|
|
 | Hvad er det største problem ved en bemande~
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 15-01-04 00:26 |
|
Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får efterfølgende
konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft. Og der er endda
beskyttet af jordens magnetfelt, hvilket man ikke vil være på Mars eller
på frem-/tilbageturen.
Hvordan kan det problem løses?
På Mars kan man vel bare grave basen ned, og kun lade astronauterne
bevæge sig udendørs om natten - eller hvad?
Så er der turen. Er det overhovedet muligt at lave et rumfartøj, der er
afskærmet nok til at mennesker kan overleve så lang tid uden for jordens
beskyttende magnetosfære? Og hvordan gør man det? Tykke blyvægge eller et
magnetfelt rundt om rumskibet?
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
 Frederik Thorup (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Frederik Thorup |
Dato : 15-01-04 00:40 |
|
Martin Kristensen wrote:
> Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
> rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
Som jeg ser det: At sende reservedele til dem. Seriøst ALT skal tjekkes 10
gange mere end de gør nu med robotterne. Hvis bare den mindste dims i et
delsystem gør i stykker så er de laaangt væk fra den nærmeste værksted. Og
bare sandsynligheden for at noget så komplekst er fejlfrit er lig nul. Der
vil være fejl. De fleste vil man kunne klare undervejs, men ...
> På Mars kan man vel bare grave basen ned, og kun lade astronauterne
> bevæge sig udendørs om natten - eller hvad?
Efter hvad jeg har læst/hørt så vil samme løsning nok kunne brugres til
turen: Nedgravning! Jord og sten beskytter gangske udemærket. Og de kan
hentes "nemt" og "billigt" på månen. Et tykt nok lag og de er bekyttet både
mod stråling og mod mindre astroider.
Frederik
| |
Lars Kristensen (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Lars Kristensen |
Dato : 15-01-04 04:14 |
|
"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> wrote in message news:<InkNb.74442$jf4.4739584@news000.worldonline.dk>...
> Martin Kristensen wrote:
> > Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
> > rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
>
> Som jeg ser det: At sende reservedele til dem. Seriøst ALT skal tjekkes 10
> gange mere end de gør nu med robotterne. Hvis bare den mindste dims i et
> delsystem gør i stykker så er de laaangt væk fra den nærmeste værksted. Og
> bare sandsynligheden for at noget så komplekst er fejlfrit er lig nul. Der
> vil være fejl. De fleste vil man kunne klare undervejs, men ...
>
Tænk blot på den utæthed ISS rumstationen har fået. De kan endnu ikke
lokalisere den.
Hvad hvis sådan noget skete på vej til Mars? Uhhh!
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
| |
 Kim Noer (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Kim Noer |
Dato : 15-01-04 15:12 |
|
Lars Kristensen wrote:
> Tænk blot på den utæthed ISS rumstationen har fået. De kan endnu ikke
> lokalisere den.
Det har de nu; http://www.newscientist.com/news/news.jsp?id=ns99994556
> Hvad hvis sådan noget skete på vej til Mars? Uhhh!
Tja, så må de fikse problemet hehe.
--
Speaker : "And here we are at the start of the second semifinale of the
100 yards for people without any sense of direction."
| |
Martin Kristensen (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 15-01-04 05:51 |
|
"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> wrote in message
news:InkNb.74442$jf4.4739584@news000.worldonline.dk...
> > Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
> > rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
>
> Som jeg ser det: At sende reservedele til dem. Seriøst ALT skal tjekkes
10
> gange mere end de gør nu med robotterne. Hvis bare den mindste dims i
et
> delsystem gør i stykker så er de laaangt væk fra den nærmeste værksted.
Så må man lave systemerne så de bliver ved med at fungere, selvom en del
af det går ned. Den slags systemer findes allerede, f.eks. internettet og
computersystemer ombord på fly.
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
N. Foldager (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 15-01-04 06:55 |
|
Frederik Thorup:
>Efter hvad jeg har læst/hørt så vil samme løsning nok kunne brugres til
>turen: Nedgravning! Jord og sten beskytter gangske udemærket. Og de kan
>hentes "nemt" og "billigt" på månen. Et tykt nok lag og de er bekyttet både
>mod stråling og mod mindre astroider.
Jeg tror godt nok ikke, man vil medbringe jord og sten til Mars. Vand
skærmer udmærket og har andre formål.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Christian R. Larsen (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 15-01-04 15:34 |
|
"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev i en meddelelse
news:InkNb.74442$jf4.4739584@news000.worldonline.dk...
> Efter hvad jeg har læst/hørt så vil samme løsning nok kunne brugres til
> turen: Nedgravning! Jord og sten beskytter gangske udemærket. Og de kan
> hentes "nemt" og "billigt" på månen.
Ja, det kan endog købes på jorden i særlige stenbrud og villahaver.
| |
Spangkuk (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 15-01-04 17:23 |
|
> Ja, det kan endog købes på jorden i særlige stenbrud og villahaver.
Ja, men tænkt lige på, at du kan ha' 16 gange så meget vægt på en
trillebør på Månen end du kan på Jorden.
Den der gider, kan hurtigt regne ud hvornår omkostningerne ved
projektet er dækket ind ved besparelsen på de jordiske transport-
omkostninger.
Forudsætninger er blot at måneprojektet så skal bruge denne mængde sten.
Der ER altså fornuft i det hele.
Spang
| |
Frederik Thorup (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Frederik Thorup |
Dato : 15-01-04 22:04 |
|
Spangkuk wrote:
>> Ja, det kan endog købes på jorden i særlige stenbrud og villahaver.
>
> Ja, men tænkt lige på, at du kan ha' 16 gange så meget vægt på en
> trillebør på Månen end du kan på Jorden.
>
> Den der gider, kan hurtigt regne ud hvornår omkostningerne ved
> projektet er dækket ind ved besparelsen på de jordiske transport-
> omkostninger.
>
Ja en "lille" raket vil nemt kunne løfte de sten op fra månen der skulle
være brug for. Den med vand tror jeg ikke rigtigt på, det er ret tungt=dyrt
i forhold til afskærmningseffekten. Det fylder også meget.
Frederik
| |
Steen Eiler Jørgense~ (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 16-01-04 12:28 |
|
Frederik Thorup wrote:
> Den med vand tror jeg ikke rigtigt på, det er
> ret tungt=dyrt i forhold til afskærmningseffekten. Det fylder også
> meget.
Ja, men du skal alligevel have flere tons af det ombord! Derfor er det
oplagt at bruge vandreserverne til strålingsafskærmning - ikke i hele
rumskibet (det er ikke nødvendigt) - men i beskyttelsesrummet.
--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."
| |
Tim Christensen (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Tim Christensen |
Dato : 16-01-04 15:49 |
|
Frederik Thorup wrote:
> Ja en "lille" raket vil nemt kunne løfte de sten op fra månen der skulle
> være brug for. Den med vand tror jeg ikke rigtigt på, det er ret tungt=dyrt
> i forhold til afskærmningseffekten. Det fylder også meget.
De skal under alle omstændigheder have masser af vand med.
Mvh
Tim
| |
Frederik Thorup (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Frederik Thorup |
Dato : 16-01-04 16:19 |
|
> De skal under alle omstændigheder have masser af vand med.
>
Til hvad? Drikkevand, genindvindes så vidt jeg husker på rumstationen.
Desuden ser der jo vand på Mars  De skal bare "lige" grave det op.
Frederik
| |
Steen Eiler Jørgense~ (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 16-01-04 16:38 |
|
Frederik Thorup wrote:
> Til hvad? Drikkevand, genindvindes så vidt jeg husker på rumstationen.
Jojo, bevares, men der skal jo være mere end et par liter. Det tager tid at
genindvinde vandet, og der bør være et reservoir stort nok til, at man ikke
behøver vente på at et andet medlem af besætningen har været på toilettet,
til man kan tage et glas vand 
Derudover kan man ikke genindvinde 100% af vandet - der vil altid være et
lille spild.
> Desuden ser der jo vand på Mars De skal bare "lige" grave det op.
Ja, jo, men man bliver jo nok for en sikkerhedsnåls skyld nødt til at
planlægge missionen, så den kan gennemføres, selv hvis man ikke finder vand.
Når vandet så tilmed kan anvendes som strålingsbeskyttelse, og det er så
billigt og nemt at have med at gøre, så er der ingen grund til ikke at tage
rigeligt med.
--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."
| |
Spangkuk (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 16-01-04 16:57 |
|
> Jojo, bevares, men der skal jo være mere end et par liter. Det tager
tid at
> genindvinde vandet, og der bør være et reservoir stort nok til, at man
ikke
> behøver vente på at et andet medlem af besætningen har været på
toilettet,
> til man kan tage et glas vand
KLAMT !
Jeg tror sq jeg trækker min ansøgning til NASA tilbage
igen. Der stod ikke noget i annoncen om at man skulle
drikke hinandens....
ÆV, lønnen var ellers ok.
Spang
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-01-04 17:33 |
|
Spangkuk wrote:
>
> Ja, men tænkt lige på, at du kan ha' 16 gange så meget vægt på en
> trillebør på Månen end du kan på Jorden.
Pas på, ordet »vægt« kan være tvetydigt i denne sammenhæng. Hvor stammer
tallet 16 i øvrigt fra?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Spangkuk (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 16-01-04 19:46 |
|
> Pas på, ordet »vægt« kan være tvetydigt i denne sammenhæng.
Det kan det dælme også være når man taler med konen !
> Hvor stammer tallet 16 i øvrigt fra?
Er tyngdekraften ikke 16 gange lavere på månen end
her på jorden ?
Det er det jeg henviser til.
Spang
| |
Georg Bagen Busk (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Georg Bagen Busk |
Dato : 16-01-04 21:05 |
|
> Er tyngdekraften ikke 16 gange lavere på månen end
> her på jorden ?
>
> Det er det jeg henviser til.
Man plejer nu at sige ca. seks gange.
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-01-04 18:12 |
|
Georg Bagen Busk wrote:
>
> > Er tyngdekraften ikke 16 gange lavere på månen end
> > her på jorden ?
> >
> > Det er det jeg henviser til.
>
> Man plejer nu at sige ca. seks gange.
Ja, tyngdekraften er
på Månen: 1,62 newton pr. kilogram
på Jorden: 9,82 newton pr. kilogram
så det passer fint med en faktor 6.
PS! Prøv "telnet ssd.jpl.nasa.gov 6775", og skriv navnet på et himmel-
legeme i solsystemet, så kommer der en masse data frem.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Kristensen (18-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 18-01-04 05:01 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:40096CE7.E5D45EE1@jeppesn.dk...
> Prøv "telnet ssd.jpl.nasa.gov 6775", og skriv navnet på et himmel-
> legeme i solsystemet, så kommer der en masse data frem.
Cool! :)
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
Martin Larsen (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 16-01-04 21:09 |
|
"Spangkuk" <hrmmmfkekgh@tieyskt.æø> skrev i en meddelelse news:bu9bef$7lv$1@news.cybercity.dk...
> > Pas på, ordet »vægt« kan være tvetydigt i denne sammenhæng.
>
> Det kan det dælme også være når man taler med konen !
>
> > Hvor stammer tallet 16 i øvrigt fra?
>
> Er tyngdekraften ikke 16 gange lavere på månen end
> her på jorden ?
>
Du mangler en skråstreg. 1/6 af Jordens.
Mvh
Martin
| |
Spangkuk (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 16-01-04 23:55 |
|
> Du mangler en skråstreg. 1/6 af Jordens.
Nååå, ok
Men skidt,- det rykker bare punktet for hvor expense/earnings rammer
hinanden...
I forstod vel princippet
Spang
| |
Spangkuk (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 15-01-04 01:47 |
|
> Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
> rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
PRISEN !
For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers, kunne USA
uden problemer få et sygesikringsystem som vores, give alle pr. def.
fattige et hus med 3 rum og derefter brødføde dem i 21 måneder.....
Hvad er din prioritering ?
Spang
| |
Peter B. Juul (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter B. Juul |
Dato : 15-01-04 04:05 |
|
"Spangkuk" <hrmmmfkekgh@tieyskt.æø> writes:
> For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers,
7 billioner hedder det godt nok. Hvor har du det beløb fra?
USAs samlede udlandsgæld er på omkring 4 billioner og USAs totale
årsbudget ligger på omkring 2 billioner.
Og så gælder det i øvrigt, at NASA pt. får lidt over 15 milliarder
dollars om året, mens forsvaret får 400 milliarder. Det er en faktor
27. Pengene kunne godt tages fra forsvaret....
(Men jeg er enig med dig i, at det sikkert ikke bliver tilfældet.)
--
Peter B. Juul, o.-.o "[Tor Nørretranders] er feteret i medierne
The RockBear. ((^)) som 'videnskabsjournalist' og ofte også
I speak only 0}._.{0 af folk, hvis fagområde han endnu ikke
for myself. O/ \O har skrevet om." -Rasmus Underbjerg Pinnerup
| |
Georg Bagen Busk (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Georg Bagen Busk |
Dato : 16-01-04 09:01 |
|
> Og så gælder det i øvrigt, at NASA pt. får lidt over 15 milliarder
> dollars om året, mens forsvaret får 400 milliarder. Det er en faktor
> 27. Pengene kunne godt tages fra forsvaret....
Er du da helt fra den? Hvordan skal man kunne føre krig uden et militær?
Hvordan skal man kunne få folk til at glemme de indenrigspolitiske forhold
hvis ikke der er en spændende udenrigspolitik?
| |
Martin Kristensen (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 15-01-04 05:47 |
|
"Spangkuk" <hrmmmfkekgh@tieyskt.æø> wrote in message
news:bu4nrl$7q$1@news.cybercity.dk...
> > Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
> > rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
>
> PRISEN !
Nu tænkte jeg mere på den teknologiske side af sagen her i
videnskabsgruppen. Jeg har forresten også startet en tråd om samme emne i
dk.politik, hvor du er velkommen til at komme med politiske
betragtninger. Den er forresten allerede fyldt op af rødskrigende "Luk
Punkt1"-typer, der per refleks er imod alt nyt, specielt når det har
noget med USA, og i særlig grad "Den dumme cowboy Bush" at gøre.
> For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers, kunne USA
> uden problemer få et sygesikringsystem som vores, give alle pr. def.
> fattige et hus med 3 rum og derefter brødføde dem i 21 måneder.....
>
> Hvad er din prioritering ?
USA burde helt klart hjælpe deres fattige mere.
Men vi får aldrig løst alle problemer her på jorden. Så hvis det er et
argument imod rumfart vil menneskeheden aldrig komme ud i kosmos. Hvem
siger, vi har færre problemer om 10, 50 eller 200 år? Måske er det nu der
skal handles, hvis det skal lykkes.
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
N. Foldager (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 15-01-04 07:01 |
|
Spangkuk:
>For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers, kunne USA
>uden problemer få et sygesikringsystem som vores, give alle pr. def.
>fattige et hus med 3 rum og derefter brødføde dem i 21 måneder.....
Og derefter?
Kortsigtede politikere støtter ikke rumfart.
Havde de bestemt, havde vi i dag ikke vejrsatellitter,
kommunikationssatelitter, navigationssatelitter eller remote sensing
satelitter til studier af klimaforhold, geografiske og geologiske
forhold, biologiske og agronomiske forhold, katastrofe-konsekvenser,
forurening o.m.a.
>Hvad er din prioritering ?
Ubemandet og bemandet rumfart.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Martin Larsen (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-01-04 17:23 |
|
"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:vqac00pghtq60qrrl9jglv5hqoets71hli@4ax.com...
> Spangkuk:
>
> >For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers, kunne USA
> >uden problemer få et sygesikringsystem som vores, give alle pr. def.
> >fattige et hus med 3 rum og derefter brødføde dem i 21 måneder.....
>
> Og derefter?
>
> Kortsigtede politikere støtter ikke rumfart.
>
> Havde de bestemt, havde vi i dag ikke vejrsatellitter,
> kommunikationssatelitter, navigationssatelitter eller remote sensing
> satelitter til studier af klimaforhold, geografiske og geologiske
> forhold, biologiske og agronomiske forhold, katastrofe-konsekvenser,
> forurening o.m.a.
>
Jeg synes også at man kunne sige at naturvidenskabens studier
er en indsigtsfremkaldende form for kultur, (der i mine øjne er
betydelig mere interessant end Det kongelige Teater, opera m.v.)
Mvh
Martin
| |
Jesper Matthiesen (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jesper Matthiesen |
Dato : 16-01-04 13:20 |
|
> > Havde de bestemt, havde vi i dag ikke vejrsatellitter,
> > kommunikationssatelitter, navigationssatelitter eller remote sensing
> > satelitter til studier af klimaforhold, geografiske og geologiske
> > forhold, biologiske og agronomiske forhold, katastrofe-konsekvenser,
> > forurening o.m.a.
.... endsige teflonpander, ThinSulate-handsker og bærbare computere (som man
kunne se i morgen-TV).
> Jeg synes også at man kunne sige at naturvidenskabens studier
> er en indsigtsfremkaldende form for kultur, (der i mine øjne er
> betydelig mere interessant end Det kongelige Teater, opera m.v.)
Hvorfor skulle de to ting udelukke hinanden?
Hilsen Jesper
| |
Martin Kristensen (17-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 17-01-04 04:45 |
|
"Jesper Matthiesen" <jmatthiesen[_fjen_]@tiscali.dk> wrote in message
news:dCQNb.74838$jf4.4775548@news000.worldonline.dk...
> > Jeg synes også at man kunne sige at naturvidenskabens studier
> > er en indsigtsfremkaldende form for kultur, (der i mine øjne er
> > betydelig mere interessant end Det kongelige Teater, opera m.v.)
>
> Hvorfor skulle de to ting udelukke hinanden?
Fordi man ikke kan bruge de samme penge to gange måske.
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
Pongo (17-01-2004)
| Kommentar
Fra : Pongo |
Dato : 17-01-04 15:33 |
|
Martin Kristensen wrote:
> "Jesper Matthiesen" <jmatthiesen[_fjen_]@tiscali.dk> wrote in message
> news:dCQNb.74838$jf4.4775548@news000.worldonline.dk...
>
>>> Jeg synes også at man kunne sige at naturvidenskabens studier
>>> er en indsigtsfremkaldende form for kultur, (der i mine øjne er
>>> betydelig mere interessant end Det kongelige Teater, opera m.v.)
>>
>> Hvorfor skulle de to ting udelukke hinanden?
>
> Fordi man ikke kan bruge de samme penge to gange måske.
Penge kan godt bruges flere gange. Jeg gemmer da f.eks gerne de penge
jeg får, idet jeg går ud fra, at jeg selv vil kunne bruge dem til noget
på et senere tidspunkt. Jeg kan også se, at de gemmer dem nede i
butikken, når jeg har været nede og bruge dem. I butikken tror de altså
også, at pengene kan genbruges
Specielt kan staten bruge penge flere gange, idet staten jo sidder i
toppen af pyramidespillet, og får en procentdel hver gang pengene
skifter hænder. Hvis staten giver penge ud, til noget som genererer
stor omsætning i samfundet, kan de i princippet få pengene igen mange
gange.
Det er dog ikke sikkert det går sådan. Hvis den norske stat f.eks brugte
alle deres oliepenge til at sænke skatten i Norge eller bygge nye skoler
og hospitaler, kunne det betyde at der blev inflation, og at pengene
istedet mistede værdi.
Jeg kan ikke gennemskue hvad der vil ske, hvis den amerikanske stat
afsætter i mangecifret milliardbeløb til at bygge boliger på Månen.
Måske er det et rigtigt fornuftigt investering, men det kan også være et
vanvittigt monument for en præsident, der skal skynde sig at få skabt
sig en plads i historien.
/Klaus
| |
Peter B. Juul (20-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter B. Juul |
Dato : 20-01-04 02:25 |
|
"Pongo" <Pongos.email@ddress> writes:
> Jeg kan ikke gennemskue hvad der vil ske, hvis den amerikanske stat
> afsætter i mangecifret milliardbeløb til at bygge boliger på Månen.
> Måske er det et rigtigt fornuftigt investering, men det kan også være et
> vanvittigt monument for en præsident, der skal skynde sig at få skabt
> sig en plads i historien.
Den reelle omkostning er de ressourcer der bruges til transport og de
ressourcer, der bruges til at holde de involverede mennesker (fra
jord- og beton-arbejdere på Månen til ingeniører på Jorden) mætte og
varme.
Det de ressourcer "koster" er ikke en udgift for staten, da de via
skattemøllen bliver i staten.
--
Peter B. Juul, o.-.o "All great epics come to an end. The Iliad. The
The RockBear. ((^)) Odyssey. War and Peace. Buffy the Vampire Slayer.
I speak only 0}._.{0 Just kidding. The Tolstoy book is a ringer.
for myself. O/ \O Doesn't belong on this list. Too literal.
Not enough monsters." - New York Newsday
| |
N. Foldager (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 15-01-04 07:05 |
|
Spangkuk:
>For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers, kunne USA
>uden problemer få et sygesikringsystem som vores, give alle pr. def.
>fattige et hus med 3 rum og derefter brødføde dem i 21 måneder.....
>
>Hvad er din prioritering ?
De penge, man bruger på rumfart, hvordan får man plads til dem i
rumskibet?
Eller er det dem, der brænder nede i rakettens hale?
Eller hvor ender de?
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Pongo (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Pongo |
Dato : 15-01-04 22:02 |
|
Spangkuk wrote:
>> Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
>> rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
> PRISEN !
>
> For de penge (7000 miliarder dollers) = 7 biliarder dollers, kunne USA
> uden problemer få et sygesikringsystem som vores, give alle pr. def.
> fattige et hus med 3 rum og derefter brødføde dem i 21 måneder.....
>
Men regnestykket er nok ikke helt så enkelt. Penge er jo ikke en
resource, som et samfund forbruger, hvorefter der ikke er flere. Jeg
skal ikke påtage mig at regne på noget som helst, men man må jo antage,
at en stor del af de penge forbliver i det amerikanske samfund, og
derved sagtens kan anvendes til at hjælpe den fattige befolkning
efterfølgende. Måske kan det endda vise sig, at være en bedre hjælp for
den fattige del af befolkningen, at pengene bruges til at skabe
arbejdspladser i rumindustrien.
Økonomi er en lidt kompliceret videnskab, og ofte roder man sig ud i
noget, som mere ligner politik.
/Klaus
| |
Spangkuk (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 16-01-04 00:49 |
|
> Økonomi er en lidt kompliceret videnskab, og ofte roder man sig ud i
> noget, som mere ligner politik.
Yep !
Spang
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-01-04 17:43 |
|
Pongo wrote:
>
> Men regnestykket er nok ikke helt så enkelt. Penge er jo ikke en
> resource, som et samfund forbruger, hvorefter der ikke er flere. Jeg
> skal ikke påtage mig at regne på noget som helst, men man må jo antage,
> at en stor del af de penge forbliver i det amerikanske samfund, og
> derved sagtens kan anvendes til at hjælpe den fattige befolkning
> efterfølgende. Måske kan det endda vise sig, at være en bedre hjælp for
> den fattige del af befolkningen, at pengene bruges til at skabe
> arbejdspladser i rumindustrien.
> Økonomi er en lidt kompliceret videnskab, og ofte roder man sig ud i
> noget, som mere ligner politik.
Ja. Det er som om økonomer tror at enhver ting her i verden kan måles
i én og samme måleenhed, nemlig dollars. Som om fx sundhedsvæsenet med
nødvendighed måtte blive dårligere når rumteknologien bliver bedre (idet
summen af alle beløb staten kan bruge er konstant).
Nå, jeg fatter ikke altid økonomi; jeg er kun matematiker.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
N. Foldager (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 15-01-04 06:54 |
|
Martin Kristensen:
>Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
>rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
Hvad er højest, runde tårn eller et tordenskrald?
Der er mange, store problemer, og de skal løses eller tages
forholdsregler imod alle sammen.
Strålingen er naturligvis ét af dem.
Tekniske svigt er et andet.
Vægtløshedens påvirkning af legemet.
De kan alle kalkuleres/reduceres/modarbejdes ved skærmning,
planlægning af rejseplan, teknisk kontrol og redundans, medicinske
forholdsregler osv.
Psykologiske og sociale problemer er et af de vanskeligste at
forudsige, forebygge og behandle.
>40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får efterfølgende
>konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft.
Hvor pokker har du sådan et tal fra?
Hvor mange DNA-forandringer havde de *inden* turen?
>Så er der turen. Er det overhovedet muligt at lave et rumfartøj, der er
>afskærmet nok til at mennesker kan overleve så lang tid uden for jordens
>beskyttende magnetosfære? Og hvordan gør man det? Tykke blyvægge eller et
>magnetfelt rundt om rumskibet?
Man skal alligevel medbringe vand. Det skærmer rimeligt godt. Helt fri
for stråling bliver man ikke. Det gør højt flyvende piloter heller
ikke.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Glenn Møller-Holst (15-01-2004)
| Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst |
Dato : 15-01-04 07:29 |
|
Martin Kristensen wrote:
> Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
> rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
>
> 40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får efterfølgende
> konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft. Og der er endda
> beskyttet af jordens magnetfelt, hvilket man ikke vil være på Mars eller
> på frem-/tilbageturen.
>
> Hvordan kan det problem løses?
>
> På Mars kan man vel bare grave basen ned, og kun lade astronauterne
> bevæge sig udendørs om natten - eller hvad?
>
> Så er der turen. Er det overhovedet muligt at lave et rumfartøj, der er
> afskærmet nok til at mennesker kan overleve så lang tid uden for jordens
> beskyttende magnetosfære? Og hvordan gør man det? Tykke blyvægge eller et
> magnetfelt rundt om rumskibet?
>
Hej Martin
I artiklen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Rumfart
fandt jeg følgende adresse:
IOL, Popular Mechanics, June 11 2003: Super spaceships not far out:
http://www.iol.co.za/index.php?click_id=31&art_id=iol1055339117995S162&set_id=1
Citat: "...The real bad guy is Galactic Cosmic Radiation (GCR) produced
in distant supernova explosions..."It turns out that the worst materials
you can use for shielding against GCR are metals," Bushnell notes. When
a galactic cosmic ray hits a metallic atom, it can shatter the atom's
nucleus –a process akin to the fission that occurs in nuclear power
plants. The secondary radiation produced by these collisions can be
worse than the GCR the metal was meant to shield..."
Her står lidt om kosmisk stråling:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kosmisk_str%E5ling
-
Space.com: Force Fields and 'Plasma' Shields Get Closer to Reality:
http://www.space.com/businesstechnology/technology/cold_plasma_000724.html
Citat: "...While scientists have known of low-temperature plasmas since
at least the end of the 19th century, only within the past several years
have techniques emerged to make cold plasma generation practical..."
mvh/Glenn
| |
Steen Eiler Jørgense~ (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 16-01-04 12:25 |
|
Martin Kristensen wrote:
> 40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får
> efterfølgende konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft.
Hvor har du den oplysning fra?
> Og der er endda beskyttet af jordens magnetfelt, hvilket man ikke vil
> være på Mars eller på frem-/tilbageturen.
>
> Hvordan kan det problem løses?
>
> På Mars kan man vel bare grave basen ned, og kun lade astronauterne
> bevæge sig udendørs om natten - eller hvad?
Så alvorligt er det heller ikke. Men man skal nok ikke lade den samme person
rejse til Mars flere gang i sin levetid.
> Så er der turen. Er det overhovedet muligt at lave et rumfartøj, der
> er afskærmet nok til at mennesker kan overleve så lang tid uden for
> jordens beskyttende magnetosfære? Og hvordan gør man det? Tykke
> blyvægge eller et magnetfelt rundt om rumskibet?
Slet ikke nødvendigt. Den absorberede dosis er så afgjort til at have med at
gøre. I tilfælde af soludbrud kan besætningen søge ly i et beskyttelsesrum,
hvor væggene er vandtanke.
--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."
| |
Martin Kristensen (17-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 17-01-04 04:53 |
|
"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote in message
news:4007c9f3$0$164$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > 40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får
> > efterfølgende konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft.
>
> Hvor har du den oplysning fra?
Samme CNN-udsendelse.
> > Tykke blyvægge eller et magnetfelt rundt om rumskibet?
>
> Slet ikke nødvendigt. Den absorberede dosis er så afgjort til at have
med at
> gøre. I tilfælde af soludbrud kan besætningen søge ly i et
beskyttelsesrum,
> hvor væggene er vandtanke.
Så forstår jeg ikke, at strålingen blev nævnt som "a possible
show-stopper" hvis man bare kan klare problemet med vand.
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
Steen Eiler Jørgense~ (17-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 17-01-04 13:47 |
|
Martin Kristensen wrote:
>>> 40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får
>>> efterfølgende konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft.
>>
>> Hvor har du den oplysning fra?
>
> Samme CNN-udsendelse.
Ja, det skal jeg jo ikke kunne modsige. Men hvad det vil sige, at få
konstateret en DNA-forandring, er jeg ikke klar over. De har åbenbart ikke
udviklet kræft, astronauterne.
>>> Tykke blyvægge eller et magnetfelt rundt om rumskibet?
>>
>> Slet ikke nødvendigt. Den absorberede dosis er så afgjort til at
>> have med at gøre. I tilfælde af soludbrud kan besætningen søge ly i
>> et beskyttelsesrum, hvor væggene er vandtanke.
>
> Så forstår jeg ikke, at strålingen blev nævnt som "a possible
> show-stopper" hvis man bare kan klare problemet med vand.
Det forstår jeg heller ikke  Målinger med Mars Odyssey har vist, at
strålingen er "manageable":
http://www.space.com/missionlaunches/odyssey_radiation_030313.html
--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."
| |
Martin Kristensen (18-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 18-01-04 05:26 |
|
"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> wrote in message
news:40092e7f$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >>> 40% af alle astronauter, der har været på rumstationen, får
> >>> efterfølgende konstateret DNA-forandringer, som kan føre til kræft.
> >>
> >> Hvor har du den oplysning fra?
> >
> > Samme CNN-udsendelse.
>
> Ja, det skal jeg jo ikke kunne modsige. Men hvad det vil sige, at få
> konstateret en DNA-forandring, er jeg ikke klar over. De har åbenbart
ikke
> udviklet kræft, astronauterne.
Jeg ved det ikke, men det frygter man vel, de vil gøre, hvis de skal ud
på en Mars-tur, som varer længere end et ISS-ophold, og hvor strålingen
er højere.
> >>> Tykke blyvægge eller et magnetfelt rundt om rumskibet?
> >>
> >> Slet ikke nødvendigt. Den absorberede dosis er så afgjort til at
> >> have med at gøre. I tilfælde af soludbrud kan besætningen søge ly i
> >> et beskyttelsesrum, hvor væggene er vandtanke.
> >
> > Så forstår jeg ikke, at strålingen blev nævnt som "a possible
> > show-stopper" hvis man bare kan klare problemet med vand.
>
> Det forstår jeg heller ikke Målinger med Mars Odyssey har vist, at
> strålingen er "manageable":
> http://www.space.com/missionlaunches/odyssey_radiation_030313.html
Men alligevel, de ville blive udsat for en strålingsdosis på en 3-års
Mars-tur, der svarer til hvad man normalt får på et helt liv. Men hvor
meget afskærmning de regner med, står der ikke så meget om.
--
Med venlig hilsen
Martin Kristensen
"Mankind is headed for the cosmos" -- George W. Bush
| |
Jakob (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jakob |
Dato : 16-01-04 16:16 |
|
On Thu, 15 Jan 2004 00:25:36 +0100, "Martin Kristensen"
<cruzer@gjk.deekay> wrote:
>Hvad er det største problem ved en bemandet Mars-mission? Ifølge en
>rumekspert, jeg lige så på CNN, er det strålingen.
Hvis man har et metalgitter, som i en mikrobølgeovn, kunne det så ikke
afskærme den elektromagnetiske stråling?
Mvh
Jakob Harming
| |
Henning Makholm (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 16-01-04 16:41 |
|
Scripsit Jakob <s031822@student.dtu.dk>
> Hvis man har et metalgitter, som i en mikrobølgeovn, kunne det så ikke
> afskærme den elektromagnetiske stråling?
Mikrobølgeovnens gitter virker fordi hullerne i det er mindre end
bølgelængden af de bølger det skal holde ude. Gammastråler kan have
bølgelængder der er millioner af gange kortere.
(Desuden tror jeg ikke at det er elekromagnetisk stråling man er mest
bange for. Tunge ladede partikler er vist et større problem.)
--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."
| |
Steen Eiler Jørgense~ (16-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 16-01-04 16:46 |
|
Jakob wrote:
> Hvis man har et metalgitter, som i en mikrobølgeovn, kunne det så ikke
> afskærme den elektromagnetiske stråling?
Jo, den mikrobølgede del af den elektromagnetiske stråling Den er
imidlertid ikke det største problem. Den farlige stråling i denne
forbindelse er først og fremmest røntgen- og gammastråling fra Solen og
kosmisk stråling fra det ydre rum. I forbindelse med soludbrud kommer
partikelstråling, primært elektron- og protonstråling, men også
alfastråling, på tale. Det er sværere at skærme sig ud af, da disse
partikler, når de rammer rumskibets vægge, skaber bremsestråling, som så
bliver et problem. Men en god vandtank gør altså underværker :)
--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."
| |
Herluf Holdt, 3140 (18-01-2004)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 18-01-04 07:06 |
|
Steen Eiler Jørgensen skrev:
> Men en god vandtank gør altså underværker :)
Kan man ikke supplere vandtanken med våddragter?
--
'rluf
| |
|
|