"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:bv658b$2vh6$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:c9qRb.268$G%7.188@news.get2net.dk...
> > > > >
http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG
> >
> > Mine generelle bemærkninger var både korrekte og seriøse - og i
> > overensstemmelse med fysikkens love.
>
> Måske tror du det selv, men det gør det stadig ikke korrekt.
En påstand uden forsøg på bevis.
Som gammel lærer i fysik må jeg konstatere, at du vist blander et
par elementære ting sammen vedrørende spænding og strøm!
> Hvor jeg også har givet en forklaring.
Som må indeholde et par fejl ved den fysiske forklaring - men
på andre måder måske meget udmærket.
> > En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
> > over den er for høj. Det er der vist mange, der har erfaringer med.
> > Det kan klares ved at sætte en modstand ind i parallel - den metode
> > anvendes i mange elektroniske kredsløb.
>
> I kredsløbet sidder modstanden i serie med gaten.
Jeg taler generelt om kredsløb - en ohms modstand vil altid virke
således, at den tager en del af spændingen, afhængig af forholdet mellem
komponenternes modstande. Og det blev der efterlyst en forklaring på -
og den har jeg givet en generel og korrekt forklaring på.
> > At begrænse stømspidser beror på en misforståelse.
> > Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
> > strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.
>
> Igen viser du din manglende kendskab til kredsløbet og elektronik
generelt.
Den slags opgaver har jeg lavet i mange af.
Spændingsspidser er ofte så kortvarige, at de ikke når at trække en
målelig højere strøm.
( Ripple hentyder til spænding - ikke strøm )
> > Ifølge ohms lov vil den samlede strømstyrke ( målt i ampere) formindskes
> > ved at sætte en modstand ind før en komponent - hvilket jo netop er
> > det, du vistnok mener i ovenstående. Metoden anvendes i masser af
> > elektroniske kredsløb - se f.eks. Soelbergs bog om elektronik.
> Som du måske burde læse noget i, den er udemærket for begyndere. Du vil
dog
> ikke finde noget om det viste kredsløb i bogen.
Du begår den fejl, at du taler om et enkelt kredsløb - det aktuelle.
Hvis du læser, hvad jeg har skrevet, vil du kunne se, at jeg har
koncentreret mig om et par grundlæggende ting ved kredsløb -
ikke blot den aktuelle. Nemlig at:
... en modstand i parallel tager et spændingsfald så den efterfølgende
komponent belastes med en mindre spænding.
Det er du øjensynligt uenig i, men det er jo intet bevis for, at det er
mig, der tager fejl - vel?
... og at en stellet kondensator kan aflede opståede højfrekvente
svingninger.
..Det er du åbenbart opgså uenig i - metoden anvendes da i masser
af kredsløb, hvilket du kan se i de fleste elektronikbøger.
> > > Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
> > spændingsspidser,
> > > men levere strøm til strømspidser.
> > Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til stel
i
> > elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks. nævnte bog.
>
> Kondensatorer bruges generelt til at levere strømspidser i digitale og
> switch kredsløb.
Du er på forkert orienteret, hvis du mener, at kondensatorer ikke også
kan have og har den funktion, jeg nævnte .
> Hele spørgsmålet gik på den omtalte skitse, så svar der ikke tager hensyn
> til den er rimelig ubrugelige.
Måske er din forklaring om det specifikke kredsløb korrekt, men dine
kommentarer
her er lidt i strid med de fysiske love - specielt ohms lov.
Der blev efterspurgt en forklaring - den gav jeg på et par generelle facts
vedrørende et par af komponenterne i et kredsløb.
( Jeg har både bygget, målt, beregnet og konstrueret kredsløb - jeg ved nok,
hvad der
sker her.)
En af mine erfaringer er den, at elektroniknørder ofte mangler lidt basale
grundbegreber - derfor mit lille generelle bidrag, som jeg kan se der var
behov for.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen