"Peter K. Nielsen" <peter.n@jubiiposten.dk> skrev i en meddelelse
news:40606e15$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> i betragtning af at jeg rent faktisk brugte en del tid på at besvare dit
> spørgsmål seriøst og komme med så synes jeg faktisk dit svar var et
> ualmindeligt dumt svar. Ja faktisk så dumt at jeg så sandelig ikke håber
at
> DU er skolelærer, for så har jeg fået bekræftet en hel del af alle de
> fordomme på få sekunder, som det har taget AHW ganske mange timer at
aflive
Tja, så må jeg jo komme på banen med mine synspunkter.
Sagen er den at karakterer aldrig har været og intet har at gøre med
pædagogik - det er en ren subjektiv målemetode, der ikke afspejler andet end
en bestemt eller bestemte læreres vurdering af eleven.
I matematik vurderes den mundtlige karakter på baggrund af en seance, hvor
to lærere subjektivt bedømmer elevens kundskaber og opfattelser af nogle
opgaver.
I den skriftlige del har nogen bestemt at så og så mange besvarede opgaver
giver 6, så og så mange opgaver giver 7 etc.
I den anden del af den skriftlige matematik, sker vurderingen ikke ud fra på
forhånd fastlagte normer, men vurderes ud fra hvordan den enkelte lærer og
censor mener opgaven er besvaret fyldestgørende nok til at få en bestemt
karakter - o g her er - som i alle eksaminer - censors opfattelse ret så
afgørende.
I dansk og sprogfag i øvrigt, er det rene vurderinger af subjektiv karakter:
så og så mange stavefejl i diktat giver 6 , så og så mange giver 7 etc.
I dansk stil er det alene censors og lærers opfattelse af indholdet i
stilen, kombineret med en opfattelse af hvordan opgaven er løst, der angiver
hvilken karakter eleven skal bénådes med.
I skriftlig engelsk i 10. klasse, gælder akkurat samme kriterier- nogle
censorer vægter i høj grad det indholdsmæssige stærkest, medens andre hænger
sig i stavning, grammatik etc. Der findes ingen fælles regler for, hvordan
man skal vurdere disse fag, men bygger alene på erfaringer hos de pågældende
lærere om hvad man giver elever, der tilsyneladende kan dette og hint.
Allerede her knækker filmen altså m.h.t. hvordan man kan vægte
vurderingernes lødighed.
I mundtlig engelsk kan en enkelt vurdering resultere i et 5-tal, selvom
eleven både er nervøs og bange, medens den samme elev kan blive vurderet til
et 9-tal i andre sammenhænge, hvor det, eleven prøves i er noget, der
interesserer ham.
Censor og jeg var 100 procent enige om at en pakistansk elev sidste år i 10.
klasse skulle have et 5-tal i engelsk - eleven var ikke i stand til at
frembringe noget som helst fornuftigt i forhold til kommunikative
færdigheder, engelsksproglige kompetencer i bred forstand.
Jeg mødte ham forleden, hvor han sagde at han var i "lære`" som edb-tekniker
og netop havde været til eksamen i engelsk, der skulle svare til 10.klasses
krav - resultat: 9.
Var vi så for strenge? Kunne eleven i virkeligheden mere end som så - og er
det i det hele taget muligt at man kan udvikle sig fra et 5-tal til et 9-tal
på ganske få måneder? Og hvis det er tilfældet, hvad er så karaktersystemet
egentlig værd i opgørelsen af elevens evner og muligheder? Hvis han ikke
var kommet på den tekniske skole fordi man havde set på hans prøvekarakterer
og sagt: uha - så dårlige engelskkarakterer kan vi ikke overlade til en
uddannelse af den karakter, hvor engelsk er et must - så havde han været
dårligt hjulpet. Heldigvis vurderede man anderledes. Men det siger endnu
mere om karaktersystemets utilstrækkelighed.
Hvis karaktersystemet skulle være så afgørende for en elevs færdigheder, så
forstår jeg simpelthen ikke hvorfor man overhovedet kan have to lærere med
vidt forskellige vurderinger i det fag.
Jeg har "skændtes" med en censor, der ville give eleven 8 og jeg ville give
11 i en skriftlig opgave. Omvendt ville jeg give 8 i en opgave, hvor samme
censor ville give 10 - den første opgave var næsten uden grammatiske fejl og
"danismer", sproget var flydende og konsistent, men censor mente at
indholdet var tyndt, antallet af skrevne sider var for ringe (6 sider i
håndskrift) - den anden elev havde skrevet 8 sider, men der var massevis af
stave og grammatikfejl, men her mente censor at eleven havde skrevet modent
og velovervejet, at hun - fordi hun var 20 år (japaner) - kunne udtrykke sig
"modent" etc., selvom hendes fejlprocent var væsentlig større end den
førstes - og censor gav sig ikke for argumenter - jeg nøjedes méd at stille
mig tilfreds med et 9-tal til eleven. Hun har senere på gymnasiet scoret et
rent 13-tal i skriftlig og mundtlig engelsk - på blot et år! Havde jeg ret
og censor uret? eller hvad? Og japaneren fik ved sin sidste prøve i engelsk
skriftlig vurderet det til et 5-tal.
Det viser blot at karaktersystemet ikke er godt, rimeligt eller pædagogisk,
når man tager i betragtning hvad formålsparagraffen siger, folkeskoleloven
og dens formålsparagraf skal handle om.
Så bemærker jeg at mange her har læst avisens indlæg helt forkert: det
understreges at der er tale om en sammenligning af GENNEMSNIT - halli -
hallo og lige et øjeblik. Er der virkelig ingen matematikere og statistikere
her i gruppen, der har undret sig over netop den formulering?`
Anbringer jeg venstre fod i skolehed vand og højre i iskoldt vand, så har
jeg det gennemsnitlig meget godt!!!
Gennemsnit siger ikke noget om de variationer, der findes, men blot at der
er nogle, der har så høje karakterer at de trækker elever, der har mindre
op.
Det siger intet om elevsammensætningen: en privatskole, der har børn, der er
velstimulerede, har engagerede forældre og i det hele taget har det
intellektuelle beredskab intakt, vil alt andet lige - viser adskillige
undersøgelser gennem tiden - have børn, der beneficierer af netop dette.
Når en klasse i en privatskole har 10 elever, hvor læreren har tid til at
tage sig af den enkelte elevs udvikling i forhold til en kommuneskole med 24
elever, så er der noget der siger mig, at privatskolen alt andet lige vil
kunne opvise resultater, der er helt anderledes end folkeskolens.
Når en folkeskoleklasse rummer elever, der er voldelige, utilpassede,
socialt belastede, tyvagtige, og som i det hele taget aldrig forbereder sig
til noget som helst (jeg har en sådan klasse p.t.), så er det logisk at de
vil ende med en karakter der vil ligge nærmere 6 end den tilsvarende
privatskole.
Da - som vi har set - karaktersystemet hverken er objektivt, retfærdigt
eller rimeligt, så er det ikke noget under at man må tage sådanne
sammenligninger med et kæmpe kilo salt.
Vi ved at der er elever, der er dårligt begavede, socialt belastede etc. På
en privatskole har man mulighed for at sortere de værste elementer fra,
ligesom det ikke er forældre fra socialklasse 5, der har råd til at sende
deres børn på privatskole.
Desuden er privatskoler meget forskellige -nogle dyrker et karakterræs som
ingen andre, medens andre har et mere afslappet forhold til det, men har så
til gengæld færre elever.
i 1937 havde man både en "fri mellemskole" og en eksamensmellemskole - det
viste sig at selv elever af forældre med dårligt uddannede forældre valgte
eksamensmellemskolen, for her kunne eleverne få en "eksamen", og det havde
stor status - det blev så manifest, at den blev afskaffet i 1958, da ingen
ville gå i en eksamensfri skole.
De elever der kom i den "fri mellemskole" blev betragtet som ret så dumme,
selvom der nok er nogen, der senere i livet gjorde en glimrende karriere,
hvor andre elever fra eksamensmellemskolen fik en dårlig tilværelse.
Det med karakterer og ikke karakterer viser nok mere om status end om
elevernes færdigheder.
Og da disse målinger i høj grad er behæftet med store subjektiver
variationer - f.eks. kan man finde at nogle censorer ved privatskoler
faktisk har en positiv forventning til elevernes præstationer ( jeg har selv
som censor ved en privatskole været ude for et voldsomt pres fra en lærers
side, der VILLE have at hendes elev skulle have en bestemt karakter - jeg
vidste at hvis jeg gav ham den karakter, jeg syntes han skulle have, ville
hun blot give to karakterer højere, og dermed ville hun få sin vilje - og
det skete: jeg ville give 9 hun mente at han skulle have 10, men da jeg
fastholdt karakteren, sagde hun: udmærket, så giver jeg 11 -og dermed fik
eleven 10!) - rimelighed? Næppe, men et udtryk for et karakterræs hos en
elev, der er lærerens yndling.
Eksaminer er et spil, især i mundtlig henseende - jeg sikrede en elev 13
sidste år ved at sige til censor: når hun er så meget dygtigere end den
foregående elev, så kan vi jo ikke blot nøjes med at give hende det samme
som ham. Det bøjede censor for - selvom det faktisk er i strid med
bestemmelserne: eleverne skal vurderes ud fra læseplanen for faget og må
ikke vurderes i forhold til de øvrige - men det er yderst sjældent det
sker - i de mange år jeg har været eksaminator og censor har jeg ikke en
eneste gang oplevet at man har vurderet eleven ud fra andet end "hvad fik de
øvrige elever" - en lærer sagde oven i købet: kan vi ikke tage et par elever
ind før vi giver karaktererne, så vi kan sammenligne? Det må man ikke, og
jeg bed heller ikke på - men det siger noget om, hvor tilfældigt det kan
være.
Beklager, kære venner - man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror at
der er noget der hedder objektive kriterier og at disse findes i
karaktergennemsnittet. Og man bilder sig noget ind, hvis man for alvor tror
at selve standpunktskarakterer og prøvekarakterer siger noget som helst om
undervisningen.
Som jeg plejer at sige til eleverne: jeg kan forklare tingene for dig - jeg
kan ikke forstå tingene for dig.
Så spørges der til hvad vi ville sætte i stedet. Ja, det er faktisk nemt
nok: en jævnlig vurdering af elevens arbejdsindsats, i samarbejde med elever
og kolleger.
Det betyder at vi jævnligere sammen med eleven giver vores vurderinger af,
hvor langt eleven er nået - f.eks. kunne man forestille sig en månedlig
seance, hvor de forskellige lærere vurderer elevens præstationer med ord, og
eleven så giver sit besyv med - dette kan så udmundes i en slags fælles
skrivelse af foreløbig karakter indtil vi til slut ender med en
fællesvurdering.
Det er min erfaring at eleverne faktisk er meget reelle omkring deres eget
niveau - men ulempen er at det er tidskrævende ad h. til. Alligevel vil jeg
mene at det er mere reelt end en vurdering udtrykt i tal -
Prøv f.eks. at se på kriteriet for 10: Gives for den udmærkede, men noget
rutineprægede præstation.
Og se så kriteriet for 9: gives for den gode præstation, der ligger lidt
over middel.
Jamen, Herre Jemini! hvordan skelner man mellem den "gode" præstation og den
"udmærkede"
og hvad menes der egentlig med " men noget rutineprægede præstation" ?
Det virker som om det er bedre at få et 9-tal end et 10-tal på grund af det
forbeholdne "men" -
Og hvad med den "and" mange elever og lærere i øvrigt kolporterer omkring
00? her siger både lærere og elever: hvis eleven afleverer et ark papir med
sit navn på, så kan han ikke få 00 - det er jo det rene galimatias - på
vores skole må vi ikke give 00 eller 03 med mindre vi har "hensat eleven i
en sådan situation, at vi kan vurdere neutralt om eleven virkelig skal have
00 eller 03" -begrundet i at vi ellers kan få problemer med forældrene! Og
vi skal inden disse to karakterer gives, dokumentere at vi har været i
kontakt med forældrene om elevens præstationer i løbet af skoleåret. Og
hvorfor? Jo, for så står vi "juridisk stærkere", siger lederen.
Det er altså et direkte pres til os lærere om at undlade disse to famøse
karakterer -men vi skal bestemt ikke gøre noget tilsvarende hos en elev, der
får 13 eller 11.
Nej, der er for meget usikkerhed med disse karakterer - og det ville være
fint, hvis de blev afskaffet i folkeskolen: man kan ikke dumpe i en
folkeskole, derfor er der ingen grund til´at have karakterer for at pege på
de meget dumme eller de yderst begavede -især ikke når redskabet ikke er
bedre end det, der er tilfældet her.
Og når vi nu har disse karakterer: hvis vi som professionelle lærere ikke må
give eleven de karakterer vi mener er berettigede, hvad skal vi så med dem?
Og hvis en lærer lader sig presse af ledelsen til at undlade de to famøse
karakterer, nemlig 00 og 03, og giver 5 i stedet for - for at undgå vrøvl -
hvad er de så værd?
Nej, lad være med at tro på karakterernes seriøsitet og tro på at man
overhovedet kan vurdere folk neutralt - det er en umulighed, og tallene
siger kun noget om elevens evne til at gå til prøve - og hvor god eleven er
i en presset situation i netop et bestemt fag - ikke noget om elevens evne
til problemløsning i dagligdagen, intet om kreativitet, intet om hvordan
elevens tankegang kan være innovativ for en videre udvikling. Med andre ord:
es ist Unkraut und gehört vertilgt!
--
ahw