/ Forside / Interesser / Fritid / Malerier / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Malerier
#NavnPoint
A.C.Rosmon 3084
dova 2886
HelleBirg.. 2530
ans 1450
vagnr 1014
Nordsted1 943
svendgive.. 840
hvaderikk.. 790
jakjoe 559
10  arne.jako.. 510
Selvmordsbomber
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 28-01-04 09:11

Den der svenske installation med et lille båd med et billede af en
selvmordbomber, der flyder på en sø af blod, hvorfor vækker den så
stor modstand i Israel?

Min umiddelbare fortolkning, givet at der er en selvmodsbomber, vil
være at blodet er hendes ofre. Anden fortolkning, givet ambassadørens
reaktion, vil være at blodet af de palæstinenensiske ofre i konflikten
der bærer hende oppe. Tredje fortolkning, givet de to første, vil
være at det er hele konflikten, med blod på begge sider, som har
produceret hende. En fjerde fortolkning er at kunstneren bevist har
holdt værket åbent for fortolkninger.

Givet at kunstnereren er jøde, tror jeg ikke på at fortolkning nummer
2 er hvad han primært havde i tankerne.

Jeg ville kunne have forstået hærværket som en rent impulsiv handling.
Selvfølgelig er det er følelsesladet emne for alle der har tilknytning
til Israel. Men for det første er ambasadører generelt ikke impulsive
mennesker, og for det andet ville jeg have forventet han så kam med en
undskyldning når han var faldet til ro.

Her er nogen bud:

1. Ambassadøren mener fortolkning 2 er den "rigtige", enten fordi han
ved mere om værket end mig, eller fordi han ved mindre om kunst en
mig.

2. Ambassadøren mener emnet er for væsentligt til at beskrive med
kunst. Kunst skal handle om frugt i skåle, ikke om passion[1].

3. Ambassadøren finder det fornærmende at værket er åbent for
fortolkninger, eftersom konflikten i hans øjne er sort/hvid.

4. Ambassadøren, der alligevel snart skulle på pension, er gode venner
med kunstneren, og hans reaktion er enten tænkt som en del af
kunstværket, eller en reklame for dette.

Hvad mener I? Både om selve værket, og om balladen omkring det?

Footnotes:
[1] Passionsfrugt i skåle er et grænsetilfælde.


 
 
A.C. Rosmon (28-01-2004)
Kommentar
Fra : A.C. Rosmon


Dato : 28-01-04 11:22

Endnu en tolkning af ambasadørens handling kan være, at han godt ved, at
Israel og Palæstina udfører folkemord på hinanden, og at Israel udfører
flest. Så mange, at nogle af deres egne synes det er for meget. Det vil den
Israelske regering ikke stå til regnskab for, og har derfor meget brug for
en god undskyldning for at kunne udeblive fra en konference om folkemord.

Både Israel og USA opfører sig på en sådan måde, at det avler teorisme. Ved
at underkue nogen der ligger ned, og tage alt fra dem så det lidt de har,
mister de også, bliver folk så fustrerede at de vil gå i døden for det.

Giv folk materielle goder, og du får fred. Giv dem brød og skuespil, som
Romerne sagde.

Kunst kan splitte, og sætte sindene i kog,- men kunsten kan også bibringe
folk en forståelsefor hinanden. Så længe man ikke vil lade palistenserne få
rimelige forhold, vil de bomde hinanden.

A.C.Rosmon


"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rjhdyg7as2.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> Den der svenske installation med et lille båd med et billede af en
> selvmordbomber, der flyder på en sø af blod, hvorfor vækker den så
> stor modstand i Israel?
>
> Min umiddelbare fortolkning, givet at der er en selvmodsbomber, vil
> være at blodet er hendes ofre. Anden fortolkning, givet ambassadørens
> reaktion, vil være at blodet af de palæstinenensiske ofre i konflikten
> der bærer hende oppe. Tredje fortolkning, givet de to første, vil
> være at det er hele konflikten, med blod på begge sider, som har
> produceret hende. En fjerde fortolkning er at kunstneren bevist har
> holdt værket åbent for fortolkninger.
>
> Givet at kunstnereren er jøde, tror jeg ikke på at fortolkning nummer
> 2 er hvad han primært havde i tankerne.
>
> Jeg ville kunne have forstået hærværket som en rent impulsiv handling.
> Selvfølgelig er det er følelsesladet emne for alle der har tilknytning
> til Israel. Men for det første er ambasadører generelt ikke impulsive
> mennesker, og for det andet ville jeg have forventet han så kam med en
> undskyldning når han var faldet til ro.
>
> Her er nogen bud:
>
> 1. Ambassadøren mener fortolkning 2 er den "rigtige", enten fordi han
> ved mere om værket end mig, eller fordi han ved mindre om kunst en
> mig.
>
> 2. Ambassadøren mener emnet er for væsentligt til at beskrive med
> kunst. Kunst skal handle om frugt i skåle, ikke om passion[1].
>
> 3. Ambassadøren finder det fornærmende at værket er åbent for
> fortolkninger, eftersom konflikten i hans øjne er sort/hvid.
>
> 4. Ambassadøren, der alligevel snart skulle på pension, er gode venner
> med kunstneren, og hans reaktion er enten tænkt som en del af
> kunstværket, eller en reklame for dette.
>
> Hvad mener I? Både om selve værket, og om balladen omkring det?
>
> Footnotes:
> [1] Passionsfrugt i skåle er et grænsetilfælde.
>



Per Abrahamsen (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 28-01-04 13:34

"A.C. Rosmon" <a.c@.spam.rosmon.dk> writes:

> Det vil den Israelske regering ikke stå til regnskab for, og har
> derfor meget brug for en god undskyldning for at kunne udeblive fra
> en konference om folkemord.

Sidst jeg hørte deltager Israel alligevel, og ambassadørens handling
har nok bidraget til at skabe mere opmærksomhed om konferencen. Så
det motiv tror jeg ikke ret meget på.


Peter Weis (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 28-01-04 13:16

Per Abrahamsen wrote:

> Den der svenske installation med et lille båd med et billede af en
> selvmordbomber, der flyder på en sø af blod, hvorfor vækker den så
> stor modstand i Israel?

For nu at søge en forklaring der er så forstående overfor ambassøren
som muligt, så kunne det provokerende have været at det stod Snow-white
(eller noget lignende) under portrættet af selvmordsbomberen. Snow-
white antyder uskyld, og lægger dermed skylden for blodbadet over på
israelerne.

mvh
Peter

Bart (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Bart


Dato : 28-01-04 13:25

Jeg satser på følgende rækkefølge som det mest sandsynlige:
3 - ... - 4 - 2 - 1

Med som bemærkning til punkt 3 at ambassadøren måske ikke nødvendigvis mener
at Konflikten er sort/hvid, men at selvmordsbombninger ikke er et emne til
en diskussion.

Med hensyn til bemærkningen "Men for det første er ambasadører generelt ikke
impulsive mennesker" tænker jeg på den franske filosof Michel de Montaigne
(1533 - 1592) som forsøgte at overbevise sine læser om at konger
(drottninger), generaler osv osv "bare" er som alle os andre.
Så Ambassadører er generelt måske ikke de mest impulsive slags, men det er
mennesker.

vh
Bart





A.C. Rosmon (29-01-2004)
Kommentar
Fra : A.C. Rosmon


Dato : 29-01-04 12:06

Så i morgentv. Her er henvisning til en film om konflikten. For 20 år siden,
jublede jeg over alt hvad Israelerne gjorde, Nu har delært af det de var
udsat for under krigen, og er idiotiske nok til at gøre lige så!!! De har
mange mord på samvittigheden, og er i nogen grad selv skyld i det!!!

Jeg har svært ved at se andet end 3 muligheder for Palistinenserne ud fra
den behandling di får.

1) Regsigner, og læg dig til at dø.

2) Protester, og bliv skudt

3 Bliv selvmordsbomber, og tag nogle af de der gør helvedet hedt for dig med
i faldet.

Er der nogen der kan komme med et godt alternativ, så vil jeg meget gerne se
det, og det alternativ tror jeg mange palistinensere kunne tænke sig at
kende til.

Mvh
A.C.Rosmon



A.C. Rosmon (29-01-2004)
Kommentar
Fra : A.C. Rosmon


Dato : 29-01-04 12:56

Hermed lidt ubehageligt læsestof, der viser lidt om hvad vi danskere mener
om Israels måde at drive politik på. Ikke at vi tror på, at det hjælper
spor, men er der noget danskere er alergiske over for, er det når nogen
bliver undertrykt i en sådan grad, at selvmord er sidste udvej. I fik selv
at mærke hvad danskere gjorde for jer under krigen. Det ved jeg lidt om fra
min far, der gjore gavn, selv da han røg til tyskland!.

Jeg synes at det er vigtigt at man i Israel ved hvad vi føler i Danmark
mener, selv om det måske rager jer en skid, for vi kommer ikke ned og siger
fy, fy , skamme, eller sætter jer i skammekrogen.

I KAN GØRE DET MEGET BEDRE!

I kan lave fred, hvis i virkeligt ønsker det, og i kan få det i jeres tid,
men i skal ville det, og ikke bare invadere og tage halvdelen af Vestbreden.

Det vil komme til at koste, men i vil få meget til gengæld. Bl.a
arbejdskraft. Palæstinenserne er nødt til at få så gode forhold, at de har
noget de kan miste. Nu bliver selv deres huse smadrede, og gartnere kan ikke
passe deres planter, og må gå fra hus og hjem.

Ambasadøren vi ser i Sverige smadre et kunstværkog Ambasaderene har et
seriøst prarbejde at gå i gang med, da i er ved at ligne Sadam for meget.

Her er så lidt stof til eftertanke.
http://www.uppercut.dk/

D:\mail\dk.kultur.billedkunst.dbx

Den der svenske installation med et lille båd med et billede af en
selvmordbomber, der flyder på en sø af blod, hvorfor vækker den så
stor modstand i Israel?

Min umiddelbare fortolkning, givet at der er en selvmodsbomber, vil
være at blodet er hendes ofre. Anden fortolkning, givet ambassadørens
reaktion, vil være at blodet af de palæstinenensiske ofre i konflikten
der bærer hende oppe. Tredje fortolkning, givet de to første, vil
være at det er hele konflikten, med blod på begge sider, som har
produceret hende. En fjerde fortolkning er at kunstneren bevist har
holdt værket åbent for fortolkninger.

Givet at kunstnereren er jøde, tror jeg ikke på at fortolkning nummer
2 er hvad han primært havde i tankerne.

Jeg ville kunne have forstået hærværket som en rent impulsiv handling.
Selvfølgelig er det er følelsesladet emne for alle der har tilknytning
til Israel. Men for det første er ambasadører generelt ikke impulsive
mennesker, og for det andet ville jeg have forventet han så kam med en
undskyldning når han var faldet til ro.

Her er nogen bud:

1. Ambassadøren mener fortolkning 2 er den "rigtige", enten fordi han
ved mere om værket end mig, eller fordi han ved mindre om kunst en
mig.

2. Ambassadøren mener emnet er for væsentligt til at beskrive med
kunst. Kunst skal handle om frugt i skåle, ikke om passion[1].

3. Ambassadøren finder det fornærmende at værket er åbent for
fortolkninger, eftersom konflikten i hans øjne er sort/hvid.

4. Ambassadøren, der alligevel snart skulle på pension, er gode venner
med kunstneren, og hans reaktion er enten tænkt som en del af
kunstværket, eller en reklame for dette.

Hvad mener I? Både om selve værket, og om balladen omkring det?

Footnotes:
[1] Passionsfrugt i skåle er et grænsetilfælde.


Endnu en tolkning af ambasadørens handling kan være, at han godt ved, at
Israel og Palæstina udfører folkemord på hinanden, og at Israel udfører
flest. Så mange, at nogle af deres egne synes det er for meget. Det vil den
Israelske regering ikke stå til regnskab for, og har derfor meget brug for
en god undskyldning for at kunne udeblive fra en konference om folkemord.

Både Israel og USA opfører sig på en sådan måde, at det avler teorisme. Ved
at underkue nogen der ligger ned, og tage alt fra dem så det lidt de har,
mister de også, bliver folk så fustrerede at de vil gå i døden for det.

Giv folk materielle goder, og du får fred. Giv dem brød og skuespil, som
Romerne sagde.

Kunst kan splitte, og sætte sindene i kog,- men kunsten kan også bibringe
folk en forståelsefor hinanden. Så længe man ikke vil lade palistenserne få
rimelige forhold, vil de bomde hinanden.

A.C.Rosmon


"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rjhdyg7as2.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> Den der svenske installation med et lille båd med et billede af en
> selvmordbomber, der flyder på en sø af blod, hvorfor vækker den så
> stor modstand i Israel?
>
> Min umiddelbare fortolkning, givet at der er en selvmodsbomber, vil
> være at blodet er hendes ofre. Anden fortolkning, givet ambassadørens
> reaktion, vil være at blodet af de palæstinenensiske ofre i konflikten
> der bærer hende oppe. Tredje fortolkning, givet de to første, vil
> være at det er hele konflikten, med blod på begge sider, som har
> produceret hende. En fjerde fortolkning er at kunstneren bevist har
> holdt værket åbent for fortolkninger.
>
> Givet at kunstnereren er jøde, tror jeg ikke på at fortolkning nummer
> 2 er hvad han primært havde i tankerne.
>
> Jeg ville kunne have forstået hærværket som en rent impulsiv handling.
> Selvfølgelig er det er følelsesladet emne for alle der har tilknytning
> til Israel. Men for det første er ambasadører generelt ikke impulsive
> mennesker, og for det andet ville jeg have forventet han så kam med en
> undskyldning når han var faldet til ro.
>
> Her er nogen bud:
>
> 1. Ambassadøren mener fortolkning 2 er den "rigtige", enten fordi han
> ved mere om værket end mig, eller fordi han ved mindre om kunst en
> mig.
>
> 2. Ambassadøren mener emnet er for væsentligt til at beskrive med
> kunst. Kunst skal handle om frugt i skåle, ikke om passion[1].
>
> 3. Ambassadøren finder det fornærmende at værket er åbent for
> fortolkninger, eftersom konflikten i hans øjne er sort/hvid.
>
> 4. Ambassadøren, der alligevel snart skulle på pension, er gode venner
> med kunstneren, og hans reaktion er enten tænkt som en del af
> kunstværket, eller en reklame for dette.
>
> Hvad mener I? Både om selve værket, og om balladen omkring det?
>
> Footnotes:
> [1] Passionsfrugt i skåle er et grænsetilfælde.
>

"A.C. Rosmon" <a.c@.spam.rosmon.dk> writes:

> Det vil den Israelske regering ikke stå til regnskab for, og har
> derfor meget brug for en god undskyldning for at kunne udeblive fra
> en konference om folkemord.

Sidst jeg hørte deltager Israel alligevel, og ambassadørens handling
har nok bidraget til at skabe mere opmærksomhed om konferencen. Så
det motiv tror jeg ikke ret meget på.

Per Abrahamsen wrote:

> Den der svenske installation med et lille båd med et billede af en
> selvmordbomber, der flyder på en sø af blod, hvorfor vækker den så
> stor modstand i Israel?

For nu at søge en forklaring der er så forstående overfor ambassøren
som muligt, så kunne det provokerende have været at det stod Snow-white
(eller noget lignende) under portrættet af selvmordsbomberen. Snow-
white antyder uskyld, og lægger dermed skylden for blodbadet over på
israelerne.

mvh
Peter

Jeg satser på følgende rækkefølge som det mest sandsynlige:
3 - ... - 4 - 2 - 1

Med som bemærkning til punkt 3 at ambassadøren måske ikke nødvendigvis mener
at Konflikten er sort/hvid, men at selvmordsbombninger ikke er et emne til
en diskussion.

Med hensyn til bemærkningen "Men for det første er ambasadører generelt ikke
impulsive mennesker" tænker jeg på den franske filosof Michel de Montaigne
(1533 - 1592) som forsøgte at overbevise sine læser om at konger
(drottninger), generaler osv osv "bare" er som alle os andre.
Så Ambassadører er generelt måske ikke de mest impulsive slags, men det er
mennesker.

vh
Bart

Hvad i vil gøre med det, er op til jer selv. Jeg er ikke specielt farlig for
jer, Tvært imod. Om i scvarer, er helt op til jer. Det jeg synes ville være
godt, det ville være at gøre noget for at få lavet en gensidig kulturel
respekt og forståelse, og her kan kunsten, især den farlige kunst give
grobund for forståelse og tolerense. Se dog, hvad der er sket i Sydafrika!
DET MÅ I KUNNE GØRE MINDST LIGE SÅ GODT!!!

Mvh
A.C.Rosmon
Kr. Koldsgade 8
7700 Thisted
26 28 37 70
a.c@rosmon.dk
www.rosmon.dk

Ja i har fået henvendelse fra mig før, men desværre kom der ingen
henvendelser, hverken fra Israelere eller Palistinænsere.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste