Thu, 18 Dec 2003 09:01:25 +0100, Lisa "tussen" Jespersen
<lisa_tussen_fjern@hotmail.com> skrev:
> "Gert Krabsen" <krabsen@krabsenfjernes.dk> wrote in message
> news
r0brp6u476ggyl@news.sunsite.auc.dk...
>> Jeg kan prøve på absolut uvidenskabeligt plan:
>>
>> Hvis vand skal fra fast form (is) til flydende form (vand), så kræver
>> det
>> opvarmning; d.v.s tilførsel af energi. Det vil sige, at den flydende
>> form
>> 'indeholder' mere energi end den faste.
>
> Den er jeg helt med på :)
>
>> Det samme med varmepuden: Den skal koge ca. 10 minutter, før det faste
>> indhold er helt flydende. Dermed er der tilført en masse varmeenergi til
>> vædsken.
>
> Stadigvæk med.
>
>> Når du nu bagefter afkøler puden _langsomt_ (derfor skal den stå i
>> vandet
>> og afkøle), så sker der en 'underafkøling', så væsken stadig er
>> flydende,
>> selvom dens temperatur egentlig er under 'frysepunktet' for vædsken, der
>> er ca. 50 grader.
>
> Det er her jeg falder af..
Normalt burde 'væsken' stivne igen, når det tages af gryden. Jeg vil tro
(har ikke prøvet), at hvis du efter kogningen holder gryden under den kolde
hane - som når man har kogt æg - så vil det stivne igen.
Men hvis den får lov til at stå i ro og afkøle langsomt, ja så falder
temperaturen ned under 'frysepunktet' på 50, uden at der dannes 'is'. Og
dermed forbliver den energi, der er tilført for at smelte det, i vædsken.
>> Det samme sker, når du klemmer den lille metalplade sammen - så går
>> vædsken
>> fra underafkølet til frosset. Og den energi, der blev tilført, da du
>> smeltede indholdet - frigøres nu igen som varme.
>
> Den er jeg næsten med på. Jeg forstår at der ligger en masse energi i
> væsken, men jeg fatter ikke at du skriver: "fra underafkølet til frosset"
> den bliver jo varm?
'Frosset' skal forståes som stivnet. Og da den stivnede/frosne væske kan
indeholde mindre energi end den flydende, så er energien nødt til at
'forsvinde'. Og det kan kun ske som varmeudstråling.
Groft sagt kan energi omsættes til tre ting:
lys
bevægelse
varme
...og kun varmen virker her.
Man kan også opstille det skematisk:
- fra fast til flydende kræver tilførsel af energi (opvarmning) - som når
is skal smeltes
- fra flydende til fast frigør den tilsvarende mængde energi
Der sker det samme ved vand, der fryser - der opdager du det bare ikke. Det
specielle ved varmehjertet er, at vædsken indeholder så meget energi og kan
frigive det så hurtigt og koncentreret, at det kan mærkes.
Men principielt sker der det samme, hvis du en kold dag tager en dunk varmt
vand med ud: Efterhånden som væskens temperatur falder, frigives energien
som varme - og til sidst fryser det til is.
mvh
Krabsen
>
> Mvh
> Lisa
>
>
>
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl