/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Ingen tør vise Gibson-film i Frankrig
Fra : Britt Malka


Dato : 27-02-04 21:56

God fredag-aften i gruppen

Det franske ugemagasin L'Express skriver i det nummer, der udkom i
mandags den 23. februar 2004, at ingen franske distributører har
ønsket at købe Mel Gibsons film om de sidste 12 timer af Jesus liv.

Distributørerne har set filmen, der er blevet beskyldt for åbent at
anklage jøderne for at være skyld i henrettelsen af Jesus, men de har
ikke ret til at udtale sig om den, fordi Gibsons filmselskab, Icon,
har fået dem til at underskrive en tavshedserklæring.

Filmen vises i en lang række andre europæiske lande som Tyskland,
Spanien, England og Italien, hvor Eagle Pictures repræsentant, Ernesto
Grassi, citeres i L'Express for at sige: "Vi er i et katolsk land, og
jeg regner ikke med, at der bliver nogen problemer."

Der *er* jøder i Italien, men ikke mange, sandsynligvis på grund af
italienernes effektive samarbejde med Hitler under anden verdenskrig.

Frankrig er det europæiske land, hvor der befinder sig flest jøder.
Ca. 1 procent af befolkningen er jøder, hvoraf mange stammer fra
Algeriet, der tidligere var en fransk koloni. Selv om der kun er én
procent, bidrager de i høj grad til den franske kultur og velfærd.

Distributørerne er derfor ikke vilde med at blive hægtet sammen med en
film, der risikerer at skabe uro og at blive sammenkædet med
antisemitisme. Nu, hvor Frankrigs regering er gået aktivt ind i kampen
på chikanerier imod jøderne, er det ikke tidspunktet at gøre sig
bemærket i uheldig grad.

Så franskmændene må vente med at se Gibsons Jesus-splatterfilm. Måske
kommer den aldrig hertil. Der var ellers ikke meget
oversættelsesarbejde at lave. Alle film er synkroniseret til fransk,
og man skal køre langt for at se en film i "version originale" - dvs.
på originalsproget. Gibsons film er på aramæisk og latin.

Nogle kritikere har hævdet, at hvis det ikke havde været en kendt
Hollywood-skuespiller, der havde stået bag projektet, så var den højst
blevet vist for en lille skare, der i forvejen ser bizarre film.

Gibson siges at have skabt en helt ny genre: religiøse splatterfilm.

Vi så for nyligt et interview med ham angående filmen, og tydeligvis
er der et par skruer der er raslet løs i hovedet på den tidligere så
charmerende skuespiller. Druk, piller og anden misbrug har sat sit
præg på Gibson, der nu er gået i den modsatte grøft og er blevet
fanatisk katolsk, mere katolsk end paven.

Ak, ja, som alkohol og anden svaghed kan påvirke folk!

--
Britt Malka
Tilmeld dig nyhedsbrev og få gratis ebog om html - http://www.tips-og-tricks.com/ebog.html
(Svar ikke til denne e-mail-adresse. Mail slettes på serveren p.g.a. spam)

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste