<mich(a)el007.dk> wrote:
>Nogen der kan forklare hvordan raid 5 fungerer, og hvad man normalt bruger
>det til?
RAID 5 benytter distribueret paritet til at sikre redundans og
data-sikkerhed. Man bruger mindst tre diske i R5. Den ene disk (uanset
antal ialt) bruges til paritet - dvs. pladsen der svarer til een disk,
alle diske bruges til det - deraf "distribueret".
R5 er meget udbredt og bruges til at få god hastighed, sikkerhde og
plads billigst muligt. Det er oplagt at bruge til filservere - men kan
også til databaser - sålænge man skriver transaktions-logs til den.
>Er der nogen forskel på raid 1+0 og 0+1 ?
Ja. Ved 1+0 har man et antal spejl (1) som man striper (0). Ved 0+1
har man et stripe (0) som man spejler (1).
>selvfølgelig er der forskel i opsætningen, men kan man mærke forskel?
Om man kan mærke performance-forskel på de to raid-typer? Tja. 0+1 er
langt mere udbredt end 1+0 fordi algoritmen er enklere at
implementere. Der kan være marginale forskelle men det afhænger nok
mere af controller end RAID teknologi.
Set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er 1+0 det bedste. Hvis en
disk ryger på 1+0 mister man et enkelt spejl. Det er hurtigt at
rebuilde. På 0+1 mister man et helt stripe - som tager længere tid at
rebuilde.
--
Lars Kim Lund
http://www.net-faq.dk/