|
|
 | Føn
Fra : Peter Loumann |
Dato : 21-02-04 20:19 |
|
I vejrudsigten på dr1 var der en forklaring på føn i Alperne, med
grafik. Jeg fattede det ikke, igen igen.
En forholdsvis kold vind blæser sydfra mod nord, rammer bjergene,
smider en masse sne på vej op over dem. Så langt så godt. Men når den
kommer ned igen på nordsiden af bjergene, bliver den varm, rigtig
varm. Det kan jeg ikke begribe. Hvorfor gør den det?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
| |
 Thomas Demant (21-02-2004)
| Kommentar
Fra : Thomas Demant |
Dato : 21-02-04 22:25 |
|
> En forholdsvis kold vind blæser sydfra mod nord, rammer bjergene,
> smider en masse sne på vej op over dem. Så langt så godt. Men når den
> kommer ned igen på nordsiden af bjergene, bliver den varm, rigtig
> varm. Det kan jeg ikke begribe. Hvorfor gør den det?
Nu har jeg ikke set den nævnte vejrudsigt, men jeg mener at have hørt denne
forklaring:
Luften i de høje luftlag, er ladet med en del potentiel energi. Når den
falder, ændres den potentielle energi til termisk energi.
Omvendt overgår luftens termisk energi til potentiel energi, når den "går op
ad bakken", og bliver derved koldere. Når den bliver koldere, kan den
indeholde mindre fugt. Herved fortættes vandet i luften, og bliver til sne
eller noget i den stil, derfor er den knasende tør, når den kommer ned igen.
--
Thomas
| |
Kåre Nejmann (23-02-2004)
| Kommentar
Fra : Kåre Nejmann |
Dato : 23-02-04 20:53 |
|
"Thomas Demant" <thomas.demant@adslhome.dk> wrote:
>Luften i de høje luftlag, er ladet med en del potentiel energi. Når den
>falder, ændres den potentielle energi til termisk energi.
Og når luften falder ned, bliver den også presset sammen af det højere
lufttryk, og derved stiger temperaturen også.
--
Kåre
| |
 Hans Henrik Hansen (23-02-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 23-02-04 21:47 |
|
Kåre Nejmann <nospam@kan.dk> wrote:
....
> Og når luften falder ned, bliver den også presset sammen af det højere
> lufttryk, og derved stiger temperaturen også.
Jo, men hvis luften forblev 'tør' under hele opstigningen, ville denne
temp.-stigning jo blot modsvare det temperaturfald, udvidelsen under
opstigningen havde medført. Så det *er* 'fortætningsvarmen' fra den
udkondenserede vanddamp, der betinger fønvirkningen.
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Morten Bjergstrøm (22-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 22-02-04 10:51 |
|
Peter Loumann <me@privacy.net> skrev:
> I vejrudsigten på dr1 var der en forklaring på føn i Alperne, med
> grafik. Jeg fattede det ikke, igen igen.
>
> En forholdsvis kold vind blæser sydfra mod nord, rammer bjergene,
> smider en masse sne på vej op over dem. Så langt så godt. Men når den
> kommer ned igen på nordsiden af bjergene, bliver den varm, rigtig
> varm. Det kan jeg ikke begribe. Hvorfor gør den det?
Når fugtig luft stiger op falder temperaturen med ca. 0,5 grader pr.
100m. Kold luft kan indeholde mindre fugt end varm luft så på den ene
side af bjerget vil luften afgive sin fugt. Derved har vi en tør luft,
hvor temperaturen stiger ca. 1 grad pr. 100m fald.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Per A. Hansen (22-02-2004)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 22-02-04 11:43 |
|
"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:jibf30h386sm940s7mlnga3oqukrqmehte@4ax.com...
> I vejrudsigten på dr1 var der en forklaring på føn i Alperne, med
> grafik. Jeg fattede det ikke, igen igen.
>
> En forholdsvis kold vind blæser sydfra mod nord, rammer bjergene,
> smider en masse sne på vej op over dem. Så langt så godt. Men når den
> kommer ned igen på nordsiden af bjergene, bliver den varm, rigtig
> varm. Det kan jeg ikke begribe. Hvorfor gør den det?
Når luftens vandindhold fortættes afgives der samme mængde energi, som
er medgået til fordampningen af vand. Den afgivne energi medgår til
opvarmning
af luften.
Derfor er tørre lufts temperatur højere, når den kommer ned igen på den
anden side af bjerget.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Peter Loumann (22-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Loumann |
Dato : 22-02-04 15:07 |
|
"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev:
>Når luftens vandindhold fortættes afgives der samme mængde energi, som
>er medgået til fordampningen af vand. Den afgivne energi medgår til
>opvarmning af luften.
>Derfor er tørre lufts temperatur højere, når den kommer ned igen på den
>anden side af bjerget.
Aha! Det er det jeg har lidt svært ved at fatte. Er det lidt det samme
som at Grønland og Danmark har omvendt vejr? Altså når vand fryser
til is, frigives en masse varmeenergi til luften, som så kan blæse ned
til os. Og når is tør, bindes en masse varmeenergi så at luften bliver
koldere.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
| |
Per A. Hansen (22-02-2004)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 22-02-04 22:10 |
|
"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:1odh30lo77f6egp50k49fnrnkr3srb54rk@4ax.com...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev:
>
> >Når luftens vandindhold fortættes afgives der samme mængde energi, som
> >er medgået til fordampningen af vand. Den afgivne energi medgår til
> >opvarmning af luften.
> >Derfor er tørre lufts temperatur højere, når den kommer ned igen på den
> >anden side af bjerget.
>
> Aha! Det er det jeg har lidt svært ved at fatte. Er det lidt det samme
> som at Grønland og Danmark har omvendt vejr? Altså når vand fryser
> til is, frigives en masse varmeenergi til luften, som så kan blæse ned
> til os. Og når is tør, bindes en masse varmeenergi så at luften bliver
> koldere.
Lidt i den retning.
Smeltevarmen for is er 80 kJ/kg
Fordampning af vand kræver ca. 2260 kJ/kg
Disse processer bruger varmeenergi - som du ser er det specielt
fordampning/fortætning, der binder store energimængder.
Når du er våd bliver du afkølet - specielt hvis fordampningen
fra huden forøges ved ventilation.
De modsatte processer - frysning - fortætning - frigør lige så store
energimængder til omgivelserne.
Derfor er luften varmere i samme højde på den side af bjerget,
efter at vanddampene er fortættet og afsat som regn eller sne -
alt andet lige ( lufttrykket).
Ved kystnære områder er vintertemperaturerne højere end
inde på fastlandet - til gengæld er foråret lidt koldere - akkurat
som du nævnte.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Regnar Simonsen (22-02-2004)
| Kommentar
Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 22-02-04 23:11 |
|
Per A. Hansen
> Smeltevarmen for is er 80 kJ/kg
Ved normalt tryk og 0°C er den nu 334 kJ/kg
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Hans Henrik Hansen (23-02-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 23-02-04 11:55 |
|
Regnar Simonsen <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote:
> Per A. Hansen
> > Smeltevarmen for is er 80 kJ/kg
>
> Ved normalt tryk og 0°C er den nu 334 kJ/kg
Ja, mon ikke de '80' er kCal?? [Jeg synes, tallet '80' forekommer
bekendt i denne sammenhæng! :)]
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Per A. Hansen (23-02-2004)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 23-02-04 13:46 |
|
"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:c1b9da$im7$1@sunsite.dk...
> Per A. Hansen
> > Smeltevarmen for is er 80 kJ/kg
>
> Ved normalt tryk og 0°C er den nu 334 kJ/kg
Korrekt - som Hans skriver, så fik jeg angivet kcal!
Konklusionen er den samme, men enhederne skal være i orden!
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
|
|