|
|
 | Grænse for kapillarrørsvirkning
Fra : Andreas |
Dato : 31-03-04 07:50 |
|
På hvilket niveau ligger grænsen for kapillarrørsvirkningen højdemæssigt og
hvor stort mellemrum (mellem plader) eller diameter (små rør) kan man
anvende?
Kan man istedet for kapillarrør anvende et eller andet materiale (f.eks. en
slags væge i et rør) som er bedre istand til at suge vand/fugt f.eks. 4 - 5
meter?
mvh
--
mail direkte til: altomkrybdyrFJERNDETTE@get2net.dk. Husk at fjerne det der
står med stort - det er indsat for at undgå de automatiske spam-maskiners
bombardement.
| |
 Per A. Hansen (31-03-2004)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 31-03-04 11:29 |
|
"Andreas" <cumyfriendfjerndette@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:MXtac.280$Cf7.58@news.get2net.dk...
> På hvilket niveau ligger grænsen for kapillarrørsvirkningen højdemæssigt
og
> hvor stort mellemrum (mellem plader) eller diameter (små rør) kan man
> anvende?
> Kan man istedet for kapillarrør anvende et eller andet materiale (f.eks.
en
> slags væge i et rør) som er bedre istand til at suge vand/fugt f.eks. 4 -
5
> meter?
Til det sidste - ja det kan du sagtens.
Jo mindre diameter, des højere kan vandet klatre opad, men det tager
lang tid ved meget små diamtere.
I lerjord er kapillærerne så små, at stigningshastigheden er for ringe til,
at man kan basere planternes vandforsyning på denne effekt.
På sandjord går det hurtigt, men til gengæld stiger vandet kun få cm.
Den optimale porestørrelse for planter er den, man finder i finsand,
hvor klitplanten Hjælme gror fint selv i tørre somre.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Vidal (31-03-2004)
| Kommentar
Fra : Vidal |
Dato : 31-03-04 19:35 |
|
+ACI-Per A. Hansen+ACI- +ADw-xper.hansen+AEA-get2net.dk+AD4- skrev i en meddelelse news:zbxac.549+ACQ-UW1.272+AEA-news.get2net.dk...
+AD4- Jo mindre diameter, des h+APg-jere kan vandet klatre opad, men det tager
+AD4- lang tid ved meget sm+AOU- diamtere.
M+AOU-ske kunne man lave en 'evighedsmaskine' ved
at lade masser af kapillarer l+APg-fte vand til en passende
faldh+APg-jde og s+AOU- udnytte energien derfra? 
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
| |
 LR (31-03-2004)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 31-03-04 23:36 |
|
> Måske kunne man lave en 'evighedsmaskine' ved
> at lade masser af kapillarer løfte vand til en passende
> faldhøjde og så udnytte energien derfra?
Nej, for det kræver lige så meget energi at få vandet skilt ud af røret i
toppen, som vandet fik i potentiel energi ved stigningen.
Mvh,
Lasse
| |
Martin Heller (31-03-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Heller |
Dato : 31-03-04 20:45 |
|
Andreas wrote in <MXtac.280$Cf7.58@news.get2net.dk>:
> På hvilket niveau ligger grænsen for
> kapillarrørsvirkningen højdemæssigt og hvor stort
> mellemrum (mellem plader) eller diameter (små rør) kan man
> anvende?
Der er ikke nogen fast grænse for kapillarrørsvirkningen.
Den afhænger af hvilken væske der er tale om og rørets
materiale, diameter og kontaktvinklen mellem væske og rør.
Du kan bruge Young-Laplace ligningen til at beregne
stigningshøjden i et kapillarrør.
| |
Andreas (01-04-2004)
| Kommentar
Fra : Andreas |
Dato : 01-04-04 07:42 |
|
Hej
Det er desværre et stykke tid siden jeg havde fysik (hvilket i øvrigt ikke
var min stærkeste side >s<). Derfor har jeg ikke diverse ligninger i
"RAM-lageret", hvilket implicit er årsagen til mit spørgsmål i denne gruppe.
Måske er der én der vil "undervise" mig? Gerne direkte på mail, men gruppen
går naturligvis også an >s<
mvh
"Martin Heller" <mr_heller@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:c4f6oo$13kk$1@news.cybercity.dk...
> Andreas wrote in <MXtac.280$Cf7.58@news.get2net.dk>:
>
> > På hvilket niveau ligger grænsen for
> > kapillarrørsvirkningen højdemæssigt og hvor stort
> > mellemrum (mellem plader) eller diameter (små rør) kan man
> > anvende?
>
> Der er ikke nogen fast grænse for kapillarrørsvirkningen.
> Den afhænger af hvilken væske der er tale om og rørets
> materiale, diameter og kontaktvinklen mellem væske og rør.
> Du kan bruge Young-Laplace ligningen til at beregne
> stigningshøjden i et kapillarrør.
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
| |
Martin Heller (01-04-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Heller |
Dato : 01-04-04 23:42 |
|
Andreas wrote in <eTOac.248$Kz2.29@news.get2net.dk>:
> Det er desværre et stykke tid siden jeg havde fysik
> (hvilket i øvrigt ikke var min stærkeste side >s<). Derfor
> har jeg ikke diverse ligninger i "RAM-lageret", hvilket
> implicit er årsagen til mit spørgsmål i denne gruppe.
> Måske er der én der vil "undervise" mig? Gerne direkte på
> mail, men gruppen går naturligvis også an >s<
Du kan hurtigt finde gode gennemgange af kappilareffekten
vha Google. Søg f.eks på 'young laplace capillary rise'
< http://www.google.com/search?q=young-laplace+capillary+rise&sourceid=opera&num=0&ie=utf-8&oe=utf-8>
Måske du derefter har mere specifikke spørgsmål, som bedre
lader sig besvare i en nyhedsgruppe.
| |
|
|