/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Sommertid
Fra : Per Andersen


Dato : 26-03-04 11:42

Hvorfor indførte man sommertid i Danmark?

Jeg har fundet ud af man indførte sommertid første gang i Danmark i 1916,
senere fjernet man sommertid igen, hvorfor?

1940 indførte man sommertid igen, hvorfor?



 
 
Kristian Damm Jensen (26-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 26-03-04 13:21

Per Andersen wrote:
> Hvorfor indførte man sommertid i Danmark?
>
> Jeg har fundet ud af man indførte sommertid første gang i Danmark i
> 1916, senere fjernet man sommertid igen, hvorfor?
>
> 1940 indførte man sommertid igen, hvorfor?

Jeg kender ikke til de historiske begrundelser for at indføre og fjerne
sommertid. (Sommertid var i øvrigt afskaffet igen, da jeg var barn i
60-erne og starten af 70-erne og blev indført endnu en gang i slutningen af
70-erne.)

Men begrundelsen kan aflæses af det engelske udtryk: Daylight Saving Time.
Man ønsker at maximere den del af vores liv, der foregår mens solen er på
himlen. Derfor drejer m,an på uret, så vi alle står lidt tidligere op og
går lidt tidligere i seng i den periode, hvor solen er længe på himlen.

(Bønderne er i øvrigt ikke altid glade for ordningen. De kan nemlig først
komme i gang med at høste, når duggen er forsvundet, men fortsætter til den
falder igen. Jo længere der gå fra normal arbejdstids ophør til duggen
falder (og der bliver mere når man indfører sommertid), jo mere
overarbejdsbetaling skal de hoste op med. Det var i al fald et argument jeg
husker fra 70-erne.)

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
I disagree with what you say, but I will defend to the death your right
to say it. -- Voltaire


Steen (26-03-2004)
Kommentar
Fra : Steen


Dato : 26-03-04 13:28

Kristian Damm Jensen wrote:

> I disagree with what you say, but I will defend to the death your
> right to say it. -- Voltaire

Han var nu ret god til engelsk, ham Voltaire

--
I øvrigt mener jeg alternativ behandling bør forbydes.



Ole Andersen (26-03-2004)
Kommentar
Fra : Ole Andersen


Dato : 26-03-04 22:03

Steen wrote:
> Kristian Damm Jensen wrote:
>>I disagree with what you say, but I will defend to the death your
>>right to say it. -- Voltaire
> Han var nu ret god til engelsk, ham Voltaire

Især når man betænker at det ikke var ham, der sagde det.

[I Voltaires biografi er sentensen nævnt som en sammenfatning af hans
filosofi, men det er ikke hans egen formulering.]

--
Ole Andersen, Copenhagen, DK * http://palnatoke.org *
Enhvers hjertes dybeste lyst og pine er for andre bare en
sladderhistorie.
- Carl Erik Soya, Indfald og udfald

ThomasS (26-03-2004)
Kommentar
Fra : ThomasS


Dato : 26-03-04 13:48


"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c4177q$2d3c1t$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...

> (Bønderne er i øvrigt ikke altid glade for ordningen. De kan nemlig først
> komme i gang med at høste, når duggen er forsvundet, men fortsætter til
den
> falder igen. Jo længere der gå fra normal arbejdstids ophør til duggen
> falder (og der bliver mere når man indfører sommertid), jo mere
> overarbejdsbetaling skal de hoste op med. Det var i al fald et argument
jeg
> husker fra 70-erne.)

Det brokker de sig stadig over de kære bønder...

Kvæg-bøndernes beklagelser er dog noget mere relle. Prøv at tænke dig en
malkeko som pludselig med at trylleslag skal malkes en time sere når vi
stiller tilbage til vintertid. Der er ved at sprænge af mælk i forvejen,
også skal de vente en time mere!
Det giver fald i ydelsen på mange procent i en periode.
De fleste vælger dog at indføre sommer og vintertid over i periode på en
uges tid...

/Thomas



Martin Højriis Krist~ (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 27-03-04 13:54

"ThomasS" <TVS@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:40642641$0$227$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> De fleste vælger dog at indføre sommer og vintertid over i periode på en
> uges tid...

Hvorfor overhovedet gøre det for køernes vedkommende?

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Ivar (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 27-03-04 14:19


Martin Højriis Kristensen skrev:

> Hvorfor overhovedet gøre det for køernes vedkommende?

For nogle år siden var der folkeafstemning om at droppe sommertiden
i Schweiz. Et af hovedargumenterne var, at det ikke var godt for kørerne
at ændre tiden.
(Der var i øvrigt flertal for ophævelse, men det blev aldrig gjort. Sådan
er det åbenbart med folkeafstemninger - men det jo en helt anden historie)

Jeg ved at ved de tidligere perioder med sommertid, var det almindeligt
på landet ikke at flytte urene. Man opererede blot med to tidsangivelser.
Det ville ikke være praktisk i dag.


Ivar Magnusson



Hans Henrik Hansen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen


Dato : 27-03-04 15:31

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote:

> Martin Højriis Kristensen skrev:
>
> > Hvorfor overhovedet gøre det for køernes vedkommende?
>
> For nogle år siden var der folkeafstemning om at droppe sommertiden
> i Schweiz. Et af hovedargumenterne var, at det ikke var godt for kørerne
> at ændre tiden.

Hvilke kørere?
[af solvognen, kanske? :)]

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

Martin Højriis Krist~ (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 27-03-04 15:50

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:40657f12$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > Hvorfor overhovedet gøre det for køernes vedkommende?
> Jeg ved at ved de tidligere perioder med sommertid, var det almindeligt
> på landet ikke at flytte urene. Man opererede blot med to tidsangivelser.
> Det ville ikke være praktisk i dag.

Man kan jo sagtens malke køerne kl. 7 om sommeren og kl. 6 om vinteren (hvis
det er her man normalt malker køer)

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Kristian Damm Jensen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 27-03-04 22:11

Martin Højriis Kristensen wrote:
> "Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev i en meddelelse
> news:40657f12$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Hvorfor overhovedet gøre det for køernes vedkommende?
>> Jeg ved at ved de tidligere perioder med sommertid, var det
>> almindeligt på landet ikke at flytte urene. Man opererede blot med
>> to tidsangivelser. Det ville ikke være praktisk i dag.
>
> Man kan jo sagtens malke køerne kl. 7 om sommeren og kl. 6 om
> vinteren (hvis det er her man normalt malker køer)

Men afhentningstidspunktet flytter sig. Køreren af mælkebilen har jo
skiftet til sommertid.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
You couldn't hope to try for the big stuff, like world peace and happiness,
but you might just about be able to acheive some tiny deed that's make the
world, in a small way, a better place.
Like shooting somone. -- Terry Pratchett, The Fifth Elephant


Herluf Holdt, 3140 (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 28-03-04 16:11

Kristian Damm Jensen skrev:
>> Man kan jo sagtens malke køerne kl. 7 om sommeren og kl. 6 om
>> vinteren (hvis det er her man normalt malker køer)

> Men afhentningstidspunktet flytter sig. Køreren af mælkebilen har jo
> skiftet til sommertid.

Jeg hørte i radioen, at visse 'kloge' bønder (sådanne findes også!)
havde fundet ud af at vænne dyrene til sommertid over en god
uges tid, med ca. 1/8 time pr. dag.

--
Hr. Villy Laager fra "Mikrobløde Vinduer" har atter skuffet mig. I
morges, da jeg vækkede min sovende computer, spurgte han mig
*ikke* om jeg ville skifte til sommertid. Men han var vel bare ikke
færdig med sit morgenbad i guldmøntebunken i sin pengetank.


Jeppe Stig Nielsen (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 28-03-04 19:03

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> Jeg hørte i radioen, at visse 'kloge' bønder (sådanne findes også!)
> havde fundet ud af at vænne dyrene til sommertid over en god
> uges tid, med ca. 1/8 time pr. dag.

Genialt. De må have været cand.agro.er eller lignende.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Ruth Nielsen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 29-03-04 20:46


"Ivar" skrev i en meddelelse


> For nogle år siden var der folkeafstemning om at droppe sommertiden
> i Schweiz. Et af hovedargumenterne var, at det ikke var godt for kørerne
> at ændre tiden.
> (Der var i øvrigt flertal for ophævelse, men det blev aldrig gjort. Sådan
> er det åbenbart med folkeafstemninger - men det jo en helt anden historie)

Så der var flertal for at ophæve det fjolleri med sommertiden.
Jamen det var da interessant. Så burde der da gøres noget mere
for at man kunne få det afskaffet.

Man hører hele tiden om mennesker, der er imod det. Jeg kender
nogen der har et mindre rengøringsfirma. De havde en gang rengøringen
af Skovshoved Yacth klub tidligt om morgenen. Det var koldt at skulle
derud på vintermorgener, men så kom der et tidspunkt, hvor de sagde:
Ah, nu er det lysere om morgenen og lunere, og så kom den dumme
sommertid altid og ødelagde det. Så var det pludselig igen kulsort
mørke og kulde, når de kom derud.

Og der er jo MANGE andre end dem, der af forskellige grunde er nødt
til at begynde deres arbejde meget tidligt om morgenen. Alle er de
irriterede og generede af sommertiden. Og de skal bruge elektrisk lys,
som de ikke skulle have brugt, hvis man ikke tvang folk til at have
sommertid.

Hilsen Ruth
--
Vi lokale står ikke så tidligt op. Det er
ufornuftigt at komme solen i forkøbet.

>
> Jeg ved at ved de tidligere perioder med sommertid, var det almindeligt
> på landet ikke at flytte urene. Man opererede blot med to tidsangivelser.
> Det ville ikke være praktisk i dag.
>
>
> Ivar Magnusson
>
>



Thomas Thorsen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 29-03-04 22:27

Ruth Nielsen skrev:

> Man hører hele tiden om mennesker, der er imod det. Jeg kender
> nogen der har et mindre rengøringsfirma. De havde en gang
> rengøringen af Skovshoved Yacth klub tidligt om morgenen. Det
> var koldt at skulle derud på vintermorgener, men så kom der et
> tidspunkt, hvor de sagde: Ah, nu er det lysere om morgenen og
> lunere, og så kom den dumme sommertid altid og ødelagde det.
> Så var det pludselig igen kulsort mørke og kulde, når de kom
> derud.

Langt de fleste mennesker får flere lyse timer i deres vågne fritid hvis
der er sommertid end hvis den blev afskaffet. Det er ikke svært at regne
ud. Sommertid gør antallet af lyse timer den gennemsnitlige person sover
væk, mindre.

Solen indhenter i øvrigt hurtigt den morgentime den bliver sat bagud på
nuværende tidspunkt (3? uge). Netop her ved jævndøgn er den daglige
forøgelse af daglængden størst. Det bytter jeg gerne for de lange
sommeraftner. Men hvis man står op meget tidligt og også går i seng
meget tidligt, eller har skæve arbejdstider, giver sommertid ikke så
megen mening.

--
Thomas Thorsen

http://nrpl.dk



Ruth Nielsen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 30-03-04 10:37


"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:


> > ... og så kom den dumme sommertid altid og ødelagde det.
> > Så var det pludselig igen kulsort mørke og kulde, når de kom
> > derud.
>
> Langt de fleste mennesker får flere lyse timer i deres vågne fritid hvis
> der er sommertid end hvis den blev afskaffet. Det er ikke svært at regne
> ud. Sommertid gør antallet af lyse timer den gennemsnitlige person sover
> væk, mindre.

Det ville jo kræve at hver eneste borger i dette land har nøjagtig
samme søvnmønster. Altså at alle står op på cirka samme klokkeslet
og at alle går i seng samtidig. Ellers holder den teori vel ikke?

> Solen indhenter i øvrigt hurtigt den morgentime den bliver sat bagud på
> nuværende tidspunkt (3? uge). Netop her ved jævndøgn er den daglige
> forøgelse af daglængden størst.

Det har jeg aldrig vidst.

> Det bytter jeg gerne for de lange
> sommeraftner. Men hvis man står op meget tidligt og også går i seng
> meget tidligt, eller har skæve arbejdstider, giver sommertid ikke så
> megen mening.

Jeg synes nu også stadig det er interessant at der i Schweitz var et
flertal, der gerne så at vi afskaffede sommertiden. Når først man er
nedenfor Tysklands sydgrænse er der jo slet ikke den forskel på
vinter- og sommerdages længde, som der er her.

Jeg kunne godt tænke mig at høre schweitzernes begrundelse for at
ønske sommertiden afskaffet.

Ruth



Henning Makholm (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 30-03-04 15:10

Scripsit "Ruth Nielsen" <elena@io.dk>

> > Langt de fleste mennesker får flere lyse timer i deres vågne fritid hvis
> > der er sommertid end hvis den blev afskaffet. Det er ikke svært at regne
> > ud. Sommertid gør antallet af lyse timer den gennemsnitlige person sover
> > væk, mindre.

> Det ville jo kræve at hver eneste borger i dette land har nøjagtig
> samme søvnmønster.

Ingenlunde. Hvordan når du til den vanvittige konklusion?


Og i øvrigt er det eneste der er galt med sommertiden efter min mening
at vi afskaffer den om vinteren - og så at den ikke går videre end en
enkelt time. Det moderne samfund er (med hensyn til åbnings- og
mødetider, tv-programmer og så videre) lagt an på at en "gennemsnitlig
person" sover cirka mellem 22.30 og 06.30 hver nat - med lidt
variation i hver retning alt efter arbejde osv. For at udnytte
sollyset optimalt, burde den borgerlige tidsregning derfor indrettes
så astonomisk midnat falder omkring 02.30 - i stedet for som nu
omkring 00.00 om vinteren og omkring 01.00 om sommeren. Især om
vinteren er det ganske urimeligt for folk med almindelige arbejdstider
at de kun har ganske kort tids dagslys mens de har fri.


Eller også (ækvivalent) skulle vi bevare en tilnærmelse til
middelsoltid som borgerlig tid, men i stedet allesammen blive enige om
at almindelig kontortid er fra 6 til 13, skoledage går fra 5 til 11
eller 12, dagens hovedmåltid indtages omkring klokken 15,
foreningsaktivitet om aftenen går cirka fra 16 til 19, de sene
forestillinger i biograferne starter klokken 20, og busser og tog
overgår til nattrafik omkring 21.30.

Men det vil nok være sværere at komme overens om.

--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."

Ole Andersen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Ole Andersen


Dato : 30-03-04 15:38

Henning Makholm wrote:

> Især om
> vinteren er det ganske urimeligt for folk med almindelige arbejdstider
> at de kun har ganske kort tids dagslys mens de har fri.

Hvad er det da for noget klynk!
Hvis det er et problem for folk at de ikke får solen at se i
vinterhalvåret, må de da bare møde tidligere og gå tidligere hjem.

--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #17: Companies that assume online markets are the same markets
that used to watch their ads on television are kidding themselves.
- Cluetrain Manifesto

Jeppe Stig Nielsen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 30-03-04 19:36

Henning Makholm wrote:
>
> Og i øvrigt er det eneste der er galt med sommertiden efter min mening
> at vi afskaffer den om vinteren - og så at den ikke går videre end en
> enkelt time.

Tja, i Spanien bruger de samme tidszone som os, men de ligger væsentligt
vestligere. Det svarer til en ekstra times »sommmertid« året rundt.

Når man afskaffer sommertid om vinteren, er det naturligvis fordi det er
for belastende psykisk at stå op mange timer før solen.

Det ideelle ville på sin vis være at køre efter et system hvor
»standardborgeren« altid stod op på samme tid (evt. en halv time før)
som solen. Så ville intet dagslys gå til spilde (for standardborgeren),
og man ville ikke behøve at trækkes med mørke morgener.

Problemet med dette er naturligvis at der ikke er 24 h fra solopgang
til solopgang (sådan som der (næsten) er fra solmidnat til solmidnat).
Så det ville være besværligt at lave et klokkeslætsystem sådan at der
altid stod fx kl. 07.00 når solen stod op.

Fugle er ligeglade: De står op med solen, og går i seng 8 timer før
næste solopgang (uafhængigt af hvor mørkt det er på dette tidspunkt).

> så astonomisk midnat falder omkring 02.30 - i stedet for som nu
> omkring 00.00 om vinteren og omkring 01.00 om sommeren.

Det gælder for Bornholm (15° øst).

I Rusland har man inddelt i tidszoner sådan at det svarer til en evig
sommertid (dertil lægges så yderligere en time om sommeren alene). Altså
ligesom Spanien.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 30-03-04 19:46

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>

> Det ideelle ville på sin vis være at køre efter et system hvor
> »standardborgeren« altid stod op på samme tid (evt. en halv time før)
> som solen. Så ville intet dagslys gå til spilde (for standardborgeren),
> og man ville ikke behøve at trækkes med mørke morgener.

Tværtimod! Standardborgeren står vist normalt op forholdvis kort tid
før han skal møde på arbejde eller i skole. På den måde ville masser
af dagslys gå til spilde mens man er på arbejde (etc), og kun i de
lyseste af årets måneder ville man have noget fritid at nyde dagslyset
i. Det finder jeg ikke særlig ideelt.

> I Rusland har man inddelt i tidszoner sådan at det svarer til en evig
> sommertid (dertil lægges så yderligere en time om sommeren alene).

De er ikke helt dumme, de russere.

--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."

Ole Andersen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Ole Andersen


Dato : 30-03-04 19:47

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> I Rusland har man inddelt i tidszoner sådan at det svarer til en evig
> sommertid (dertil lægges så yderligere en time om sommeren alene).

Det som i Sovjet-tiden hed dekret-tid.

--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
People who drink light "beer" don't like the taste of beer; they just
like to pee a lot.
Capital Brewery, Middleton, WI

Kristian Damm Jensen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 30-03-04 20:08

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Fugle er ligeglade: De står op med solen, og går i seng 8 timer før
> næste solopgang (uafhængigt af hvor mørkt det er på dette tidspunkt).

Nonsens. Der er mange fugle der er aften- og nataktive om sommeren. Det er
en del af pointen med at være trækfugl.

Og der er ikke mange fugle der er aktive medens det er mørkt.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Conway's Law: In any organization there will always be one person who
knows what is going on. This person must be fired.


Jeppe Stig Nielsen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 30-03-04 20:56

Kristian Damm Jensen wrote:
>
> > Fugle er ligeglade: De står op med solen, og går i seng 8 timer før
> > næste solopgang (uafhængigt af hvor mørkt det er på dette tidspunkt).
>
> Nonsens. Der er mange fugle der er aften- og nataktive om sommeren. Det er
> en del af pointen med at være trækfugl.
>
> Og der er ikke mange fugle der er aktive medens det er mørkt.

Du har sikkert ret; der er nok stor forskel fra art til art.
(Men modsiger du ikke dig selv?)

Jeg boede engang et sted hvor vi havde høns, og de hvilede vist mere
end 8 timer hver nat (måske 10-11). Jeg kan huske at jeg lagde mærke
til at de om sommeren gik til ro allerede omkring kl. 17. Men så var
de vist også friske ved hver solopgang (det evindelige hanegal).

Men det er måske lidt svært at gå i seng mens solen bager på himlen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Kristian Damm Jensen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 30-03-04 21:11

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Kristian Damm Jensen wrote:
>>
>>> Fugle er ligeglade: De står op med solen, og går i seng 8 timer før
>>> næste solopgang (uafhængigt af hvor mørkt det er på dette
>>> tidspunkt).
>>
>> Nonsens. Der er mange fugle der er aften- og nataktive om sommeren.
>> Det er en del af pointen med at være trækfugl.
>>
>> Og der er ikke mange fugle der er aktive medens det er mørkt.
>
> Du har sikkert ret; der er nok stor forskel fra art til art.
> (Men modsiger du ikke dig selv?)

Nej, selv om jeg godt kan se, at det ser sådan ud.

Nat og mørkt er ikke det samme om sommeren. Og om sommeren, hvor natten
under alle omstændigheder varer mindre end 8 timer vil jeg tro at det er de
færreste fugle der ikke udnytter lyset fuldt ud.

> Jeg boede engang et sted hvor vi havde høns, og de hvilede vist mere
> end 8 timer hver nat (måske 10-11). Jeg kan huske at jeg lagde mærke
> til at de om sommeren gik til ro allerede omkring kl. 17. Men så var
> de vist også friske ved hver solopgang (det evindelige hanegal).
>
> Men det er måske lidt svært at gå i seng mens solen bager på himlen.

Der er forskel på høns og vilde fugle. Vilde fugle har om sommeren meget
travlt med først af affodre under, dernæst at opbygge fedtlag til enten
trækket eller vinterkulden.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
I disagree with what you say, but I will defend to the death your right
to say it. -- Voltaire


Kristian Damm Jensen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 30-03-04 20:06

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Ruth Nielsen" <elena@io.dk>
>
>>> Langt de fleste mennesker får flere lyse timer i deres vågne fritid
>>> hvis der er sommertid end hvis den blev afskaffet. Det er ikke
>>> svært at regne ud. Sommertid gør antallet af lyse timer den
>>> gennemsnitlige person sover væk, mindre.
>
>> Det ville jo kræve at hver eneste borger i dette land har nøjagtig
>> samme søvnmønster.
>
> Ingenlunde. Hvordan når du til den vanvittige konklusion?

Det er da meget enkelt "gennemsnitsperson" = enhver borger.



--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Children seldom misquote you. In fact, they usually repeat word for
word what you shouldn't have said.


Thomas Thorsen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 30-03-04 18:46

Ruth Nielsen skrev:

> Det ville jo kræve at hver eneste borger i dette land har
> nøjagtig samme søvnmønster.

Så længe de fleste om sommeren står op efter solen allerede er kommet på
himlen, og går i seng efter den er gået ned, kan det betale sig at
flytte den officielle tid fremad.

Et mindretal der evt. har et andet søvnmønster og får færre lyse timer
hvis uret stilles frem, vil blive mere end opvejet af flertallet der får
flere lyse timer.

> Jeg kunne godt tænke mig at høre schweitzernes begrundelse
> for at ønske sommertiden afskaffet.

De tror måske at salget af schweizerure er truet af sommertid.

Når alt kom til alt, fandt de vel ud af at det ikke er særlig praktisk
(mere end) halvdelen af året at have anden tid end den samtlige
nabolande har.

--
Thomas Thorsen



Bo Warming (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-03-04 08:56

"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> wrote in message
news:c49u4r$2c4p$1@news.cybercity.dk...
> irriterede og generede af sommertiden. Og de skal bruge elektrisk lys,
> som de ikke skulle have brugt, hvis man ikke tvang folk til at have
> sommertid.

Jeg er også småsur over at nazisterne fik den sommertid "gennemtvunget" og
at den geoplivedes af Glistrups fremskridtsparti mm og siden blev
EU-dækkende, men rigtig tvang er det ikke.

Det er flertalsdiktatur som de meste i et demokrati.

Hvis alle tildækker underlivet på stranden, bliver jeg nødt til også at gøre
det, selvom FRIHED er bedst, men her er der TVANG pr bøderisiko for
blufærdighedskrænkelse. Sommertid svarer til at alle ved dit bord beder
bordbøn, og så indretter du dig på det samme pjat.
Eller at alle forelæsere holder akademisk kvarter, og så må du også gøre det
og kan ikke følge tidsplanen ærligt, hvis du vil have det hele med.



( (29-03-2004)
Kommentar
Fra : (


Dato : 29-03-04 13:24

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> writes:

> Martin Højriis Kristensen wrote:

>>
>> Man kan jo sagtens malke køerne kl. 7 om sommeren og kl. 6 om
>> vinteren (hvis det er her man normalt malker køer)
>
> Men afhentningstidspunktet flytter sig. Køreren af mælkebilen har jo
> skiftet til sommertid.

Ifølge min meget oplysende mælkekarton malkes der to gange om dagen, og
hentes en enkelt, så en times ekstra ventetid i tanken noget af året gør
nok ikke den store forskel.



Mvh.

Dennis Jørgensen

Kristian Damm Jensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 29-03-04 15:53

Dennis Jørgensen wrote:
> "Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> writes:
>
>> Martin Højriis Kristensen wrote:
>
>>>
>>> Man kan jo sagtens malke køerne kl. 7 om sommeren og kl. 6 om
>>> vinteren (hvis det er her man normalt malker køer)
>>
>> Men afhentningstidspunktet flytter sig. Køreren af mælkebilen har jo
>> skiftet til sommertid.
>
> Ifølge min meget oplysende mælkekarton malkes der to gange om dagen,
> og hentes en enkelt, så en times ekstra ventetid i tanken noget af
> året gør nok ikke den store forskel.

Men det er ikke hvad der er tale om.

Hvis køernes malketidspunkt ikke flyttes ift. normaltid, så vil mælkebilen
kunne falde at komme *inden* køerne bliver malket. Vi taler altså om en
halv dag.

Men det er under alle omstændighederne en akademisk diskussion, eftersom vi
nu har lært at landmændende godt kan finde ud af at flytte malketidspunktet
langsomt.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Do everything possible to enrich the cultures of the city, by breaking
the city, as far as possibel, into a vast mosaic of small and different
subcultures, each with its own spatial territory,, and each witht the
power to create its own distinct lifestyle. Make sure that the
subcultures are small enough, so that each person has access to the
full variaty of life styles in the subcultures near his own. --
Alexander et. al.: A Pattern Language


( (29-03-2004)
Kommentar
Fra : (


Dato : 29-03-04 17:59

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> writes:

> Dennis Jørgensen wrote:

>>> Men afhentningstidspunktet flytter sig. Køreren af mælkebilen har jo
>>> skiftet til sommertid.
>>
>> Ifølge min meget oplysende mælkekarton malkes der to gange om dagen,
>> og hentes en enkelt, så en times ekstra ventetid i tanken noget af
>> året gør nok ikke den store forskel.
>
> Men det er ikke hvad der er tale om.
>
> Hvis køernes malketidspunkt ikke flyttes ift. normaltid, så vil mælkebilen
> kunne falde at komme *inden* køerne bliver malket. Vi taler altså om en
> halv dag.

Nej, det tror jeg ærlig talt landmanden er gammel nok til at tage højde for.


> Men det er under alle omstændighederne en akademisk diskussion, eftersom vi
> nu har lært at landmændende godt kan finde ud af at flytte malketidspunktet
> langsomt.


Enig, lad os stoppe her.


Mvh.


Dennis Jørgensen

Jørgen Rasmussen (26-03-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 26-03-04 20:46

Per Andersen wrote:

> Hvorfor indførte man sommertid i Danmark?

> 1940 indførte man sommertid igen, hvorfor?

Det må have været for at spare energi til belysning.

Det er samme årsag til at det blev indført i 70'erne.
En fin ordning, der giver lange sommeraftner.

Men det er dog i de senere år blevet udvidet rigeligt. Skifter først
til normaltid i oktober, såvidt jeg husker.

Igen en af "fordelene" ved EU samarbejdet....


mvh. Jørgen



Bo Warming (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 27-03-04 05:41

"Jørgen Rasmussen" <joergen-rasmussen@aa.sa.dk> wrote in message
news:GL%8c.974$Qa4.264@news.get2net.dk...
> Per Andersen wrote:
>
> > Hvorfor indførte man sommertid i Danmark?
>
> > 1940 indførte man sommertid igen, hvorfor?
>
> Det må have været for at spare energi til belysning.
>
> Det er samme årsag til at det blev indført i 70'erne.
> En fin ordning, der giver lange sommeraftner.
>
> Men det er dog i de senere år blevet udvidet rigeligt. Skifter først
> til normaltid i oktober, såvidt jeg husker.
>
> Igen en af "fordelene" ved EU samarbejdet....

Det havde været bedremed flextid så hvert firma gradvis havde fundet ud af
FORBRUGERØNSKET SOMMERTID, selvforvaltet med mildt gruppepres

Hitler og hans topfolk indså behovet for planøkonomisk sommertid i
forbindelse Vandrefugle og HitlerJugend kløgt - KRAFT DURCH FREUDE

Da DK indførte det skyldtes det at Glistrup havde foreslået det længe. EU
kom halsende bagefter.



Ole Andersen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Ole Andersen


Dato : 27-03-04 09:03

Jørgen Rasmussen wrote:

> Det er samme årsag til at det blev indført i 70'erne.
> En fin ordning, der giver lange sommeraftner.

Nej, vi gør bare alting en time tidligere - aftenen har samme længde som
den plejer.

> Men det er dog i de senere år blevet udvidet rigeligt. Skifter først
> til normaltid i oktober, såvidt jeg husker.
>
> Igen en af "fordelene" ved EU samarbejdet....

Fordelen er at man skifter samtidig i de forskellige lande, når man nu
åbenbart skal have det pjat.

--
Ole Andersen, Copenhagen, DK * http://palnatoke.org *
Enhvers hjertes dybeste lyst og pine er for andre bare en
sladderhistorie.
- Carl Erik Soya, Indfald og udfald

Jan Vestergaard (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Jan Vestergaard


Dato : 27-03-04 12:07

Ole Andersen skrev i et indlæg på usenet:
> Nej, vi gør bare alting en time tidligere - aftenen har samme længde
> som den plejer.

Jo - men vi tænder lyset en time senere - og det er vel her besparelsen
kommer ind i billedet.

--
Jan Vestergaard, Kildedalen 27, 3400 Hillerød
Email: jan@jve.invalid Web: www.jve.dk
Erstat invalid med dk ved mail - men indlæg bør besvares i gruppen.


ML-78 (27-03-2004)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 27-03-04 19:02

Jan Vestergaard skrev:

> > Nej, vi gør bare alting en time tidligere - aftenen har samme længde
> > som den plejer.
>
> Jo - men vi tænder lyset en time senere - og det er vel her
besparelsen
> kommer ind i billedet.

Nej, vi tænder heller ikke lyset en time senere. Derimod slukker vi det
en time tidligere, da vi går en time tidligere i seng end normalt.


ML-78



Lars Kristensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 29-03-04 14:08

Hvorfor dog gøre det så besværligt, brug et solur, det går aldrig
forkert og viser altid det rette tidspunkt, når solen skinner. Det
skal heller aldrig trækkes op eller stilles efter sommertid.

At det så ikke passer til vores teknologisk kvantiserede tid, skal vi
da ikke hænge os i.

Vores biologiske ud passer også meget bedre til soluret end noget som
helst andet ur. Er soluret gået i stå, så er vi normalt også gået i
stå, især om natten.

Vi får det bedre mentalt, med et solur.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Jeppe Stig Nielsen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 29-03-04 18:25

Lars Kristensen wrote:
>
> Hvorfor dog gøre det så besværligt, brug et solur, det går aldrig
> forkert og viser altid det rette tidspunkt, når solen skinner.

Tja, rette og rette. Det kommer jo an på hvad man vil have. Solens
position i forhold til uret afhænger ikke kun af Jordens rotation, men
også af Jordens bevægelse rundt om Solen. Og den sidste er ikke jævn,
sml. Keplers anden lov. Det betyder at tidsrummet fra middag til næste
middag, aflæst på et solur, varierer hen over året.

Men man kan selvfølgelig beslutte at denne ikkeuniforme tid er den
»rette« tid.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Kristian Damm Jensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 29-03-04 19:20

Lars Kristensen wrote:
> Hvorfor dog gøre det så besværligt, brug et solur, det går aldrig
> forkert og viser altid det rette tidspunkt, når solen skinner.

Hvilken den så i øvrigt gør væsentligt under halvdelen af tiden her i
landet.

> Det skal heller aldrig trækkes op eller stilles efter sommertid.

Jo, det skal lige som alle andre ure stilles efter sommertid, hvis du
ønsker at følge samme tidsregning som andre borgere i dette land. Med
mindre du hele tiden vil foretage omregning i hovedet, men det kan du fuldt
så godt gøre med ethvert andet ur.

> At det så ikke passer til vores teknologisk kvantiserede tid, skal vi
> da ikke hænge os i.
>
> Vores biologiske ud passer også meget bedre til soluret end noget som
> helst andet ur. Er soluret gået i stå, så er vi normalt også gået i
> stå, især om natten.

Sludder. Det er temmeligt ofte overskyet her i landet. Specielt om
efteråret og vinteren.

> Vi får det bedre mentalt, med et solur.

Vi får det bedre, hvis vi følger solens rytme. Men det har ikke noget med
et solur at gøre.

Og så er der lige den detalje, at det p.... besværligt at komme op og på
arbejde til tiden, hvis man lever efter et solur.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
While the rest of the human race are descended from monkeys, redheads
derive from cats. -- Robert A. Heinlein


Stig Johansen (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 30-03-04 05:34

Ole Andersen wrote:

> Fordelen er at man skifter samtidig i de forskellige lande, når man nu
> åbenbart skal have det pjat.

Ja, jeg kan selv huske noget af jeg havde, da vi havde forskudt sommertid.
Eksempelvis: Fly frem og tilbage til England samme dag - tænke tænke....
Mødetider.... hmm - shit - det er sommertid her, men hvordan er det nu lige
i england? Når der står kl. 9 i mødeindkaldelsen, er det nu kl. 10,9,8
osv..

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

Leif Neland (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 30-03-04 22:50

Per Andersen wrote:
> Hvorfor indførte man sommertid i Danmark?
>
> Jeg har fundet ud af man indførte sommertid første gang i Danmark i
> 1916, senere fjernet man sommertid igen, hvorfor?
>
> 1940 indførte man sommertid igen, hvorfor?

Ifllg zdump -v /usr/share/zoneinfo/Europe/Copenhagen på min FreeBSD (Og
tilsvarende på Linux og sikkert andre *nix'er, så var der sommertid i 1916,
1940,1942-1948 og 1980-

Andre sjove ting er at Berlin havde dobbelt sommertid i 24/5-24/9 1945 og
11/5-29/6 1947

London havde konstant 1 times sommertid fra 25/2 1940 til 7/10 1945 + 2
timer om sommeren.
1946 var "normal" med kun 1 times sommertid om sommeren, mens 1947 var det
sidste år med 1 time fra 16/3-2/11 og yderligere 1 time fra 13/4 til 10/8.
Ellers har London haft 1 times sommertid hver sommer fra 1916, bortset fra
en periode med konstant 1 times "sommertid" fra 18/2 1968 til 31/10 1971

Mexico City var indtil 1922 6 timer, 36 min og 36 sekunder efter GMT:
Vekslede derefter 6 og 7 timers offset, men vekser nu mellem 5 og 6 timer

Leif



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste