---

I dagens Kristeligt Dagblad kan man på lederplads:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/leder:aid=206090

bl.a. læse følgende:

»Men på langt sigt er der kun én fornuftig vej at gå for folkekirken, og
det er at afskaffe kirkeskatten. I stedet bør der opkræves et
medlemsgebyr, som ikke må forveksles med hverken kommune-, amts- eller
statsskat. For kirken er ikke et offentligt serviceapparat og ikke en
del af den offentlige sektor. I økonomisk trange tider kan man sagtens
forestille sig, at netop kirken har brug for at sætte sit
medlemskontingent i vejret for at satse endnu flere penge på
forkyndelse, undervisning og diakonalt - socialt - arbejde.«

Et medlemsgebyr, kontingent, vil som udgangspunkt være en kopskat, selv
om der er en vis tradition for at man kan have halvt kontingent for
børn, unge under uddannelse og pensionister. Ikke desto mindre vil det i
skattesammenhæng svare til en kopskat, kop af tysk Kopf, hoved. Altså i
kroner og ører samme skat for hver borger, uanset indkomst.

Kirkeskatten fastsættes i dag lokalt, vistnok fælles for det enkelte
provsti. Jeg er dog ikke helt klar over om kirkeskatten varierer inden
for Københavns kommune, der som bekendt omfatter flere provstier.

Udgangspunktet for Kristeligt Dagblads leder er i hvert fald »officielt«
præstelønningerne, som dog netop /ikke/ betales af kirkeskatten, men af
staten. Som en delvis betaling for at folkekirkens formue i forrige
århundrede konfiskeredes af staten.

Man kan dog også have på fornemmelsen at det er et led i dhimmigørelsen
af mange folkekirkekristne; folkekirken bør ikke have nogen særstatus.

Endelig kan det ses som led i bevægelsen for en »fri« kirke, der gennem
et kinesisk æskesystem af valg, som det kendes fra LO, vælger en synode,
der også skal kunne fordømme eksempelvis den danske krigsdeltagelse i
Mesopotamien ...
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:

>Kirkeskatten fastsættes i dag lokalt, vistnok fælles for det enkelte
>provsti. Jeg er dog ikke helt klar over om kirkeskatten varierer inden
>for Københavns kommune, der som bekendt omfatter flere provstier.

Kirkeskatten fastsættes af komunerne.

>Som en delvis betaling for at folkekirkens formue i forrige
>århundrede konfiskeredes af staten.

Forrige århundrede? Var det ikke i femtenhundredetallet?

>Man kan dog også have på fornemmelsen at det er et led i dhimmigørelsen
>af mange folkekirkekristne; folkekirken bør ikke have nogen særstatus.

Eller 'afdhimmigørelsen' (som det jo hedder, med et godt folkedansk ord)
af de øvrige trossamfund?

>der også skal kunne fordømme eksempelvis den danske krigsdeltagelse i
>Mesopotamien ...

Som udføres via Anders Foghs hemmelige tidsmaskine?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Was man haßt, das kann man nicht verstehen."
- Heinz Hilpert

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:

> >Kirkeskatten fastsættes i dag lokalt, vistnok fælles for det enkelte
> >provsti. Jeg er dog ikke helt klar over om kirkeskatten varierer inden
> >for Københavns kommune, der som bekendt omfatter flere provstier.

> Kirkeskatten fastsættes af komunerne.

Den burde nok fastsættes af et provsti-menighedsråd, og ja, i det hele
taget burde lavere rangerende menighedsråd så nedlægges.

De folkevalgte burde naturligvis være ansvarlige for [kirke]skattens
størrelse.

> >Som en delvis betaling for at folkekirkens formue i forrige
> >århundrede konfiskeredes af staten.

> Forrige århundrede? Var det ikke i femtenhundredetallet?

I 1500-tallet konfiskeredes den katolske kirkers ejendomme. Var de
nyligt afstået til kirken, returneredes den til arvingerne til de
afdøde, der var blevet snydt for dem. Ellers til kongen.

Jeg taler om det kirkegods, folkekirkens formue, som staten snuppede i
1900-tallet, mod at betale præsternes lønninger. Sverige oplevede aldrig
det samme, og derfor er Svenska Kirkan hovedrig.

> >Man kan dog også have på fornemmelsen at det er et led i dhimmigørelsen
> >af mange folkekirkekristne; folkekirken bør ikke have nogen særstatus.

> Eller 'afdhimmigørelsen' (som det jo hedder, med et godt folkedansk ord)
> af de øvrige trossamfund?

Vi har ikke dhimmier i Danmark. Men du ved måske ikke hvad en dhimmi er
for en størrelse?

http://www.dhimmi.com/
http://www.dhimmi.org/
http://www.hovedland.dk/frameset/nyheder/nyhedsbreve/Ikrigenshus.html

> >der også skal kunne fordømme eksempelvis den danske krigsdeltagelse i
> >Mesopotamien ...

> Som udføres via Anders Foghs hemmelige tidsmaskine?

»Mesopotamien« er et geografisk begreb, der ikke er udtryk for nogen
bestemt statsdannelse. »Irak« eller »Iraq« er en arabisk statsdannelse,
som i dag behersker Mesopotamien.
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

>De folkevalgte burde naturligvis være ansvarlige for [kirke]skattens
>størrelse.

De folkevalgte burde naturligvis adskille kirken fra staten og så lade
kirken om, hvad den ville kræve i medlemsgebyr.

>>>Man kan dog også have på fornemmelsen at det er et led i dhimmigørelsen
>>>af mange folkekirkekristne; folkekirken bør ikke have nogen særstatus.

>>Eller 'afdhimmigørelsen' (som det jo hedder, med et godt folkedansk ord)
>>af de øvrige trossamfund?

>Vi har ikke dhimmier i Danmark. Men du ved måske ikke hvad en dhimmi er
>for en størrelse?

Uh... lad mig gætte. Det har noget at gøre med en "månegud"?

Jo, selvfølgelig kender jeg begrebet dhimmi. Og nej, vi *har* netop ikke
dhimmier i Danmark, og min bemærkning var således også ment som en
ironisk kommentar til, at du alligevel vælger at bruge begrebet om
danske forhold. Vil man det, kan det selvsagt bruges begge veje - når
folkekirkens status ændres fra at være nationalreligion til bare at være
én blandt mange, så er de andre trossamfund ikke længere bare tålte
grupperinger, der i status står under denne statsreligion, men bliver da
formelt ligestillede trossamfund (hvorved de "afdimmigøres", på
folkedansk).

>>Som udføres via Anders Foghs hemmelige tidsmaskine?

>»Mesopotamien« er et geografisk begreb, der ikke er udtryk for nogen
>bestemt statsdannelse.

Ja, rent etymologisk set. Men det er med "Mesopotamien" som med
Anatolien eller Illyrien - de henviser specifikt til disse områder i
oldtiden og er således også i noget omfang en kronologisk betegnelse.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"En tvekønnet person, der drager omkring og avler nørder."

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>
> >De folkevalgte burde naturligvis være ansvarlige for [kirke]skattens
> >størrelse.
>
> De folkevalgte burde naturligvis adskille kirken fra staten

Opfordrer du de folkevalgte til at bryde grundloven?

> >»Mesopotamien« er et geografisk begreb, der ikke er udtryk for nogen
> >bestemt statsdannelse.
>
> Ja, rent etymologisk set. Men det er med "Mesopotamien" som med
> Anatolien eller Illyrien - de henviser specifikt til disse områder i
> oldtiden og er således også i noget omfang en kronologisk betegnelse.

Ikke rigtigt, og ordet »Anatolien« bliver stadig brugt.

Det fremgår da også af Encyclopædia Britannica 2003 on CD-ROM:

Anatolia,
Turkish Anadolu, also called Asia Minor the peninsula of land that today
constitutes the Asian portion of Turkey. ...
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>>per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>>>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

>>De folkevalgte burde naturligvis adskille kirken fra staten

>Opfordrer du de folkevalgte til at bryde grundloven?

Nej, så ville de næppe komme langt med projektet. Først må de ændre
grundloven, og dernæst adskille stat og kirke.

>>Ja, rent etymologisk set. Men det er med "Mesopotamien" som med
>>Anatolien eller Illyrien - de henviser specifikt til disse områder i
>>oldtiden og er således også i noget omfang en kronologisk betegnelse.

>Ikke rigtigt

Jovist er det det.

>og ordet »Anatolien« bliver stadig brugt.

Jeg har ikke påstået, at ordet ikke bliver brugt. Jeg har bare påstået,
at disse ord alt overvejende henviser til de pågældende områder *i
oldtiden*. Man siger f.eks. "Jeg var på ferie i Albanien", ikke "Jeg var
på ferie i Illyrien". Ligeledes med Mesopotamien. Tag f.eks. en hurtig
Google-søgning, hvis du er i tvivl. Du vil finde, at så godt som alle
forekomster af ordet henviser til pågældende område *i oldtiden*.

>Det fremgår da også af Encyclopædia Britannica 2003 on CD-ROM:
>
>Anatolia,
>Turkish Anadolu, also called Asia Minor the peninsula of land that today
>constitutes the Asian portion of Turkey. ...

For det første er EB jo ikke nødvendigvis en korrekt afspejling af dansk
sprogbrug, og for det andet siger formuleringen dér blot, at "Anatolien"
er en betegnelse for det landområde, som i dag udgør den asiatiske del
af Tyrkiet. At "Anatolien" henviser til dette landområde i oldtiden
afspejles så ved, at artiklen kun omhandler det pågældende landområdes
oldtidshistorie og henviser til andre opslag ("Ottoman Empire" og
"Turkey") for den senere historie. Ok, "oldtid" er måske i dette
tilfælde mindre velvalgt, da artiklen går op til 1300-tallet, men
pointen står stadig. Ligeledes dækker EB's artikel om "Mesopotamia"
områdets historie op til 700-tallet, hvorefter man må søge andre opslag.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I have a great big golem,
I made him out of clay.
And when he's dry and ready,
my enemies he'll slay."

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
> >>per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
> >>>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

> >>De folkevalgte burde naturligvis adskille kirken fra staten

> >Opfordrer du de folkevalgte til at bryde grundloven?

> Nej, så ville de næppe komme langt med projektet. Først må de ændre
> grundloven, og dernæst adskille stat og kirke.

Noget der nok ville blive nedstemt ved den nødvendige folkeafstemning,
hvor som bekendt mindst 40% af vælgerne skal stemme ja til ændringen,
samt naturligvis et flertal af dem der deltager.

Er der overhovedet siden 1953 afholdt en folkeafstemning hvor mere end
40% af samtlige vælgere har stemt ja [eller for så vidt nej]? Har
sofavælgerandelen ikke hele tiden været for stor?

> >og ordet »Anatolien« bliver stadig brugt.

> Jeg har ikke påstået, at ordet ikke bliver brugt. Jeg har bare påstået,
> at disse ord alt overvejende henviser til de pågældende områder *i
> oldtiden*. Man siger f.eks. "Jeg var på ferie i Albanien", ikke "Jeg var
> på ferie i Illyrien". Ligeledes med Mesopotamien. Tag f.eks. en hurtig
> Google-søgning, hvis du er i tvivl. Du vil finde, at så godt som alle
> forekomster af ordet henviser til pågældende område *i oldtiden*.

> >Det fremgår da også af Encyclopædia Britannica 2003 on CD-ROM:

> >Anatolia,
> >Turkish Anadolu, also called Asia Minor the peninsula of land that today
> >constitutes the Asian portion of Turkey. ...

> For det første er EB jo ikke nødvendigvis en korrekt afspejling af dansk
> sprogbrug, og for det andet siger formuleringen dér blot, at "Anatolien"
> er en betegnelse for det landområde, som i dag udgør den asiatiske del
> af Tyrkiet. At "Anatolien" henviser til dette landområde i oldtiden
> afspejles så ved, at artiklen kun omhandler det pågældende landområdes
> oldtidshistorie og henviser til andre opslag ("Ottoman Empire" og
> "Turkey") for den senere historie. Ok, "oldtid" er måske i dette
> tilfælde mindre velvalgt, da artiklen går op til 1300-tallet, men
> pointen står stadig.

Man hører altså stadig i eksempelvis P1s Orientering betegnelsen
»Anatolien« brugt om den del af Tyrkiet, der på den anden side af
vandvejen Hellespont / Propontis / Bosporus.
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:

> Den burde nok fastsættes af et provsti-menighedsråd, og ja, i det hele
> taget burde lavere rangerende menighedsråd så nedlægges.

Du ved tydeligvis intet om arbejdsbyrden i et menighedsråd, når du kan
kaste sådan et hovedløst forslag af dig.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Could it possibly get uglier? I used to be a
The RockBear. ((^)) highly respected Watcher and now I'm a wounded
I speak only 0}._.{0 dwarf with the mystical strength of a doily."
for myself. O/ \O - Giles

---

Peter B. Juul <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> wrote:

> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:

> > Den burde nok fastsættes af et provsti-menighedsråd, og ja, i det hele
> > taget burde lavere rangerende menighedsråd så nedlægges.

> Du ved tydeligvis intet om arbejdsbyrden i et menighedsråd, når du kan
> kaste sådan et hovedløst forslag af dig.

Ishøj kommune med fire kirker [Vejlebro Kirke, Ishøj Kirke, Tranegilde
Kirke, Torslunde Kirke] har kun ét menighedsråd. Til gengæld er der valg
hver gang.

Brønshøj-Husum, som jeg nu er flyttet tilbage til, har fem kirker: Husum
Kirke, Husumvold Kirke, Tingbjerg Kirke, Bellahøj Kirke og Brønshøj
Kirke [med provst]. Her har hver kirke sit eget menighedsråd, og der er
altid fredsvalg.

Kan du forklare mig hvorfor arbejdet i Brønshøj-Husum skulle være så
meget større end i Ishøj? I et rent politisk organ?
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:

> Kan du forklare mig hvorfor arbejdet i Brønshøj-Husum skulle være så
> meget større end i Ishøj? I et rent politisk organ?

Antageligvis fordi man gør et større arbejde ud over ren
bygningsvedligeholdelse.

Men jeg aner det naturligvis ikke.

--
Peter B. Juul, o.-.o "De fleste danskere i dag er vokset op med TV,
The RockBear. ((^)) og har derfor ikke længere tålmodighed til et
I speak only 0}._.{0 billedsprog produceret af og for Enterne."
for myself. O/ \O -Per Abrahamsen

---

Peter B. Juul <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> wrote:

> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > Kan du forklare mig hvorfor arbejdet i Brønshøj-Husum skulle være så
> > meget større end i Ishøj? I et rent politisk organ?
>
> Antageligvis fordi man gør et større arbejde ud over ren
> bygningsvedligeholdelse.

Nu har jeg altså været formand for en ejerforening i Ishøj, og jeg kan
forsikre dig for at når det drejer sig om en blok med en 72
ejerlejligheder er der altså ikke /så/ forfærdelig meget
vedligeholdelse, at det ville kunne holde arbejdet i en bestyrelse
kørende konstant.

Mon ikke arbejdet i et menighedsråd er noget mindre? Især når kirken
ikke er forsynet med egen kirkegård. Et møde om måneden til at bestemme
farven på toiletpapiret?
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:

> > Antageligvis fordi man gør et større arbejde ud over ren
> > bygningsvedligeholdelse.
>
> Nu har jeg altså været formand for en ejerforening i Ishøj, og jeg kan
> forsikre dig for at når det drejer sig om en blok med en 72
> ejerlejligheder er der altså ikke /så/ forfærdelig meget
> vedligeholdelse, at det ville kunne holde arbejdet i en bestyrelse
> kørende konstant.
>
> Mon ikke arbejdet i et menighedsråd er noget mindre? Især når kirken
> ikke er forsynet med egen kirkegård. Et møde om måneden til at bestemme
> farven på toiletpapiret?

Jeg skrev "Antageligvis fordi man gør et større arbejde ud over ren
bygningsvedligeholdelse".

Hvorefter du skriver, at man kun laver ren bygningsvedligeholdelse.

Well, man gør meget mere i de menighedsråd _jeg_ kender til.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> wrote:

> Well, man gør meget mere i de menighedsråd _jeg_ kender til.

Ansætter ny præst en gang hvert 30. år?
--
Per Erik Rønne

---

per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) writes:

> Ansætter ny præst en gang hvert 30. år?

Noget oftere, godt nok.

Så er der overordnede debatter om menighedens struktur, målgruppen for
kirkebladet, IT-politik, budgetplanlægning og regnskabsgennemgang,
orientering fra kirke- og præstegårdsudvalg, planlægning af kommende
større arrangementer, diskussioner om nyt lydanlæg, ny belysning og
opsætning af permanente data/video-projektorer, ansættelse af ny
kirketjener og tusind andre ting.

I "mit" menighedsråd har vi ca. 10 møder om året af varighed 2 1/2
time. Og det er kun nok, fordi udvalgene gør et godt stykke arbejde og
fordi en væsentlig del af det økonomiske arbejde ligger i en særskilt
organisation (der varetager indsamlede midler, Alpha-kontoret og
forlagsvirksomheden.)

At nogle sogne kan klare sig med meget mindre _kan_ betyde, at deres
faktiske aktivitetsniveau er lavere. Det finder jeg bestemt ikke er
noget at stræbe efter. Tværtimod.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Vreden gudinde besyng,
The RockBear. ((^)) som greb Montaquiden Romeo."
I speak only 0}._.{0 -Shakespeares "Iliaden"
for myself. O/ \O