På LASA's hjemmeside
www.lasa.dk kan man læse om helligkilder i Storstrøms
Amt. LASA står for Lokalhistoriske Arkiver i Storstrøms Amt. Man kan klikke
sig fremtil et kort, som også kan findes direkte på
http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/helligkilder/oversigt-oestsj.htm . Når
man på dette kort klikker på den blå plet lige nord for Vindbyholt, kommer
denne tekst frem:
"Fru Merthes kilde, Roholte. Sted: Vest for vejen Fakse-Præstø, mellem Orup
og Vindebyholt i en skov- og kratbevokset dal eller kløft, hvor Orup bæk har
sit løb, findes kilden med udspring mellem nogle meget store sten på en
stejl skråning ned til bækken.
Historie: Kilden er opkaldt efter Merete Sophie Urne, datter af Axel Urne på
Åsmarke (Knuthenborg), og hun var gift med oberstløjtnant Rabe v. Schildern,
Lindersvold. Efter hans død i 1680 styrede fru Merete med fast hånd godset i
24 år og udvidede det betydeligt ved køb og mageskifte. Det fortælles at
vandet var rustrødt, og at fru Merete af og til badede i kilden."
Gården har altså fået navn efter kilden.
Med venlig hilsen
Keld Andersen
E-mail: keld23(snabel-a)mail.dk
Web:
http://home.tiscali.dk/keld23
Fladså Arkiv:
http://fladsaa-arkiv.dk
Slægtshistorisk Forening for Sydsjælland:
http://home.tiscali.dk/ssf25
"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> skrev i en meddelelse
news:boo6id$1o7k$2@news.cybercity.dk...
>
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
>
>
>
> > Er der nogen der ved noget om Mertekildegården, ikke bare hvordan
> > navnet staves men også lidt om dens forhistorie.
>
> > En gang må det have været et stort flot sted med masser af jord. Ved
> > nogen om det har været en slægtsgård, som gik i arv i mange
> > slægtsled i én familie? Hvor mange tønder land har den mon
> > været på i sin storhedstid.
>
> Av av, - hvordan kunne jeg glemme at skrive at gården ligger ved
> Orup, som ligger en halv snes km syd for Fakse. Tæt på Leestrup,
> Vindbyholt og Roholte.
>
> En venlig læser af indlæggene har dog oplyst mig om at der findes en
> "Mertekilde" ovre i det vestlige af Sydsjælland. Den skulle være at
> finde på Sønder-Jellinge Mark i Hyllested sogn (Sorø amt).
>
> Nu bliver jeg jo faktisk endnu mere nysgerrig. For der er vel ikke to
> kilder i Sydsjælland der hedder "Mertekilde", men hvorfor har en gård
> helt ovre nær Feddet og Præstø Fjord mon fået navnet "Mertekildegaard",
> hvis navnet refererer til den "Mertekilde", som er beliggende ovre på
> vej mod Skælskør?
>
> Jeg håber virkelig at nogen sidder inde med de kort som kan få kabalen
> til at gå op.
>
> Hilsen fra Ruth som vil være
> meget glad for hver en lille oplysning.