/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Gud - en krigsgud ?
Fra : Live4Him


Dato : 23-04-01 23:08

Flere steder i GT ser man, både direkte og indirekte, at Gud er for krig.
Ihvertfald i de tilfælde hvor det jødiske folk skulle udrydde kana'næerne og
hvad de ellers hed, disse stammefolk. Det kan synes underligt at Gud ikke
gav Israel et ubeboet område for derved at undgå krig !

I NT har vi derimod et gudsbillede der virker imod krig - "vend din anden
kind til" og på mange måder viser Jesus os at menneskelivet, det enkelte, er
meget værd for Gud.

Hvordan forener man GT's "krigsgud" med NT's kærlige Gud ? Og hvordan i dag
med krige ? Var Gud for opration ørkenstorm der kostede mange livet, eller
var Han imod den ? Var Gud for Vietnam-krigen eller var Han imod at USA
sendte soldater til østen ? Eller Hiroshima bomben - var den en synd, eller
Guds vilje ?

Og går vi frem i apokalypsen ser man at der vil komme en stor krig igen -
Armageddon. Men har vi ikke haft krige nok ? Har menneskeheden ikke lidt nok
? Hvorfor afskaffede Gud ikke alle krige og såede fred blandt mennesker
istedet ??

jørgen.





 
 
Niels Steg (23-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 23-04-01 23:31

"Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:9c295v$c97$1@news.inet.tele.dk...

> ? Hvorfor afskaffede Gud ikke alle krige og såede fred blandt
mennesker
> istedet ??

Prøv at vende spørgsmålet en anelse, hvorfor skabte Gud os ikke som
robotter i stedet for at skabe os med en fri vilje!

en vilje vi kan bruge for eller imod Gud!

Niels



MartiN (25-04-2001)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 25-04-01 10:58

Xpost
D. 24.04.01; kl.00:30, Niels Steg skrev:

>"Prøv at vende spørgsmålet en anelse,
> hvorfor skabte Gud os ikke som robotter
> i stedet for at skabe os med en fri vilje!"
>
Var det ikke Jahves vilje, der skulle bringes brændofre helt fra den
tid, hvor familien forlod Edens Have, og langt frem i historien?
Senere lød budskabet: Ikke brændofre vil Herren -kendsbab til Gud!..
Fra de skriftkloge kom det snart kun som et spil for galleriet.

Flokmentalitet er ofte lidt af en pestilens. Thats why every creature
got a mind of its own... Men hvem kan forstille sig hvilket mas det
måtte være at holde styr på alskens folk og fæ? Endnu en grund til at
påskønne det offer, der blev fuldbragt ved påsketid.

I Guds frie natur er dét at være årvågen et spørgsmål om liv og død.
Ligeså har ethvert livstykke chancen for i sidste instans at nå det
optimale niveau for sin arts færdighed -uden at sætte sin frihed
overstyr. Hvad menneskenaturen angår synes den mig noget forhærdet.

Sand religion er et enestående fænomén... Men hvilken skikkelse han
end vælger at fremtræde i: Gud er stadig harm over menneskehedens
vankundighed -hvad så klart fremgår af hans åbenbaring. Så fatter vi
nogensinde betydnigen af Buddha's ord: "Lidelse er verdens herre.".?

XFUT: dk.livssyn
--

Mvh, Martin. -:)








Niels Steg (25-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 25-04-01 16:07

"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ae68092.7008521@News.tele.dk...

> Var det ikke Jahves vilje, der skulle bringes brændofre helt fra den
> tid, hvor familien forlod Edens Have, og langt frem i historien?
> Senere lød budskabet: Ikke brændofre vil Herren -kendsbab til Gud!..
> Fra de skriftkloge kom det snart kun som et spil for galleriet.

Jesu offer på korset gjorde alt.. men ja farisærene og de andre kloge i
Israel på Jesu tid levede efter deres egne love.


> Flokmentalitet er ofte lidt af en pestilens. Thats why every creature
> got a mind of its own... Men hvem kan forstille sig hvilket mas det
> måtte være at holde styr på alskens folk og fæ? Endnu en grund til at
> påskønne det offer, der blev fuldbragt ved påsketid.

Enig.. Jøderne har en vittighed, at for hver 2 jøder er der 3 meninger..
diskutionerne her i forummet viser, at vi har det på samme måde )

> I Guds frie natur er dét at være årvågen et spørgsmål om liv og død.
> Ligeså har ethvert livstykke chancen for i sidste instans at nå det
> optimale niveau for sin arts færdighed -uden at sætte sin frihed
> overstyr. Hvad menneskenaturen angår synes den mig noget forhærdet.

Vi er stærkest, og af Gud sat til at være herre over dyrene!

> Sand religion er et enestående fænomén... Men hvilken skikkelse han
> end vælger at fremtræde i: Gud er stadig harm over menneskehedens
> vankundighed -hvad så klart fremgår af hans åbenbaring. Så fatter vi
> nogensinde betydnigen af Buddha's ord: "Lidelse er verdens herre.".?

Hvad skal vi med Budha, vi har Jesus!


> XFUT: dk.livssyn

Når du sætter fut, så gør det også fysisk

ps, jeg har fjernet dk.livssyn fra din x-posting, da jeg ikke holder den
gruppe og ikke kan fordrage x-post.

Niels



MartiN (25-04-2001)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 25-04-01 18:59

On Wed, 25 Apr 2001 17:07:20 +0200, "Niels Steg"
<niels.steg@get2net.dk> wrote:

>"Når du sætter fut, så gør det også fysisk
>...jeg har fjernet..(klip)..da jeg ikke holder den
>gruppe og ikke kan fordrage x-post."
>

Kære Niels:

Lad os få på det rene: Jeg må hellere holde med futteriet.
Dit syn på x-post er mig ret og rimeligt... Iøvrigt var jeg *meget*
glad for dit svar! Nu skal jeg prøve at fatte mig i korthed, for mit
besøg her i gruppen var ikke startskud til en invasion.

>"Hvad skal vi med Buddha, vi har Jesus!"
>
Jeg har også læst fundatsen.

>"Vi er stærkest, og af Gud sat til at være herre over dyrene!
>
Jo, men livslang lidelse at byde sådanne små... Hvad med at
demonstrere sin styrke på behersket vis? Jeg håber, du skænker det en
tanke, som i Johs.Åb. står: "Dem, der ødelægger Jorden, skal selv
ødelægges." Og endelig betænker naturens billedbog som en evig kilde
til nøjsomme profeters brægen.



--

Mvh, Martin. -:)








Niels Steg (25-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 25-04-01 20:01

"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ae70061.16667719@News.tele.dk...

> Kære Niels:
>
> Lad os få på det rene: Jeg må hellere holde med futteriet.
> Dit syn på x-post er mig ret og rimeligt... Iøvrigt var jeg *meget*
> glad for dit svar! Nu skal jeg prøve at fatte mig i korthed, for mit
> besøg her i gruppen var ikke startskud til en invasion.



> >"Hvad skal vi med Buddha, vi har Jesus!"
> >
> Jeg har også læst fundatsen.
>
> >"Vi er stærkest, og af Gud sat til at være herre over dyrene!
> >
> Jo, men livslang lidelse at byde sådanne små... Hvad med at

Se det er straks en anden sag, men nok en diskution der hører under
politik..

Hvis forbrugerne havde lidt mere sans for ansvarlighed hos producenterne
i stedet for at kræve de billigste priser, ville megen dyremishandling
være væk.. og måske vænne de rige af med at bære små pelsdyr?

> demonstrere sin styrke på behersket vis? Jeg håber, du skænker det en
> tanke, som i Johs.Åb. står: "Dem, der ødelægger Jorden, skal selv
> ødelægges." Og endelig betænker naturens billedbog som en evig kilde
> til nøjsomme profeters brægen.

Ansvarlighed er jo nok nøgleordet her...

og ikke Åb 11, 18 som omhandler den syvende basun

Mine børn holder Marsvin, og ved at prøve selv at tage sig af dem, og at
de voksne påtaler når ungerne af uvidenhed mishandler dyrene, kan mine
børn lære denne ansvarlighed og måske derved kræve det samme af
madproducenterne når de bliver voksne..

forbrugerne er altså lige så ansvarlige som producenterne.

men diskuter dette i dk.politik da det er et alment og ikke et
kristeligt problem.

Niels





MartiN (26-04-2001)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 26-04-01 21:54

On Wed, 25 Apr 2001 21:01:13 +0200, "Niels Steg"
<niels.steg@get2net.dk> wrote:

>men diskuter dette i dk.politik da det er et alment
>og ikke et kristeligt problem.
>
Tak!

Vil du -eller kender du nogen, der vil- besvare mig flg. spørgsmål,
som jeg forgæves har søgt løsning på: Hvor mange fritages for
kristendomsundervisning i dagens Danmark?.. Evt. med angivelse af
konjunkturerne for udviklingen igennem en årrække.

Såvidt jeg er orienteret indførtes loven om denne mulighed efter en
øget indvandring af mennesker fra de muhammedanske lande i det herrens
år, som jeg har glemt... Eller synes du også, det er et ukristeligt
spørgsmål?

Jeg tør næsten ikke fremføre min utryghed ved situationen, idet
Muhammed efter min vurdering er noget nær den falskeste profet, jeg i
vor tid kan få øje på: Stråmand for kloge hoveders ønske om at overgå
de ukristelige kristne i deres polemiske politik. Men det kan vel ikke
have noget med at gøre i din gruppe...


--

Mvh, Martin. -:)










Niels Steg (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 27-04-01 00:14

"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ae87ee7.14642493@News.tele.dk...
> On Wed, 25 Apr 2001 21:01:13 +0200, "Niels Steg"
> <niels.steg@get2net.dk> wrote:
>
> >men diskuter dette i dk.politik da det er et alment
> >og ikke et kristeligt problem.
> >
> Tak!
>
> Vil du -eller kender du nogen, der vil- besvare mig flg. spørgsmål,
> som jeg forgæves har søgt løsning på: Hvor mange fritages for
> kristendomsundervisning i dagens Danmark?.. Evt. med angivelse af
> konjunkturerne for udviklingen igennem en årrække.

kender ikke tallene men..

der er ikke mange da kristendomsundervisningen i skolerne ofte er en
parodi, mange lærere bruger tiden til repetitation fra de andre fag

mht. fakta om udviklingen vil Rasmus og Christina være kompetente til at
svare )

> Såvidt jeg er orienteret indførtes loven om denne mulighed efter en
> øget indvandring af mennesker fra de muhammedanske lande i det herrens
> år, som jeg har glemt... Eller synes du også, det er et ukristeligt
> spørgsmål?

Nej, man har altid kunnet blive fritaget fra kristendomsundervisning..

> Jeg tør næsten ikke fremføre min utryghed ved situationen, idet
> Muhammed efter min vurdering er noget nær den falskeste profet, jeg i
> vor tid kan få øje på: Stråmand for kloge hoveders ønske om at overgå
> de ukristelige kristne i deres polemiske politik. Men det kan vel ikke
> have noget med at gøre i din gruppe...

Muhammed.. er død og borte, men ikke hans lære som egentlig den arabiske
lov fra det 5 århundrede, sat i religiøst regi.

Ingen grund til bekymring..

De gamle jødiske regler siger at vi skal byde de fremmede velkommen,
almindelig dansk opførsel byder os gøre det samme..

men er det ikke op til os at gøre dette på en sådan måde, at de fremmede
føler sig velkomne, og at de lærer os at kende.. ikke kun sproget, men
vores mentalitet og baggrund.

Niels



MartiN (27-04-2001)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 27-04-01 04:21

On Fri, 27 Apr 2001 01:14:10 +0200, "Niels Steg"
<niels.steg@get2net.dk> skrev

ref. pmn:
>> Hvor mange fritages for kristendomsundervisning i dagens Danmark?..
>>
til svar:
>..."der er ikke mange da kristendomsundervisningen i skolerne ofte er en
> parodi, mange lærere bruger tiden til repetitation fra de andre fag"...
>
En kende fordømmende?

> ..."man har altid kunnet blive fritaget fra kristendomsundervisning."..
>
Ja, ligesom al skolegang iøvrigt; men vel ikke specielt?

>"Muhammed.. er død og borte, men ikke hans lære som egentlig den arabiske
> lov fra det 5 århundrede, sat i religiøst regi...
> Ingen grund til bekymring...
>
Min utryghed ved situationen er ikke blot udtalt på egne vegne.
Der findes, med et hedensk (?) udtryk, vel brådne kar i alle lejre.
Og med vore dages ødiøse indvandrepolitik, som får lov at passere for
de "kristnes" blåøjetheds skyld... Læser du ikke aviser?

>..."men er det (ikke) op til os at gøre dette på en sådan måde,
> at de fremmede føler sig velkomne, og at de lærer os at kende..
> ikke kun sproget, men vores mentalitet og baggrund."
>
Jeg har tilladt mig en parantes at sætte i ovenstående sætning, som
jeg -hvis iøvrigt a begriber din holdning- anser for et signal til
eskalerende kulturforfalskning. Ja, R.U.P. vil jeg undlade at citere
her, da han er så lang ude, man må beskæmmes derved.

"anderspj" (Subj:"Kristendom & Islam") skrev:
>>> Fjols.
>>> Prøv at LÆSE i Koranen (4.157).
>>>
Jørgen "live4him" svor:
>> "Det er livsfarligt at være kristen i muslimske lande."
>>
Hvorpå du igen glatter ud...
>Kun hvis man prædiker Kristus
>

Kære Niels:
Jeg tror virkelig ikke, du følger ret godt med... Har du snakket med
kristne flygtninge fra det gamle Persien? Ja, endog sådanne folk af
arabiak afstamning klager deres nød -og siger iøvrigt: Muhammed levede
et i verdlig forstand ganske udsvævende liv.

Hvor kan det være, jeg finder din holdning ret så imødekommede og
temmelig foruroligende på samme tid?.. Hvad forstås ved udtrykket: De
små hunde? Det kræver en vis indlevelsesevne... Slægtskabet imellem
Kristus og f.eks. Buddha er dog langt mere indlysende. Ja, det skuffer
mig faktisk, at du afviser talen derom.

Erik Dalgas citerer Koranen, (samme tråd, 26.04.01):
>>..."Måtte Allah drepe dem! For de har vendt seg bort !"..
>>
Når man så tager i betragtning, at mange sindsforvirrede herskere
stadig opererer med begrebet "hellig krig.".. Ingen nævnt, ingen
glemt! Kan du bare godt li' at være i centrum?





--

Mvh, Martin. -:)

Niels Steg (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 27-04-01 08:13

"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ae8e4b1.6948543@News.tele.dk...

> til svar:
> >..."der er ikke mange da kristendomsundervisningen i skolerne ofte er
en
> > parodi, mange lærere bruger tiden til repetitation fra de andre
fag"...
> >
> En kende fordømmende?

Egentlig ikke, min kone er lærer med kristendom på linie og hun
fortæller engang imellem om de barske realiteter.

> >"Muhammed.. er død og borte, men ikke hans lære som egentlig den
arabiske
> > lov fra det 5 århundrede, sat i religiøst regi...
> > Ingen grund til bekymring...
> >
> Min utryghed ved situationen er ikke blot udtalt på egne vegne.
> Der findes, med et hedensk (?) udtryk, vel brådne kar i alle lejre.
> Og med vore dages ødiøse indvandrepolitik, som får lov at passere for
> de "kristnes" blåøjetheds skyld... Læser du ikke aviser?

Jeg er nu mere bekymret ved den meget danske "laden stå til" politik der
lader folk sidde i lejre i årevis, og pludseligt er der overskredet
nogle datoer, og så smider vi folk ud af landet uden i øvrigt at kikke
på om der er sket nogle forandringer i de menneskers civile status.. Det
er forøvrigt den samme "laden stå til" politik der lader de arbejdsløse
og socialt belastede i stikken, og pludselig en dag er der for mange, og
så laver man en lov der aktiverer alle og igen lader man dette ske uden
at kikke på den enkelte borgers nuværende situation.

denne "laden stå til" er det mest uværdige og krænkende vi kan byde
mennesker.. det er det der er det mest ukristelige i vores system og i
vor dagligdag.. Vold og voldtægter vil kunne undgås hvis vi i god tid
havde taget os af de fremmede og lært dem om vores måde at være på.

> >..."men er det (ikke) op til os at gøre dette på en sådan måde,
> > at de fremmede føler sig velkomne, og at de lærer os at kende..
> > ikke kun sproget, men vores mentalitet og baggrund."
> >
> Jeg har tilladt mig en parantes at sætte i ovenstående sætning, som
> jeg -hvis iøvrigt a begriber din holdning- anser for et signal til
> eskalerende kulturforfalskning. Ja, R.U.P. vil jeg undlade at citere
> her, da han er så lang ude, man må beskæmmes derved.

Vi skal ikke have kultudforfalskning, men oplysning.. vi behøver ikke i
Danmark at lære om alle mulige fremmede nationer (en umulig opgave), men
alle de fremmede bør lære hvad der er nødvendigt for at leve i Danmark.

> Kære Niels:
> Jeg tror virkelig ikke, du følger ret godt med... Har du snakket med
> kristne flygtninge fra det gamle Persien? Ja, endog sådanne folk af
> arabiak afstamning klager deres nød -og siger iøvrigt: Muhammed levede
> et i verdlig forstand ganske udsvævende liv.

Jow.

> Hvor kan det være, jeg finder din holdning ret så imødekommede og
> temmelig foruroligende på samme tid?.. Hvad forstås ved udtrykket: De
> små hunde? Det kræver en vis indlevelsesevne... Slægtskabet imellem
> Kristus og f.eks. Buddha er dog langt mere indlysende. Ja, det skuffer
> mig faktisk, at du afviser talen derom.

Om de små hunde læs evt. Matt 15, 21-28


Om Troen på Kristus som giver evigt samfund med Ham og Buddha der
fortæller
om evige forbandelser ved at blive født igen og igen indtil man
undslipper denne forbandelse i den store intethed er der ingen
forbindelse og ingen slægtsskab.

> Erik Dalgas citerer Koranen, (samme tråd, 26.04.01):
> >>..."Måtte Allah drepe dem! For de har vendt seg bort !"..
> >>
> Når man så tager i betragtning, at mange sindsforvirrede herskere
> stadig opererer med begrebet "hellig krig.".. Ingen nævnt, ingen
> glemt! Kan du bare godt li' at være i centrum?

??

Niels





Peter B. Juul (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 27-04-01 10:13

"Niels Steg" <niels.steg@get2net.dk> writes:

> Egentlig ikke, min kone er lærer med kristendom på linie og hun
> fortæller engang imellem om de barske realiteter.

Jeg må have været umanerligt, usædvanligt heldig, så.

Jeg havde en lærer op til midten af fjerde klassetrin, som brugte
faget som "religion" og ikke specielt "kristendom", så da hun havde
været de væsentligste fortællinger i Bibelen igennem et par gange,
havde forklaret os om nadver og vi havde besøgt en kirke, gik hun i
gang med at gennemgå den nordiske mytologi. Noget, som jeg i øvrigt
finder uhyre relevant for at forstå vores kulturelle baggrund - ganske
som kristendommen. Det er heller ingen skade til at lære lidt om den
græske mytologi, da vi har mange sproglige udtryk, der stammer derfra
og en generel forståelse af forskellige mytologier gør en bedre til at
drage paralleller. Hun var ikke selv troende (hvilket hun fortalte, da
hun blev spurgt direkte.), men gav en god undervisning.

Så skiftede jeg skole, og resten af fjerde klassetrin havde jeg
gedigen kristendomsundervisning med en lærer, som sikkert forbrød sig
med en masse love ved at bede Fadervor med os hveranden gang.

I femte og halvdelen af sjette var det førstelæreren, som også var
kordegn, der underviste os, så det var kristendom, kirkeforståelse og
salme-analyse.

Skoleskift igen, og resten af sjette klasse var noget fnidder. En
lærer uden pædagogiske evner, der fortvivlet forsøgte at undervise en
flok respektløse, kortspillende unger om nogle ting, som sikkert havde
en eller anden relevans, men jeg husker kun, at det drejede sig om
købmænd i middelalderen. Men hun prøvede.

Syvende klasse var konfirmationsforberedelsen, som jo var relevant
nok, og ottende og niende var religion, ikke kristendom. Og i øvrigt
også god, informativ undervisning om de "nyankomne" religioner som
Islam og Scientology.

3.G's religionsundrevisning har jeg heller ikke noget at udsætte på.

Jeg har altså været omkring seks forskellige lærere, i Esbjerg,
Midtjylland og Greve, og alle gjorde de deres bedste for at give
undervisning indenfor emnet, og jeg er endda af en generation, hvor
det var på mode ikke at døbe ungerne.

> Vi skal ikke have kultudforfalskning, men oplysning.. vi behøver ikke i
> Danmark at lære om alle mulige fremmede nationer (en umulig opgave)

Selvfølgelig behøver vi det. Men vi er nødt til at gruppere dem,
ellers bliver det uoverkommeligt. Primær religion er ofte en god
faktor at sortere efter, da det er noget af det, der har formet
landene meget gennem de sidste århundreder.

> men
> alle de fremmede bør lære hvad der er nødvendigt for at leve i Danmark.

Det giver sig selv. Det er også kun et fåtal, der er uenige.

--
Peter B. Juul, o.-.o "At Smørrebrød er ikke Mad,
The RockBear. ((^)) Og Kierlighed er ikke Had,
I speak only 0}._.{0 Det er for Tiden hvad jeg veed
for myself. O/ \O Om Smørrebrød og Kierlighed." - J.H. Wessel.

Niels Steg (28-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 28-04-01 13:28

"Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m3ae52puy8.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...


> Selvfølgelig behøver vi det. Men vi er nødt til at gruppere dem,
> ellers bliver det uoverkommeligt. Primær religion er ofte en god
> faktor at sortere efter, da det er noget af det, der har formet
> landene meget gennem de sidste århundreder.

Hvorfor skal vi absolut putte dem i små kasser, noget vi danskere er
gode til at gøre ved andre, men ikke kan fordrage at andre gør ved os.

der er ingen af de fremmede der er ens.. ved at give dem en fair chance
gennem undervisning i dansk samt lidt samfundsfag o.a. kan vi få så
megen glæde og nytte af deres individuelle måde at være på.

>
> > men
> > alle de fremmede bør lære hvad der er nødvendigt for at leve i
Danmark.
>
> Det giver sig selv. Det er også kun et fåtal, der er uenige.

Og dog er det et kritikpunkt som er oppe og vende i medierne konstant!

Niels



Rasmus Underbjerg Pi~ (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 27-04-01 14:13

"Niels Steg" <niels.steg@get2net.dk> mælte sligt:
>"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev:

>Egentlig ikke, min kone er lærer med kristendom på linie og hun
>fortæller engang imellem om de barske realiteter.

Jeg må nærmest tilslutte mig Niels her. Vores kristendomsundervisning i
8. og 9. klasse var inddraget til danskundervisning, de tidligere
klassetrin var den en lidt speget blanding af bibelfortællinger, Kim
Larsen-sange og lysbilleder fra lærerens tur til Israel.

>>>"Muhammed.. er død og borte, men ikke hans lære som egentlig den
>>>arabiske lov fra det 5 århundrede, sat i religiøst regi...

Egentlig adskiller Muhammads forkyndelse sig væsentligt fra den arabiske
lov i det femte århundrede. Eller nærmere - i det femte århundredes
Arabien var der udbredt lovløshed og det var en beduin- og
stammementalitet, der styrede samfundet med voldsomme blodfejder,
"udskejelser" og overgreb til følge. Muhammads religiøse lære fordømte
dette, formanede folk til afholdenhed, besindighed og fred gennem
nidkærhed for Allah i stedet for evig indbyrdes krig.

>>Ja, R.U.P. vil jeg undlade at citere her, da han er så lang ude, man må
>>beskæmmes derved.

Jeg undrer mig over, at du ser dig nødsaget til ligefrem at *undlade* at
citere mig eftersom der ikke i udgangspunktet synes at være noget oplæg
til at jeg skulle være citeret, men endda mere undrer det mig, hvad det
er, du sådan beskæmmes ved? Hvis du mener, at jeg udtaler mig
fejlagtigt, da ville det være bedre om du påpegede det fejlagtige, så
det kunne blive afklaret, i stedet for blot at "beskæmmes".

>vi behøver ikke i Danmark at lære om alle mulige fremmede nationer (en
>umulig opgave)

Virkelig?? Damn.... så var det ikke religionsvidenskab, jeg skulle have
valgt at studere. Hvor skal jeg nu få arbejde.....

>Om Troen på Kristus som giver evigt samfund med Ham og Buddha der
>fortæller om evige forbandelser [...] der [er] ingen
>forbindelse og ingen slægtsskab.

Nej, evig forbandelse har man selvsagt aldrig hørt om indenfor
kristendom.

--
Rasmus Underbjerg Pinnerup
.... der mener, at det - særligt i denne tid, hvor vi har en stigende
befolkningsdel, der bekender sig til andre religioner end kristendom -
er nødvendigt for gensidig forståelse, at vi lærer om de andres tro.

Niels Steg (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 27-04-01 14:55

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:b9rietsiuk0t3eglmn49rt8600trvlgl9b@4ax.com...

> Jeg må nærmest tilslutte mig Niels her. Vores kristendomsundervisning
i
> 8. og 9. klasse var inddraget til danskundervisning, de tidligere
> klassetrin var den en lidt speget blanding af bibelfortællinger, Kim
> Larsen-sange og lysbilleder fra lærerens tur til Israel.

Takker, jeg var lige ved at føle mig på dyb grund )

> >>>"Muhammed.. er død og borte, men ikke hans lære som egentlig den
> >>>arabiske lov fra det 5 århundrede, sat i religiøst regi...
>
> Egentlig adskiller Muhammads forkyndelse sig væsentligt fra den
arabiske
> lov i det femte århundrede. Eller nærmere - i det femte århundredes
> Arabien var der udbredt lovløshed og det var en beduin- og
> stammementalitet, der styrede samfundet med voldsomme blodfejder,
> "udskejelser" og overgreb til følge. Muhammads religiøse lære fordømte
> dette, formanede folk til afholdenhed, besindighed og fred gennem
> nidkærhed for Allah i stedet for evig indbyrdes krig.

Og de har siden ligget i krig med alle omkring dem og indbyrdes.

Golfkrigen startede sådan..

> >vi behøver ikke i Danmark at lære om alle mulige fremmede nationer
(en
> >umulig opgave)
>
> Virkelig?? Damn.... så var det ikke religionsvidenskab, jeg skulle
have
> valgt at studere. Hvor skal jeg nu få arbejde.....

Fortsæt du bare, men prøv at opsumere al den viden og lær det videre til
alle danskere og tilflyttere!

eller rettere, lav et ultrakort resumes og se hvor mange af dine
forældres naboer der er intereseret i at lære resten!
(mest for at komme væk fra universitetsmiljøet)

> >Om Troen på Kristus som giver evigt samfund med Ham og Buddha der
> >fortæller om evige forbandelser [...] der [er] ingen
> >forbindelse og ingen slægtsskab.
>
> Nej, evig forbandelse har man selvsagt aldrig hørt om indenfor
> kristendom.

jo da.. men indenfor kristendommen er det et alternativ.. det er det
ikke indenfor budhismen

Niels



Rasmus Underbjerg Pi~ (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 27-04-01 22:53

"Niels Steg" <niels.steg@get2net.dk> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev:

>Og de har siden ligget i krig med alle omkring dem og indbyrdes.

Forkert.

>Fortsæt du bare, men prøv at opsumere al den viden og lær det videre til
>alle danskere og tilflyttere!

Det er umuligt.

>eller rettere, lav et ultrakort resumes og se hvor mange af dine
>forældres naboer der er intereseret i at lære resten!

Det er de ikke. De er heller ikke interesserede i at lære om kristendom,
matematik, geografi eller i det hele taget nogle af de ting,
folkeskoleeleverne skal slæbes igennem. Det betyder ikke, at det ikke
ville gavne dem (og Danmark) at de kendte noget til de ting.

>(mest for at komme væk fra universitetsmiljøet)

For at komme ind i mine-forældres-naboer-miljøet? Hvorfor?

>jo da.. men indenfor kristendommen er det et alternativ.. det er det
>ikke indenfor budhismen

Selvsagt er det det. Tag en given person i de 99% af menneskehedens
historie, der ligger før år 100 på et hvilket som helst sted i verden
pånær Israel. Han kender ikke Gud og vil ifølge vanlig fundamentalistisk
kristendom dermed være evig fordømt. Ifølge buddhisme vil han derimod
afhængig af sin opførsel genfødes i et nyt liv, hvor han får en ny
chance og endnu en chance osv. indtil han finder forløsningen. Ifølge
denne konservative kristendom vil langt hoveddelen af verdens befolkning
ende med at gå fortabt, en tilværelse i evige pinsler, hvorimod ifølge
buddhismen alle vil ende med at blive udfriet, at opnå nirvana.

Venlig hilsen,


--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hobbes@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=

Niels Steg (28-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 28-04-01 01:28

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:e4qjet4rgse1tvlk1l56lsga9irh3e85s0@4ax.com...

> >Fortsæt du bare, men prøv at opsumere al den viden og lær det videre
til
> >alle danskere og tilflyttere!
>
> Det er umuligt.

Det var det jeg mente )

> >eller rettere, lav et ultrakort resumes og se hvor mange af dine
> >forældres naboer der er intereseret i at lære resten!
>
> Det er de ikke. De er heller ikke interesserede i at lære om
kristendom,
> matematik, geografi eller i det hele taget nogle af de ting,
> folkeskoleeleverne skal slæbes igennem. Det betyder ikke, at det ikke
> ville gavne dem (og Danmark) at de kendte noget til de ting.
>
> >(mest for at komme væk fra universitetsmiljøet)
>
> For at komme ind i mine-forældres-naboer-miljøet? Hvorfor?

For med et konkret eksempel at vise hvor tåbelig den tanke er at vi
"indfødte" skal kunne lære om ALLE tilflytterne.. vi kan som folk kun
tilegne os nogle overordnede betraktninger der i medierne bliver lavet
til et problem.. derimod vil det være nemmere at lære tilflytterne om
os!

> >jo da.. men indenfor kristendommen er det et alternativ.. det er det
> >ikke indenfor budhismen
>
> Selvsagt er det det. Tag en given person i de 99% af menneskehedens
> historie, der ligger før år 100 på et hvilket som helst sted i verden
> pånær Israel. Han kender ikke Gud og vil ifølge vanlig
fundamentalistisk
> kristendom dermed være evig fordømt. Ifølge buddhisme vil han derimod
> afhængig af sin opførsel genfødes i et nyt liv, hvor han får en ny
> chance og endnu en chance osv. indtil han finder forløsningen. Ifølge
> denne konservative kristendom vil langt hoveddelen af verdens
befolkning
> ende med at gå fortabt, en tilværelse i evige pinsler, hvorimod ifølge
> buddhismen alle vil ende med at blive udfriet, at opnå nirvana.

Jow, men hvis han glemte at han kvajede sig i sin ungdom bliver han
genfødt som noget lavere end det han forventede.


Niels



Rasmus Underbjerg Pi~ (28-04-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 28-04-01 08:04

"Niels Steg" <niels.steg@get2net.dk> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev:

>For med et konkret eksempel at vise hvor tåbelig den tanke er at vi
>"indfødte" skal kunne lære om ALLE tilflytterne..

Nu skrev du godt nok "lære om alle mulige fremmede nationer", men jeg
troede ikke, du rent faktisk mente *alle* fremmede nationer - det
betyder det udtryk jo trods alt som regel ikke ;)

Selvfølgelig kan vi ikke lære om alle tilflytterne. Det ville være et
sisyfosarbejde at forsøge det. Hvad jeg mener er, at børn i skolen bør
lære om forskellige kulturer. Hovedvægten lagt på den danske kultur og
på den kristne religion, selvsagt, men man bør i skolen også lære f.eks.
om islam og mellemøstlig kultur, da det er så afgørende for vort
samfund, at man kommer til en større forståelse af hinanden. På dén måde
kan børnene - såvel dem af dansk som dem af udenlandsk herkomst - få
øjnene op for de væsentlige forskelle i omgangsformer, sociale regler,
god opførsel osv. som der er på de forskellige kultursfærer. Desuden er
jeg af den overbevisning, at det nærmest er nytteløst at lære en masse
om én kultur/religion, hvis man ikke kender til andre, man kan
sammenligne den med. Som en af religionsvidenskabens fædre sagde: "He
who knows one, knows none."

>derimod vil det være nemmere at lære tilflytterne om os!

Det er der vist heller ingen, der stiller spørgsmål ved, at de skal.

>Jow, men hvis han glemte at han kvajede sig i sin ungdom bliver han
>genfødt som noget lavere end det han forventede.

Øh....?

Venlig hilsen,


--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hobbes@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=

Niels Steg (28-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 28-04-01 13:47

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:d3qketk9lc97ul9qfd7ghgeoupl4680neu@4ax.com...

> >For med et konkret eksempel at vise hvor tåbelig den tanke er at vi
> >"indfødte" skal kunne lære om ALLE tilflytterne..
>
> Nu skrev du godt nok "lære om alle mulige fremmede nationer", men jeg
> troede ikke, du rent faktisk mente *alle* fremmede nationer - det
> betyder det udtryk jo trods alt som regel ikke ;)



> Selvfølgelig kan vi ikke lære om alle tilflytterne. Det ville være et
> sisyfosarbejde at forsøge det. Hvad jeg mener er, at børn i skolen bør
> lære om forskellige kulturer. Hovedvægten lagt på den danske kultur og
> på den kristne religion, selvsagt, men man bør i skolen også lære
f.eks.
> om islam og mellemøstlig kultur, da det er så afgørende for vort
> samfund, at man kommer til en større forståelse af hinanden. På dén
måde
> kan børnene - såvel dem af dansk som dem af udenlandsk herkomst - få
> øjnene op for de væsentlige forskelle i omgangsformer, sociale regler,
> god opførsel osv. som der er på de forskellige kultursfærer. Desuden
er
> jeg af den overbevisning, at det nærmest er nytteløst at lære en masse
> om én kultur/religion, hvis man ikke kender til andre, man kan
> sammenligne den med. Som en af religionsvidenskabens fædre sagde: "He
> who knows one, knows none."

Tjaa, jeg lærte at alle afrikanere bor i lerhytter og at alle eskimoere
bor i iglo!

Jeg læte ikke at der er stor forskel på arabere og andre afrikanere, jeg
lærte ikke om normader, heller ikke meget om boerne i Sydafrika eller om
at danskerne havde slaver på de Dansk Vestindiske Øer, kun at vi mistede
øerne.. Jeg lærte at danskerne engang var et stort folk med mange
besiddelser rundt om, men jeg lærte ikke at de besiddelser kom fordi vi
røvede og plyndrede dem vi tog landene fra.. der er så mange ting vi
ikke lærte, og de overordnede billeder af vores fortid er så
glorifiserede at vi dårligt kan genkende os selv... Hvordan skal et
overordnet billede af alle de kulturer vi får besøg af kunne give os et
billede af de mennesker der jo lige som os er så forskellige...

Hvordan vi ser på vore medmennesker afhænger jo at det tillærte billede
vi har af dem.. Hvor meget ved vi om krigen der opløste Jugoslavien,
hvor meget ved vi om de udrensninger der skete og stadig sker.. alle de
forfærdelige ting den ene minoritet gør ved den anden, børn bliver slået
ihjel medens forældrene ser på det, mænd bliver slået ihjel efter de har
set at deres koner blev voldtaget.. hvis vi hører lidt mere om hvad der
sker, ville vi så være mere modtagelige til at tage imod de flygtninge,
eller vil vi tænke ved os selv.. "de har set det ske, de har mærket det
på deres egen krop, de har sikkert gjort det ved andre, mon de vil gøre
det samme ved os!"

Vi får kun halve historier Rasmus, det kan ikke være anderledes, men
skal det hindre os i tage imod flygtninge når de kommer og banker på
vores dør?

Eller skal vi gøre som Jesus bad os om:

Matt 25,35
For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I
gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,


> >derimod vil det være nemmere at lære tilflytterne om os!
>
> Det er der vist heller ingen, der stiller spørgsmål ved, at de skal.
>
> >Jow, men hvis han glemte at han kvajede sig i sin ungdom bliver han
> >genfødt som noget lavere end det han forventede.
>
> Øh....?

Nemlig

Niels



MartiN (28-04-2001)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 28-04-01 04:01

On Fri, 27 Apr 2001 09:13:28 +0200, "Niels Steg"
niels.steg@get2net.dk> wrote:

>"Om de små hunde, læs evt. Matt. 15, 21-28."
>
Jeg har fulgt din opfordring -og skal dertil sige, det er eet af de
steder i teksten, jeg mindes med fryd. Forstår jeg det ret er der
nemlig tale om en situation, hvor Jesus krystalklart gør op med
illusionen om, at menigheden (& samfundet, red.) kan bære den
kritikløse tagen til nåde, som verdslige myndigheder befatter sig
med... Hvorvidt det har nogen relevans til en autoriseret udlægning er
mig næppe særliggørende.

Iøvrigt er det mig en glæde at kunne konstatere, min anelse af en
formynderisk holdning fra din side har fortonet sig lidt. Dels på
grund af den stoiske ro, hvormed min 'fornærmelse' blev afværget -og
dels, da jeg nu har erfaring for, at man her i gruppen ikke lader sig
spise af med unuancerede betragtninger... Med fare for atter at jokke
på stregen vil jeg blot hævde, at formynderi byder mig ligeså meget
imod, som fritænkeri kan tænkes at være dig tilovers.

Nu på foranledning af denne kommentar fra Rasmus (d.27.04, kl.15.12):

>"Jeg undrer mig over, at du ser dig nødsaget til ligefrem at *undlade* at citere mig
>eftersom der ikke i udgangspunktet synes at være noget oplæg til at jeg skulle være
>citeret,"..
>
Jeg kan godt se rimeligheden i din tilkendegivelse... For min
bemærkning var vel dét, man kalder en halvkvædet vise. Sagen er nok så
enkel, at jeg jo havde været inde og
hente materiale fra en diskussion, som du havde sat igang. Blot valgte
jeg at holde mig til denne tråd -af grunde, som får henstå i det
underordnede... Og til spørgsmålet:

>..."men endda mere undrer det mig, hvad det er, du sådan beskæmmes ved?"
>
Ja, dét er til gengæld en længere historie. Dog bilder jeg mig ikke
ind at kunne bibringe din sagkyndighed noget bedre råd end som følger:
Fri os for demagogiens herrer
og mestre! Islam er efter mit skøn en udspekuleret kombination af
gammeltestamentlig nidkærhed som fangstkrog med misundelsens brød til
madding. Hvad snøren angår kan medgives østlig mystifikation... Jeg
tror ikke, vi har det store udbytte af at gå mere i detaljer hermed
end allerede sket; så lad blade hen til et andet indlæg i denne tråd,
skrevet af Peter (d.27.04, kl.11.12):

>..."gik hun i gang med at gennemgå den nordiske mytologi. Noget, som jeg i øvrigt
>finder uhyre relevant for at forstå vores kulturelle baggrund -ganske som."..
>
Myten om Odin-skikkelsen anser jeg for interessant som et bidrag til
indsigt i det krigeriske aspekt af Guds væsen. Dog betragter jeg
(heller) ikke kortlægningen af vor kulturelle baggrund som
hovedformålet med studier af sådan art; hvilket bringer mig videre til
det springende punkt i min ankesag... Citat, Niels (d.27.04,
kl.09.13):

>..."og Buddha, der fortæller om evige forbandelser ved at blive født igen og igen
>indtil man undslipper denne forbandelse i den store intethed"...
>
Vi kan ikke på nogen måde ændre de vilkår, som Gud fastholder. Måske
kan vi forsone os med hans vilje. Men lad os for Guds skyld bevare
fatningen: For mig at se drejer det sig om at udlede essensen, være i
stand til at yde budskabet den ret, der tilkommer det -og hverken lade
navn eller form stjæle billedet... Men for os, der har andre hverv at
passe, kan timerne blive lidt vel små. Så tak for denne gang!
--

Mvh, Martin. -:)

Stefan Bruhn (27-04-2001)
Kommentar
Fra : Stefan Bruhn


Dato : 27-04-01 10:13

On Fri, 27 Apr 2001 03:20:32 GMT, paw@hotmail.com (MartiN) wrote:

>>..."der er ikke mange da kristendomsundervisningen i skolerne ofte er en
>> parodi, mange lærere bruger tiden til repetitation fra de andre fag"...
>>
>En kende fordømmende?

Jeg kan ikke sige hvorvidt det gælder for alle skoler, eller bare mange,
men det er mit indtryk.

Jeg har gået på 3 folkeskoler i mit liv.

Skole1 til og med 4 klasse var der kristendom
Skole2 til og med 7 klasse var der dansk repetition i kristendomstimen
Skole3 til og med 9 klasse -||-

--
Mvh. Stefan
Website: http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
"A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"

anderspj (24-04-2001)
Kommentar
Fra : anderspj


Dato : 24-04-01 14:37

Live4Him <au_536@lite.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9c295v$c97$1@news.inet.tele.dk...
> Flere steder i GT ser man, både direkte og indirekte, at Gud er for krig.
> Ihvertfald i de tilfælde hvor det jødiske folk skulle udrydde kana'næerne
og
> hvad de ellers hed, disse stammefolk. Det kan synes underligt at Gud ikke
> gav Israel et ubeboet område for derved at undgå krig !
>
> I NT har vi derimod et gudsbillede der virker imod krig - "vend din anden
> kind til" og på mange måder viser Jesus os at menneskelivet, det enkelte,
er
> meget værd for Gud.
>
> Hvordan forener man GT's "krigsgud" med NT's kærlige Gud ? Og hvordan i
dag
> med krige ? Var Gud for opration ørkenstorm der kostede mange livet, eller
> var Han imod den ? Var Gud for Vietnam-krigen eller var Han imod at USA
> sendte soldater til østen ? Eller Hiroshima bomben - var den en synd,
eller
> Guds vilje ?
>
> Og går vi frem i apokalypsen ser man at der vil komme en stor krig igen -
> Armageddon. Men har vi ikke haft krige nok ? Har menneskeheden ikke lidt
nok
> ? Hvorfor afskaffede Gud ikke alle krige og såede fred blandt mennesker
> istedet ??
>
> jørgen.

Det er et af de helt store spørgsmål, det her.

Man må desværre konstatere at der i Kristendommen trods Jesu egen erklærede
pacifisme, længe har været en opfattelse af en krigerisk Jesus ud fra
Åbenbaringens kap 19, hvor Han skildres som en blodtilsølet kriger med
sværd. Dog kan man stille spørgsmålet om sværdet i virkeligheden er hans
tunge og at det derfor er med Ordet, han kæmper?

Ud fra samme åbenbaring har utallige kristne gennem tiden kæmpet i den tro,
at den aktuelle krig var Armageddon og at de var på "den gode side".

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Niels Steg (24-04-2001)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 24-04-01 17:11

"anderspj" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9c3vds$9ch$1@news.inet.tele.dk...


> Man må desværre konstatere at der i Kristendommen trods Jesu egen
erklærede
> pacifisme, længe har været en opfattelse af en krigerisk Jesus ud fra
> Åbenbaringens kap 19, hvor Han skildres som en blodtilsølet kriger med
> sværd. Dog kan man stille spørgsmålet om sværdet i virkeligheden er
hans
> tunge og at det derfor er med Ordet, han kæmper?

Det kan sagtens være Hans tunge .. læs evt. Joh 1


> Ud fra samme åbenbaring har utallige kristne gennem tiden kæmpet i den
tro,
> at den aktuelle krig var Armageddon og at de var på "den gode side".

Næe det tror jeg såmænd ikke de har...






MartiN (24-04-2001)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 24-04-01 17:30

Xpost
Jørgen "Live4Him" skrev:
(d.24.04.01 00:07)

>"Flere steder i GT ser man, både direkte og indirekte,
> at Gud er for krig."
>
Meget kan der siges om jøderne -men ikke, at de har fattet budskabet:
Dåre kan vie sit Værk til Gud, men ikke vente på Herrens Bud.
Og hvad er så egentlig definitionen på begrebet, en dåre?
I ordforklaringen til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen
betyder det simpelthen: Gudsfornægter.

Du har i anden forbindelse gjort opmærksom på, at mit indlæg var
off-topic i denne gruppe. Det er også i orden. Jeg befinder mig nok
bedst i et forum, hvor grænserne trækkes mindre skarpt op. For hvem
skal tage sig af 'de kulrede,' hvis ikke 'de kloge' vil røre derved
med en tang af ild?

Jeg skal heller ikke overrende 'jer' med hedenske slagord. Men et
sådant rykind, som Andreas Falck præsterede i dk.livssyn gik heller
ikke stille af sig. Efter min mening kan andre synsvinkler med fordel
anlægges på selvsamme sag, hvad kun giver et mere nuanceret billede af
situationen... Og med hensyn til resterende spørgsmål:

>"Hvorfor afskaffede Gud ikke alle krige og såede fred
> blandt mennesker istedet?"
>
Det ville være synd at sige, du stod alene med sådanne overvejelser.
I Forvandlingernes Bog står der: Herren kæmper i det skabendes tegn!
Nu skal jeg ikke levere nogen let forklaring og falske forhåbninger.
Det er vel i denne verden op til hver enkelt at realisere sandheden?

En billedlig Fremstilling af Den indre Dialog imellem lavt- og
højtstående Kræfter (Drift og Bevidsthed) findes udtrykt i Myten om
Egernet, der farer op og ned ad Asken (Verdenstræet) med Eder og
Forbandelser imellem Slangen ved Roden og Ørnen i Kronen... (Ifølge
Løgstrup lader mytologien dét ske udenfor, som indeni foregår.)

Odin skulle -hvad grovheder angår- have sagt (Den højes Tale):
"Eet véd jeg, som aldrig får Ende: Dom over død Mands Dåd."
Onde tunger har vel spredt rygter om hans drikfældighed. Ihvertfald
synes det blodbroderskab, han i et svagt øjeblik indgik med Loke, at
være den farligste blanding, som tænkes kan....

Hvad hertil kommer, hvis jeg /må/ citere den oldnordiske mytologi,
Vølvens drømmesyn: "Gyldenkam blandt Aser gol, vakte Hirden hos
Hærskarers Herre. Der galer end i Jordens Krater sodrød Hane i Sal hos
Hel.".. "En Anden gav Hærfader Halsguld og Ring: Så vidt hun skuede,
Verdener alle."..
"Krum saa hun lænket i Kedellunden lumske Loke, Løgns Fader, led at
skue.".. "Tunge Strømme grusomt slide; Mænd sammensvorne og Mordulve,
hvor Nidhug (bevinget, skældækket Øgle) ved Næring af Ligdynger tog.".


Hvad siden skulle ske gav hun også bud på. Men et spørgsmål som det,
du ovenfor stiller, har alle dage været den trossag. Ifølge jødedommen
sagde Jahve: "Der blive Lys!" Og ifølge kristendommen sagde Jesus:
"Jeg er verdens lys!" Men det ku' de øgleunger vel ikke fatte...

Nu blot en lille dram af Seerskens til, og så på den igen:
"Sal saa hun knejse, lys som Solen; gyldent Skiffer, Gimles Tag: Dér
vil skyldfri Skarer mødes og i lys Lykke forevigt bo."


XFUT: dk.livssyn
--

Mvh, Martin. -:)








Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste