---

Hej,

Er der nogen der har eksempler på eller anden dokumentation for de
ekstremt høje temperaturer, som man teoretisk må forvente i luftlommer
i synkende skibe?

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> wrote in message
news:uqk150tk3h0kod7r4k49c1rlq9p4f4terk@4ax.com...
> Er der nogen der har eksempler på eller anden dokumentation for de
> ekstremt høje temperaturer, som man teoretisk må forvente i luftlommer
> i synkende skibe?

Kan du ikke lige repetere teorien? Så vidt jeg husker, var den en formel,
der hed "p * V = n * R * T". Den siger mig, at trykket vil stige og volumen
vil mindskes, men skulle det også påvirke temperaturen?

---

Uffe Kousgaard skrev:

>der hed "p * V = n * R * T". Den siger mig, at trykket vil stige og volumen
>vil mindskes, men skulle det også påvirke temperaturen?

Det er længe siden du har pumpet en cykel med håndkraft? Man kan
brænde fingrene på pumpens nederste ende til sidst.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Uffe Kousgaard skrev:
>
>> der hed "p * V = n * R * T". Den siger mig, at trykket vil stige og
>> volumen vil mindskes, men skulle det også påvirke temperaturen?
>
> Det er længe siden du har pumpet en cykel med håndkraft? Man kan
> brænde fingrene på pumpens nederste ende til sidst.

Prøv at hælde vand på samtidigt, så vil du næppe kunne føle eller producere
varme. Mener man bruger vand til nedkøling, hvilket vel også gælder et
synkende skib ??

PM

---

"PM" == PM <ps98@Zteliamail.dk> writes:

> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Uffe Kousgaard skrev:
>>
>>> der hed "p * V = n * R * T". Den siger mig, at trykket vil stige og
>>> volumen vil mindskes, men skulle det også påvirke temperaturen?
>>
>> Det er længe siden du har pumpet en cykel med håndkraft? Man kan
>> brænde fingrene på pumpens nederste ende til sidst.

> Prøv at hælde vand på samtidigt, så vil du næppe kunne føle eller
> producere varme. Mener man bruger vand til nedkøling, hvilket vel
> også gælder et synkende skib ??

Hvis skibet synker hurtigt nok, vil der ikke kunne ske den nødvendige
temperaturudveksling med det omgivende vand. Det er det samme der gør
sig gældende med flaskegas. Den der står ved siden af mit komfur, har
stor set stuetemperatur altid, mens de 33kg flasker der sad på
korntørringsanlæget i mit barndomshjem kunne, når de blev tømt på en
dag, få et pænt tykt lag is på ydersiden.

Endnu mere dramatisk var den gang jeg så en campinggasflaske blive
tømt på 15 sekunder. Den blev tabt på en asfalteret parkeringsplads,
hvorefter ventilen i toppen knækkede af. Der blev, kortvarigt, rigtigt
koldt i dens omgivelser.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> Endnu mere dramatisk var den gang jeg så en campinggasflaske blive
> tømt på 15 sekunder. Den blev tabt på en asfalteret parkeringsplads,
> hvorefter ventilen i toppen knækkede af. Der blev, kortvarigt, rigtigt
> koldt i dens omgivelser.

Men her er der jo også tale om at stoffet ændrer tilstandsform fra
flydende til gasformig. De energier der er forbundet herved, er jo
meget store.

Når et skib synker, komprimeres luften »bare«. Den fortættes vel ikke
til flydende luft.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe" == Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>>
>> Endnu mere dramatisk var den gang jeg så en campinggasflaske blive
>> tømt på 15 sekunder. Den blev tabt på en asfalteret parkeringsplads,
>> hvorefter ventilen i toppen knækkede af. Der blev, kortvarigt, rigtigt
>> koldt i dens omgivelser.

> Men her er der jo også tale om at stoffet ændrer tilstandsform fra
> flydende til gasformig. De energier der er forbundet herved, er jo
> meget store.

> Når et skib synker, komprimeres luften »bare«. Den fortættes vel ikke
> til flydende luft.

Det kritiske punkt for kvælstof er 5 MPa, hvilket svarer til trykket
i godt 500 meters dybde, så hvis skibet synker hurtigt nok, ender
luften med at være superkritisk. Jeg er ikke lige helt klar på hvad
der sker temperaturmæssigt herefter.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> > Når et skib synker, komprimeres luften »bare«. Den fortættes vel ikke
> > til flydende luft.
>
> Det kritiske punkt for kvælstof er 5 MPa, hvilket svarer til trykket
> i godt 500 meters dybde, så hvis skibet synker hurtigt nok, ender
> luften med at være superkritisk. Jeg er ikke lige helt klar på hvad
> der sker temperaturmæssigt herefter.

Under alle omstændigheder forbliver temperaturen langt over den kritiske
*temperatur*, og derfor finder der ingen faseovergang sted. En fortæt-
ning af gas til væske er jo kun mulig ved temperaturer under den kri-
tiske temperatur.

Derfor er det irrelevant at sammenligne situationen med en faseovergang.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev
>
> Derfor er det irrelevant at sammenligne situationen med en faseovergang.
>

Men hvad så med varme gassers opløselighed i koldt vand under højt tryk?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" wrote:
>
> Men hvad så med varme gassers opløselighed i koldt vand under højt tryk?

Relevant spørgsmål! Hvor meget skal der til før al luften fra en luft-
lomme er opløst i vandet?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> > Men hvad så med varme gassers opløselighed i koldt vand under højt
tryk?
>
> Relevant spørgsmål! Hvor meget skal der til før al luften fra en luft-
> lomme er opløst i vandet?

Havene er vist allerede er i deres ligevægtstilstand i alle dybder hvad
angår opløste gasser.

Mvh,

Lasse

---

"LR" <lar@pqFJERNDETTE.dk> skrev i en meddelelse
news:40598be0$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > Men hvad så med varme gassers opløselighed i koldt vand under højt
> tryk?
> >
> > Relevant spørgsmål! Hvor meget skal der til før al luften fra en luft-
> > lomme er opløst i vandet?
>
> Havene er vist allerede er i deres ligevægtstilstand i alle dybder hvad
> angår opløste gasser.
>
Næppe!
I almindelighed sørger havstrømme, og nedsynkning af ildrigt koldt vand, for
at der også er ilt nok til aerobt liv i dybhavet. Men der flere undtagelser
herfra. F.eks. er Sortehavet stort set iltfrit under 200 meters dybde. Og
der er flere andre eksempler på at iltniveauet bliver kritisk.

M.v.h.
Poul Evald Hansen

---

"LR" <lar@pqFJERNDETTE.dk> skrev i en meddelelse
news:40598be0$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > Men hvad så med varme gassers opløselighed i koldt vand under højt
> tryk?
> >
> > Relevant spørgsmål! Hvor meget skal der til før al luften fra en luft-
> > lomme er opløst i vandet?
>
> Havene er vist allerede er i deres ligevægtstilstand i alle dybder hvad
> angår opløste gasser.

Det forhindrer vel ikke at man forskyder denne ligevægt? (hvilket er
tilfældet i middelsvær grad).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Anders Wegge Jakobsen <wegge@bakkelygaard.dk> writes:
> Hvis skibet synker hurtigt nok, vil der ikke kunne ske den
> nødvendige temperaturudveksling med det omgivende vand. Det er det
> samme der gør sig gældende med flaskegas. Den der står ved siden af
> mit komfur, har stor set stuetemperatur altid, mens de 33kg flasker
> der sad på korntørringsanlæget i mit barndomshjem kunne, når de blev
> tømt på en dag, få et pænt tykt lag is på ydersiden.

Jeg regnede engang en hjemmeopgave om hvad der sker, hvis der går hul
i en ubåd på nogle hundrede meters dybde. I sådan et eksperiment lyder
det mere troværdigt at der ikke er særlig meget varmeudveksling med
omgivelserne.

Det burde være muligt at bruge noget dimensionsanalyse til at regne ud
hvor hurtigt man skal presse luften sammen for at forsøget er
tilnærmelsesvis er adiabatisk, men det kræver vel at man tager højde
for at luftens varmeledningsevne og volumen ændres som funktion af
tiden. Så vidt jeg husker afhænger varmeledningsevnen af en idealgas
af den middelfri vejlængde, så man ender med en formel der indeholder
molekylets radius.

Niels


--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:dsr150lriitgpglgg0r1fbqkslk9f9d4l0@news.stofanet.dk...
>
> Det er længe siden du har pumpet en cykel med håndkraft?

Nej, det er da forekommet i år. Men hvad er teorien bag
temperaturstigningen?

---

"Uffe Kousgaard" <look_at_www.routeware.dk> skrev i en meddelelse
news:40516583$0$813$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
> news:dsr150lriitgpglgg0r1fbqkslk9f9d4l0@news.stofanet.dk...
> >
> > Det er længe siden du har pumpet en cykel med håndkraft?
>
> Nej, det er da forekommet i år. Men hvad er teorien bag
> temperaturstigningen?
>
>

hmmm ... som jeg husjer forklaringen i realskolen ... temperatur er udtryk
for molekylernes gennemsnitkige hastighed. Stemplet i cykelpumpen tilfører
molekylerne hastighed ved komprimeringsbevægelsen.
Hilsen
Jens

---

"Jens Harming" <jensharming@oncable.dk> wrote in message
news:40519cfa$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hmmm ... som jeg husjer forklaringen i realskolen ... temperatur er udtryk
> for molekylernes gennemsnitkige hastighed. Stemplet i cykelpumpen tilfører
> molekylerne hastighed ved komprimeringsbevægelsen.
> Hilsen
> Jens
>
>

Du har et antal molekyler, som har en bestemt kinetisk, og potentiel energi.
Hvis du komprimerer dem på et mindre område vil den gennemsnitlige kinetiske
og potentielle energi stige, og dermed temperaturen.

Hvis du trække stemplet tilbage, så trykket falder, så vil temperaturen
tilsvarende falde!

/Søren

---

"Søren Kongstad" <kongstad@kongstad.net> skrev i en meddelelse
news:c2s7gj$20t1u1$1@ID-177910.news.uni-berlin.de...
>
> "Jens Harming" <jensharming@oncable.dk> wrote in message
> news:40519cfa$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > hmmm ... som jeg husjer forklaringen i realskolen ... temperatur er
udtryk
>
> Du har et antal molekyler, som har en bestemt kinetisk, og potentiel
energi.
> Hvis du komprimerer dem på et mindre område vil den gennemsnitlige
kinetiske
> og potentielle energi stige, og dermed temperaturen.
>
> Hvis du trække stemplet tilbage, så trykket falder, så vil temperaturen
> tilsvarende falde!

Yep, og hvis jeg ikke husker helt forkert, bruges dette princip bla. i
køleskabe (BTW, bare for at være pernitten: Varme er et udtryk for
indre energi, så der konverteres nok noget kinetisk )

Karsten

---

Karsten skrev:

>Yep, og hvis jeg ikke husker helt forkert, bruges dette princip bla. i
>køleskabe (BTW, bare for at være pernitten: Varme er et udtryk for
>indre energi, så der konverteres nok noget kinetisk )

Nej. Varme er et udtryk for molekylernes kinetiske energi. Derfor
stiger temperaturen ikke mens is smelter selv om der skal
tilføres varme. Det er kun den potentielle energi der stiger.

Indre energi er summen af den kinetiske og den potentielle
energi.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Uffe Kousgaard wrote:
>
> Nej, det er da forekommet i år. Men hvad er teorien bag
> temperaturstigningen?

Tilvæksten i systemets (gassens) indre energi er den tilførte varme
PLUS det tilførte *arbejde*. Det er varmelærens første hovedsætning.

Når man komprimerer en gas, udfører man et arbejde på den. Den forøgede
indre energi afspejles i en højere temperatur af gassen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:dsr150lriitgpglgg0r1fbqkslk9f9d4l0@news.stofanet.dk...
>
> Det er længe siden du har pumpet en cykel med håndkraft? Man kan
> brænde fingrene på pumpens nederste ende til sidst.

Det kunne for min skyld lige så godt være udtryk for friktion mellem
luften og ventilen. Sammenligningen holder ikke helt.

---

Uffe Kousgaard skrev:

>Det kunne for min skyld lige så godt være udtryk for friktion mellem
>luften og ventilen.

Så skulle ventilen blive varm. Det gør den ikke i samme
udstrækning som pumpehylsterets nederste del.

Og hvordan ville du så forklare at den udstrømmende luft når man
pifter en cykel, er ret kold?

>Sammenligningen holder ikke helt.

Jo. Opvarmning ved sammenpresning (og afkøling ved udvidelse) er
et ret velkendt fænomen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Kan du ikke lige repetere teorien? Så vidt jeg husker, var den en formel,
> der hed "p * V = n * R * T". Den siger mig, at trykket vil stige og
volumen
> vil mindskes, men skulle det også påvirke temperaturen?

Når man komprimerer en portion gas, fx med et stempel i en cylinder, så vil
alt mekanisk tilført energi omdannes til varme. Når gassen efter noget tid
har afsat denne varme til omgivelserne, så er gassens interne energi (U) den
samme som før komprimeringen: U ændres ikke i en isothermisk proces.

Opvarmningen sker fordi et molekyle, der rammer stemplet mens det bevæger
sig ind, vil have en større udgangshastighed. Hvis stemplet trækkes ud, vil
det have en mindre udgangshastighed. Analogt til en bordtennisbold, der
rammer et bordtennisbat.

For en kompression gælder (T2 / T1) = (p2 / p1)^(1 - 1 / y). Et skib, der
synker 10 km kunne se sådan ud: (T2 / 280 K) = (100 MPa / 100 kPa)^(1 - 1 /
1,4) <=> T2 = 2015 K (y = 1+2/f har jeg sat til f = 5 for atmosfære af N2 og
O2 ved almindelige temperaturer).

Luftlommen stiger altså til 1700 C hvis den er perfekt isoleret eller hvis
kompressionen sker momentant. I praksis tror jeg ikke, at temperaturen
stiger mærkbart. Luften når af afkøle lige så hurtigt, som den bliver
opvarmet. Samtidig øges varmetabet drastisk med temperaturen (Newtons
varmelov) så omkring et vist punkt er det næsten umuligt at presse
temperaturen højere op.

Mvh,

Lasse

---

LR wrote:
>
> Når man komprimerer en portion gas, fx med et stempel i en cylinder, så vil
> alt mekanisk tilført energi omdannes til varme. Når gassen efter noget tid
> har afsat denne varme til omgivelserne, så er gassens interne energi (U) den
> samme som før komprimeringen: U ændres ikke i en isothermisk proces.

Jeg tror dog ikke isoterme processer har noget med denne sag at gøre.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> > Når man komprimerer en portion gas, fx med et stempel i en cylinder, så
vil
> > alt mekanisk tilført energi omdannes til varme. Når gassen efter noget
tid
> > har afsat denne varme til omgivelserne, så er gassens interne energi (U)
den
> > samme som før komprimeringen: U ændres ikke i en isothermisk proces.
>
> Jeg tror dog ikke isoterme processer har noget med denne sag at gøre.

Jeg nævnte det for at understrege, at alt tilført energi faktisk omdannes
til varme, nu hvor den anden læser undrede sig over at der overhovedet
skulle ske en temperaturstigning...

Mvh,

Lasse

---

Cykelpumpen bliver varm pga friktion i stempel og ventil..
Betragtes luft som en ideal gasart vil en halvering af volumenet betyde en
fordobling af trykket.men ved uændret temperatur, - jr pv = nRT
Hvis temperaturen også steg, ville vi have en evighedsmaskine.

Det gælder naturligvis kun for idealgasser, uden faseovergange.

mvh Thomas R.






"LR" <lar@pqFJERNDETTE.dk> wrote in message
news:4051e949$0$159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > Når man komprimerer en portion gas, fx med et stempel i en cylinder,
så
> vil
> > > alt mekanisk tilført energi omdannes til varme. Når gassen efter noget
> tid
> > > har afsat denne varme til omgivelserne, så er gassens interne energi
(U)
> den
> > > samme som før komprimeringen: U ændres ikke i en isothermisk proces.
> >
> > Jeg tror dog ikke isoterme processer har noget med denne sag at gøre.
>
> Jeg nævnte det for at understrege, at alt tilført energi faktisk omdannes
> til varme, nu hvor den anden læser undrede sig over at der overhovedet
> skulle ske en temperaturstigning...
>
> Mvh,
>
> Lasse
>
>
>

---

Thor skrev:

>Cykelpumpen bliver varm pga friktion i stempel og ventil..

Nej. Så skulle den jo blive cirka lige varm over det hele, og den
udstrømmende luft fra en åbnet ventil skulle også blive varm. Den
er bare kold.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Thor" <tr@logihouse.danmark> skrev i en meddelelse
news:c2vimq$1kt7$1@news.cybercity.dk...
> Cykelpumpen bliver varm pga friktion i stempel og ventil..
> Betragtes luft som en ideal gasart vil en halvering af volumenet betyde en
> fordobling af trykket.men ved uændret temperatur, - jr pv = nRT
> Hvis temperaturen også steg, ville vi have en evighedsmaskine.
>
> Det gælder naturligvis kun for idealgasser, uden faseovergange.
>
> mvh Thomas R.

Du har ikke ret. Der har rent faktisk været en cigarettænder på markedet,
der virkede ved at man skulle slå et stempel ind. Og min gamle båddiesel
starter ved kompressionsvarme alene. Der er ikke strøm ombord.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Betragtes luft som en ideal gasart vil en halvering af volumenet betyde en
> fordobling af trykket.men ved uændret temperatur, - jr pv = nRT
> Hvis temperaturen også steg, ville vi have en evighedsmaskine.

Det er måske en meget uvant tanke, men komprimeret luft indeholder lige så
meget energi som den samme stofmængde ukomprimeret luft, hvis temperaturen
er ens.

Når du komprimerer luften i en cylinder, udfører du et arbejde W på luften.
Luftens temperatur stiger tilsvarende, dE[termisk] = W. Når luften er
afkølet igen, indeholder den lige så meget energi som før komprimeringen.

Bilindustriens "komprimeret luft"-batterier kan altså ikke lagre energi

Mvh,

Lasse

---

> > Betragtes luft som en ideal gasart vil en halvering af volumenet betyde
en
> > fordobling af trykket.men ved uændret temperatur, - jr pv = nRT
> > Hvis temperaturen også steg, ville vi have en evighedsmaskine.
>
> Når du komprimerer luften i en cylinder, udfører du et arbejde W på
luften.
> Luftens temperatur stiger tilsvarende, dE[termisk] = W. Når luften er
> afkølet igen, indeholder den lige så meget energi som før komprimeringen.

Jeg skulle måske supplere lidt mere.

pV = nRT gælder konstant og altid til hver en tid under hele forløbet.

Lad os kalde starttilstanden, før kompression, T0, V0 og p0, og gassens
startenergi U0. Det tilførte mekaniske arbejde kaldes W.

Umiddelbart efter kompressionen er T > T0 og p > p0 og U = U0 + W.

Efter noget tid, når T er faldet til T = T0, så er U = U0 (!!) og først DA
er p = nR * T0 / V (!!!).

Men hvis der er tilført W energi til gassen, men U = U0, hvor er energien så
blevet af?! Det var den, der forsvandt ud i den blå luft som varme.

Men hvis U = U0, hvorfor kan man så udvinde (W) energi fra komprimeret luft?
Det kan man heller ikke - det der sker er en omdannelse fra termisk til
kinetisk energi. Efter omdannelsen er T < T0 og U = U0 - W.

Mvh,

Lasse

---

"LR" <lar@pqFJERNDETTE.dk> skrev i en meddelelse
news:40539aa2$0$1557$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > > Betragtes luft som en ideal gasart vil en halvering af volumenet
betyde
> en
> > > fordobling af trykket.men ved uændret temperatur, - jr pv = nRT
> > > Hvis temperaturen også steg, ville vi have en evighedsmaskine.
> >
> > Når du komprimerer luften i en cylinder, udfører du et arbejde W på
> luften.
> > Luftens temperatur stiger tilsvarende, dE[termisk] = W. Når luften er
> > afkølet igen, indeholder den lige så meget energi som før
komprimeringen.
>
> Jeg skulle måske supplere lidt mere.
>
> pV = nRT gælder konstant og altid til hver en tid under hele forløbet.
>
> Lad os kalde starttilstanden, før kompression, T0, V0 og p0, og gassens
> startenergi U0. Det tilførte mekaniske arbejde kaldes W.
>
> Umiddelbart efter kompressionen er T > T0 og p > p0 og U = U0 + W.
>
> Efter noget tid, når T er faldet til T = T0, så er U = U0 (!!) og først DA
> er p = nR * T0 / V (!!!).
>
> Men hvis der er tilført W energi til gassen, men U = U0, hvor er energien
så
> blevet af?! Det var den, der forsvandt ud i den blå luft som varme.
>
> Men hvis U = U0, hvorfor kan man så udvinde (W) energi fra komprimeret
luft?
> Det kan man heller ikke - det der sker er en omdannelse fra termisk til
> kinetisk energi. Efter omdannelsen er T < T0 og U = U0 - W.

Lufttryk er skam en energiform der kan udnyttes.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> Nej. Varme er et udtryk for molekylernes kinetiske energi.

Nej, varme er energi under transport grundet en temperaturforskel i
termodynamisk forstand.

Når noget er "varmt" i dagligdags sprogs forstand skyldes at det
overfører energi hurtigt fra en højere temperatur end ens egen.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev
>
> Er der nogen der har eksempler på eller anden dokumentation for de
> ekstremt høje temperaturer, som man teoretisk må forvente i luftlommer
> i synkende skibe?
>
> Venlig hilsen
>
> Niels Foldager

Når du spørger, må du vel have hørt noget, eller er det blot en tanke du
selv har fået? Hvis vi starter med 10 grader, så er der 20 grader og 2 atm.
på 10 meter vand, 40 grader og 4 atm. på 30 m, 80 g og 8 a på 70, 160 og 16
på 150, 320 og 32 på 310, 640 og 64 på 630, 1280 og 128 på 1270, 2560 og 256
på 2550, 5120 og 512 på 5110, og 10240 grader og 1024 atmosfærer på 10230
meter vanddybde. Men der sker nok flere ting inden det når så vidt. Dels er
der en uforudsigelig afkølingsgrad. Dels er der mulighed for at luften ved
et vist tryk opløses helt i vandet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev>
> Når du spørger, må du vel have hørt noget, eller er det blot en tanke du
> selv har fået? Hvis vi starter med 10 grader, så er der 20 grader og 2
atm.
> på 10 meter vand, 40 grader og 4 atm. på 30 m, 80 g og 8 a på 70, 160 og
16
> på 150, 320 og 32 på 310, 640 og 64 på 630, 1280 og 128 på 1270, 2560 og
256
> på 2550, 5120 og 512 på 5110, og 10240 grader og 1024 atmosfærer på 10230
> meter vanddybde. Men der sker nok flere ting inden det når så vidt. Dels
er
> der en uforudsigelig afkølingsgrad. Dels er der mulighed for at luften ved
> et vist tryk opløses helt i vandet.

Ups! Det kan vist slet ikke regnes ud på den måde, det var en svipser, men
en betragtelig varmestigning er der. Visse diesel med x antal atmosfærers
kompressionstryk starter ved kompressionsvarme alene.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk