/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvem kan egentlig kræve adgang til ens hje~
Fra : Michael


Dato : 17-01-04 01:30

Hej gruppe.

Hvem kan egentlig kræve adgang til ens hjem ?

Jeg så en "reklame/infomercial" fra Canal digital (tror jeg) ang. de der
piratkort. De kan da ikke bare kræve adgang til ens hjem, kan de ?
Eller hvad med IFPI ?
Så vidt jeg ved er det kun politiet/fogedretten der kan kræve adgang og kun
hvis de har en dommerkendelse.
Men på den anden side burde politiet jo også kræve adgang til ens hjem i
specielle tilfælde hvor f.eks. en formodet mistænkt under en "politi-jagt"
løber ind i ens hjem. Måske et lidt tænkt eksempel men der må da være
situationer hvor politiet kan kræve adgang.

Hvordan er reglerne egentlig ?

Med venlig hilsen
Michael Weber




 
 
Spangkuk (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Spangkuk


Dato : 17-01-04 01:56

> Hvem kan egentlig kræve adgang til ens hjem ?

Sidst jeg så en opgørelse over de instanser, var det vist
nok lidt over 100 (hundrede) der kunne kræve adgang til
dit/mit hjem.

Den debat ligger 4-5 år tilbage, og jeg kan blot huske en liste
der var så lang, at det var lettere at huske, hvem der IKKE
havde adgang til hjemmet/privatlivets fred.

Men mon ikke nogle herinde kan finde listen for os .. ?

Spang



Carsten Riis (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 17-01-04 14:27

Spangkuk wrote:
>
> Sidst jeg så en opgørelse over de instanser, var det vist
> nok lidt over 100 (hundrede) der kunne kræve adgang til
> dit/mit hjem.
>
> Den debat ligger 4-5 år tilbage, og jeg kan blot huske en liste
> der var så lang, at det var lettere at huske, hvem der IKKE
> havde adgang til hjemmet/privatlivets fred.
>
> Men mon ikke nogle herinde kan finde listen for os .. ?

Tja, en lille søgning på google kom jeg frem til en lidt akav kilde:
faklen.dk
------
Grundlovens sikring af boligens ukrænkelighed undermineret af 146
"særegne undtagelser"

I Grundlovens § 72 hedder det: "Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse,
beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en
særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse."

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke boligens ukrænkelighed dermed er
fuldstændig ubrugelig som retsgaranti, eftersom ikke færre end 146
"særegne undtagelser" – love og bekendtgørelser – giver det offentlige
fri adgang til privathjem i dag. Alene i 1999 har Folketinget vedtaget
otte nye love, og der er udsendt 28 nye bekendtgørelser, der giver
adgang til privathjem uden dommerkendelse.

Ekstra Bladet skriver den 22.11.99, at myndighederne nu kan "trænge ind
for at kontrollere fredning, bistader, kæledyr, vandforsyning,
el-forsyning, økologisk produktion, opbevaring af fyrværkeri,
momsregnskaber, isolering, opbevaring af gamle bildæk, akvariefisk,
våben og ammunition, radioanlæg, dødt vildt, naturgas, spildevand osv."
Alt sammen uden dommerkendelse.

Men de 146 "særegne undtagelser" er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt.
Arbejdsministeriet behandler således et forslag om, at Arbejdstilsynet
med politiets hjælp, men uden dommerkendelse, uden videre skal have
adgang til alle privathjem, hvor der arbejdes med PC …
-------
fra: http://www.faklen.dk/dk/faklen/14/samfundsudsigten.shtml (nederst)

--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Kristian Storgaard (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 17-01-04 09:39

"Michael" skrev 17.01.2004 1:30:

> Jeg så en "reklame/infomercial" fra Canal digital (tror jeg) ang. de der
> piratkort. De kan da ikke bare kræve adgang til ens hjem, kan de ?

Nej.

> Eller hvad med IFPI ?

Nej.

> Så vidt jeg ved er det kun politiet/fogedretten der kan kræve adgang og kun
> hvis de har en dommerkendelse.

Tjah. De kan i hvert fald, men de er ikke de eneste.

Udgangspunktet findes i grundloven:
"§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og
telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene
ske efter en retskendelse."
Den gælder dog formelt set kun i statens forhold til borgeren.

Som Spangkuk skriver, så findes der over 100 tilfælde af at et "lov hjemler
en særegen undtagelse". Det er typisk forskellige myndigheder der har en
eller anden form for kontrolbeføjelse.

Privates adgang til dit hjem er som hovedregel udelukket. I
"pirat"-tilfældene er det ikke APG, IFPI eller nogen anden, der kan foretage
bevissikring. Det er fogedretten.

Der er selvfølgelig særtilfælde, fx. nødret.

> Men på den anden side burde politiet jo også kræve adgang til ens hjem i
> specielle tilfælde hvor f.eks. en formodet mistænkt under en "politi-jagt"
> løber ind i ens hjem. Måske et lidt tænkt eksempel men der må da være
> situationer hvor politiet kan kræve adgang.

Politiets adgang til dit hjem er reguleret i retsplejeloven, fx. i reglerne
om ransagning. Jeg vil ikke gennemgå dem her, men kort fortalt, så kræver en
ransagning i fleste tilfælde retskendelse (som igen kræver at visse krav er
opfyldt). Nogle ransagninger kan besluttes af politiet, men med adgang til
efterfølgende domstolskontrol. Desuden er der bestemmelser om at "såfremt
undersøgelsens øjemed ville forspildes", kan politiet foretage ransagninger
uden retskendelse - men så skal den efterfølgende forelægges retten. Læs
mere i retsplejelovens kapitel 73.

Den situation du nævner, hvor politiet jagter en forbryder må efter min
mening falde være hjemlet i nogle nødretsbetragtninger.

/kristian


Reino Andersen (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 17-01-04 10:54

Kristian Storgaard skrev:

> Den situation du nævner, hvor politiet jagter en forbryder må efter min
> mening falde være hjemlet i nogle nødretsbetragtninger.

Nix.

Retsplejelovens § 759:

"Ransagning af hus, andre lokaliteter eller genstande for at eftersøge en
mistænkt, der skal anholdes, kan foretages, når der er grund til at antage,
at den pågældende opholder sig der."

--
Reino




Peter Lykkegaard (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 17-01-04 11:36

Reino Andersen wrote:

> "Ransagning af hus, andre lokaliteter eller genstande for at
> eftersøge en mistænkt, der skal anholdes, kan foretages, når der er
> grund til at antage, at den pågældende opholder sig der."

Nogen fortilfælde for efterfølgende erstatning til den uberettiget krænkede
?

Der var et tilfælde for nogle dage siden hvor en sporhund uheldigvis fulgte
det forkerte spor og politiet brød ind i en lejlighed med tåregas etc i den
tro at gerningsmanden opholdte sig der
Det var vist på Nørrebro

Bare nysgerrig

- Peter



RoJo (19-01-2004)
Kommentar
Fra : RoJo


Dato : 19-01-04 14:51

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BC2EB327.2CE1E%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> "Michael" skrev 17.01.2004 1:30:
>
> > Jeg så en "reklame/infomercial" fra Canal digital (tror jeg) ang. de der
> > piratkort. De kan da ikke bare kræve adgang til ens hjem, kan de ?
>
> Nej.
>

Hvad med dr-licens gutten??? Beder man bare ham om at dingle af igen??

Mvh RoJo



Martin Schultz (19-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Schultz


Dato : 19-01-04 14:58

"RoJo" <r j o n a s s e n @ h o t m a i l . c o m> writes:

> "Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
> meddelelse news:BC2EB327.2CE1E%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> > "Michael" skrev 17.01.2004 1:30:
> >
> > > Jeg så en "reklame/infomercial" fra Canal digital (tror jeg) ang. de der
> > > piratkort. De kan da ikke bare kræve adgang til ens hjem, kan de ?
> >
> > Nej.
> >
>
> Hvad med dr-licens gutten??? Beder man bare ham om at dingle af igen??

Ja men han kan muligtvis vende tilbage sammen med fodgen også kan
du ikke nægte ham adgang.


Martin
--
Besøg http://www.adsltips.dk for guider til
ADSL og opsætning af CISCO router.

Kristian Storgaard (19-01-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 19-01-04 15:03

"Martin Schultz" skrev 19.01.2004 14:57:

> Ja men han kan muligtvis vende tilbage sammen med fodgen også kan
> du ikke nægte ham adgang.

Det er muligvis korrekt. Jeg har tidligere undersøgt sagen og det har også
været drøftet her i gruppen, på hvilket grundlag foged i givet fald skulle
støtte sin kendelse. Jeg har ikke kunnet finde hjemmel til det, men jeg har
i sidste uge skrevet til DR-Licens for at høre deres mening om sagen. Nu
venter jeg bare på svar.

/kristian


RoJo (19-01-2004)
Kommentar
Fra : RoJo


Dato : 19-01-04 20:34


"Martin Schultz" <di030007@NO.SPAM.diku.dk> skrev i en meddelelse
news:ri8wu7o11nj.fsf@brok.diku.dk...
> > Hvad med dr-licens gutten??? Beder man bare ham om at dingle af igen??
>
> Ja men han kan muligtvis vende tilbage sammen med fodgen også kan
> du ikke nægte ham adgang.
>

Så ka man jo nå at gemme fjerneren



Per Christoffersen (19-01-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 19-01-04 15:00


"RoJo" <r j o n a s s e n @ h o t m a i l . c o m> skrev i en meddelelse
news:bugncs$2evr$1@news.cybercity.dk...

> Hvad med dr-licens gutten??? Beder man bare ham om at dingle af igen??

Hvis han kommer uden videre, så ja.

hvis han er ihærdig nok, så kan han forsøge at få fogedens hjælp til at
komme ind, men det er vist kun en teoretisk mulighed (forstået på den måde,
at jeg aædrig har hørt om at det er sket i praksis).

/Per



Michael (18-01-2004)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 18-01-04 02:00

Mange tak for svarene. :)

Med venlig hilsen
Michael Weber.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste