| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | bogen hundelytteren Fra : Bolette Nielsen | 
  Dato :  08-01-04 16:59 |  
  |  
 
            Hejsa
 Jeg har lige været ude og investere i bogen "hundelytteren", og glæder mig
 til at komme igang med at læse den.
 Er der nogen der har læst det? hvad er jeres mening om den?
 Mange hilsner fra
 Bolette
 www.bolettes.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ragna (08-01-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ragna | 
  Dato :  08-01-04 20:23 |  
  |   
            Hej Bolette!
 
 Jeg har læst bogen for nylig, og jeg synes absolut, at den var værd at læse.
 
 Selvfølgelig er man aldrig helt enig med forfatterens synspunkter, bl. a.
 bryder jeg mig ikke om "ignoreringsreglen", der siger at man ikke skal
 beskæftige sig med hunden de første 5 minutter efter at man er kommet hjem,
 men hvis reglen bruges som et led i et genopdragelsesprogram, kan den
 sikkert have sin berettigelse.
 
 Skildringerne af problemhundeadfærd og forslag til løsning af problemerne
 virker meget sandsynlige, selv om man i visse tilfælde undrer sig over,
 hvordan vanskelighederne har kunnet få lov til at vokse sig så store, før
 man forsøgte at gøre noget ved det.
 
 Som almindelig hundeejer synes jeg også, at man finde mange ting at tænke
 over og mange indfaldsvinkler til at sætte sig ind i hundenes
 reaktionsmønstre.
 
 
 -- 
 Venlig hilsen, Ragna
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Anja Bjerke (10-01-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anja Bjerke | 
  Dato :  10-01-04 02:39 |  
  |   
            Ragna wrote:
 >
 > Skildringerne af problemhundeadfærd og forslag til løsning af
 > problemerne virker meget sandsynlige, selv om man i visse tilfælde
 > undrer sig over, hvordan vanskelighederne har kunnet få lov til at
 > vokse sig så store, før man forsøgte at gøre noget ved det.
 
 Jeg flyttet sammen med en mann som hadde en territorial, bråkete, macho
 schäfer hann. Hunden hadde de fem første årene ikke fått mye oppdragelse.
 Snill - men skremte de fleste. (stor 40 kilos sort langhåret schäfer som
 hopper og gneldrer (skæller) på alt som nærmer seg eller går forbi).
 
 > Selvfølgelig er man aldrig helt enig med forfatterens synspunkter,
 > bl. a. bryder jeg mig ikke om "ignoreringsreglen", der siger at man
 > ikke skal beskæftige sig med hunden de første 5 minutter efter at man
 > er kommet hjem, men hvis reglen bruges som et led i et
 > genopdragelsesprogram, kan den sikkert have sin berettigelse.
 
 Denne schäferen trengte å få redusert sitt ego NOE. Og han aksepterte meg
 ganske raskt som sjef etter at jeg ble "bitcy" og ikke la merke til ham når
 han bråket og var overivrig. Jeg presset meg foran ham gjennom døra når vi
 skulle ut. Han måtte vente for å få ting. Måtte gjøre som jeg sa. Etter noen
 få dager hadde han lært at jeg ikke ville hilse før han var rolig. (Det tok
 nok minst 5 minutter med armene i kors og siden/ryggen vendt mot hunden!)
 
 Men dette var jo en typisk problemhund.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |