Dcasso skrev:
>Hvordan bygger jeg bedst filen op og hvordan bør jeg indlæse den.
En almindeligt brugt metode ser sådan ud:
========
; Inifil til programmet Diasshow.
; NYT_AFSNIT bestemmer hvor der indsættes en skillestreg.
; Tallene angiver hvor mange billeder der er i alt før stregen.
PATH "D:/Mosehuset/Billeder"
OVERSIGTSTITEL "Billeder fra Mosehuset, pinsen 2003"
OVERSIGTSFIL "oversigt.htm"
PICTURE "Billede"
PREVIOUS "Forrige"
NEXT "Næste"
INDEX "Oversigt"
FILEMASK "*.jpg"
IMAGES_PR_LINE 4
========
Tomme linjer og linjer der begynder med ; ignoreres. De variable
der skal benyttes i programmet, har også et navn i inifilen.
Den kode der samler indstillingerne op, leder efter f.eks. "PATH"
og sætter så programmets varabel, path, til at have den
tilsvarende værdi. Overvej om kun netop "PATH" er tilladt eller
om det skal være lige meget med små/store bogstaver.
Hvis du så også sørger for at give variablerne en brugbar
standardindstilling før inifilen læses, så er du garderet mod at
der fjernes linjer, at der tilføjes linjer (som ingen betydning
får) samt at linjerne byttes om.
Du kan også vælge at lade variablerne være udefinerede og så
jamre hvis der mangler en indstilling i inifilen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/