---

Kort og godt: Jeg har overført 100 kroner til et forkert kontonummer via
homebanking(dog ikke min fejl).
Jeg snakkede med min bankrådgiver om det og han sagde at han på
kontonummeret kunne se at det ikke var intern overførelse (men til en anden
bank - lad os sige Danske Bank - som det er jo er), så han kunne ikke trække
overførelsen tilbage igen. Min eneste mulighed var at gå i Den Danske Bank
og få oplysninger om personen og bede vedkommende om at sætte dem tilbage på
min konto - han ville blive afvist hvis han forsøgte via systemet. Det kan
jeg nu godt se det logiske i og har ikke gjort mere i det.

Min fætter har sidenhen sagt at man ikke må modtage gaver (heriblandt
pengebidrag) hvis man ikke berettiget til det, og nogle af mine venner har
uafhængigt sagt at man har rettigheder x antal dage efter pengeoverførelsen
har fundet sted til at tilbagetrække den.

Såååeh mit spørgsmål er: har jeg nogle rettigheder ? - det er en lille uge
siden overførelsen fandt sted.

// Kian

---

"Kian" <wont@tell.you> skrev i en meddelelse
news:3feb5ea9$0$69916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Såååeh mit spørgsmål er: har jeg nogle rettigheder ? - det er en lille uge
> siden overførelsen fandt sted.
>
Selvfølgelig har du en ret til at få det fejløverførte beløb tilbage. Men et
er at have en rettighed, noget andet er at få den eksekveret.

Du siger det ikke er din fejl. Det er vel næppe den uberretigede modtagers
fejl. Derfor hænger du (eller den der har lavet fejlen) på de omkostninger
der evt. vil løbe på vedr. tilbagebetalingen.

Det billigste vil være at rette henvendelse direkte til den uberrettigede
modtager. Er han/hun et hæderligt menneske vil du få dine penge.

Hvis du stadig har kontonr. kan du sætte et symbolsk beløb ind direkte, så
du får en kvittering med navnet.

PH

---

"Peter Hansson" <peterhansson@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3feb68b0$0$69941$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Kian" <wont@tell.you> skrev i en meddelelse
> news:3feb5ea9$0$69916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> > Såååeh mit spørgsmål er: har jeg nogle rettigheder ? - det er en lille
uge
> > siden overførelsen fandt sted.
> >
> Selvfølgelig har du en ret til at få det fejløverførte beløb tilbage. Men
et
> er at have en rettighed, noget andet er at få den eksekveret.
>
> Du siger det ikke er din fejl. Det er vel næppe den uberretigede modtagers
> fejl. Derfor hænger du (eller den der har lavet fejlen) på de omkostninger
> der evt. vil løbe på vedr. tilbagebetalingen.
>
> Det billigste vil være at rette henvendelse direkte til den uberrettigede
> modtager. Er han/hun et hæderligt menneske vil du få dine penge.
>
> Hvis du stadig har kontonr. kan du sætte et symbolsk beløb ind direkte, så
> du får en kvittering med navnet.
>

Og han hedder sikkert Jens Hansen - så du er nogenlunde ligelangt.

Nej søg professionel hjælp via din egen bank - lad dem køre et officielt
forespørgselsforløb - så plejer beløbet normalt at komme retur.

Godt Nytår

---

"Godt Nytaar" <ntaar@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3feb6a69$0$27364$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Peter Hansson" <peterhansson@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3feb68b0$0$69941$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> > "Kian" <wont@tell.you> skrev i en meddelelse
> > news:3feb5ea9$0$69916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > >
> > > Såååeh mit spørgsmål er: har jeg nogle rettigheder ? - det er en lille
> uge
> > > siden overførelsen fandt sted.
> > >
> > Selvfølgelig har du en ret til at få det fejløverførte beløb tilbage.
Men
> et
> > er at have en rettighed, noget andet er at få den eksekveret.
> >
> > Du siger det ikke er din fejl. Det er vel næppe den uberretigede
modtagers
> > fejl. Derfor hænger du (eller den der har lavet fejlen) på de
omkostninger
> > der evt. vil løbe på vedr. tilbagebetalingen.
> >
> > Det billigste vil være at rette henvendelse direkte til den
uberrettigede
> > modtager. Er han/hun et hæderligt menneske vil du få dine penge.
> >
> > Hvis du stadig har kontonr. kan du sætte et symbolsk beløb ind direkte,
så
> > du får en kvittering med navnet.
> >
>
> Og han hedder sikkert Jens Hansen - så du er nogenlunde ligelangt.
>
> Nej søg professionel hjælp via din egen bank - lad dem køre et officielt
> forespørgselsforløb - så plejer beløbet normalt at komme retur.
>

Banken eller bankerne kan da bare føre pengene tilbage...

Jeg fik for nogle år siden indsat et større beløb på min lønkonto, hvorfra
ved jeg ikke, men banken opdagede hurtigt fejlen og hævede selv pengene
igen, dagen før de var indsat (aht renterne) Jeg så først transaktionerne
på næste kontoudtog.


mvh
JBH

---

"JBH" <skodkontoen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fec212e$0$9775$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Banken eller bankerne kan da bare føre pengene tilbage...
>
> Jeg fik for nogle år siden indsat et større beløb på min lønkonto, hvorfra
> ved jeg ikke, men banken opdagede hurtigt fejlen og hævede selv pengene
> igen, dagen før de var indsat (aht renterne) Jeg så først transaktionerne
> på næste kontoudtog.
>

Det må bankerne ikke mere - Jeg kender nogen der dagligt "remittere" dvs overfører penge
til andre konti - nogle gange er der tastet forkert/skrevet forkert bankkontonr. og jeg
hører der er værre hyr med at få "returneret" pengene. Derfor har man bl.a. indført
"controller" dvs en anden person tjekker den person der har tastet ind, at bankkontonr. er
korrekt - at så kontoen bliver afvist af banken, fordi beløbsmodtager har skiftet bank og
ikke meddelt til alle hans nye bank, betyder igen merarbejde med at få fat i det korrekte
bankkontonr.
Jeg kan stærkt opfordre alle ved bankkontonr.skifte/ændring at det meddeles ALLE man har
fået penge fra og at det gøres skriftligt !!!
eks. sådan: CPR.nr.el CVRnr. navn og adresse+postnr. by
har fået ny bankkontonr. (banknavn og adresse er unødvendigt= læs spild af tid)
husk at meddele GAMMEL bankkontonr. eks. 1199-1234567890
og så den NYE !!!! 5151-1234567890

tak fra mange

---

Peter Hansson wrote:
-SNIP-
> Det billigste vil være at rette henvendelse direkte til den
> uberrettigede modtager. Er han/hun et hæderligt menneske vil du få
> dine penge.
-SNIP-

Og hvis vedkommende påstår at beløbet er overført som en del af en handel,
f.eks. (på en eller anden måde, www.dba.dk , qxl.dk?), så kan man altså ikke
gøre noget såfremt det er påstand mod påstand? Politianmeldelse hjælper vel
heller ikke hvis vedkommende er uærlig?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jørgensen" <unoder(spam-filter)@(remove-this)jay.net> skrev i en
meddelelse news:3fec1df1$0$9830$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Og hvis vedkommende påstår at beløbet er overført som en del af en handel,
> f.eks. (på en eller anden måde, www.dba.dk , qxl.dk?), så kan man altså
ikke
> gøre noget såfremt det er påstand mod påstand? Politianmeldelse hjælper
vel
> heller ikke hvis vedkommende er uærlig?

Det er netop kernen i problemet. Hvis man kunne tilbagetrække ville det åbne
en ladeport for købere der ville svindle.

PH

---

Peter Hansson skrev i -dk.videnskab.jura:

> Det er netop kernen i problemet. Hvis man kunne tilbagetrække ville det
> åbne en ladeport for købere der ville svindle.

Ja, men på den anden side, så er sikkerheden mod at man taster et forkert
kontonr. og et som eksistere for stor,,,
Det skal være muligt at få tilbageført forkert overførte penge.

Måske en løsning var at bankerne samarbejde, således at man når man i
netbanken indtaster et kontonr. får oplyst hvem der står som ejer af
kontoen, så kan man se at det er en forkert konto,,,

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

Ivar Madsen <spam.usenet.im@milli.dk> wrote in
news:1544785.EXYTftgqC8@news.milli.dk

> Måske en løsning var at bankerne samarbejde, således at man når
> man i netbanken indtaster et kontonr. får oplyst hvem der står
> som ejer af kontoen, så kan man se at det er en forkert konto,,,

Det ville nok give problemer med registerlovgivningen.

--
..: Henrik Stidsen - http://hs235.dk/ - http://hs235.dk/blog/ ::...
"Nogen gange kan ens liv godt føles som et puslespil, hvor brikkerne
bevæger sig og skifter farve og størrelse når man rører dem."
- Emme, http://emme.dk/2003_11_01_arkiv.html#106840650828914899

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:1544785.EXYTftgqC8@news.milli.dk...
> Peter Hansson skrev i -dk.videnskab.jura:
>
> > Det er netop kernen i problemet. Hvis man kunne tilbagetrække ville det
> > åbne en ladeport for købere der ville svindle.
>
> Ja, men på den anden side, så er sikkerheden mod at man taster et forkert
> kontonr. og et som eksistere for stor,,,

Hvad bygger du det på? Jeg har ikke set nogen konkrete statistikker på det,
men det er mit klare indtryk, at antallet af fejl i forhold til antallet af
transaktioner udgør en forsvindende marginal.

> Det skal være muligt at få tilbageført forkert overførte penge.

Det er det jo også? Det tager bare lidt tid og nogen gange lidt penge. Men
det er der jo så meget der gør når man ikke ser sig for.


(Går ud fra Rune W. eller Peter G. eller lignende vil rette mig, hvis jeg
ikke har ret i det følgende!)
(I de tilfælde hvor fejlen ikke beror på dit forhold (oftest fordi du har
fået forkerte oplysninger), vil jeg antage du vælge mellem:

1. "Det er oplyst at jeg med frigørende virkning kan indbetale på dette
kontonummer - jeg har her en kvittering, så 'SOS' (Slip Omgående Slanterne)
(eller lignende hvis det er vare eller tjenesteydelser)".

2. "Det er oplyst at jeg med frigørende virkning kan indbetale på dette
kontonummer - jeg har her en kvittering, så 'SOS' - men jeg skal være
behjælpelig at forsøge at få pengene tilbage".

3. "Det er oplyst at jeg med frigørende virkning kan indbetale på dette
kontonummer - jeg har her en kvittering - men jeg indbetaler gerne igen med
det samme, så du ikke skal stå med problemet".

Hvad du vælger beror på dit forhold til den du kontrahere med.)

> Måske en løsning var at bankerne samarbejde, således at man når man i
> netbanken indtaster et kontonr. får oplyst hvem der står som ejer af
> kontoen, så kan man se at det er en forkert konto,,,

Kommer helt sikkert ikke til at ske. For det første grundet bankernes pligt
til ikke at udlevere den slags oplysninger (mener det er loven om finansiel
virksomhed paragraf §42 eller deromkring), dernæst bankernes 3-leddede
modvilje mod at give oplysninger om hvem de har som kunder af
konkurrencehensyn, og hensynet over for kundernes private forhold, samt et
præceptivt forhold omkring minimering af muligheden for misbrug.

-dev

---

"Martin Jørgensen" wrote:
>
> Peter Hansson wrote:
> -SNIP-
> > Det billigste vil være at rette henvendelse direkte til den
> > uberrettigede modtager. Er han/hun et hæderligt menneske vil du få
> > dine penge.
> -SNIP-
>
> Og hvis vedkommende påstår at beløbet er overført som en del af en handel,
> f.eks. (på en eller anden måde, www.dba.dk , qxl.dk?), så kan man altså ikke
> gøre noget såfremt det er påstand mod påstand? Politianmeldelse hjælper vel
> heller ikke hvis vedkommende er uærlig?

Tja, så må vedkommende jo kunne dokumentere sit "salg" på netop QXL
eller dba.

QXL fører nøje log over hvad man solgt hvornår og til hvem!
Om dba gør det samme er jeg så ikke lige klar over.

--
Med venlig hilsen Carsten Riis

---

Carsten Riis wrote:
>
> QXL fører nøje log over hvad man solgt hvornår og til hvem!
> Om dba gør det samme er jeg så ikke lige klar over.

Det kan nok ikke lade sig gøre på dba.dk


--
Mvh
Deaster

---

"Kian" <wont@tell.you> skrev i en meddelelse
news:3feb5ea9$0$69916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

<KLIP>

> Min fætter har sidenhen sagt at man ikke må modtage gaver (heriblandt
> pengebidrag) hvis man ikke berettiget til det, og nogle af mine venner har
> uafhængigt sagt at man har rettigheder x antal dage efter
pengeoverførelsen
> har fundet sted til at tilbagetrække den.

Man må ikke beholde ting der ikke er tiltænkt en, hittegods eller tyveri
såvidt jeg husker det står i straffeloven under berigelse kriminelitet, du
skal rette henvendelse til den bank du har overført pengene til, de snakker
så med kontohaver - har prøvet det selv med et lidt større beløb.

Vil han ikke slippe pengene kan du politianmelde det, dog er der vist nogen
bagatelgrænser.

---

> Vil han ikke slippe pengene kan du politianmelde det, dog er der vist nogen
> bagatelgrænser.

Du synes at forudsætte, at beløbsmodtageren kan disponere over
beløbet. Det er langt fra nødvendigvis tilfældet. Beløbsmodtager kan
være under konkurs/betalingsstandsning, der kan være udlæg i kontoen,
banken kan udøve modregningsret for overtræk/kassekredit.

Men ellers hedder deliktet ulovlig omgang med hittegods, hvis
beløbsmodtageren med fortsæt og uberettiget osv. disponerer over
beløbet.

Men det kræver altså en disposition. Det er ikke nok, at afsenderen af
beløbet lider et tab.

mvh
Ulrik Guldbæk
FATAH REKURS K/S

---

"Ulrik Guldb?k" <endnu2@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:aaccbaa5.0312260235.72fa8d35@posting.google.com...
> Du synes at forudsætte, at beløbsmodtageren kan disponere over
> beløbet. Det er langt fra nødvendigvis tilfældet. Beløbsmodtager kan
> være under konkurs/betalingsstandsning, der kan være udlæg i kontoen,
> banken kan udøve modregningsret for overtræk/kassekredit.

I såfald er det vel kurator eller banken der overtræder loven.

<KLIP>

---

> Man må ikke beholde ting der ikke er tiltænkt en, hittegods eller
tyveri
> såvidt jeg husker det står i straffeloven under berigelse
kriminelitet,

Gælder dette ikke kun en rørlig ting? Altså en ting man kan rører ved?

"""§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en
fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved
ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i
gerningsmandens varetægt. """

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

plindstrup wrote:

> > Man må ikke beholde ting der ikke er tiltænkt en, hittegods eller
> tyveri
>> såvidt jeg husker det står i straffeloven under berigelse
> kriminelitet,
>
> Gælder dette ikke kun en rørlig ting? Altså en ting man kan rører ved?
>
> """§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
> derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en
> fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved
> ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i
> gerningsmandens varetægt. """

Tjaah, under alle omstændigheder: Når du så hæver de penge der er blevet sat
ind, så kan du vel også røre dem?

Men det er egentligt en mærkelig formulering syntes jeg: Hvis du nu bruger
dem over din netbank med det samme, så må man måske godt købe en
tjenesteydelse (som ikker er rørlig) men man må ikke købe en vare fordi
denne så er tilegnet med uberettiget vinding??? Vi tænker os bare til at
der står 0 kr på kontoen og at en anden ved en fejl overfører penge til
dig?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net>
skrev:

>> """§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
>> derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en
>> fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved
>> ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i
>> gerningsmandens varetægt. """

>Tjaah, under alle omstændigheder: Når du så hæver de penge der er blevet sat
>ind, så kan du vel også røre dem?

Nej. Du skal tænke på "berøre".

>Men det er egentligt en mærkelig formulering syntes jeg:

Det er fordi du tror at paragraffen er den eneste bestemmelse om
ulovligheder. Den beskriver kun ulovlig omgang med hittegods.
Tyveri er ikke ulovlig omgang med hittegods, men det er forbudt i
en anden paragraf. Der er mange pararaffer i straffeloven.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Martin Jørgensen <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net>
> skrev:
>
>>> """§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
>>> derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en
>>> fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved
>>> ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i
>>> gerningsmandens varetægt. """
>
>>Tjaah, under alle omstændigheder: Når du så hæver de penge der er blevet
>>sat ind, så kan du vel også røre dem?
>
> Nej. Du skal tænke på "berøre".

Og hvad er så forskellen mellem at røre og at berøre?

>>Men det er egentligt en mærkelig formulering syntes jeg:
>
> Det er fordi du tror at paragraffen er den eneste bestemmelse om
> ulovligheder. Den beskriver kun ulovlig omgang med hittegods.
> Tyveri er ikke ulovlig omgang med hittegods, men det er forbudt i
> en anden paragraf. Der er mange pararaffer i straffeloven.

Så du vil altså kalde det tyveri, det som ikke er ulovlig omgang med
hittegods?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net>
skrev:

>>>Tjaah, under alle omstændigheder: Når du så hæver de penge der er blevet
>>>sat ind, så kan du vel også røre dem?

>> Nej. Du skal tænke på "berøre".

>Og hvad er så forskellen mellem at røre og at berøre?

Man kan i dagligsproget sige at penge er urørlige hvis de f.eks.
står på en spærret konto. Hvis de ikke gør, er de så i en vis
forstand rørlige: Man kan hæve dem og betale med dem. Men man
berører dem sandsynligvis ikke fordi man handler med dankort
eller bankoverførsel.

Hvis en person derimod lister min pung op af lommen, har han
taget en (i lovens forstand) rørlig genstand. Det er tyveri.

>Så du vil altså kalde det tyveri, det som ikke er ulovlig omgang med
>hittegods?

Nej. Min bemærkning (Der er mange pararaffer i straffeloven.)
skulle antyde at hver type sag har sin egen paragraf.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Martin Jørgensen <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net>
> skrev:
-SNIP-
>>Og hvad er så forskellen mellem at røre og at berøre?
>
> Man kan i dagligsproget sige at penge er urørlige hvis de f.eks.
> står på en spærret konto. Hvis de ikke gør, er de så i en vis
> forstand rørlige: Man kan hæve dem og betale med dem. Men man
> berører dem sandsynligvis ikke fordi man handler med dankort
> eller bankoverførsel.
>
> Hvis en person derimod lister min pung op af lommen, har han
> taget en (i lovens forstand) rørlig genstand. Det er tyveri.
>
>>Så du vil altså kalde det tyveri, det som ikke er ulovlig omgang med
>>hittegods?
>
> Nej. Min bemærkning (Der er mange pararaffer i straffeloven.)
> skulle antyde at hver type sag har sin egen paragraf.

Men hvis pengene fejlagtigt ryger ind på en spærret konto (eks:
børneopsparing, som er urørlig), har man altså ikke overtrådt:

"""§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en
fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved
ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i
gerningsmandens varetægt. """

Så kan man altså bare beholde pengene og lade som ingenting fordi kontoen er
urørlig og § 277 taler om "en fremmed rørlig ting"?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net>
skrev:

>Men hvis pengene fejlagtigt ryger ind på en spærret konto (eks:
>børneopsparing, som er urørlig), har man altså ikke overtrådt:

>"""§ 277. For ulovlig omgang med hittegods [...]

Det er rigtigt, det har man ikke.

>Så kan man altså bare beholde pengene og lade som ingenting fordi kontoen er
>urørlig og § 277 taler om "en fremmed rørlig ting"?

Ja, og du kan også med sindsro myrde bankmanden for det er heller
ikke omgang med ulovligt hittegods. Nu du er i gang, kan du lige
så godt sprænge Købehavns Hovedbanegår i luften og Rådhustårnet
med. Det er heller ikke forbudt efter § 277.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
-SNIP-
>>Så kan man altså bare beholde pengene og lade som ingenting fordi kontoen
>>er urørlig og § 277 taler om "en fremmed rørlig ting"?
>
> Ja, og du kan også med sindsro myrde bankmanden for det er heller
> ikke omgang med ulovligt hittegods. Nu du er i gang, kan du lige
> så godt sprænge Købehavns Hovedbanegår i luften og Rådhustårnet
> med. Det er heller ikke forbudt efter § 277.

Nu ved jeg ikke hvorfor du blander bankmanden, Københavns hovedbanegård og
Rådhustårnet ind i diskussionen, fordi det indlysende for de fleste idioter
at man IKKE "lige så godt kan sprænge Købehavns Hovedbanegår i luften og
Rådhustårnet med. Det er heller ikke forbudt efter § 277."

Nu er spørgsmålet imidlertid IKKE, hvad der IKKE omfattes af § 277, som du
måske ellers har lidt besvær med at forstå. Jeg kan jo f.eks. tilføje til
din liste: Du kan også ligeså stjæle biler, du kan ligeså begå hærværk,
male grafitti, myrde din nabo, sælge heroin, begå bedrageri, forfalske
underskrifter, stjæle naboens post, begå afpresning fordi du skriver: "Og
så kan du med sindsro... osv." samt "Det er heller ikke forbudt efter §
277."

Nu syntes jeg jo at det er latterligt at dreje spørgsmålet om til det
omvendte spørgsmål (og spild af plads), så hvad hentyder du så til at man
overtræder hvis man beholder pengene på en urørlig konto når du samtidigt
skriver at det er rigtigt at man ikke har overtrådt §277 og kommer med en
lang liste af ting som "man ligeså godt kan gøre?"

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net>
skrev:

>omvendte spørgsmål (og spild af plads), så hvad hentyder du så til at man
>overtræder hvis man beholder pengene på en urørlig konto

Det spørgsmål (som du godt kunne have stillet langt tidligere)
kan jeg desværre ikke svare på.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Kian" <wont@tell.you> skrev i en meddelelse
news:3feb5ea9$0$69916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min fætter har sidenhen sagt at man ikke må modtage gaver (heriblandt
> pengebidrag) hvis man ikke berettiget til det,

Korrekt. Der skal være et fundament man kan støtte sin ret til pengene på.
Men der kan naturligvis være et problem for modtager med at verificere, hvem
der reelt er berettiget til pengene. (Dette er en problematik der ofte
bliver undervurderet).

> og nogle af mine venner har
> uafhængigt sagt at man har rettigheder x antal dage efter
pengeoverførelsen
> har fundet sted til at tilbagetrække den.

De blandet givet vis nogle ting sammen. Direkte pengeoverførsler kan du ikke
uden videre tilbageføre. (Naturligvis kan banken trække beløbet hos modtagne
bank, men det er ikke det samme som at de er berettiget til det, og af samme
årsag vil de naturligvis nægte at gøre det). Det eneste tilfælde jeg kender
til, er ved betaling foretaget via Betalingsservice. Her kan du bede om at
få beløbet tilbageført indtil d. 7. i måneden, eller dagen efter betalingen
har fundet sted (hvis den ikke ligger inden for den første uge).
Det bygger på nogle helt specielle regler, der kun vedrører
betalingsservice.

> Såååeh mit spørgsmål er: har jeg nogle rettigheder ? - det er en lille uge
> siden overførelsen fandt sted.

Nej, du har stort set ingen rettigheder. Men.. Bed din bank om hjælp. Måske
vil de have et gebyr for det, måske gør de det gratis. Det de så gør, er at
kontakte modtagne pengeinstitut, og beder dem kontakte deres kunde, og bede
denne om tilladelse til at sende beløbet tilbage. Får de denne, vil du
sandsynligvis have pengene retur dagen efter, evt. minus et gebyr.
(Forudsætter naturligvis Danske Bank overhovedet kan få fat i deres kunde).
Hvis ikke kunden går med til dette, vil Danske Bank sandsynligvis oplyse din
bank navn og adresse på modtager, og det vil så være op til dig, om du vil
forsøge at få dine penge tilbage gennem et civilt søgsmål.

-dev

---

Det lyder lidt som om de fleste af Jer fisker efter om det er min skyld
eller ej - grunden til at jeg skriver at det ikke er min skyld at der er
fejloverført penge er at jeg har fået oplyst det forkerte kontonummer.
Betalingen er til en julefrokost med teksten: "Hej Pia - hilsen Peter"
udelukkende for at vertificere at det er mig der har overført pengene til
Pias konto så hun har en mulighed for at se hvem der har betalt.

Jeg takker iøvrigt for indlæggene... indtil videre

// Peter



"Kian" <wont@tell.you> skrev i en meddelelse
news:3feb5ea9$0$69916$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Kort og godt: Jeg har overført 100 kroner til et forkert kontonummer via
> homebanking(dog ikke min fejl).
> Jeg snakkede med min bankrådgiver om det og han sagde at han på
> kontonummeret kunne se at det ikke var intern overførelse (men til en
anden
> bank - lad os sige Danske Bank - som det er jo er), så han kunne ikke
trække
> overførelsen tilbage igen. Min eneste mulighed var at gå i Den Danske Bank
> og få oplysninger om personen og bede vedkommende om at sætte dem tilbage
på
> min konto - han ville blive afvist hvis han forsøgte via systemet. Det kan
> jeg nu godt se det logiske i og har ikke gjort mere i det.
>
> Min fætter har sidenhen sagt at man ikke må modtage gaver (heriblandt
> pengebidrag) hvis man ikke berettiget til det, og nogle af mine venner har
> uafhængigt sagt at man har rettigheder x antal dage efter
pengeoverførelsen
> har fundet sted til at tilbagetrække den.
>
> Såååeh mit spørgsmål er: har jeg nogle rettigheder ? - det er en lille uge
> siden overførelsen fandt sted.
>
> // Kian
>
>