| Jeg har et teoretisk spørgsmål...
 Jeg står for at skulle lave en teknisk ordbog, og har tænkt mig at det
 skulle have mulighed for at krydsreferere imellem forskellige entries i
 ordbogen.
 Lad mig komme med et forsimplet eksempel:
 
 Hvis jeg har 2 entries i min ordbog, der repræsenteres i min database
 som:
 
 ID, ord, Forklaring
 1,  Fod, Nederste del af benet, kan beklædes med en sko
 2,  Sko, Beklædning til at sætte på en fod.
 
 Pointen er så at når dette vises på en asp side (feks. ordbog.asp?ordID=
 1), skal teksten for "Fod" vises, men der hvor der forefindes ordet
 "sko" skal de repræsenteres som <a href="ordbog.asp?ordID=2">sko</a>.
 Naturligvis skal det samme ske når der vises teksten hvor ordet "fod"
 indgår
 
 Dette kan så vidt jeg lige kan overskue gøres på to måder:
 
 1) Teksterne gemmes "as is" i databasen og i det øjeblik de udskrives på
 skærmen bliver der kørt en query for hvert ord i teksten.
 
 2) Der skal skrives en eller anden form for parser der periodisk kører
 igennem samtlige tekster for at finde links og indsætte dem i teksten
 således at det alt sammen er skrevet i databasen og blot kan smides ud
 når der bliver lavet et request på teksten.
 
 Nogen der kan komme med fordele og ulemper ved begge metoder, eller
 måske endda komme på en tredie og bedre løsning?
 
 Med venlig hilsen
 Lars Hoffmann
 
 
 |