---

Hej NG.

Jeg har et spøtgsmål.

Jeg har hørt at det absolutte nulpunkt er ca -237 grader celcius, ret mig
hvis jeg tager fejl.

Men er der en øvre grænse for hvor høj en temperatu der kan opnåes?

Mvh Allan


--
Man er klog når man ved hvad man ikke ved noget om.

<--Fjern 1234 fra e-mail adr.->

---

"Allan Knudsen" <allan.k1234@sol.dk> wrote in message
news:3mUTb.4184$f65.2946@news.get2net.dk...
>
> Jeg har hørt at det absolutte nulpunkt er ca -237 grader celcius, ret
mig
> hvis jeg tager fejl.

Så gerne, det er -273,15 gr C eller 0 K (Kelvin).


> Men er der en øvre grænse for hvor høj en temperatu der kan opnåes?

Temperaturen er en funktion af hastigheden af partikler, der bevæger
sig. Hvis hastigheden af partiklerne derfor når lysets hastighed, må man
have den højest mulige temperatur. Hvordan man evt. kan komme nærmere
videre herfra skal jeg ikke lige kunne sige

hilsen
Uffe

---

In article <4020160f$0$30060$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Uffe Kousgaard"
> Så gerne, det er -273,15 gr C eller 0 K (Kelvin).

Hmm, for at gå i petitesser, mindes jeg at have læst at det er -273,16


--
Best regards

Lars

---

"Lars" <ls@No_Email.com> skrev i en meddelelse news:MPG.1a8a455a2cc4c4ea98989b@news.inet.tele.dk...

> Hmm, for at gå i petitesser, mindes jeg at have læst at det er -273,16

Vandets tripplepunkt ligger 1/100 grad over ispunktet.
Så det er -273,15 , se evt

http://physics.nist.gov/cuu/Units/kelvin.html

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
>
> > Hmm, for at gå i petitesser, mindes jeg at have læst at det er -273,16
>
> Vandets tripplepunkt ligger 1/100 grad over ispunktet.
> Så det er -273,15

Ja. Hvis vi skal være helt pedantiske, er enheden kelvin defineret sådan
at vands tripelpunkt er præcis 273,16 K. Enheden grader celsius er der-
næst defineret ved at man fra måltallet for kelvintemperaturen skal
trække præcis 273,15. Det følger heraf at vands tripeltemperatur pr.
definition er eksakt 0,01 °C. Hvorvidt is' smeltepunkt er 0 °C eller ej,
siger disse definitioner intet om! Men det er naturligvis ret tæt på.
Hvor tæt på det er, vil komme an på forbedringer af laboratorieforsøg.

Sammenfattende indgår både tallet 273,16 og tallet 273,15 i definitionen
af grader celsius. Men det absolutte nulpunkt er altså -273,15 °C.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>

> Enheden grader celsius er der- næst defineret ved at man fra
> måltallet for kelvintemperaturen skal trække præcis 273,15. Det
> følger heraf at vands tripeltemperatur pr. definition er eksakt
> 0,01 °C. Hvorvidt is' smeltepunkt er 0 °C eller ej, siger disse
> definitioner intet om! Men det er naturligvis ret tæt på.

Er spørgsmålet ikke nærmere ved hvilket tryk ispunktet er 0 °C? Hvor
præcist er det tryk bestemt i forhold til normale vejrmæssige
variationer i atmosfæretrykket?

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."

---

Henning Makholm wrote:
>
> > Hvorvidt is' smeltepunkt er 0 °C eller ej, siger disse
> > definitioner intet om! Men det er naturligvis ret tæt på.
>
> Er spørgsmålet ikke nærmere ved hvilket tryk ispunktet er 0 °C?

Jo, det er klart. Tripeltrykket er 611,657 Pa mens atmosfærens tryk jo
pr. standardisering er 101325 Pa. Ved endnu højre tryk falder smelte-
punktet yderligere, så det er klart at der vil være et tryk hvor det
er præcis 0 °C.

Plejer man ikke at approksimere denne kurve i vands fasediagram med en
ret linje? Denne har så hældning omkring

(611,657 Pa - 101325 Pa)/(0,01 °C - 0,00 °C) = -1,0·10^7 Pa/°C

Så det trykinterval hvor smeltepunktet ligger mellem fx -0,00005 °C og
+0,00005 °C er meget stort. Så det er forbundet med stor måleusikkerhed
at bestemme det tryk ved hvilket smeltepunktet er 0 °C eksakt.

Nå, pointen i mit oprindelige indlæg var vist også at det at is' smelte-
punkt er 0 °C, ikke er en definition (det var det jo engang).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Tue, 03 Feb 2004 22:43:43 +0100, Uffe Kousgaard wrote:


> Temperaturen er en funktion af hastigheden af partikler, der bevæger
> sig. Hvis hastigheden af partiklerne derfor når lysets hastighed, må man
> have den højest mulige temperatur. Hvordan man evt. kan komme nærmere
> videre herfra skal jeg ikke lige kunne sige
>
> hilsen
> Uffe

Temperaturen hænger sammen med energien af partiklerne, som
går mod uendelig når hastigheden går mod lyshastigheden.
Ingen partikler med masse kan nå lyshastighed da det kræver uendelig
energi.

Martin.

---

"Martin Andersen" <martin@al-data.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2004.02.04.07.12.01.578095@al-data.dk...
> Ingen partikler med masse kan nå lyshastighed da det kræver uendelig
> energi.
>
Findes der partikler uden masse ?. Et foton er en energi enhed og kan vel
ikke betegnes som en partikel. En enhed uden masse kan vel heller ikke
acceleres overhovedet ?

rAnders.

---

Scripsit "rAnders" <rand@hotmail.com>

> Findes der partikler uden masse ?. Et foton er en energi enhed og kan vel
> ikke betegnes som en partikel.

Det har fysikerne ikke desto mindre gjort siden Planck og
Einstein. Med stor succes, forresten.

--
Henning Makholm Set your feet free!

---

rAnders wrote:

>> Ingen partikler med masse kan nå lyshastighed da det kræver uendelig
>> energi.
>
> Findes der partikler uden masse?

Ja.

> Et foton er en energi enhed og kan vel ikke betegnes som en partikel.

Jo, det kan den. Fotoner har både bølge- og partikelegenskaber.

> En enhed uden masse kan vel heller ikke acceleres overhovedet ?

Nej, en partikel uden masse bevæger sig pr. definition med lysets
hastighed.

--
PeKaJe

Weaseling out of things is important to learn. It's what separates us from
the animals. Except the weasel. -- Homer Simpson, Boy-Scoutz n the Hood

---

> > Findes der partikler uden masse?
Peter Jensen :
> Ja

Vel at mærke "hvilemasse", dvs. den masse partiklen ville have, hvis den
kunne bringes til at ligge stille. Da fotoner har energi, har de også det,
der kaldes "relativistisk masse". Denne kan bestemmes vha. en almindelig,
men ekstrem nøjagtig vægt. Alternativt kan man måle, at lyset afbøjes som
andre partikler med masse i et tyngdefelt.


--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:bvrlj9$4kf$1@sunsite.dk...
>
> > > Findes der partikler uden masse?
> Peter Jensen :
> > Ja
>
> Vel at mærke "hvilemasse", dvs. den masse partiklen ville have, hvis den
> kunne bringes til at ligge stille. Da fotoner har energi, har de også det,
> der kaldes "relativistisk masse". Denne kan bestemmes vha. en almindelig,
> men ekstrem nøjagtig vægt. Alternativt kan man måle, at lyset afbøjes som
> andre partikler med masse i et tyngdefelt.

Hvis alle partikler bevæger sig med lysets hastighed (hvad i praksis ikke er
muligt) må dette vel repræsentere tilstanden ved den teoretisk højeste
temperatur? Man kan jo tilnærme sig asymptotisk!
Poul Evald Hansen

---

Scripsit "PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk>

> Hvis alle partikler bevæger sig med lysets hastighed (hvad i praksis ikke er
> muligt)

Det er heller ikke teorietisk muligt.

> må dette vel repræsentere tilstanden ved den teoretisk højeste
> temperatur?

Og derfor er det heller ikke "teoretisk højeste".

--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."

---

PEHnews wrote:
>
> Man kan jo tilnærme sig asymptotisk!

Når den typiske molekylfart går mod c, vil temperaturen T går mod
uendelig. Her er en graf:
http://www.udel.edu/mvb/PS146htm/146nosr5.jpg

De relevante røde kurver har højre kant af grafbilledet som lodret
asymptote.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Allan Knudsen <allan.k1234@sol.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3mUTb.4184$f65.2946@news.get2net.dk...
>
> Jeg har hørt at det absolutte nulpunkt er ca -237 grader celcius, ret mig
> hvis jeg tager fejl.
>
> Men er der en øvre grænse for hvor høj en temperatu der kan opnåes?
>

Jeg spurgte om det samme for en månedstid siden. Svaret var da, at der ikke
er nogen max. temperatur. Se evt. tråden startet af mig fra den 11/01-04 med
emnet Temperatur.

mvh
Søren Badstue

---

"Allan Knudsen" <allan.k1234@sol.dk> skrev i en meddelelse news:3mUTb.4184$f65.2946@news.get2net.dk...

> Jeg har hørt at det absolutte nulpunkt er ca -237 grader celcius, ret mig
> hvis jeg tager fejl.

Prøv at se:

http://www.journaloftheoretics.com/Articles/3-1/calvet-final.htm

Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

> Jeg har et spøtgsmål.
>
> Jeg har hørt at det absolutte nulpunkt er ca -237 grader celcius, ret mig
> hvis jeg tager fejl.
>
> Men er der en øvre grænse for hvor høj en temperatu der kan opnåes?

Falder begrebet temperatur ikke fra hinanden når man flytter målingen til
enkelte partiklers hastighed? Skal temperaturen iøvrigt ikke knyttes til en
'vibration'. Jeg vil byde på, at molekyle-vibrationer er interaktioner
mellem flere molekyler. Ved opvarmning gennemløber et materiale faserne fra
fast til gas hvor gas også udvider sig med temperaturen. Virker det ikke
rimeligt at opgive temperaturbegrebet når en gas er så tynd at de enkelte
molekyler ikke længere påvirker hinanden?
Jeg mener at varmestråling skal forstås som elektromagnetiske bølger med
frekvenser svarende til vibrationsfrekvenserne, og at energiindholdet i
elektromagnetiske bølger er propertional med frekvensen. Ved 600 grader
ligger frekvensen/erne i det synlige område.
Solens indre hvor kerneprocesser foregår angives at have en temperatur på
15000000 grader. Så du må nok på egen hånd tage en tur ind i kernefysik for
at finde et svar på dit spørgsmål der.

Carsten

---

Carsten Troelsgaard wrote:
> Falder begrebet temperatur ikke fra hinanden når man flytter
> målingen til enkelte partiklers hastighed?

Du kan relaterer temperatur til bredden fordelingen af
hastigheder.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

> Carsten Troelsgaard wrote:
> > Falder begrebet temperatur ikke fra hinanden når man flytter
> > målingen til enkelte partiklers hastighed?
>
> Du kan relaterer temperatur til bredden fordelingen af
> hastigheder.

Den gennemsnitlige hastighed.
Jow, men hvis man ser fx solens varmeproduktion som stråling så er der ikke
langt til den 'begrebsmæssige' dobbelthed i at stråling og partikler er to
sider af samme sag, og at et stofs højeste 'temperatur' er den temperatur
der svarer til stoffets totale energiindhold - uden smålige hensyn til om
det er kinetisk energi eller elektrisk potentiale, eller ultimativt hele
massen omskrevet til energi.

Carsten

---

Carsten Troelsgaard wrote:
> Virker det ikke
> rimeligt at opgive temperaturbegrebet når en gas er så tynd at de enkelte
> molekyler ikke længere påvirker hinanden?

Jo. Normalt skal man have et stort antal delsystemer (molekyler) som kan
vekselvirke med hinanden og dermed opnå en ligevægtssituation mht.
energifordelingen, før man begynder at tale om temperaturen.

Når det er sagt, kan man dog godt møde folk, som taler om "temperaturen"
af f.eks. den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, selvom de enkelte
fotoner heri forlængst er holdt op med at vekselvirke med hinanden, og
den derfor strengt taget ikke har nogen temperatur.

> Solens indre hvor kerneprocesser foregår angives at have en temperatur på
> 15000000 grader. Så du må nok på egen hånd tage en tur ind i kernefysik for
> at finde et svar på dit spørgsmål der.

De højeste temperaturer i solsystemet findes sjovt nok ikke i solens
indre, men i Brookhaven, NY, hvor de smadrer tunge ioner mod hinanden i
håb om at danne frie kvarker. I korte tidsrum giver det temperaturer i
størrelsesordenen 10¹² K.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen wrote:
>
> > Solens indre hvor kerneprocesser foregår angives at have en temperatur på
> > 15000000 grader. Så du må nok på egen hånd tage en tur ind i kernefysik for
> > at finde et svar på dit spørgsmål der.
>
> De højeste temperaturer i solsystemet findes sjovt nok ikke i solens
> indre, men i Brookhaven, NY, hvor de smadrer tunge ioner mod hinanden i
> håb om at danne frie kvarker. I korte tidsrum giver det temperaturer i
> størrelsesordenen 10¹² K.

For resten opererer de reaktorer man bruger til fusionsenergiforsøg, jo
også med langt højere temperaturer end dem i Solens indre. Dog vist kun
i størrelsesordenen 10^8 kelvin.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>

> Når det er sagt, kan man dog godt møde folk, som taler om
> "temperaturen" af f.eks. den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling,

Er det ikke fordi den har et spektum som sortlegemestråling der
udsendes af et legeme med en bestemt temperatur?

--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>
>> Når det er sagt, kan man dog godt møde folk, som taler om
>> "temperaturen" af f.eks. den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling,
>
> Er det ikke fordi den har et spektum som sortlegemestråling der
> udsendes af et legeme med en bestemt temperatur?

Jo, det er nok rationalet bag.

At spektret ser termisk ud skyldes, at fotonerne, efter at de holdt op
med at være i termisk ligevægt, "tilfældigvis" er blevet rødforskudt på
en speciel måde der bevarer spektrets termiske form. Man kunne
forestille sig andre rødforskydningsmekanismer (tired light er et
eksempel) som ville afsløre, at fotonerne ikke længere er i ligevægt.

--
Jonas Møller Larsen

---

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> wrote in message
news:40269747$0$17607$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Henning Makholm wrote:
> > Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>
> >> Når det er sagt, kan man dog godt møde folk, som taler om
> >> "temperaturen" af f.eks. den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling,
> >
> > Er det ikke fordi den har et spektum som sortlegemestråling der
> > udsendes af et legeme med en bestemt temperatur?
>
> Jo, det er nok rationalet bag.
>
> At spektret ser termisk ud skyldes, at fotonerne, efter at de holdt op
> med at være i termisk ligevægt, "tilfældigvis" er blevet rødforskudt på
> en speciel måde der bevarer spektrets termiske form. Man kunne
> forestille sig andre rødforskydningsmekanismer (tired light er et
> eksempel) som ville afsløre, at fotonerne ikke længere er i ligevægt.

Kan der ikke konstrueres forskellige modstridende temperaturdefinitioner,
når man er over temperaturer hvor et fast stofs varmeudvidelse kan benyttes
som termometer?

Dobbelt antal grader kelvin er vel ikke dobbelt energiintensitet men sådant
må vel ind i billedet, hvis der skal være logik i at påstå at et
himmellegeme er dobbelt så varmt som et andet.?

Vor viden om atomers adfærd ved soltemperaturer er vel så minimal, at vi
ikke kan afgøre om så og så mange tusind grader Kelvin er det maximalt
opnåelige, eller om der en dag findes en proces der giver endnu flere Joule
pr kubikmilimeter?

---

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:40261842$0$2695$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Carsten Troelsgaard wrote:
> > Virker det ikke
> > rimeligt at opgive temperaturbegrebet når en gas er så tynd at de
enkelte
> > molekyler ikke længere påvirker hinanden?
>
> Jo. Normalt skal man have et stort antal delsystemer (molekyler) som kan
> vekselvirke med hinanden og dermed opnå en ligevægtssituation mht.
> energifordelingen, før man begynder at tale om temperaturen.
>
> Når det er sagt, kan man dog godt møde folk, som taler om "temperaturen"
> af f.eks. den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, selvom de enkelte
> fotoner heri forlængst er holdt op med at vekselvirke med hinanden, og
> den derfor strengt taget ikke har nogen temperatur.

Det gik op for mig at et enkelt molekyle jo strengt taget kan vibrere 'i sig
selv' - men at det ikke rigtigt batter for en høj temperatur.

Carsten

---

In article <40261842$0$2695$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>,
nospam@nospam.nospam says...

> De højeste temperaturer i solsystemet findes sjovt nok ikke i solens
> indre, men i Brookhaven, NY, hvor de smadrer tunge ioner mod hinanden i
> håb om at danne frie kvarker. I korte tidsrum giver det temperaturer i
> størrelsesordenen 10¹² K.

De laveste temperaturer i Solsystemet (ja måske i hele Universet) findes
heller så langt væk, nemlig i et forsøg på MIT, der nåede ned på 450 pK.
Altså en halv milliard'del grad over det absolutte nulpunkt.

http://www.physicsweb.org/article/news/7/9/8

Med venlig hilsen Sven.