> > >> det hele taget ændrer noget ved sagen: den dræbte kommer jo ikke
> tilbage
> > >> igen.
> > >
> > >Helt enig!
> >
> > Det er jeg ikke.
aha - det vil sige, du mener at ved at slå en morder ihjel´, kommer den
myrdede tilbage til livet?
Dødsstraf er muligvis ikke præventivt overfor
> > førstegangsmordere (det afskrækker dem ikke), men det er utroligt
> > effektivt til at undgå at folk, som allerede har vist deres manglende
> > respekt for andres liv, gentager deres udåd. Det kan de nemlig ikke
> > for de får aldrig muligheden igen.
> >
> > Og det er en meget vigtig ting at gentagelse ikke kan finde sted, for
> > i f.eks. USA begås over 86% af alle mord af folk som har gjort det
> > før. Derfor er det at betragte som sikkert at hvis man løslader en
> > morder så kommer der flere lig på bordet. Derfor skal der enten ægte
> > livsvarigt fængsel eller dødsstraf til for at undgå disse helt
> > overflødige mord, og folk kan jo flygte fra et fængsel, så jo før man
> > får aflivet morder, jo før kan man være sikker på at vedkommende ikke
> > gør det igen.
Til ovenstående vil jeg henvise til Amnesty International, der også arbejder
for at man får forbudt dødsstraf i hele verden. Jeg citerer herunder en
række af de argumenter, som du også fremfører -og bestrider derfor dine tal
om mordere, der gentager deres forbrydelser:
Dødsstraf er en grov krænkelse af FNs Menneskerettighedserklæring om, at
alle har ret til liv og er i modstrid med selve menneskerettighedsbegrebet
og opfattes som den mest grusomme, koldblodige og krænkende straf, der
findes.
1. Henrettelser virker ikke præventivt
Der er ikke belæg for påstanden om, at dødsstraf virker mere præventivt mod
forbrydelser end andre straffe (fængsel). Ingen videnskabelige undersøgelser
har til dato kunnet fastslå en nedgang i kriminaliteten eller antallet af
mord efter indførelse af dødsstraf. Omvendt har man heller ikke set en
stigning i kriminaliteten efter afskaffelse af dødsstraf.
Mange stater bruger dødsstraf som redskab til at undertrykke en politisk
opposition. Og mennesker, der modsætter sig det herskende regime, bliver
dømt til døden for deres politiske overbevisning. Men i mange tilfælde er
politiske undergrundsgrupper villige til at dø for deres sag. Så her har
truslen om dødsstraf ingen effekt.
Dertil kommer, at langt de fleste mord og forbrydelser bliver begået i
affekt, hævntørst eller panik. Mange har tillige indtaget alkohol eller
narkotika og gør sig i gerningsøjeblikket ikke store tanker om risikoen for
dødsstraf.
Canadieren Maurice Cadieux, som var dømt for at have dræbt en politimand i
Montreal, udtalte følgende: "I det øjeblik jeg gik ind på politistationen
for at dræbe, var jeg ikke et menneske. Jeg var et ladt våben. Jeg var så
fuld af had, at jeg lige så godt kunne have skudt en mand som mod væggen.
Her ville dødsstraf slet ikke have haft nogen afskrækkende virkning".
2. Gengældelse fører til brutalisering af samfund
Man kan ikke fjerne følelsen af afmagt, vrede og had hos offerets familie.
Men heller ikke en henretttelse kan genskabe liv eller mindske savnet for
familien. Tværtimod trækker henrettelsen ofte opmærksomheden væk fra ofrene
for i stedet at fokusere på den gerningsmand, der nu skal slås ihjel af
staten.
Det betyder, at den onde cirkel af vold og hævn fortsætter - og fører til en
yderligere brutalisering af samfundet. En henrettelse er jo i sig selv et
drab og kan derfor ikke overbevisende siges at være en fordømmelse af den
dødsdømtes forbrydelse.
Pauline Maitland, enke efter en dræbt politimand i Toronto, udtalte i 1976:
"Jeg har fået at vide, at manden der slog min mand ihjel, nu er blevet dømt
til døden. Jeg vil tilkendegive, at min og min mands families holdning til
dødsstraf forbliver uforandret. Vi er fuldstændig imod...Samfundet fordømmer
mord, men er parat til at acceptere mord på denne mand i juraens navn. Jeg
beder Dem om at forhindre denne anden forbrydelse, inden det er for sent. At
slå denne mand ihjel ville helt være i modstrid med både mine og min afdøde
mands moralske holdninger".
3. Dødsstraf er uigenkaldelig
Der er intet retssystem, som til dato har været i stand til et hundrede
procent entydigt og retfærdigt at fastslå alle sine dødsdømtes skyld. Det
betyder i praksis, at samtlige samfund henretter uskyldige. Men eftersom det
er de færreste lande, der tager allerede afsluttede sager op igen, bliver
det sande tal af uskyldigt dræbte aldrig kendt.
I USA ved man dog, at mere end 85 fanger siden 1973 er blevet løsladt fra
dødsgangen, efter man har bevist deres uskyld. Det har imidlertid ikke
betydet, at der ikke længere er dødsstraf i USA, som det er tilfældet i
Strobritannien, hvor opdagelsen af uskyldigt henrettede har ført til en
afskaffelse af dødsstraffen.
Dertil kommer, at man i mange lande ser et hav af vilkårlige dødsdomme og
henrettelser af mennesker. Erfaringer har vist, at dødsstraffen i praksis er
en selektiv og diskriminerende form for straf: For det første udsættes mange
fanger for en kort, uretfærdig og utilstrækkelig retssag, ofte fordi de ikke
har penge til at betale en dygtig advokat. For det andet bruges dødsstraf
over hele verden på en diskriminerende måde over for minoriteter og fattige,
idet dommen afhænger af forbryderens hudfarve, køn, alder, sociale status,
politiske overbevisning eller bopæl.
Statistikken viser, at 62% af fangerne på dødsgangen i USA siden 1972 har
været uuddannede, og at 60% var arbejdsløse i gerningsøjeblikket. En
undersøgelse af det juridiske system i Texas har vist, at tre ud af fire
dømte mordere med beskikket forsvarer dømtes til døden modsat en ud af tre,
der havde en privat forsvarer. I USA har 90% af de mænd, der siden 1930 er
blevet henrettet for voldtægt, været sorte.
Med hensyn til hvorvidt en morder vil myrde igen, når vedkommende bliver
løsladt, viser erfaringen at man meget sjældent ser en gentagelse af de
morderiske bedrifter efter prøveløsladelsen. En undersøgelse fra Michigan,
USA, over årene 1938-1972 viser, at ikke én af de 432 fanger, der var dømt
for mord og blev prøveløsladt i dén periode, begik drab igen.
4. Retssager er dyrere end livsvarigt fængsel
For det første må man stærkt opponere imod, at noget land overvejer at
henrette mennesker for at spare penge.
For det andet viser en amerikansk undersøgelse, at en gennemsnitlig
mordretssag og de første ankeprocesser koster skatteyderne 1,8 millioner
dollars. Det er mere end det dobbelte af, hvad det koster at have en person
siddende i fængsel på livstid. Lange retssager og ankeprocedurer gør en
dødsstrafsag dyr. Hertil kommer omkostningerne ved selve henrettelsen. Så
selv ud fra en økonomisk betragtning kan man ikke argumentere for, at
dødsstraf er billigere end livsvarigt fængsel."
Jeg tror at ovenstående mere end forklarer, hvorfor man ikke bør have
dødsstraf og jeg har ikke set et eneste holdbart argument for dette. Med den
holdning om at de dødsdømte ikke får mulighed for at gå ud og gentage deres
forbrydelser, vil jeg blot sige, at dødsstraf ikke virker mere præventivt
end andre former for straf. Når det ikke er tilfældet, er det forkasteligt
at man alligevel hævner sig som samfund på en borger, der har taget en
andens liv - det bringer jo ikke afdøde tilbage.
Når det altså ikke virker præventivt, så er det altså ren hævn - noget der
ikke er mulighed for i et oplyst civiliseret samfund.
Heroverfor står så risikoen for at man henretter uskyldige mennesker, sådan
som man har gjort det i USA i mange år - ligesom man i andre lande har
henrettet børn, sinker, sindssyge m.v. - konsekvensen af din tankegang må så
være, at hvis vi nu slår tyveknægte ihjel, så vil vi heller ikke have flere
tyveknægte. Den samme vej kunne vi jo gå med lommetyve, dokumentfalsknere,
politfolk, der går over stregen etc. Det er naturligvis absurd.
Dødsstraf er og bliver mord -og det gør det ikke bedre, selvom det er
staten, der udfører mordet.
http://www.amnesty-youth.dk/showpage.asp?ID=543&localref=1#s1353
Og skal vi så endnu en gang fut'e til dk.politik med den svada?
(Jeg deltager ikke i dk.politik længere, men du bør sikkert kunne finde
nogen dér, der støtter dine synspunkter og de modsatte)
--
ahw