/ Forside / Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
Grund til at leve
Fra : WebSpeed NewsGroup


Dato : 21-03-04 06:03

En eller anden... Gi mig bare en god grund til at leve...
Hvorfor jeg har brug for det skal nok komme...
Jeg..
Jeg sidder bare her alene efter alt er gået galt og det er virkelig gået
galt..
Og så..
Tænker man bare på den lette vej ud....



 
 
Margrete Johansen (21-03-2004)
Kommentar
Fra : Margrete Johansen


Dato : 21-03-04 08:52

Livet kan være overordentligt smertefuldt - men der findes faktisk grunde
til at fortsætte med at leve det. For at leve dit liv, skal DU finde de gode
grunde.

Lige nu er alt gået galt for dig, men hvis du gør en indsats kan du måske få
rettet op på bare en af de ting der gik galt og så er du jo på rette vej.
Det er svært at rådgi' dig, når man slet ikke ved hvad det hele handler om.
Skriv til os her.....

Margrete Johansen
"WebSpeed NewsGroup" <DevilHair[FjernDette]@DevilHair.Dk> wrote in message
news:405d2224$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> En eller anden... Gi mig bare en god grund til at leve...
> Hvorfor jeg har brug for det skal nok komme...
> Jeg..
> Jeg sidder bare her alene efter alt er gået galt og det er virkelig gået
> galt..
> Og så..
> Tænker man bare på den lette vej ud....
>
>



dias (21-03-2004)
Kommentar
Fra : dias


Dato : 21-03-04 10:00

En grund til at leve, kan være at, ingen som helst går gennem livet uden
problemer gennem livet, altså må der være en mening med problemerne. Vi
komme alle til at opleve nogen dør fra os, vi kommer alle til at opleve det
at møde mindre flinke personer osv osv. Det er ikke sådan at nogen mennesker
bare slippe for besværet ved at leve, så derfor! Kan du bruge det?

Ved godt det er svært for os andre bare at sige det, men op med humøret!


"Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:405d4998$0$260$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Livet kan være overordentligt smertefuldt - men der findes faktisk grunde
> til at fortsætte med at leve det. For at leve dit liv, skal DU finde de
gode
> grunde.
>
> Lige nu er alt gået galt for dig, men hvis du gør en indsats kan du måske

> rettet op på bare en af de ting der gik galt og så er du jo på rette vej.
> Det er svært at rådgi' dig, når man slet ikke ved hvad det hele handler
om.
> Skriv til os her.....
>
> Margrete Johansen
> "WebSpeed NewsGroup" <DevilHair[FjernDette]@DevilHair.Dk> wrote in message
> news:405d2224$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > En eller anden... Gi mig bare en god grund til at leve...
> > Hvorfor jeg har brug for det skal nok komme...
> > Jeg..
> > Jeg sidder bare her alene efter alt er gået galt og det er virkelig gået
> > galt..
> > Og så..
> > Tænker man bare på den lette vej ud....
> >
> >
>
>



Michael Jørgensen (21-03-2004)
Kommentar
Fra : Michael Jørgensen


Dato : 21-03-04 16:24

Hej!

Tja, jeg kender godt til den fornemmelse, hvor intet lykkes og jeg bare
bliver ligeglad med det hele. Det kan være så frustrerende engang imellem.

Jeg ved det lyder lidt tyndt, men det, at du fortæller om dig selv her i
gruppen, er meningsfyldt for mig.

Jeg kan også prøve at udtrykke det anderledes. For mig er meningen ikke at
præstere noget bestemt, men snarere at have lov til at være mig selv som jeg
har det lige nu. Nogle dage er jeg glad, og så går det rimeligt nemt. Andre
dage er jeg trist og deprimeret og ensom, og så er det svært. Men når jeg
giver mig selv lov til at have det sådan, så ved jeg også, at det går over
igen.

Skriv igen.

-Michael.




bihans@post.cybercit~ (31-03-2004)
Kommentar
Fra : bihans@post.cybercit~


Dato : 31-03-04 21:43

On Sun, 21 Mar 2004 06:02:30 +0100, "WebSpeed NewsGroup"
<DevilHair[FjernDette]@DevilHair.Dk> wrote:

>Tænker man bare på den lette vej ud....

Ja, sådan er det for os alle sammen: Vi kan bare vælge "Den lette
vej ud". Men er den så let?

For dig, og dem der vælger den, ja. Det er smadderlet: Køb nogle
barberblade og skær på langs med pulsårnen i håndleddet - endelig
ikke på tværs - og husk at det skal være ret dybt så du kan se
blodet blive drevet frem af pulsen, eller æd et glas piller.

Husk at gå et sted hen, hvor du er HELT sikker på at du ikke
bliver reddet og ingen finder dig før det er for sent.

Er det det du ønsker?

Mange - rigtig mange - laver nogle drastiske ting, der alligevel
ikke virker troværdige: De snitter lidt overfladisk, de tager
nogle piller og ringer 112 eller til en ven/veninde for at sige
at NU har de gjort det!

Hvor meget opmærksomhed og omsorg kræver I, og hvorfor?
Hvorfor tror I ikke andre har det ligesom jer?

I er til at brække sig over. I kører på andre konstant, og giver
intet igen. Kun problemer!

Birthe

Michael Jørgensen (01-04-2004)
Kommentar
Fra : Michael Jørgensen


Dato : 01-04-04 12:18


<bihans@post.cybercity.dk> wrote in message
news:cqam60ps012mk8fdj4siml1md2p19eve5l@4ax.com...
> On Sun, 21 Mar 2004 06:02:30 +0100, "WebSpeed NewsGroup"
> <DevilHair[FjernDette]@DevilHair.Dk> wrote:
>
> >Tænker man bare på den lette vej ud....
>
> Ja, sådan er det for os alle sammen: Vi kan bare vælge "Den lette
> vej ud". Men er den så let?

Rigtigt godt spørgsmål.

> For dig, og dem der vælger den, ja. Det er smadderlet: Køb nogle
> barberblade og skær på langs med pulsårnen i håndleddet - endelig
> ikke på tværs - og husk at det skal være ret dybt så du kan se
> blodet blive drevet frem af pulsen, eller æd et glas piller.
>
> Husk at gå et sted hen, hvor du er HELT sikker på at du ikke
> bliver reddet og ingen finder dig før det er for sent.

Gode konkrete råd, hvis man rent faktisk ønsker at dø.

> Er det det du ønsker?

Lige til sagen!

> Mange - rigtig mange - laver nogle drastiske ting, der alligevel
> ikke virker troværdige: De snitter lidt overfladisk, de tager
> nogle piller og ringer 112 eller til en ven/veninde for at sige
> at NU har de gjort det!

Ja, jeg tror godt jeg forstår hvad du mener. Det må sgu da være belastende
for de pårørende. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg ville da nok blive
skide bange, hvis en af mine nærmeste gjorde noget sådant. Og også vred.

> Hvor meget opmærksomhed og omsorg kræver I, og hvorfor?
> Hvorfor tror I ikke andre har det ligesom jer?
>
> I er til at brække sig over. I kører på andre konstant, og giver
> intet igen. Kun problemer!

Hvor kom det fra? Hvem taler du nu om? Det lyder på mig, som om du rent
faktisk har haft sådan en oplevelse tæt inde på livet.

-Michael,
[som blev nysgerrig]



bihans@post.cybercit~ (09-04-2004)
Kommentar
Fra : bihans@post.cybercit~


Dato : 09-04-04 16:10

On Thu, 1 Apr 2004 13:17:31 +0200, "Michael Jørgensen"
<ingen@ukendt.dk> wrote:

><bihans@post.cybercity.dk> wrote in message

>> Ja, sådan er det for os alle sammen: Vi kan bare vælge "Den lette
>> vej ud". Men er den så let?

>Rigtigt godt spørgsmål.

Jeg er ærlig talt dødtræt af halvtomme trusler. På mig virker det
som om vi er kommet til en generation, hvor man bare siger: Hvis
du, de, samfundet ikke er søde og føjer mig nu, så dør jeg, og
det er delvis DIN/JERES skyld.

Man skyder med spredehagl og forsøger at give alle andre end en
selv skylden for at ens liv er et stort helvede. Måske er det
delvis rigtigt - men det er ikke hele sandheden - med garanti!

Jeg vil gerne pointere, at jeg intet kender til den skribent,
hvis indlæg jeg svarede på, men at jeg til gengæld kender en hel
masse til livets genvordigheder generelt, og til folks (specielt
yngre menneskers) underlige måder at reagere på i modgang!

>> Husk at gå et sted hen, hvor du er HELT sikker på at du ikke
>> bliver reddet og ingen finder dig før det er for sent.

>Gode konkrete råd, hvis man rent faktisk ønsker at dø.

Nemlig! Hvis man VIRKELIG ønsker at dø, og ikke bare ønsker at
tvinge andre til at gøre som man gerne vil, og til at lægge mærke
til en selv, så må man da kunne sørge for at dø uden at det
bliver opdaget (og forhindret) i god tid?

Hvor mange er virkelig så dumme, at de ikke kan finde ud af at
begå selvmord uden at blive opdaget?

Ikke ret mange tror jeg...

>> Er det det du ønsker?

>Lige til sagen!

Ja, det kan virke hårdt. Men helt ærligt: Hvis man har besluttet
sig for at dø, så er det jo bare med at føre det ud i livet. Uden
skrupler og uden tvivl.

Hvis man ikke er sikker på at man vil dø - ville det så ikke være
smartere at søge en eller anden form for hjælp, og lade være med
at true andre?

>Ja, jeg tror godt jeg forstår hvad du mener. Det må sgu da være belastende
>for de pårørende. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg ville da nok blive
>skide bange, hvis en af mine nærmeste gjorde noget sådant. Og også vred.

Sådan er det nemlig. Og efter min mening har man ikke ret til at
behandle andre mennesker sådan. Hverken dem man elsker/hader
eller dem der er ansat til at hjælpe mennesker i nød.

>Hvor kom det fra? Hvem taler du nu om? Det lyder på mig, som om du rent
>faktisk har haft sådan en oplevelse tæt inde på livet.

Skribenten som jeg besvarede aktiverede en masse følelser hos
mig.

Mit budskab er først og fremmest:

Hvis du ønsker at dø, så gør noget alvorligt for at dø. Men lad
være med at lege med andre, ved at tage dem som gidsler og
foregive at de kan gøre en forskel. Det kan de nemlig ikke. Det
er DIT valg og DIT liv!

En anden ting ved selvmord er at det ALTID er fejgt at begå
selvmord. Pårørende får skyldfølelser uden grund. Hvorfor skal de
have det?

Jeg hader mennesker der er så fejge, at de ikke kan finde på
andet end selvmord og som ikke formår at søge den hjælp de har
brug for i stedet for at true andre. Ofte står hjælpen jo og
råber på dem?

Men nej, trusler om selvmord giver magt...

Mvh
Bihans


Per (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 04-05-04 10:44

Hej Bihans

Når man har selvmordstanker og befinder sig i en dyb depression, føles det
som om, alle døre er lukkede og der ingen hjælp er at hente. At søge hjælp
kan være en uoverkommelig opgave. Det kan desuden være svært at få nogen
hjælp, og kræver stort overskud, da man ofte bliver kastet frem og tilbage i
behandlingssytemet, og må døje med lange ventetider. Mange mennesker bliver
desuden skræmt væk, hvis de kommer i kontakt med en selvmordstruet, fordi de
ikke kan rumme den sorg og afmagt den selvmordstruede føler. Disse bange
mennesker findes også i det selv-samme behandlingssystem, som skal hjælpe
mennesker, som er indlagt for selvmordsforsøg. Det er meget forståeligt, men
samtidig meget sørgelig for den, som har brug for hjælp, da vedkommende
bliver styrket i troen på, at der ikke er nogen hjælp at hente.

Ofte er det sådan, at et menneske som har forsøgt selvmord, bliver sendt
hjem så snart det befinder sig uden for akut (fysisk) livsfare. Vedkommende
bliver sendt tilbage til ensomhed og depression, og det næste
selvmordsforsøg er lige om hjørnet. Det eneste de får med sig, er en besked
om, at de skal kontakte lægen når de kommer hjem.

Selvmord og trusler om selvmord er naturligvis en meget sørgelig ting og det
belaster omgivelserne voldsomt. Og de efterladte kan blive tilbage med en
ubeskrivelig sorg og skyldfølelse over, at de ikke kunne hjælpe. De føler,
at det er deres skyld.

Men en selvmordstruet tænker ikke på det, på den måde. Alt er gråt i gråt,
der er ingen kærlighed at se nogen steder. Det er det, der er problemet med
en depression; den forvrænger virkeligheden, og får alt til at fremstå i grå
og sorte nuancer. Det lys og den kærlighed som bekræfter livet og glæden,
bliver hurtigt fejet tilside mens de negative oplevelser som bekræfter
livsleden og depressionen, samler man op og tager til sig.

Det er rigtigt, at et menneske som truer med selvmord skal have hjælp, men
omgivelserne er nødt til at hjælpe til med, at få vedkommende i behandling.
Det har man ikke selv overblik eller overskud til når man kravler nøgen
rundt nede på bunden af et sort hul.

Venlig hilsen: Per

<bihans@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:k0fd70h7qbac41b3n3jr44htclfsbkvf09@4ax.com...
> On Thu, 1 Apr 2004 13:17:31 +0200, "Michael Jørgensen"
> <ingen@ukendt.dk> wrote:
>
> ><bihans@post.cybercity.dk> wrote in message
>
> >> Ja, sådan er det for os alle sammen: Vi kan bare vælge "Den lette
> >> vej ud". Men er den så let?
>
> >Rigtigt godt spørgsmål.
>
> Jeg er ærlig talt dødtræt af halvtomme trusler. På mig virker det
> som om vi er kommet til en generation, hvor man bare siger: Hvis
> du, de, samfundet ikke er søde og føjer mig nu, så dør jeg, og
> det er delvis DIN/JERES skyld.
>
> Man skyder med spredehagl og forsøger at give alle andre end en
> selv skylden for at ens liv er et stort helvede. Måske er det
> delvis rigtigt - men det er ikke hele sandheden - med garanti!

....snip...



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste