---

Hej NG

På dagens manuduktionsundervisning, havde vi et lille eksempel, som jeg
gerne lige vil have jeres opfattelse af.
(Jeg vil gengive casen i stærkt forkortet udgave, men med relevante
oplysninger)

Et firma A afgiver en ordre til firma B, på nogle varer, som de skal bruge
til at fremstille nogle andre varer, som de så skal sælge til Østeuropa.

Der indgås en aftale, og det vedtages, at betalingen skal ske ved
leveringen, som B's egne folk vil stå for på A's adresse.

Da en af B ansat chauffør ankommer med varerne på A's adresse, får han at
vide, at ham der kan tegne firmaet desværre ikke er tilstede lige nu,
hvorfor betalingen ikke kan finde sted. Den ansatte tager derfor hjem uden
hverken penge eller vare. Da han kommer hjem til fabrikken, fortæller han
chefen/ejeren hvad der er sket, og denne ringer straks til Firmaet A, og
fortæller dem man forventer omgående betaling. I løbet af de næste dage
rykkes der hyppigt for betalingen, men den kommer ikke. I stedet modtager
Firmaet B en meddelelse om, at Firmaet A nu er under konkurs, og boet har
inddraget varerne i aktivmassen.

Tidslinie: 14/10 - konkursbegæring - 21/10 begæring forkyndt for Firmaet A -
24/10 - Firmaet A bestiller varerne - 27/10 Vare leveres hos Firmaet A -
12/11 Firmaet A erklæres konkurs - 14/11 Firmaet B modtager brev fra
konkursboet.

Det anses som givet at der er taget et kontantforbehold.

Diskussion:

- Kan firmaet B forlange varerne udleveret fra konkursboet, under
henvisning til at de er overgivet ved en fejl?
- Ville svaret have været et andet, såfremt det var en 3. mand (Ansat af
transportfirmaet C) der havde leveret varerne på adressen?


PFT

-dev

---

Devilicious wrote:


[klip]

> - Kan firmaet B forlange varerne udleveret fra konkursboet, under
> henvisning til at de er overgivet ved en fejl?

Der er utvivlsomt sket overgivelse, der som udgangspunkt afskærer
ophævelse, medmindre der er taget forbehold. Også den fejlagtige
overgivelse er overgivelse i KBL § 28's forstand.
Firmaet B kan gøre gældende, at kontantforbeholdet stadig er virksomt.
Hvorvidt det er det er en konkret vurdering, men se UfR 1975.676 ØL,
hvor tidsrummet mellem overgivelse og afhentning var 19 dage, hvilket
blev accepteret. Dommen er dog næppe udtryk for en almindeligt gældende
tolerancefrist, jf. købeloven med kommentarer, s. 575.

[klip]

> - Ville svaret have været et andet, såfremt det var en 3. mand (Ansat af
> transportfirmaet C) der havde leveret varerne på adressen?

Nej

---

On 2004-01-17, Rune Wold <none@none.dk> wrote:
> Devilicious wrote:
>
>
> [klip]
>
>> - Kan firmaet B forlange varerne udleveret fra konkursboet, under
>> henvisning til at de er overgivet ved en fejl?
>
> Der er utvivlsomt sket overgivelse, der som udgangspunkt afskærer
> ophævelse, medmindre der er taget forbehold. Også den fejlagtige
> overgivelse er overgivelse i KBL § 28's forstand.

Konkurslovens $1, stk 1, pkt 1 sætter fristdagen til den dag skifteretten
modtog begæring af konkurs. Denne dato ligger forud for bestilling
og leverance af varen.

Da der efter fristdagen alene er boet der kan indtræde i dispositioner,
så kan det ikke være den konkursramte virksomhed der har indtrådt.

> Firmaet B kan gøre gældende, at kontantforbeholdet stadig er virksomt.
> Hvorvidt det er det er en konkret vurdering, men se UfR 1975.676 ØL,
> hvor tidsrummet mellem overgivelse og afhentning var 19 dage, hvilket
> blev accepteret. Dommen er dog næppe udtryk for en almindeligt gældende
> tolerancefrist, jf. købeloven med kommentarer, s. 575.
>
> [klip]
>
>> - Ville svaret have været et andet, såfremt det var en 3. mand (Ansat af
>> transportfirmaet C) der havde leveret varerne på adressen?
>
> Nej

Enig. Men jeg vil bruge konkursloven og sige at det hele sker efter
fristdagen, og at der er tale om svig fra købers side, og dermed kan
varen hentes, medmindre boet ønsker at betale fuldt ud for varen.

---

"Povl H. Pedersen" <nospam@home.terminal.dk> wrote in message
news:slrnc0n2dm.8t1.nospam@via-epia.home.terminal.dk...

> Konkurslovens $1, stk 1, pkt 1 sætter fristdagen til den dag skifteretten
> modtog begæring af konkurs. Denne dato ligger forud for bestilling
> og leverance af varen.
>
> Da der efter fristdagen alene er boet der kan indtræde i dispositioner,
> så kan det ikke være den konkursramte virksomhed der har indtrådt.
Hov! Det er vist lige hurtigt nok. Skyldneren mister først rådigheden ved
afsigelse af konkursdekretet jf. §29 og er overfor trediemand i god tro
legitimeret til at råde indtil udløbet af det døgn, hvor konkursen er
bekendtgjort i Statstidende.

Mvh.
Jacob

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:40094ae3$0$24830$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Der er utvivlsomt sket overgivelse, der som udgangspunkt afskærer
> ophævelse, medmindre der er taget forbehold. Også den fejlagtige
> overgivelse er overgivelse i KBL § 28's forstand.
> Firmaet B kan gøre gældende, at kontantforbeholdet stadig er virksomt.
> Hvorvidt det er det er en konkret vurdering, men se UfR 1975.676 ØL,
> hvor tidsrummet mellem overgivelse og afhentning var 19 dage, hvilket
> blev accepteret. Dommen er dog næppe udtryk for en almindeligt gældende
> tolerancefrist, jf. købeloven med kommentarer, s. 575.


Jeg takker for svaret, Rune. Dit svar ligner langt mere mit eget, som er
meget forskelligt fra advokaten der underviste. Han mente, at varerne ikke
kunne tages ud af boet, da de ikke var overgivet ved 'en fejl'. Altså, at
det ikke var tilstrækkeligt at varerne var overgivet til firmaet A, i strid
med chaufførens instruktioner. Han mente desuden, at svaret "kunne være et
andet", såfremt det havde været et selvstændigt fragtfirma som Firmaet B
havde hyret til at levere varerne hos A (??)

Så vidt jeg kan se af Lykopskys (sp?) "køb", kan de godt få varerne tilbage,
såfremt de reklamerer hurtigt fra den manglende betaling, samt at de gør
opmærksomme på, at de agter at hæve købet. Dette synes jeg dog ikke stemmer
helt overens med 75.676 da der der også blev procederet på at handlen ikke
var hævet, men retten - hvis jeg tolker det rigtigt - slet ikke bedømte det
spørgsmål. Ved mindre selvfølgelig at de har sagt "jamen hvis de har hentet
varerne, så har de også hævet" (det er self en mulighed). Gomard (obl. ret 2
del s. 121) ser ud til at mene, at de godt kan få dem ud fra boet, og at
hvis pengene ikke kommer næsten samtidig (f.eks. ved overførsel gennem en
bank), så er der næsten pr. definition en fejl, hvorefter Kbl. §28, stk. 2
kan finde anvendelse.

Intet sted har jeg fundet noget der understøtter at overgivelse til
selvstændig fragtfører skulle ændre svaret. Tværtimod siger Lykooffsky, at
overgivelse til selvstændig fragtfører, ikke ændre svaret (modsat: så må det
jo betyde, at levering ved egne folk også giver ret til at påberåbe 28,2).
Tilgengæld kan jeg se, at overgivelse til _købers_ selvstændige folk, hvor
der ikke er et o/u forhold, vil betyde at levering ikke har fundet sted (se
dommen om bonna-rørene på sideskiftesporet). Gad vidst om han har blandet
tingene sammen?

Igen, tak for hjælpen!

-dev