---

Hejsa

Jeg har lidt spørgsmål omkring foreninger ... helt nøjagtigt omkring, hvad
forskellen på en virksomhed og en forening EGENTLIG er...

For eksempel er det jo for det meste oplagt at ideen med at starte et firma
er at tjæne nogle penge ... men må det også godt være formålet når man
starter en forening?
Må man have den samme slags økonomiske aktivitet i en forening som et firma?
Hvis så man har en forening med noget økonomi indvoldveret (f.eks. med en
konto med nogle penge på) kan man så "sælge" en forening på samme måde som
man kan det med en virksomhed?
Og hvad med de foreninger der f.eks. laver indsamlinger til et bestemt
formål, er der en regel om at pengene skal bruges til dette formål, eller at
en hvis procentdel skal, eller er det udelukkende op til foreningens moral?
.... For hvis de SKAL det (hvilket jeg selv ville antage) så er spørgsmålet
om det så er tilladt at lønne sine medarbejdere med de indsamlede penge?

Jeg ved det er en masse spørgsmål så hvis en bare kan svare på noget af det,
eller måske henvise til et sted hvor jeg kan finde svar ville jeg være meget
taknemlig ...

/Morten

---

En forening er en selvejende institution, drevet af en bestyrelse, ved
ophør skal værdioverdragelse være anført i foreningens vedtægter, der
er temlig sikkert en paragraf der beskriver hvad der er tilladt og hvad der
ikke er tilladt, almindelig praksis er at aktiver overdrages til lignende
foreninger eller f.eks. skole og kulturforvaltningen i den kommune
foreningen holder til.
Det forhindrer sådan set muligheden for at "sælge" den, da den ingen ejer
har.

Man kan godt ansætte en person til at lave et stykke arbejde i en forening,
det er der ingen forhindringer i, vedkommende kan både være selvstendig
eller privat, det er blot forskellige bekatnings regler for arbejdstager.


"Morten" <NOSPAM_post@simonsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:c3js37$c83$1@sunsite.dk...
> Hejsa
>
> Jeg har lidt spørgsmål omkring foreninger ... helt nøjagtigt omkring, hvad
> forskellen på en virksomhed og en forening EGENTLIG er...
>
> For eksempel er det jo for det meste oplagt at ideen med at starte et
firma
> er at tjæne nogle penge ... men må det også godt være formålet når man
> starter en forening?
> Må man have den samme slags økonomiske aktivitet i en forening som et
firma?
> Hvis så man har en forening med noget økonomi indvoldveret (f.eks. med en
> konto med nogle penge på) kan man så "sælge" en forening på samme måde som
> man kan det med en virksomhed?
> Og hvad med de foreninger der f.eks. laver indsamlinger til et bestemt
> formål, er der en regel om at pengene skal bruges til dette formål, eller
at
> en hvis procentdel skal, eller er det udelukkende op til foreningens
moral?
> ... For hvis de SKAL det (hvilket jeg selv ville antage) så er spørgsmålet
> om det så er tilladt at lønne sine medarbejdere med de indsamlede penge?
>
> Jeg ved det er en masse spørgsmål så hvis en bare kan svare på noget af
det,
> eller måske henvise til et sted hvor jeg kan finde svar ville jeg være
meget
> taknemlig ...
>
> /Morten
>
>

---

"Dennis Davidsen" skrev 21.03.2004 17:52:

> En forening er en selvejende institution,

Nej, en selvejende institution er en selvstændig form - svjh en fond.

> drevet af en bestyrelse, ved
> ophør skal værdioverdragelse være anført i foreningens vedtægter, der
> er temlig sikkert en paragraf der beskriver hvad der er tilladt og hvad der
> ikke er tilladt, almindelig praksis er at aktiver overdrages til lignende
> foreninger eller f.eks. skole og kulturforvaltningen i den kommune
> foreningen holder til.

Det kommer bestemt an på hvad det er for en type forening.

> Det forhindrer sådan set muligheden for at "sælge" den, da den ingen ejer
> har.

Tjah. Man kunne godt forestille sig at man solgte sine medlemsrettigheder og
på den måde kunne sælge en bestemmende indflydelse på foreningen. Foreninger
er mange ting.

/kristian

---

> > En forening er en selvejende institution,
>
> Nej, en selvejende institution er en selvstændig form - svjh en fond.

Korrekt, et dårligt ordvalg der, pointen var at ikke nogen enkelt person
"ejer" en forening.

> > drevet af en bestyrelse, ved
> > ophør skal værdioverdragelse være anført i foreningens vedtægter, der
> > er temlig sikkert en paragraf der beskriver hvad der er tilladt og hvad
der
> > ikke er tilladt, almindelig praksis er at aktiver overdrages til
lignende
> > foreninger eller f.eks. skole og kulturforvaltningen i den kommune
> > foreningen holder til.
>
> Det kommer bestemt an på hvad det er for en type forening.

De foreninger jeg omtaler her er f.eks. jagtforeninger, svømmeklubber,
veteran motorcykelforeninger, danseforeninger osv. i den stil
hvor der er tale om at at arrangere aktiviteter for medlermerne, træf,
fællesleje af svømmehaller/jagtområder etc.

> > Det forhindrer sådan set muligheden for at "sælge" den, da den ingen
ejer
> > har.
>
> Tjah. Man kunne godt forestille sig at man solgte sine medlemsrettigheder
og
> på den måde kunne sælge en bestemmende indflydelse på foreningen.
Foreninger
> er mange ting.
>
> /kristian

Tjae det er lidt ude i gråzone området, som jeg læser Mortens spørgsmål
taler han om salg af hele foreningen som var det en virksomhed, og dermed
også rettighederne til formands stolen, aktiver osv. og der er ikke andre
end bestyrelsen der kan give ret til at sælge aktiver, og det beløb man får
ind for et sådan salg kan ikke gå til nogen enkelt person, igen fordi der
ikke er nogen enkelt person som ejer.

---

"Dennis Davidsen" skrev 22.03.2004 1:04:

> De foreninger jeg omtaler her er f.eks. jagtforeninger, svømmeklubber,
> veteran motorcykelforeninger, danseforeninger osv. i den stil
> hvor der er tale om at at arrangere aktiviteter for medlermerne, træf,
> fællesleje af svømmehaller/jagtområder etc.

Ok. Det er dem der normalt kaldes ideelle foreninger. De kan også godt drive
erhvervsvirksomhed, men det kan selvfølgelig have nogle konsekvenser i
forhold til foreningens muligheder for tilskud m.v.

> Tjae det er lidt ude i gråzone området, som jeg læser Mortens spørgsmål
> taler han om salg af hele foreningen som var det en virksomhed, og dermed
> også rettighederne til formands stolen, aktiver osv. og der er ikke andre
> end bestyrelsen der kan give ret til at sælge aktiver, og det beløb man får
> ind for et sådan salg kan ikke gå til nogen enkelt person, igen fordi der
> ikke er nogen enkelt person som ejer.

Det er jeg for så vidt enig i. Men min pointe var, at det derfor kan have en
særskilt værdi at være medlem af foreningen, og at det derfor ikke er
utænkeligt at man kan sælge sine medlemsrettigheder (og altså indflydelsen i
foreningen). Det kan jo være, at der følger en udbytteret med
medlemsrettighederne. Men den direkte indtjening fra foreningens virke og
salg af aktiver havner selvfølgelig først i foreningen.

/kristian

---

Scripsit "Morten" <NOSPAM_post@simonsen.mail.dk>

> Jeg har lidt spørgsmål omkring foreninger ... helt nøjagtigt omkring, hvad
> forskellen på en virksomhed og en forening EGENTLIG er...

Diffus.

I det meste af lovgivningen er "virksomhed" noget man *udøver* snarere
end noget man er. Men netop i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder [1] er en virksomhed også en betegnelse for den juridiske
person der udfører virksomheden. Loven omfatter bl.a. erhvervsdrivende
foreninger med begrænset ansvar.

[1] http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2002/0001129.htm

Loven siger bl.a. at de virksomheder den omfatter skal registreres hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før de kan erhverve rettigheder i
forbindelse med erhvervsudøvelsen. I tidligere tråde her i gruppen har
det været oplyst at det kan være svært at opnå registrering af en
konstruktion der ikke falder ind under en af de gængse selskabsformer.

> For eksempel er det jo for det meste oplagt at ideen med at starte et firma
> er at tjæne nogle penge ... men må det også godt være formålet når man
> starter en forening?

Grundloven beskytter (§78) retten til at *danne* en forening med det
formål at drive erhverv. Deraf følger det dog ikke direkte at den
dannede forening har adgang til faktisk at *drive* det erhverv der er
dens formål ...

Men begrebet "forening" er i sig selv ikke særlig veldefineret. Rent
sprogligt bør det vel også omfatte andelsforeninger, men umiddelbart
ville jeg mene at andelsforeninger ikke i vore dage kan opfattes som
en variant af det almindelige foreningsbegreb.

Mit bedste bud på en definition er at en "forening" er en juridisk
person med flere deltagere, som ikke udlodder overskud til deltagerne,
og hvor ingen af deltagerne hæfter ubegrænset. Ud fra den betragtning
kan man godt forestille sig at en forening med det formål at skabe
profit til medlemmerne vil blive afvist med den begrundelse at der
reelt ikke er tale om en forening, men om et kapitalselskab, som
derfor skal organiseres efter reglerne i aktie- eller
anpartsselskabsloven. (Men bemærk at min "definition" er ganske
spekultativ, og ikke har støtte i nogetsomhelst hvis nogen begynder at
skyde på den.)

Derimod må man kunne forestille sig at en forening kunne have til
formål at drive en erhvervsvirksomhed som hviler i sig selv, men
ansætter medlemmerne/stifterne i almindeligt lønnede stillinger. Men
det er svært at se hvordan den oprindelige finansiering af sådan en
størrelse kan hænge sammen. Uden ansvarlige indskud vil det være pløk
umuligt at skaffe lånekapital på markedsvilkår - og hvis stifterne
*har* penge nok mellem hænderne til at indskyde nok kapital til at
tilfredsstille en bank, hvorfor så ikke lave et ApS i stedet og få
noget konkret (anparter) for sine indskud?

> Hvis så man har en forening med noget økonomi indvoldveret (f.eks. med en
> konto med nogle penge på) kan man så "sælge" en forening på samme måde som
> man kan det med en virksomhed?

Det er svært at forestille sig. Foreninger "ejes" af deres medlemmer,
og det vil være en underlig konstruktion at "A giver B penge, og til
gengæld melder B sig ud af foreningen så snart A har meldt sig ind".
Visse foreninger med stort kapitalbehov (fx golfklubber) har en lidt
tilsvarende ordning med indskud ved indmeldelse, men det vil være
vanskeligt at betale mere tilbage ved udmeldelse end medlemmet har
skudt ind ved indmeldelse.

> Og hvad med de foreninger der f.eks. laver indsamlinger til et bestemt
> formål, er der en regel om at pengene skal bruges til dette formål,

De fleste former for offentlige indsamlinger kræver det særskilt
bevilling at afholde overhovedet. Den får man nok ikke med mindre man
kan dokumentere en god sikkerhed for at de indsamlede midler faktisk
anvendes til det opgivne formål.

> Jeg ved det er en masse spørgsmål så hvis en bare kan svare på noget

Tag ikke ovenstående forsøg på svar alt for alvorligt. Dele af det er
mest for at provokere nogen af juristerne til at sige mig imod og
således bringe bedre information på bane.

--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Grundloven beskytter (§78) retten til at *danne* en forening med det
> formål at drive erhverv. Deraf følger det dog ikke direkte at den
> dannede forening har adgang til faktisk at *drive* det erhverv der er
> dens formål ...

Med fare for at blive kaldt flueknepper, da spørgerens indlæg klart ikke
lægger op til en grundlovsdebat, vil jeg nu alligevel supplere citatet.

Jeg går udfra, at din sondring mellem dannelsen af foreningen og
lovligheden af foreningsdriften er en henvisning til den
statsforfatningsretlige sondring mellem formel og materiel
foreningsfrihed. Dette indlæg vedrører i hovedsagen den formelle
foreningsfrihed.

Med formel foreningsfrihed forstås retten til at danne foreninger uden
forudgående tilladelse. Der er uenighed blandt teoretikerne om, hvorvidt
GRL § 78, stk. 1 hjemler ubegrænset beskyttelse af den formelle
foreningsfrihed.
Henrik Zahle er vistnok af den opfattelse, at beskyttelsen er total, jf.
hans kommentar i karnov (jeg har ikke læst hans lærebøger)
Peter Germer tilslutter sig Poul Andersens (1954) synspunkt, hvorefter
beskyttelsen begrænses i visse henseender. Citat Peter Germer, 2. udg,
s. 278:

Det afgørende synspunkt er fremført af Poul Andersen, der påpeger, at
det som grundloven har villet sikre, er "Friheden til gennem Foreninger
at drøfte og øve Indflydelse paa offentlige Anliggender, vel ogsaa
videnskabelig og oplysende Foreningsvirksomhed". Med hensyn til sådan
foreningsvirksomhed vil det være uforeneligt med grundlovens § 78 at
indføre en ordning, hvorefter virksomheden kun må påbegyndes efter
forudgående tilladelse, men ikke når der er tale om anden
foreningsvirksomhed.

citat slut

Umiddelbart taler ordlyden vel imod sådan en formålsfortolkning, men på
den anden side forekommer det fornuftigt, at ikke alle foreninger med
rent erhvervsmæssigt sigte kan startes uden forudgående tilladelse.

Når det kommer til den materielle foreningsvirksomhed, så virker det som
om, de to herrer er uenige igen.
Zahle står vistnok for det synspunkt, at foreningsformål generelt kan
gøres ulovlige, medmindre de er beskyttede af andre specielle
grundlovsbestemmelser. Hvorimod Germer mener, at der er en vis
beskyttelse af den materielle foreningsfrihed i GRL § 78.

/Rune Wold

---

Scripsit Rune Wold <none@none.dk>

> Med fare for at blive kaldt flueknepper, da spørgerens indlæg klart
> ikke lægger op til en grundlovsdebat,

Det synes jeg ikke vi skal tage så tungt. Tangenter er altid sjove, og
læsere der ikke er interesserede kan jo bare ignorere deltråden.

> Jeg går udfra, at din sondring mellem dannelsen af foreningen og
> lovligheden af foreningsdriften er en henvisning til den
> statsforfatningsretlige sondring mellem formel og materiel
> foreningsfrihed.

Øhm, sikkert. Men min viden er ikke avanceret nok til at jeg af egen
drift kan sætte så fine ord på

> Umiddelbart taler ordlyden vel imod sådan en formålsfortolkning, men
> på den anden side forekommer det fornuftigt, at ikke alle foreninger
> med rent erhvervsmæssigt sigte kan startes uden forudgående tilladelse.

Hm, jeg mener (som skrevet i det foregående indlæg) at man må skelne
mellem stifternes ret til at stifte foreningen, og foreningens
mulighed for at agere efter sit formål.

Lad os (for at være konkrete) sige at du og jeg stifter en forening,
som ifølge vedtægterne har til formål "at eje og dyrke landbrugsjord
på økologisk basis". Foreløbig har foreningens eneste konkrete
handling været at opkræve kontingent og refundere mine udgifter til de
småkager der blev serveret på den stiftende generalforsamling.

Den formelle (?) foreningsfrihed må i det mindste omfatte at vi som
stiftere ikke kan straffes - eller på anden måde udsættes for
repressalier fra myndighedernes side - for at have stiftet foreningen,
idet dens formål ikke i almindelighed er ulovligt.

Imidlertid er retten til at eje og dyrke landbrugsjord udtrykkeligt
forbeholdt fysiske personer, så vores forening kan ikke umiddelbart
*leve op* til sit formål. Men vi kan lade den arbejde henimod en
opfyldelse af formålet, fx ved at drive lobbyarbejde for at få ændret
landbrugsloven.

Man kan argumentere for at "ethvert lovligt formål" i §78 udelukker at
vores forening er beskyttet af foreningsfriheden, fordi det skal
fortolkes som "ethvert formål der er lovligt *for en forening*". Men
den fortolkning mener jeg bør afvises, fordi den får foreningsfriheden
til at svinde ind til det bare ingenting: under den fortolkning ville
Folketinget ved lov kunne definere det som et ulovligt formål for
*foreninger* at udbrede medlemmernes ideer om samfundsindretningen,
mens en *enkeltpersons* ret til at sprede sine tanker (jf §77) stod
uantastet. På den måde ville det af bagdøren kunne kriminaliseres at
være medstifter af et politisk parti, i klar modstrid med intentionen
bag §78.

> Zahle står vistnok for det synspunkt, at foreningsformål generelt kan
> gøres ulovlige, medmindre de er beskyttede af andre specielle
> grundlovsbestemmelser.

Hm, det virker så som om jeg er uenig med Zahle.

--
Henning Makholm "We can build reactors, we can melt
ice. Or engineers can be sent north for
re-education until they *do* understand ice."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Imidlertid er retten til at eje og dyrke landbrugsjord udtrykkeligt
> forbeholdt fysiske personer, så vores forening kan ikke umiddelbart
> *leve op* til sit formål.

Hvis man iøvrigt betingede foreningen af en forudgående godkendelse i
overensstemmelse med, hvad den begrænsede formelle foreningsfrihed
tillod, så ville det vel betyde, at foreningen aldrig var gyldigt
stiftet eller i værste fald, at selve den manglende tilladelse særskilt
kunne strafsanktioneres. Således kunne foreningen vel forbydes allerede
i kraft af den manglende tilladelse

[klip]

> Hm, det virker så som om jeg er uenig med Zahle.

Nu skal jeg loyalt tilføje, at grundlaget for min udlægning af Zahles
opfattelse er det beskedne bidrag i KARNOV. Det kan være han anlægger en
mere nuanceret opfattelse i sine egne fremstillinger.
Men med hensyn til dit eksempel om politiske partier, så er de jo
beskyttet i materiel henseender allerede efter GRL § 31, stk. 2.
Zahle mener derfor næppe, at sådanne foreningsformål kan gøres ulovlige.
Men ellers skulle der være frit slag. Dvs. foreningen kan stiftes, men
virksomheden må ikke udøves.
Personligt er jeg tilhænger af Germers opfattelse, hvorefter der er
visse materielle grænser i selve § 78 for lovgivningsmagtens mulighed
for at gøre foreningsformål ulovlige.

Godnat og sov godt



/Rune Wold

---

"Henning Makholm" skrev 21.03.2004 21:12:

> I det meste af lovgivningen er "virksomhed" noget man *udøver* snarere
> end noget man er.

Enig.

> Men netop i lov om visse erhvervsdrivende
> virksomheder [1] er en virksomhed også en betegnelse for den juridiske
> person der udfører virksomheden.

Virksomhed er ikke nødvendigvis en juridisk person. Fysiske personer kan
også drive erhvervsvirksomhed.

> Loven siger bl.a. at de virksomheder den omfatter skal registreres hos
> Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før de kan erhverve rettigheder i
> forbindelse med erhvervsudøvelsen. I tidligere tråde her i gruppen har
> det været oplyst at det kan være svært at opnå registrering af en
> konstruktion der ikke falder ind under en af de gængse selskabsformer.

Ja, men en forening er vel en gængs selskabsform. Den er bare ikke altid
hensigtsmæssig at drive virksomhed i.

> Men begrebet "forening" er i sig selv ikke særlig veldefineret. Rent
> sprogligt bør det vel også omfatte andelsforeninger, men umiddelbart
> ville jeg mene at andelsforeninger ikke i vore dage kan opfattes som
> en variant af det almindelige foreningsbegreb.
>
> Mit bedste bud på en definition er at en "forening" er en juridisk
> person med flere deltagere, som ikke udlodder overskud til deltagerne,
> og hvor ingen af deltagerne hæfter ubegrænset.

Jeg er enig så langt som som at det (nok) er en juridisk person med flere
deltagere. Men det er intet krav at der ikke udloddes overskud. Hvad fx. med
investeringsforeninger? Du tænker nok på de ideelle foreninger. Ligeledes
kan foreninger hvor enkelte deltager hæfter vel også tænkes, omend det nok
ikke er praktisk.

> Derimod må man kunne forestille sig at en forening kunne have til
> formål at drive en erhvervsvirksomhed som hviler i sig selv, men
> ansætter medlemmerne/stifterne i almindeligt lønnede stillinger.

En forening kan sagtens drive erhvervsvirksomhed. Formodentlig også sagtens
med profit for øje.

> Det er svært at forestille sig. Foreninger "ejes" af deres medlemmer,
> og det vil være en underlig konstruktion at "A giver B penge, og til
> gengæld melder B sig ud af foreningen så snart A har meldt sig ind".
> Visse foreninger med stort kapitalbehov (fx golfklubber) har en lidt
> tilsvarende ordning med indskud ved indmeldelse, men det vil være
> vanskeligt at betale mere tilbage ved udmeldelse end medlemmet har
> skudt ind ved indmeldelse.

Efter omstændighederne kan medlemsrettigheder vel godt overdrages mod
betaling.

/kristian

---

Scripsit Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk>
> "Henning Makholm" skrev 21.03.2004 21:12:

> > Mit bedste bud på en definition er at en "forening" er en juridisk
> > person med flere deltagere, som ikke udlodder overskud til deltagerne,
> > og hvor ingen af deltagerne hæfter ubegrænset.

> Jeg er enig så langt som som at det (nok) er en juridisk person med flere
> deltagere. Men det er intet krav at der ikke udloddes overskud. Hvad fx. med
> investeringsforeninger?

Hm, godt argument. Men investeringsforeninger har et specifikt
lovgrundlag.

--
Henning Makholm "*Vi vil ha wienerbrød!*"

---

"Henning Makholm" skrev 21.03.2004 23:42:

> Hm, godt argument. Men investeringsforeninger har et specifikt
> lovgrundlag.

Ja, det er jo korrekt (og var derfor nok et dårligt eksempel). Men det er
vel stadig en forening? Så vidt jeg lige kender til loven, så regulerer den
foreningens vedtægter og aktiviteter, lidt på samme måde - men ikke med
samme indhold - som fx. aktieselskabsloven (ret mig, hvis jeg er galt på
den). Etableringsformen er stadig en forening, omend den ikke har den samme
frie form som en ideel forening.

Der er også andre love, der kan virke regulerende på foreningers
sammensætning og virke, nemlig for at opnå tilskud eller skattefordele.

/kristian

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87fzc2rmbd.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
>
> Det er svært at forestille sig. Foreninger "ejes" af deres medlemmer,
> og det vil være en underlig konstruktion at "A giver B penge, og til
> gengæld melder B sig ud af foreningen så snart A har meldt sig ind".

Jo, men jeg tænker på hvis man f.eks. dannede en forening der skulle sende
nogle reklame-indslag på TV, og man i foreningen havde indsamlet nogle penge
til at lave det og fået lavet filmen, og f.eks. havde fået lavet en
hjemmeside osv... altså havde nogle ting som var ejet af foreningen som
havde en form for værdi, eller iværtfald havde haft omkostninger
forbundet... om man så kunne sælge foreningen "og dens indhold".

---

jamen hvem skulle få de penge foreningen eventuelt blev solgt for? det er
der hele problematikken ligger ;)

---

"Dennis Davidsen" skrev 22.03.2004 19:14:

> jamen hvem skulle få de penge foreningen eventuelt blev solgt for? det er
> der hele problematikken ligger ;)

Man kan ikke sælge foreningen - kun dens aktiver. De værdier der måtte være
i foreningen kan jo udloddes til medlemmerne eller udbetales som løn. Man
kan også bruge den konstruktion at foreningen afhænder erhvervsvirksomheden
til et selskab eller en person og derefter opløses og aktiverne udbetales
til medlemmerne eller andre (afhængig af vedtægter m.v.).

/kristian

---

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BC84F5FD.32D83%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...

[klip]

> Man kan ikke sælge foreningen - kun dens aktiver. De værdier der måtte
være
> i foreningen kan jo udloddes til medlemmerne eller udbetales som løn. Man
> kan også bruge den konstruktion at foreningen afhænder
erhvervsvirksomheden
> til et selskab eller en person og derefter opløses og aktiverne udbetales
> til medlemmerne eller andre (afhængig af vedtægter m.v.).

Hvis udlodning sker til deltagerne er det næppe en forening.

Ejerforhold (ejerandele) og overskudsandele er meget afgørende for
definitionen af et selskab.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/

---

"Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> skrev

> Hvis udlodning sker til deltagerne er det næppe en forening.
>
> Ejerforhold (ejerandele) og overskudsandele er meget afgørende for
> definitionen af et selskab.

Det er jeg for så vidt enig i, men der er vel ikke noget i vej for, at
foreningen ved den opløsende generalforsamling (forudsat ikke andet er
bestemt i vedtægterne) lovligt kan uddele formuen til enkeltpersoner.

/kristian

---

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@FJERNDETTEmail.dk> skrev i en
meddelelse news:jcC8c.128201$jf4.6947233@news000.worldonline.dk...

[klip]

> Det er jeg for så vidt enig i, men der er vel ikke noget i vej for, at
> foreningen ved den opløsende generalforsamling (forudsat ikke andet er
> bestemt i vedtægterne) lovligt kan uddele formuen til enkeltpersoner.

Jeg kan slet ikke overskue de skattemæssige konsekvenser dette kan have dels
for selskabet, dels for modtageren.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/

---

"Peter G C" skrev 25.03.2004 19:57:

> Jeg kan slet ikke overskue de skattemæssige konsekvenser dette kan have dels
> for selskabet, dels for modtageren.

Helt enig! Foreningsformen er nok ikke en særlig hensigtsmæssig selskabsform
til at at drive erhvervsvirksomhed med henblik på udbytte. Men rent
selskabsretligt mener jeg godt det kan lade sig gøre.

/kristian

---

"Dennis Davidsen" <dev@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:c3nadf$8rb$1@news.cybercity.dk...
> jamen hvem skulle få de penge foreningen eventuelt blev solgt for? det er
> der hele problematikken ligger ;)

Jamen hvis jeg nu stiftede en forening med mig selv som formand, og
besluttede at det var mig der tog alle beslutninger - "Foreningen mod
dårlige kontorstole" med det formål at gøre noget ved for dårlige
kontorstole på arbejdspladserne, og formålet med foreningen var at sende en
fax ud til alle virksomhedder omkring hvad der var godt og dårligt mht.
stole, lave en reklame på TV der reklamerede for vores hjemmeside med
vejledninge, og så en hjemmeside med vejledning. - og så indsamlede penge
hos nogle virksomhedder der gerne ville støtte projektet, og fik lavet siden
og udarbejdet reklamen osv...

Så kunne jeg vel godt sælge foreningen til en anden, som så overtog de ting
der var tilknyttet foreningen (tv-reklamen og hjemmesiden, og kontoen med de
indsamlede penge til formålet) og så overtog formandsposten og altså var den
der bestemte fremover, og jeg så fik betalingen.
På samme måde som hvis jeg startede en lille virksomhed, og så solgte den
lidt efter...

---

Jamen hvis jeg nu stiftede en forening med mig selv som formand
________________________________________________

Tror ikke ligefrem det er lovligt ;)

---

"Dennis Davidsen" skrev 23.03.2004 19:02:

> Jamen hvis jeg nu stiftede en forening med mig selv som formand
> ________________________________________________
>
> Tror ikke ligefrem det er lovligt ;)

Det er der intet ulovligt i. Det kan medføre at man ikke kan få visse
tilskud eller opnå visse godkendelser, men i sig selv er det helt ok.

I øvrigt er det vel heller ikke utænkeligt i praksis, at en initiativtager
til en forening bliver valgt til formand ved den stiftende
generalforsamling.

/kristian

---

> I øvrigt er det vel heller ikke utænkeligt i praksis, at en initiativtager
> til en forening bliver valgt til formand ved den stiftende
> generalforsamling.
>
> /kristian
>

Man bestemmer ikke selv om man bliver valgt ;)

---

"Dennis Davidsen" skrev 23.03.2004 20:40:

> Man bestemmer ikke selv om man bliver valgt ;)

Hvis man er den eneste ved generalforsamlingen gør man

/kristian

---

Morten skrev:

> Så kunne jeg vel godt sælge foreningen til en anden,

Nej, du kan ikke sælge foreningen, for du ejer den ikke, men foreningen
kan sælge sine aktiver. Det er foreningen der modtager pengene for
salget af aktiverne.

> og jeg så fik betalingen.

Man kan ikke få betaling for salg af noget man ikke ejer. Det beløb der
er indkommet ved salget af aktiverne, kan foreningen princippet udlodde
til medlemmerne.

Man skal naturligvis være opmærksom på skattereglerne, både for
foreningen og medlemmerne.

--
Thomas Thorsen

---

"Morten" <NOSPAM_post@simonsen.mail.dk> skrev:

> Jo, men jeg tænker på hvis man f.eks. dannede en forening der skulle sende
> nogle reklame-indslag på TV, og man i foreningen havde indsamlet nogle penge
> til at lave det og fået lavet filmen, og f.eks. havde fået lavet en
> hjemmeside osv... altså havde nogle ting som var ejet af foreningen som
> havde en form for værdi, eller iværtfald havde haft omkostninger
> forbundet... om man så kunne sælge foreningen "og dens indhold".

Foreningen som sådan kan jo afhænde sin erhvervsvirksomhed (aktiver,
goodwill m.v.). Pengene for det ender jo i foreningen, men den kan jo
opløses og aktiverne fordeles efter bestemmelserne i foreningens vedtægter.

/kristian