der
> rækker langt længere end en officepakke kan klare, uanset om den er MS-
> eller Open-.

ok det vidste jeg ikke. Jeg føler at jeg kan argumentere for at indføre
alternative IT-løsninger i folkeskolen så det er derfor jeg skriver her.
Det er så op til jer at sortere det fra, hvis i mener ikke passer ind.
Det er jo altid godt at se det fra andre perspektiver... Jeg har da selv
fået noget ud af det mht. undervisningsformen i folkeskolen

Arne H. Wilstrup (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 14-04-04 00:59


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Y7Zec.3967$LK.707@news.get2net.dk...
n>
> ok det vidste jeg ikke. Jeg føler at jeg kan argumentere for at indføre
> alternative IT-løsninger i folkeskolen så det er derfor jeg skriver her.
> Det er så op til jer at sortere det fra, hvis i mener ikke passer ind.
> Det er jo altid godt at se det fra andre perspektiver... Jeg har da selv
> fået noget ud af det mht. undervisningsformen i folkeskolen

Det ville klæde dig og andre at I blot satte jer en lille smule ind i
folkeskolens lovgrundlag førend I kom med jeres "smarte" løsninger - du har
ikke lavet dit hjemmearbejde godt nok - hvis jeg skulle forsøge at gøre det
samme som dig, så ville gøre mig klog på hvordan man sætter maskiner
sammen - det har jeg gjort massevis af gange, og derfor er jeg naturligvis
ekspert -ikke sandt?

Nej, ærlig talt - det nytter ikke at komme med løsninger der er
forældede -og uden at sætte sig ordentlig ind i tingene - dine beskrivelser
virker som om du tror at folkeskolen ikke har udviklet sig på IT -området
siden en gang i begyndelsen af 90'erne, hvor der var "valghold´" i edb med
programmering som indhold, og hvor det skabte en mindre revolution da man
kunne købe integrerede kontorpakker fra Microsoft til deres nyeste Windows
3.1.

Det var en tid hvor Linux ikke eksisterede, men hvor mainframes og
unix-systemer var i højsædet og hvor en simpelt computer med minimal
udstykning let kostede omkring 25.000 kr.

I dag har vi særaftaler med Microsoft til en pris, der sagtens kan matche
Linux og med større stabilitet m.h.t. support, undervisningsprogrammer der
er godt pædagogisk tilrettelagte m.v.

En anden gang når du får en god idé så bør du vælge et af to muligheder:
sætte dig ind i hvilke betingelser ideen har for at kunne blive realiseret
eller anden muilghed: sæt dig stille hen i et hjørne til det går over

EOD

--
ahw



Arne H. Wilstrup (14-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 14-04-04 00:50


"Khuong Dinh Pham" <khuongdp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:%0Yec.3653$8%4.2124@news.get2net.dk...
> > Hvilket netværk kan trække det, når man f. eks. skal redigere video
eller
> > animationer?
>
> Er det ikke lidt i overkanten det du snakker om......Troede vi snakkede
> om folkeskolen med undervisningsprogrammer og ikke et professional
> videoværksted. For at arbejde professional med video og animationer er
> det helt andre maskiner vi snakker om og det er ikke intel x86 også
> selvom det er windows installeret... :)

Jeg vil foreslå dig at undersøge hvad der sker i folkeskolen i dag - du ved
det tilsyneladende ikke, siden du kommer med sådan noget sludder -
skoleelever i den danske folkeskole arbejder både med billedbehandlign og
videoredigering - måske du skulle sætte dig ind i hvad folkeskolerne er for
en størrelse i denne sag -jeg tror du vil blive overrasket.
> >
>
Har linux fået en ordentlig pakke med dansk pædagogisk software? Det
svarede
> > du ikke på?
> >
>
> Hvilke typer programmer tænker du på? Prøv at kigge på
> http://www.gnuskole.dk/ under undervisningsprogrammer

Nu har jeg skam svaret på det -og det har Niels også - du læser ikke hvad vi
skriver - prøv det til en afveksling. Det er et godt råd!

--
ahw
>
>



Preben Bille Brahe (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 16-04-04 02:15

Hans Houmøller wrote:

> Jeg er interesseret i at høre lidt om brug af Linux i Folkeskolen, så hvis
> du er en af dem, der er bruger af Linux på skoleplan, synes jeg du skulle
> skrive lidt om det her!

Jeg vil gerne prøve at bidrage på en seriøs måde - jeg er sysadmin på en
friskole med ca. 140 elever.

Vi har brugt Linux til fil-, mail- og webservere i 4+ år.

Da vores maskinpark (ca. 20 PC'er) stod for udskiftning prøvede jeg at promovere
Linux på undervisningsmaskinerne - begrundelse:

* Der var for meget arbejde med vedligehold af Windows (på daværende tidspunkt
Win9.x) - der pilles for meget, vira/orme osv. ad nauseam
* Der blev ikke undervist i tekstbehandling/regneark - men i MS-Word, MS-Excel
.... Det er meget få elever der (lovligt) har dette på hjemme PC-en. Og dem der
havde - alle tænkelige problemer med versioner osv.
* Licenskroner var egentlig ikke et issue - men hardwarekrav var. WinXP betød
nul genbrug !

Desværre satte pædagogiske krav vedr. undervisningsprogrammer fra UNI-C tilsidst
LTSP og lignende for døren - og det blev WinXP på undervisningsmaskinerne.
Ironisk nok viser UNI-C's Skole-Pro pakke sig at være et kludetæppe af
forskellige programmer - med stærkt varierende kvalitativt indhold - og
urimelige krav til hardware (nogle kræver CD, andre floppy under brug - ingen af
delene findes i vores maskiner !). Vedligeholdelsesmæssigt et mareridt - snak
lige om TCO her...

Filserver/PDC blev dog Linux/Samba med roaming directories.

Og et skift til OpenOffice ser ud til at være gået relativt nemt - flere lærere
har ikke rigtigt opdaget det - og adskillige elever havde det i forvejen hjemme


For at vedligeholde maskinparkens S/W - det største problem jeg ser ved skolers
brug af IT i dag - har vi så selvgjort et system med udrulning og backup/restore
af disk-images. Dette er baseret på en Linux dual-boot løsning - der er totalt
usynlig for almindelige brugere. Tak til både gnuskole.dk og OTA (One Touch
Admin.) projekterne for inspiration - selvom vi altså valgte at gå egne veje.
Systemet er lige taget i brug, så vi har ikke mange driftserfaringer endnu - en
ildprøve bliver denne måneds Windows update - men udrulning af 20 nye maskiner
gik som en mis

Som open-source evangelist håber jeg så at kunne genbruge gammel hardware til
LTSP klienter - vi har forberedt infra-strukturen til fuld integration mellem
Windows og Linux klienter. Om den ene eller den anden løsning vinder på sigt -
må så afgøres af brugernes accept. Jeg er overbevist om at forventninger til
velkendt Windows-brugerflade / højglanspoleret GUI trækker den ene vej - men
stabilitet og vedligehold (skolens største (IT)-problem i gennem de sidste 5 år)
kan trække den anden vej.

Anslået har vi iøvrigt brugt lige så lang tid på Windows konfiguration som på
Linux (server + dual-boot løsning) - den største forskel er nok at det er for
dyrt/svært at dokumentere hvad der konfigureres i Windows - happy hacking

Best regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional
side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 16-04-04 06:46


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:407F33AC.26B3B1FD@pbb.dk...
> Jeg vil gerne prøve at bidrage på en seriøs måde - jeg er sysadmin på en
> friskole med ca. 140 elever.

friskole? aha - der betaler forældrene jo - og det er jo ikke noget vi kan
kræve i en folkeskole!
>
> Vi har brugt Linux til fil-, mail- og webservere i 4+ år.

Og du er jo ekspert - hvad hvis du er syg - har i en række eksperter, der er
godt fortrolige med linux på jeres skole? Vi har på vores 0 - så alene af
den grund er det uladesiggørligt.
>
> Da vores maskinpark (ca. 20 PC'er) stod for udskiftning prøvede jeg at
promovere
> Linux på undervisningsmaskinerne - begrundelse:
>
> * Der var for meget arbejde med vedligehold af Windows (på daværende
tidspunkt
> Win9.x)

Win9x er ikke i dag det bedste - enig -men det var dog dengang det kom frem
"revolutionerende" og langt bedre end forgængerne. XP eller W2k er i dag at
foretrække. W2k hvis der er færre krav til HW.

- der pilles for meget, vira/orme osv. ad nauseam

At der "pilles for meget" er ikke et windows-fænomen, og der har man
effektive måder at beskytte det på - også Linux kan få virus, og det er
altså ikke noget man er ukendt med i OS-verdenen. At Windows angribes er jo
ofte af "politiske grunde" - måske af Linux-fortalere?

Windows er mere udbredt, derfor er det sandsynligt at man også vil kunne
finde vira og orme i større omfang her. Blev Linux større end som så, ville
du se samme mønster.


> * Der blev ikke undervist i tekstbehandling/regneark - men i MS-Word,
MS-Excel

??? MS-word er et tekstbehandlingssystem/MS-Excel er et regneark - i det
store og hele er der såmænd ingen forskel på den slags i deres grundform.

> ... Det er meget få elever der (lovligt) har dette på hjemme PC-en. Og dem
der
> havde - alle tænkelige problemer med versioner osv.

Og Suse, Redhat LTSP, mv. er IKKE forskellige versioner med alle tænkelige
problemer? eller hvad? Og de nye computere forsynes jo med den slags
systemer ved indkøb, så hvad er egentlig problemet her? du kan jo ikke købe
en windows-maskiner uden at du får ´smidt word, works, regneark m.v. i
nakken -så her er det vist ikke et egentligt problem. Når folkeskoleeelever
kan få det, hvorfor er det så ikke muligt for velbetalende forældre at få
det til deres børn, når de nu har valgt en friskole?

Og hvad med en elev, der har nogle problemer med sine programmer - går han
eller hun hen i en butik eller til en god vens forældre og får hjælp eller
mon de fleste ikke er "windows-eksperter" i forhold til Linux-ditto?


> * Licenskroner var egentlig ikke et issue - men hardwarekrav var. WinXP
betød
> nul genbrug !

Så eleverne sidder altså ved udslidte og udtjente computere for at køre
videoredigering, lydredigering, billedbehandling, hjemmesidefabrikation m.v.
på gamle udtjente maskiner? Godt mine børn ikke går i en friskole (mere) og
det går helt glat? Og hvor sunde er de gamle computere egentlig at sidde
ved: skærmene f.eks.?
>
> Desværre satte pædagogiske krav vedr. undervisningsprogrammer fra UNI-C
tilsidst
> LTSP og lignende for døren - og det blev WinXP på undervisningsmaskinerne.

Præcis vores pointe: det lyder som om du er ked af at man stiller
pædagogiske krav - altså netop vores hovedpointe at man skal tænke på de
pædagogiske muligheder!

> Ironisk nok viser UNI-C's Skole-Pro pakke sig at være et kludetæppe af
> forskellige programmer - med stærkt varierende kvalitativt indhold - og
> urimelige krav til hardware (nogle kræver CD, andre floppy under brug -
ingen af
> delene findes i vores maskiner !). Vedligeholdelsesmæssigt et mareridt -
snak
> lige om TCO her...

Det må være en gammel pakke du taler om - og det kludetæppe du snakker om er
det sammensurium af gamle programmer, man kunne få for en billig penge - men
selv blandt skidtet findes der faktisk en masse gode programmer med mere
"up-to-date-indhold" - men jeg forstår ikke: hvis I virkelig har genbrugt de
gamle maskiner, hvorfor har I så ikke cd-rom og floppy? Har I virkelig
fjernet dem fra alle maskinerne? Og hvorfor? hvor er egentlig friheden til
også at kunne bruge programmer, der kræver disse ting? Er det med den fri
Linux-platform blot en and? Hvori ligger det pædagogiske i at eleverne ikke
kan frit installere og fjerne ting, når man nu fremhæver Linux som netop
virusfrit, ormefrit, med fri adgang til at ændre på programmerne m.v.?
>
> Filserver/PDC blev dog Linux/Samba med roaming directories.

Jamen, det er så godt - for jer, hvis I har eksperticen.
>
> Og et skift til OpenOffice ser ud til at være gået relativt nemt - flere
lærere
> har ikke rigtigt opdaget det - og adskillige elever havde det i forvejen
hjemme
>

Men de elever skal en gang ud i erhvervslivet - og der bruger man
overvejende Windows - hvori ligger interessen for at eleverne også klarer
sig godt uden for skolen (efter endt skolegang) - det virker som om I kun er
interesseret i at eleverne klarer sig godt _i_ skolen?
>
> For at vedligeholde maskinparkens S/W - det største problem jeg ser ved
skolers
> brug af IT i dag - har vi så selvgjort et system med udrulning og
backup/restore
> af disk-images. Dette er baseret på en Linux dual-boot løsning - der er
totalt
> usynlig for almindelige brugere. Tak til både gnuskole.dk og OTA (One
Touch
> Admin.) projekterne for inspiration - selvom vi altså valgte at gå egne
veje.
> Systemet er lige taget i brug, så vi har ikke mange driftserfaringer
endnu - en
> ildprøve bliver denne måneds Windows update - men udrulning af 20 nye
maskiner
> gik som en mis
>

Godt når det lykkes - det kan også ske i et Windows-miljø - men I har fundet
en løsning der holder, indtil du går pension, skifter job etc. Så er de igen
på herrens mark m.h.t vedligeholdelse, innovative initiativer m.v.?

--
ahw



Preben Bille Brahe (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 16-04-04 16:07

"Arne H. Wilstrup" wrote:

> > Jeg vil gerne prøve at bidrage på en seriøs måde - jeg er sysadmin på en
> > friskole med ca. 140 elever.

Jeg gentager lige ordet seriøs - ikke ?

> friskole? aha - der betaler forældrene jo - og det er jo ikke noget vi kan
> kræve i en folkeskole!

Fakta er at de fleste friskoler må klare sig for mindre "indtægt" pr. elev end
folkeskolen - og ca. 15 % kommer fra direkte forældrebetaling. Resten kommer fra
skatteprovenu - ligesom alle midler til folkeskolen gør.
Snakker vi IT - eller myter om friskoler ? Hvis dk.undervisning.folkeskole
udelukker snak om IT i friskoler, forsvinder jeg gerne

> > Vi har brugt Linux til fil-, mail- og webservere i 4+ år.
>
> Og du er jo ekspert - hvad hvis du er syg - har i en række eksperter, der er
> godt fortrolige med linux på jeres skole? Vi har på vores 0 - så alene af
> den grund er det uladesiggørligt.

Nå, men så har i andre vel en Windows-ekspert ? Som lige nu har travlt med at
rulle MS04-12, MS04-13 og MS04-14 ud ? Og hvad hvis hun bliver syg ?
Iøvrigt er vi 2 personer - og har lagt an på at superbrugere (lærere) skal kunne
klare det meste - det kan/kunne de ikke med Windows out_of_the_box.

> > Da vores maskinpark (ca. 20 PC'er) stod for udskiftning prøvede jeg at
> promovere
> > Linux på undervisningsmaskinerne - begrundelse:
> >
> > * Der var for meget arbejde med vedligehold af Windows (på daværende
> tidspunkt
> > Win9.x)
>
> Win9x er ikke i dag det bedste - enig -men det var dog dengang det kom frem
> "revolutionerende" og langt bedre end forgængerne.

Ja - og langt foran Linux i modenhed (1995 - )

> XP eller W2k er i dag at foretrække. W2k hvis der er færre krav til HW.

Ja, der ikke support på Win9.x mere - så det også det _eneste_ reelle bud.

> - der pilles for meget, vira/orme osv. ad nauseam
>
> At der "pilles for meget" er ikke et windows-fænomen, og der har man
> effektive måder at beskytte det på

Ja - og nu kræves der virkelig eksperter - på Windows platform. Der er en
grundlæggende forskel - Linux/Unix har fra starten været ægte fler-brugermiljø,
hvor den ene bruger default beskyttes mod det den anden fumler med.
Win2K/XP kan godt sættes sådan op - men det er ikke for begyndere.

> - også Linux kan få virus, og det er
> altså ikke noget man er ukendt med i OS-verdenen. At Windows angribes er jo
> ofte af "politiske grunde" - måske af Linux-fortalere?

Og hvad skal jeg så kalde det du skriver her ? Et "politisk angreb" på en
Linux-fortaler - fra en Win-fortaler ?
Det er en sej myte - næsten lige så sjov, som den udgave der siger det er MS
selv, så de kan skyde skylden på grimme Linux-hackere - og overtage kontrollen
med Internettet "for samfundets skyld"

> Windows er mere udbredt, derfor er det sandsynligt at man også vil kunne
> finde vira og orme i større omfang her. Blev Linux større end som så, ville
> du se samme mønster.

Jow - det er en hypotetisk situation - men lad os da kalde det 1-1 her, så vi
kan komme videre...

> > * Der blev ikke undervist i tekstbehandling/regneark - men i MS-Word,
> MS-Excel
>
> ??? MS-word er et tekstbehandlingssystem/MS-Excel er et regneark - i det
> store og hele er der såmænd ingen forskel på den slags i deres grundform.

Det var det mine / betød... Mit pointe var, at der i praksis blindt bliver
undervist i et _produkt_ - og ikke et begreb. Jeg kommer tilbage til den.

> > ... Det er meget få elever der (lovligt) har dette på hjemme PC-en. Og dem
> der
> > havde - alle tænkelige problemer med versioner osv.
>
> Og Suse, Redhat LTSP, mv. er IKKE forskellige versioner med alle tænkelige
> problemer? eller hvad?

Vi har nok ikke den samme opfattelse af forskellighed som et problem... Jeg
holder mig til åbne standarder, som kan anvendes af mange forskellige produkter.
Det jeg hentydede til, var f.eks MS-Words manglende kompatibilitet mellem
versioner - og til andre tilsvarende programmer.

> Og de nye computere forsynes jo med den slags
> systemer ved indkøb, så hvad er egentlig problemet her? du kan jo ikke købe
> en windows-maskiner uden at du får ´smidt word, works, regneark m.v. i
> nakken -så her er det vist ikke et egentligt problem.

Smidt og smidt - de bliver jo nok betalt

> Når folkeskoleeelever
> kan få det, hvorfor er det så ikke muligt for velbetalende forældre at få
> det til deres børn, når de nu har valgt en friskole?

Suk... Folk sætter altså deres børn i en friskole fordi de har for mange penge ?
Skal vi holde os til IT i denne tråd ?

> Og hvad med en elev, der har nogle problemer med sine programmer - går han
> eller hun hen i en butik eller til en god vens forældre og får hjælp eller
> mon de fleste ikke er "windows-eksperter" i forhold til Linux-ditto?

Ja - og ja.

> > * Licenskroner var egentlig ikke et issue - men hardwarekrav var. WinXP
> betød nul genbrug !
>
> Så eleverne sidder altså ved udslidte og udtjente computere for at køre
> videoredigering, lydredigering, billedbehandling, hjemmesidefabrikation m.v.
> på gamle udtjente maskiner?

Det kan være det ikke fremgik klart - men vi endte altså med at udskifte alle
undervisningsmaskiner (og køre WinXP). I øvrigt ville jeg da gerne - i en anden
tråd - høre fra folk med en pædagogisk baggrund, om hvor stor andel af
"maskintiden" der skal gå til "videoredigering, lydredigering, billedbehandling,
hjemmesidefabrikation m.v."
Er det "integration af IT i alle fag" ?

> Godt mine børn ikke går i en friskole (mere) og
> det går helt glat?

Ah, du er omvendt

> Og hvor sunde er de gamle computere egentlig at sidde
> ved: skærmene f.eks.?

Suk... Sikkert ikke mere usunde end de mobiltelefoner de sidder med konstant...
men vi har altså også købt nye skærme...

> > Desværre satte pædagogiske krav vedr. undervisningsprogrammer fra UNI-C
> tilsidst
> > LTSP og lignende for døren - og det blev WinXP på undervisningsmaskinerne.
>
> Præcis vores pointe: det lyder som om du er ked af at man stiller
> pædagogiske krav - altså netop vores hovedpointe at man skal tænke på de
> pædagogiske muligheder!

Vores... Vores ? = Din pointe ? Eller er "I" flere om at skrive "dit" svar ?

Nej, jeg var skuffet over at et pædagogisk krav ikke kunne formuleres som et
sådant - men blev oversat til et krav om et bestemt produkt. Man kunne lige så
godt have fundet løsniningen i en Bilka avis - det blev god markedsføring (fra
UNI-C) som vandt - ikke en pædagogisk stillingstagen.

> > Ironisk nok viser UNI-C's Skole-Pro pakke sig at være et kludetæppe af
> > forskellige programmer - med stærkt varierende kvalitativt indhold - og
> > urimelige krav til hardware (nogle kræver CD, andre floppy under brug -
> ingen af
> > delene findes i vores maskiner !). Vedligeholdelsesmæssigt et mareridt -
> snak
> > lige om TCO her...
>
> Det må være en gammel pakke du taler om - og det kludetæppe du snakker om er
> det sammensurium af gamle programmer, man kunne få for en billig penge - men
> selv blandt skidtet findes der faktisk en masse gode programmer med mere
> "up-to-date-indhold"

UNI-C Skole-Pro - hvis det virkelig er "en gammel pakke", er ironien kun større
(og UNI-C's markedsføring endnu bedre end ovenfor antaget .
Der er vist glimrende programmer imellem - det er helhedsindtrykket der giver
kludtæppe-associationer.

> - men jeg forstår ikke: hvis I virkelig har genbrugt de
> gamle maskiner, hvorfor har I så ikke cd-rom og floppy? Har I virkelig
> fjernet dem fra alle maskinerne?

Som skrevet - det er spritnye maskiner (P4/2,8GHz) - og nej, vi har ikke fjernet
noget. De er købt uden !
Floppy er død teknologi - og CD-R på hver maskine, hvad skal vi bruge det til ?

> Og hvorfor? hvor er egentlig friheden til også at kunne bruge programmer, der
> kræver disse ting?

De eneste programmer der kræver dette - er forældet software med
kopi-beskyttelse.
Vi bruger netværk.

> Er det med den fri Linux-platform blot en and? Hvori ligger det pædagogiske i
> at eleverne ikke
> kan frit installere og fjerne ting, når man nu fremhæver Linux som netop
> virusfrit, ormefrit, med fri adgang til at ændre på programmerne m.v.?

Er det da normalt at man lader elever i folkeskoler frit installere/fjerne ting
på Windows-platform ?

Det må da forstyrre undervisningen enormt ? Eller er systemadministration kommet
på undervisningsplanen ? På bekostning af hvilke andre fag ?

> > Filserver/PDC blev dog Linux/Samba med roaming directories.
>
> Jamen, det er så godt - for jer, hvis I har eksperticen.

Ja, ekpertice skal der til - også hvis det havde været en W2K3 server... Eller
mener du ikke det ?

> > Og et skift til OpenOffice ser ud til at være gået relativt nemt - flere
> lærere
> > har ikke rigtigt opdaget det - og adskillige elever havde det i forvejen
> hjemme
> >
>
> Men de elever skal en gang ud i erhvervslivet - og der bruger man
> overvejende Windows - hvori ligger interessen for at eleverne også klarer
> sig godt uden for skolen (efter endt skolegang) - det virker som om I kun er
> interesseret i at eleverne klarer sig godt _i_ skolen?

Nu bliver jeg nysgerrig - hvad laver du til daglig ? Tror du den IT teknologi vi
har i dag, ser ligesådan ud om 5 - 10 år ? Tror du der er noget der hedder MS
Word til den tid ?
Da jeg startede studier på DTH (nu DTU) i sin tid, da hullede vi hulkort ! Tænk
hvis jeg hang fast i udenadslære fra dengang - i dag.

Vi (skolen, jeg er ikke lærer) prøver at lære vores børn at tænke selv - så skal
de nok lære den smule tilpasning til "dagens" teknologi der bliver nødvendig.
I øvrigt var min pointe, at der i praksis er meget lille forskel på produkterne
MS-Word/Excel et al, og OpenOffice. Ikke noget der generer folk uden specielle
produktpreferencer...

> > Systemet er lige taget i brug, så vi har ikke mange driftserfaringer
> endnu - en ildprøve bliver denne måneds Windows update - men udrulning af 20
> nye
> maskiner gik som en mis
> >
>
> Godt når det lykkes - det kan også ske i et Windows-miljø - men I har fundet
> en løsning der holder, indtil du går pension, skifter job etc. Så er de igen
> på herrens mark m.h.t vedligeholdelse, innovative initiativer m.v.?

Fuldstændig som de var tidligere, med en "ren" Windowsløsning
Hvem lover at jeg får en "løsning der kan holde" med W2K eller WinXP ?

Jeg tror du overså at vores _mål_ er en løsning der kræver bedre vedligeholdelse
og færre ressourcer (dem vil vi hellere bruge til pædagogisk indhold) - om vi
når målet kan vi desværre ikke se i nogen kulørte salgshæfter.
Men hvis jeg ikke bliver jaget ud af denne newsgroup (pga tilhørsforhold til en
friskole, Linux eller andet) - så kan du jo få chancen for at lære mere om vores
erfaringer

Om du tror på det er en anden sag - men det kunne da være forfriskende at prøve
at stille nogle målbare kriterier op ?

Bets regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional
side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (16-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 16-04-04 18:05


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:407FF6AF.42851F0F@pbb.dk...
> "Arne H. Wilstrup" wrote:
>
> > > Jeg vil gerne prøve at bidrage på en seriøs måde - jeg er sysadmin på
en
> > > friskole med ca. 140 elever.
>
> Jeg gentager lige ordet seriøs - ikke ?

Jeg er hamrende seriøs -
>
> > friskole? aha - der betaler forældrene jo - og det er jo ikke noget vi
kan
> > kræve i en folkeskole!
>
> Fakta er at de fleste friskoler må klare sig for mindre "indtægt" pr. elev
end
> folkeskolen - og ca. 15 % kommer fra direkte forældrebetaling.

Forkert - 85 % kommer fra kommunen, 15 % forældrebetaling, men derudover
kommer man ofte og beder forældrene om at spæde lidt til på forskellig vis -
endelig benytter man sig i vidt omfang af de lokale skolers faciliteter¨:
gymnastiksale, biblioteker m.v. i det omfang man kan få en lokalaftale.
Skolerne er forskellige, så jeg vil ikke sige at det er et generelt billede,
men jeg vil sige, at da vores børn i en kort overgang gik på en friskole,
skulle vi betale en hel del mere end de 15 % til forskellige "aktiviteter".

Resten kommer fra
> skatteprovenu - ligesom alle midler til folkeskolen gør.
> Snakker vi IT - eller myter om friskoler ? Hvis dk.undervisning.folkeskole
> udelukker snak om IT i friskoler, forsvinder jeg gerne

Hvis vi skal følge fundatsen for gruppen, så ja - i hvert fald når vi taler
om IT i friskoler: det er der flere grunde til:

1. friskoler har særlige vilkår, som folkeskolerne ikke har - herunder en
anden måde at kunne tilrettelægge undervisnisningen på, blot den står mål
med hvad der i almindelighed kræves af folkeskolen.
2.man kan tillade sig at lægge vægt på en anden pædagogik, der f.eks. tager
udgangspunkt i religiøse forhold -en kristen friskole kan f.eks. have
morgenbøn på skolen, forkynde kristendommen etc.
3. Man kan bede forældrene om at spæde til udover hvad de ellers betaler
til - og det gør de gerne.
4. man kan vægte bogligheden eller "kreative fag" anderledes end i
folkeskolen.
Og dertil kommer andre ting, der er særegne for friskolerne m.h.t.
aktiviteter, læringsforhold m.v.
Så strengt taget er friskoleforhold ret så irrelevante i denne gruppe.

Det betyder ikke at man ikke kan lade sig inspirere af friskolerne, men det
er noget, der skal ske på initiativ fra folkeskolelærere og andre i
folkeskoletilknytning og ikke fra friskolelærere, der som regel har andre
betingelser at fungere under.

Ingen vil normalt mene at du ikke skal kunne skrive her - i hvert fald ikke
jeg, sådan umiddelbart, sålænge jeg også synes at debatten kan være
folkeskolerelevant, men hvis det er eksplicit friskoler,s å må man enten
udvidde fundatsen eller også henvende sig til en mere passende gruppe eller
oprette en selv.

Jeg citerer: http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.undervisning.folkeskole

Beskrivelse:
Folkeskolerelaterede emner

Fundats:
- Alle emner som lærere/undervisere/lærerstuderende i
folkeskolen/eller institutioner tilknyttet folkeskolen, mener er relevante,
for at folkeskolen kan udvikles og fornyes.

Men jeg sigtede til at folkeskolen har andre betingelser end friskolerne: vi
har ikke lov til at opkræve ekstra beløb af forældrene til lejrskoleture,
til udflugter m.v. - alt skal ske via frivillige ordninger, hvor det mest
epokegørende er at man stadig kan have en forældrebestyret klassekasse, og
forældrene kan opkræves et beløb til dækning af kostudgifter til lejrskoler
pr. elev, men ikke til andet.
>
> > > Vi har brugt Linux til fil-, mail- og webservere i 4+ år.
> >
> > Og du er jo ekspert - hvad hvis du er syg - har i en række eksperter,
der er
> > godt fortrolige med linux på jeres skole? Vi har på vores 0 - så alene
af
> > den grund er det uladesiggørligt.
>
> Nå, men så har i andre vel en Windows-ekspert ? Som lige nu har travlt med
at
> rulle MS04-12, MS04-13 og MS04-14 ud ? Og hvad hvis hun bliver syg ?
> Iøvrigt er vi 2 personer - og har lagt an på at superbrugere (lærere) skal
kunne
> klare det meste - det kan/kunne de ikke med Windows out_of_the_box.

Ja, vi andre har en Windows-ekspert eller vil lettere kunne få fat i en
sådan - meget lettere end en linux-ekspert.
>
> >
> > Win9x er ikke i dag det bedste - enig -men det var dog dengang det kom
frem
> > "revolutionerende" og langt bedre end forgængerne.
>
> Ja - og langt foran Linux i modenhed (1995 - )


Netop
>
> > XP eller W2k er i dag at foretrække. W2k hvis der er færre krav til HW.
>
> Ja, der ikke support på Win9.x mere - så det også det _eneste_ reelle bud.

Det betyder ikke at man ikke kan få hjælp dertil -og desuden findes der
righoldig litteratur på området - mere end der findes (på dansk) til linux.
>
> Ja - og nu kræves der virkelig eksperter - på Windows platform. Der er en
> grundlæggende forskel - Linux/Unix har fra starten været ægte
fler-brugermiljø,
> hvor den ene bruger default beskyttes mod det den anden fumler med.
> Win2K/XP kan godt sættes sådan op - men det er ikke for begyndere.

vær dog seriøs - jeg taler ikke om begyndere, når det drejer sig om servere,
vel? Men det er i øvrigt ikke så vanskeligt at lave beskyttelse med
W2k-serveren. Mulighederne er indbygget.
>
> > - også Linux kan få virus, og det er
> > altså ikke noget man er ukendt med i OS-verdenen. At Windows angribes er
jo
> > ofte af "politiske grunde" - måske af Linux-fortalere?
>
> Og hvad skal jeg så kalde det du skriver her ? Et "politisk angreb" på en
> Linux-fortaler - fra en Win-fortaler ?

Nu er det jo næppe sådan at windowshackere laver vira til linux, vel?

> Det er en sej myte - næsten lige så sjov, som den udgave der siger det er
MS
> selv, så de kan skyde skylden på grimme Linux-hackere - og overtage
kontrollen
> med Internettet "for samfundets skyld"

Men er det en sand myte?
>
> > Windows er mere udbredt, derfor er det sandsynligt at man også vil kunne
> > finde vira og orme i større omfang her. Blev Linux større end som så,
ville
> > du se samme mønster.
>
> Jow - det er en hypotetisk situation - men lad os da kalde det 1-1 her, så
vi
> kan komme videre...
>
> > > * Der blev ikke undervist i tekstbehandling/regneark - men i MS-Word,
> > MS-Excel
> >
> > ??? MS-word er et tekstbehandlingssystem/MS-Excel er et regneark - i det
> > store og hele er der såmænd ingen forskel på den slags i deres
grundform.
>
> Det var det mine / betød... Mit pointe var, at der i praksis blindt bliver
> undervist i et _produkt_ - og ikke et begreb. Jeg kommer tilbage til den.

Vel at mærke et produkt, der samtidig er et begreb: nævn et eneste
regnearkssystem eller tekstbehandlingssystem, der ikke har de samme
grundelementer i sig som Excel eller Word - selv DSI-tekst havde det.
>
> > > ... Det er meget få elever der (lovligt) har dette på hjemme PC-en. Og
dem
> > der
> > > havde - alle tænkelige problemer med versioner osv.
> >
> > Og Suse, Redhat LTSP, mv. er IKKE forskellige versioner med alle
tænkelige
> > problemer? eller hvad?
>
> Vi har nok ikke den samme opfattelse af forskellighed som et problem...
Jeg
> holder mig til åbne standarder, som kan anvendes af mange forskellige
produkter.
> Det jeg hentydede til, var f.eks MS-Words manglende kompatibilitet mellem
> versioner - og til andre tilsvarende programmer.

Det er korrekt, at der har været nogle problemer med Word 97 og
kompatibiliet, men det er ikke situationen nu.

>
> > Og de nye computere forsynes jo med den slags
> > systemer ved indkøb, så hvad er egentlig problemet her? du kan jo ikke
købe
> > en windows-maskiner uden at du får ´smidt word, works, regneark m.v. i
> > nakken -så her er det vist ikke et egentligt problem.
>
> Smidt og smidt - de bliver jo nok betalt

Men for skolerne ganske billigt og i hvert fald ikke til en pris, der er
væsentlig dyrere end det vil være at installere linux og få det til at køre
med diverse købte eksperter. TCO, you know!
>
> > Når folkeskoleeelever
> > kan få det, hvorfor er det så ikke muligt for velbetalende forældre at

> > det til deres børn, når de nu har valgt en friskole?
>
> Suk... Folk sætter altså deres børn i en friskole fordi de har for mange
penge ?
> Skal vi holde os til IT i denne tråd ?

For det meste sætter forældre deres børn i friskoler fordi de mener at de
skal have et andet indhold end folkeskolen, og så på grund af nogle myter om
at man lærer mere på friskolerne end i folkeskolerne. Desuden er det som
regel folk,der har penge til at betale den høje pris.

Og IT- nix - vi skál holde os til IT OG PÆDAGOGIK ikke blot it- for så er
det et andet forum.
>
> > Og hvad med en elev, der har nogle problemer med sine programmer - går
han
> > eller hun hen i en butik eller til en god vens forældre og får hjælp
eller
> > mon de fleste ikke er "windows-eksperter" i forhold til Linux-ditto?
>
> Ja - og ja.
>
> > > * Licenskroner var egentlig ikke et issue - men hardwarekrav var.
WinXP
> > betød nul genbrug !
> >
> > Så eleverne sidder altså ved udslidte og udtjente computere for at køre
> > videoredigering, lydredigering, billedbehandling, hjemmesidefabrikation
m.v.
> > på gamle udtjente maskiner?
>
> Det kan være det ikke fremgik klart - men vi endte altså med at udskifte
alle
> undervisningsmaskiner (og køre WinXP). I øvrigt ville jeg da gerne - i en
anden
> tråd - høre fra folk med en pædagogisk baggrund, om hvor stor andel af
> "maskintiden" der skal gå til "videoredigering, lydredigering,
billedbehandling,
> hjemmesidefabrikation m.v."
> Er det "integration af IT i alle fag" ?

Nu er det faktisk sådan at jeg ikke alene er it-"ekspert", men også har en
større pædagogisk baggrund, end du egentlig vil give mig kredit for, men det
må vente til en anden gang. I øvrigt er det vel ikke så lidt frækt at komme
med den - friskolerne har ikke eksplicit pligt til at benytte uddannede
lærere - det ´har folkeskolerne og man kan kun i folkeskolen bruge ikke-
uddannet arbejdskraft i det omfang at undervisningsministeriets regler
bliver fulgt. Det gælder ikke for friskolerne.

Og ja, integration af IT i alle fag, er blandt andet brugen af
billedbehandlig (f.eks. i billedkunst) af forskellig slags, mediekundskab
f.eks. i forbindelse med samfundsfag (hvor også manipulation af billeder kan
komme på tale), hjemmesidefabrikation er også nævnt som en af mulighederne i
forbindelse med ekstern og intern kommunikationsstrategier - så svaret må
altså igen blive et ubetinget JA
>
> > Godt mine børn ikke går i en friskole (mere) og
> > det går helt glat?
>
> Ah, du er omvendt

NÆ, jeg er blevet fornuftig: principielt bør man ikke betale for at gå i
skole som barn.
>
> > Og hvor sunde er de gamle computere egentlig at sidde
> > ved: skærmene f.eks.?
>
> Suk... Sikkert ikke mere usunde end de mobiltelefoner de sidder med
konstant...
> men vi har altså også købt nye skærme...

jamen, det er fint, så.
>
> > > Desværre satte pædagogiske krav vedr. undervisningsprogrammer fra
UNI-C
> > tilsidst
> > > LTSP og lignende for døren - og det blev WinXP på
undervisningsmaskinerne.
> >
> > Præcis vores pointe: det lyder som om du er ked af at man stiller
> > pædagogiske krav - altså netop vores hovedpointe at man skal tænke på de
> > pædagogiske muligheder!
>
> Vores... Vores ? = Din pointe ? Eller er "I" flere om at skrive "dit"
svar ?

Både Niels Aage og jeg - og et par stykker mere -har hele tiden i denne
gruppe efterlyst de pædagogiske forhold omkring Linux og programmel - det
vil du kunne overbevise dig om ved at læse tilbage i de forskellige tråde
omkring dette problem - Google er din ven

> Nej, jeg var skuffet over at et pædagogisk krav ikke kunne formuleres som
et sådant - men blev oversat til et krav om et bestemt produkt.

Det er noget værre sludder - Microsoft var temmelig enerådende på markedet
før der overhovedet var tænkt på Linux - der er intet at bebrejde MS i at de
så også satsede på at udbrede deres system. Synd for linux-fanatikerne at de
ikke kom først, men sådan er vilkårene i den fri konkurrence.

Og det er en kendsgerning at der

1.findes flere produkter til MS end til Linux
2.at programmerne til MS er meget ofte af høj pædagogisk kvalitet, når de
f.eks. kommer fra Microværkstedet
3.at linux-folk generelt tror at det hele drejer sig om styresystemer og
engelsk software og open source.

Man kunne lige så
> godt have fundet løsniningen i en Bilka avis - det blev god markedsføring
(fra
> UNI-C) som vandt - ikke en pædagogisk stillingstagen.

Sikke noget sludder - der er ikke mange linux-programmer, der vil kunne stå
den pædagogiske distance i forhold til nogle tilsvarende MS-produkter, når
det gælder software til skolebørn - beklager.


> >
> > Det må være en gammel pakke du taler om - og det kludetæppe du snakker
om er
> > det sammensurium af gamle programmer, man kunne få for en billig penge -
men
> > selv blandt skidtet findes der faktisk en masse gode programmer med mere
> > "up-to-date-indhold"
>
> UNI-C Skole-Pro - hvis det virkelig er "en gammel pakke", er ironien kun
større
> (og UNI-C's markedsføring endnu bedre end ovenfor antaget .
> Der er vist glimrende programmer imellem - det er helhedsindtrykket der
giver
> kludtæppe-associationer.

Jeg ´kan ikke se at der er mere kludetæppe i det, end der er i linux'
ustyrlig mange distributioner, hjemmesnedkerier af program-patches,
ændringer m.v. Prøv at være seriøs her.

> > > - men jeg forstår ikke: hvis I virkelig har genbrugt de
> > gamle maskiner, hvorfor har I så ikke cd-rom og floppy? Har I virkelig
> > fjernet dem fra alle maskinerne?
>
> Som skrevet - det er spritnye maskiner (P4/2,8GHz) - og nej, vi har ikke
fjernet
> noget. De er købt uden !
> Floppy er død teknologi - og CD-R på hver maskine, hvad skal vi bruge det
til ?

Tsk- tsk! At man kan brænde egne produkter, f.eks. film eller billeder
børnene selv har lavet som de så efterfølgende kan se på en tv-skærm eller
lignende. Floppy er på vej ud - enig, men den er dog stadig gangbar til
nogle enkelte ting endnu - ellers har vi de såkaldte "dongler" - hvordan er
det lige med at benytte den i en linux-maskine?
>
> > Og hvorfor? hvor er egentlig friheden til også at kunne bruge
programmer, der
> > kræver disse ting?
>
> De eneste programmer der kræver dette - er forældet software med
> kopi-beskyttelse.
> Vi bruger netværk.

Det gør da ikke softwaren billigere - man skal stadig betale for
programmerne -selv i netværk.
>
> Er det da normalt at man lader elever i folkeskoler frit
installere/fjerne ting
> på Windows-platform ?

Det er ikke det jeg siger - men det er normalt at man forsøger at promovere
linux ved at fortælle om den åbne kilde, de gratis programmer og de stabile
systemer, så hvorfor skulle eleverne ikke på den baggrund have lov til at
installere ting på maskinerne?
>
> Det må da forstyrre undervisningen enormt ? Eller er systemadministration
kommet
> på undervisningsplanen ? På bekostning af hvilke andre fag ?

tsk- tsk. - der findes et valgfag, der hedder teknologi - det kunne man
passende benytte i den forbindelse til at installere forskellige ting, gå i
dybden med f.eks. it-mulighederne osv. Og tekstbehandlingsvalgfaget kan også
bruges til det i begrænset omfang.
> > Jamen, det er så godt - for jer, hvis I har eksperticen.
>
> Ja, ekpertice skal der til - også hvis det havde været en W2K3 server...
Eller
> mener du ikke det ?

jeg har ikke sagt andet -jeg har blot fremført at det er noget lettere at få
fat i eksperticen til windows end til linux.
>
>
> >
> > Men de elever skal en gang ud i erhvervslivet - og der bruger man
> > overvejende Windows - hvori ligger interessen for at eleverne også
klarer
> > sig godt uden for skolen (efter endt skolegang) - det virker som om I
kun er
> > interesseret i at eleverne klarer sig godt _i_ skolen?
>
> Nu bliver jeg nysgerrig - hvad laver du til daglig ? Tror du den IT
teknologi vi
> har i dag, ser ligesådan ud om 5 - 10 år ? Tror du der er noget der hedder
MS
> Word til den tid ?
> Da jeg startede studier på DTH (nu DTU) i sin tid, da hullede vi hulkort !
Tænk
> hvis jeg hang fast i udenadslære fra dengang - i dag.


Jeg kan altså konstatere tre ting:

1. du har ikke fulgt denne debat omkring linux i folkeskolen, som der har
været omtalt længe

2. du er ikke læreruddannet (med mindre du er blevet meriteret), idet din
viden om pædagogiske forhold lader meget tilbage at ønske -du taler kun om
teknik, ikke om pædagogik.

3.du aner ikke hvad jeg bestiller i det daglige.

Lad mig så - presset til det - oplyse dig om 3.

Ja, jeg er lærer med mere end 20 års undervisningserfaring, herunder de
sidste 10 år som edb-ansvarlig, med kurser i it- gennem alle årene og i gang
med en it-uddannelse på professionelt niveau.
Desuden er jeg uddannet i pædagogik på DPU og er cand.pæd. derfra, så jeg må
sige at jeg har mine akkreditiver i orden, både hvad angår det tekniske og
det pædagogiske.

Endelig deler jeg hus med min gode ven gennem mange år -han er professionel
edb-mand, ekspert i netværk ,programmering og servere - så jeg tror også at
vores samlede viden på det område er noget mere end du umiddelbart tror.
>
> Vi (skolen, jeg er ikke lærer) prøver at lære vores børn at tænke selv -
så skal
> de nok lære den smule tilpasning til "dagens" teknologi der bliver
nødvendig.

Netop - "tilpasning", men det er ikke det, der skal til -det er udvikling.


> I øvrigt var min pointe, at der i praksis er meget lille forskel på
produkterne
> MS-Word/Excel et al, og OpenOffice. Ikke noget der generer folk uden
specielle
> produktpreferencer...

OO er langsommere mindre logisk end MS-office på en lang række punkter- og
ja, jeg har afprøvet det - desuden virker det som om man for alt i verden
vil efterligne Windows på brugerfladesiden, så hvorfor egentlig anskaffe
endnu et produkt, når man har den "ægte vare"?

> >
> > Godt når det lykkes - det kan også ske i et Windows-miljø - men I har
fundet
> > en løsning der holder, indtil du går pension, skifter job etc. Så er de
igen
> > på herrens mark m.h.t vedligeholdelse, innovative initiativer m.v.?
>
> Fuldstændig som de var tidligere, med en "ren" Windowsløsning

Nix- der er mange, der kan tage over når det gælder windows -også fordi en
linuxmand kan lave så mange ændringer på en server, at efterfølgeren ikke
altid umiddelbart kan gennemskue det og ændre det.
Det kommer af muligheden for at lave indgreb i programmellet. Det er
heldigivis ikke muligt med Windows.


> Hvem lover at jeg får en "løsning der kan holde" med W2K eller WinXP ?

Supportmulighederne som er rigelige.
>
> Jeg tror du overså at vores _mål_ er en løsning der kræver bedre
vedligeholdelse
> og færre ressourcer (dem vil vi hellere bruge til pædagogisk indhold) - om
vi
> når målet kan vi desværre ikke se i nogen kulørte salgshæfter.
> Men hvis jeg ikke bliver jaget ud af denne newsgroup (pga tilhørsforhold
til en
> friskole, Linux eller andet) - så kan du jo få chancen for at lære mere om
vores
> erfaringer

Jeg har ikke tænkt mig at "jage dig ud" - men jeg har ikke tænkt mig at
strække våben over for teknokratiske løsninger -og igen: de har meget lidt
med pædagogik at gøre.

>
> Om du tror på det er en anden sag - men det kunne da være forfriskende at
prøve
> at stille nogle målbare kriterier op ?

Vi er nogle stykker, der ikke mener at alt kan -eller bør - måles og vejes
sådan som I teknikere har det for vane.

--
ahw



Jørgen Kristensen (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Kristensen


Dato : 17-04-04 10:52

Hans Houmøller wrote:
> Jeg er interesseret i at høre lidt om brug af Linux i Folkeskolen, så hvis
> du er en af dem, der er bruger af Linux på skoleplan, synes jeg du skulle
> skrive lidt om det her!
> Andre Linux-brugere er selvfølgelig velkomne til at bidrage - det er ikek en
> lukket fest!
> Kærlig hilsen,
> Hans Houmøller
> PS! Hvis du ikke kender det, er der her et link:
> www.gnuskole.dk

Hej Hans og andre søger info om Linux i Folkeskolen.

Jeg tror at jeg har fundet det du / I søger, se:
http://www.gnuskole.dk/index.php?ID=13
Mon ikke der er en skole i nærheden der bruger Linux,
jeg tror også at antallet af skoler der bruger Linux
er mindst det dobbelte af dem der er på listen.
Om et år er der sikkert fire gange så mange.

Kender du en skole som bruger Linux og som ikke er med på listen
opfordrer jeg til at de melder sig så vi kan få et reelt billede
af situationen i dag.

Mvh. Jørgen Kristensen


Preben Bille Brahe (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Preben Bille Brahe


Dato : 17-04-04 12:38

Jørgen Kristensen wrote:

> Hans Houmøller wrote:
> > Jeg er interesseret i at høre lidt om brug af Linux i Folkeskolen, så hvis
> > du er en af dem, der er bruger af Linux på skoleplan, synes jeg du skulle
> > skrive lidt om det her!
> > Andre Linux-brugere er selvfølgelig velkomne til at bidrage - det er ikek en
> > lukket fest!
>
> Hej Hans og andre søger info om Linux i Folkeskolen.
>
> Jeg tror at jeg har fundet det du / I søger, se:
> http://www.gnuskole.dk/index.php?ID=13
> Mon ikke der er en skole i nærheden der bruger Linux,
> jeg tror også at antallet af skoler der bruger Linux
> er mindst det dobbelte af dem der er på listen.
> Om et år er der sikkert fire gange så mange.

Jeg tror også det er hastigt stigende. Vi har brugt Linux siden 1999 - kender
gnuskole-projektet - og står alligevel ikke på listen
Det må jeg hellere råde bod på!

> Kender du en skole som bruger Linux og som ikke er med på listen
> opfordrer jeg til at de melder sig så vi kan få et reelt billede
> af situationen i dag.

God ide - jeg kan se at mange i beskrivelsen af deres skole bruger Linux på
desk-toppen - og at største minus er manglen på egnede undervisningsprogrammer.
Står der nok skoler på en sådan liste - så er der tilsidst også en målgruppe for
et driftigt (fremsynet) firma

Best regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk mailto:pbb@pbb.dk

"I'm not out to destroy Microsoft. That will just be a completely unintentional
side effect."
-- Linus Torvalds



Arne H. Wilstrup (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 17-04-04 13:08


"Preben Bille Brahe" <pbb@pbb.dk> skrev i en meddelelse
news:40811722.4A2C45EF@pbb.dk...
>
> God ide - jeg kan se at mange i beskrivelsen af deres skole bruger Linux

> desk-toppen - og at største minus er manglen på egnede
undervisningsprogrammer.


tænk, hvis du havde konstateret dette med det samme i stedet for alt dit
vrøvl - så var vi blevet sparet for mange indlæg i den anledning.

> Står der nok skoler på en sådan liste - så er der tilsidst også en
målgruppe for
> et driftigt (fremsynet) firma

Det må man da håbe for jer! Jeg håber blot på at man udvikler brugbare
programmer til skolebrug -styresystemet ufortalt - der ikke koster en
bondegård.

--
ahw




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408918
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste