---

Jeg er blevet forelsket i en vidunderlig kvinde, og af forskellige
årsager kan jeg ikke sige det direkte til hende, i hvert fald ikke
endnu. Derfor må jeg fortælle om min kærlighed til cyberspace.

Historien er lidt indviklet, så jeg forstår godt hvis I ikke gider
læse videre, men jeg har bare behov for at skrive historien.

For en måneds tid siden var jeg en uge i Toscana. Det var sammen med
nogle andre kursister fra mit aftenskole-kursus i italiensk.

Lærerinden på kurset har jeg gået i klasse med i både folkeskolen og
gymnasiet, så vi har kendt hinanden i mange år. Hun havde inviteret en
veninde med på turen. Veninden gik ikke på aftenskolen på det
tidspunkt. Veninden kender jeg også fra gamle dage, da vi gik i
gymnasiet sammen. Hun gik dog en årgang over mig.

Jeg har lærerinden på kurset mistænkt lidt for, at hun inviterede
veninden med på turen for at lege lidt Kirsten Giftekniv, da hun ved
at vi begge er singler, men det får jeg hende aldrig til at indrømme.

Jeg har ikke set veninden i tyve år og ville ikke kunne genkende hende
hvis jeg bare så hende på gaden. Hun er ugift og barnløs, men har en
kæreste.

Hun er en lidt speciel type, som skælder folk ud med sprogets værste
gloser, men alligevel på en måde, så man ikke kan blive sur på hende.
Hendes humor er med andre ord meget fin, når man først lige vænner sig
til det.

Jeg blev også udsat for et sådant bombardement af verbale skyts, og jo
mere hun sagde, jo mere blev jeg forelsket i hende. De andre der var
med på turen, kunne selvfølgelig ikke undgå at lægge mærke til vores
lidt kåde adfærd, og det blev da også kommenteret mange gange. Det
skete ofte med det gamle ordsprog om: at den man elsker tugter man.

Samtidig har hun en herlig smittende latter, som man ikke kan undgå at
holde af. Og når hun smiler er hun utroligt smuk. Det samme må man
sige, at hun er, når hun kommer ud af brusebadet med kun et stort
håndklæde bundetom overkroppen og brysterne. En af de andre kvindelige
turdeltagere lagde også mærke til dette, og spurgte om det ikke var et
fantastisk syn, hvilket jeg kun kunne give hende ret i.

Sådan pjattede vi løs i en fem-seks dage, men så på den sidste dag,
hvor vi skulle besøge Firenze inden vi fløj hjem, havde hun pludselig
en helt anden attitude, og sagde ikke et ord til mig hele dagen. Jeg
bemærkede selvfølgelig hendes humørskift, og lod være med at sige
noget til hende.

I Kastrup skulle vi sige farvel, og alle i gruppen gav selvfølgelig
hinanden et afskedsknus, men til mig sagde hun bare farvel og gav mig
hånden.

Så gik jeg rundt og rugede over min ulykkelige kærlighed i nogle dage,
men så viser det sig, at veninden gudhjælpemig starter på vores
aftenskolekursus ugen efter. Igen fik alle de andre glade gensynsknus,
mens hun kun gav mig hånden.

Hendes adfærd har nu ændret sig markant. Nu taler hun ikke direkte til
mig, men omtaler mig i tredje person, eller kommenterer noget jeg
siger, uden at sige det direkte henvendt til mig. Og selvfølgelig
stadig med den tykke sarkasme, som jeg elskede hos hende fra den
første dag, jeg mødte hende.

I lørdags var vi så til en middag, hvor vi skulle se billeder fra
turen. Her overhørte jeg, at hun fortalte de andre, at forholdet til
kæresten vist ikke var alt for godt, og de var tæt på at bryde
forholdet, og igen snakkede hun om mig adskillige gange i sarkastiske
vendinger, men uden at tale direkte til mig.

Jeg er som sagt vildt forelsket i hende, men jeg er i tvivl om,
hvordan jeg skal tolke hendes adfærd.

Men for eksempel det, at hun er startet på aftenskolekurset ser jeg
som tegn på en vis interesse, og hvis det gamle ord med, at den man
elsker, tugter man, så passer det på en prik i dette tilfælde.

I nat drømte jeg så om hende. I drømmen fik jeg et af de sædvanlige
møgfald, men denne gang sagde jeg til hende, at det gjorde mig
bedrøvet, når jeg blev overfaldet af en pige som jeg var så forelsket
i. Så blev hun pludselig blid som et lam, og sagde, at det havde hun
da slet ikke været klar over!

Hvis drømmen vil sige noget fornuftigt til mig, så må det vel være, at
jeg skal fortælle hende om mine følelser!

Og da jeg vågnede i morges spillede radioen "Piu Bella Cosa" med Eros
Ramazzotti. Titlen betyder "Hvilken Vidunderlig Skabning". Vi hører
tit sange med Eros Ramazzotti, Andrea Bocchelli og andre italienske
stjerner på kurset, så det er lige før, at radioen også kommenterer
mine kvaler.

Jeg vil slutte her. Tak fordi du læste med så langt. Kommentarer til
at tolke min elskedes adfærd vil selvfølgeligt være mere end velkomne.
Det er mange år siden, jeg har været så forelsket som jeg er nu. Det
er en vidunderlig følelse, men unægtelig også lidt frustrerende, da
jeg ikke kender hendes følelser, og for tiden ikke vil fortælle hende
hvordan jeg føler, af frygt for at hun vil afvise mig, når jeg først
har blottet mine følelser for hende.

VH

Thomas

---

"Thomas" <th63@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:a6b0eee6.0311060436.3e779d8a@posting.google.com...

> Historien er lidt indviklet, så jeg forstår godt hvis I ikke gider
> læse videre, men jeg har bare behov for at skrive historien.

Det er helt i orden med mig. Jeg syntes, det var en dejlig og spændende
historie.

> Hvis drømmen vil sige noget fornuftigt til mig, så må det vel være, at
> jeg skal fortælle hende om mine følelser!

Ikke nødvendigvis. Udfra din beskrivelse tror jeg ikke, hun er sentimental
nok til at kunne snakke om følelser uden at være sarkastisk, og det kan
hurtigt ødelægge en romantisk stemning. Drømmen fortæller "bare" om, hvad
der sker inde i dig selv, hvor de hårde ord bliver mødt og overvundet af din
sårbarhed eller følsomhed.

> Jeg vil slutte her. Tak fordi du læste med så langt. Kommentarer til
> at tolke min elskedes adfærd vil selvfølgeligt være mere end velkomne.

Historien minder mig underligt nok om en videofilm, jeg købte og så i går.
Det var en lidt gammel ungdomsfilm, der hed "10 things I hate about you", og
handlede meget om den problemstilling, du beskriver. Det vil dog nok føre
for vidt at prøve at referere filmens handling, så jeg vil nøjes med at
anbefale dig at se den.

Derudover mener jeg, det verbale skyts, du omtaler, i mange tilfælde
ubevidst bruges som beskyttelse mod at blive så følelsesmæssigt involveret i
andre mennesker, at man risikerer at blive skuffet eller såret alvorligt.
Det kan igen skyldes, man har for mange blødende sår på sjælen, som
omgivelserne kan ramme. Hendes afstand til dig kan skyldes en erkendelse,
som kan være ubevidst, af, at hendes forsvarsværker er virkningsløse overfor
dig, hvis du kommer for tæt på.

> ...og for tiden ikke vil fortælle hende hvordan jeg føler, af frygt for at
hun vil afvise mig, når jeg først
> har blottet mine følelser for hende.

Den vurdering er jeg helt enig i. Selvom dine følelser skulle være gengældt,
og virker ikke usandsynligt, vil hun sikkert ikke indrømme det, men vil
finde det sikrest at afvise dig helt. Inspireret af ovennævnte film tror
jeg, du skal prøve at nå hende på andre måder, hvor hun kan lære dig at
kende godt nok til at erkende, at du ikke er følelsesmæssig farlig for
hende. Et aftenskolekursus er en god begyndelse, da det giver jer noget
ufarligt at være fælles om, hvor I kan lære hinanden lidt bedre at kende.
Når du lærer hende bedre at kende, finder du måske andre ting, du kan bruge
som anledning til at vise hende, at du er opmærksom på hende.

Det vil jo være ganske nemt for hende skarpt at afvise dine forsøg på at
fortælle om dine følelser for hende. Det er noget sværere at afvise
opmærksomhed, som aftenskolekurset direkte giver anledning til, eller som
det er velkendt, hun i virkeligheden er glad for. Dog vil hun nok afvise din
opmærksomhed de første gange for at undersøge, om den er så alvorligt ment,
at du ikke giver op ved den mindste modstand.

Min pointe er, at du ikke skal blotte dine følelser for hende, før hun har
blottet nogle af sine følelser for dig.

På den anden side: Hvad ved jeg egentlig om det.


Med venlig hilsen
Børge

---

Jeg tror du skal gøre op med dig selv, om du har lyst til at fortsætte på
den måde tingene fungerer nu ?

Hvis ikke, så skal du overveje, hvordan du vil have det med at fortsætte på
kurset, hvis hun afviser dig ?

Hvis du er afklaret med det, så synes jeg du skal tage chancen, og spørge
hende direkte, når lejlighed er der, eller selv prøve at skabe en lejlighed.
Du kan jo alternativt skrive et kort brev hvor du forklarer hvad du føler,
og så lade det være op til hende, om hun vil noget eller ej.

Men GØR NOGET, din nuværende situation er uholdbar. Du slider for meget på
dig selv, og måske på grund af en kvinde du alligevel ikke kan få/nå !


Hilsen,
Per O.

---

Thomas <th63@ofir.dk> skrev:

Hej Thomas

> Hun er en lidt speciel type, som skælder folk ud med sprogets værste
> gloser, men alligevel på en måde, så man ikke kan blive sur på hende.
> Hendes humor er med andre ord meget fin, når man først lige vænner sig
> til det.

Nusle? Haha.

Mark

---

"Thomas" <th63@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:a6b0eee6.0311060436.3e779d8a@posting.google.com...
> Jeg er blevet forelsket i en vidunderlig kvinde, og af forskellige
> årsager kan jeg ikke sige det direkte til hende, i hvert fald ikke
> endnu. Derfor må jeg fortælle om min kærlighed til cyberspace.

Jeg har en kommentar af privat karakter. Mail mig - husk at ændre min
emailadresse til noget mere passende.


--
Per, Esbjerg

---

Den 6 Nov 2003 04:36:14 -0800, skrev th63@ofir.dk (Thomas):

>Jeg er blevet forelsket i en vidunderlig kvinde, <snip>
>
>Historien er lidt indviklet, så jeg forstår godt hvis I ikke gider
>læse videre, men jeg har bare behov for at skrive historien.

Det var da satans mand! Er det ikke italiensk du går til?
Er det ikke noget med passion? ;-b

Det er da overhovedet ikke indviklet (ihvertilfælde ikke med det
forkromede overblik jeg besidder her fra lænestolen), du skal da bare
fortælle hende hvad du føler!

Jeg ved godt, at der tidligere har været skrevet her i gruppen om, at
for de flestes vedkommende, er de færdigheder man har tilegnet sig i
"at score" noget som nærmest går i stå, fordi man møder ens udkårne og
derved ikke rigtigt gør sig på markedet, efter man bliver "rigtigt
voksen".

Men det er da hér det bliver rigtigt fedt at være blevet ældre - man
finder nemlig ud af at det ikke betyder døden at bekende kulør!

Ja, du kan risikere at få et nej - men hvor meget adskiller det sig
lige fra dét du kan få ved ikke at komme ud af busken?

---

Den 6 Nov 2003 04:36:14 -0800, skrev th63@ofir.dk (Thomas):

>Jeg er blevet forelsket i en vidunderlig kvinde, <snip>
>
>Historien er lidt indviklet, så jeg forstår godt hvis I ikke gider
>læse videre, men jeg har bare behov for at skrive historien.

Det var da satans mand! Er det ikke italiensk du går til?
Er det ikke noget med passion? ;-b

Det er da overhovedet ikke indviklet (ihvertilfælde ikke med det
forkromede overblik jeg besidder her fra lænestolen), du skal da bare
fortælle hende hvad du føler!

Jeg ved godt, at der tidligere har været skrevet her i gruppen om, at
for de flestes vedkommende, er de færdigheder man har tilegnet sig i
"at score" noget som nærmest går i stå, fordi man møder ens udkårne og
derved ikke rigtigt gør sig på markedet, efter man bliver "rigtigt
voksen".

Men det er da hér det bliver rigtigt fedt at være blevet ældre - man
finder nemlig ud af at det ikke betyder døden at bekende kulør!

Ja, du kan risikere at få et nej - men hvor meget adskiller det sig
lige fra dét du kan få ved ikke at komme ud af busken?

Det kunne da være rigtigt fedt hvis nu hun bare kunne melde ud ikk'?
Men hvem siger lige, at alting her i livet skal være nemt?
....og rent faktisk så mener jeg, udfra det du skriver, at hun allerede
har meldt ud - den er bare fesen henover hovedet på dig, hvilket har
pisset hende af..

Hvis du selv tror på at hun var taget med, på foranledning af jeres
fælles veninde, med en ide om at der skulle ske noget romantisk, og at
hun har gået og lagt op til det i en hel uge, hvordan tror du så lige
at hun tænker når hun når frem til den sidste dag og der er sket zip?

Hvem ved hvad hun tænker - du gør ihvertilfælde ikke, og du finder
heller ikke ud af det nogensinde med mindre at du nosser dig sammen
til at sige det - og nej, det er ikke svært. Det er faktisk såre
simpelt! Tag fat i hende (nej, ikke bogstaveligt!) næste gang og spørg
om du ikke lige kan få et ord med hende alene, der er noget du har
behov for at få opklaret.

Sig at du følte at der var noget på jeres tur, og at du følte at
kemien var iorden. Fortæl hende hvilke følelser du har og få hende til
at melde ud hvordan hun føler for dig.

Og her kommer så et af livets store hint:
Der_er_ingen_der_slår_dig_ihjæl_for_ovenstående_adfærd!

Det er så simpelt som det! Dermed ikke sagt at det er nemt, alt andet
end! Jeg har da selv oplevet hvordan det har været at gå rundt med
kvalme og ondt i maven i dagevis med tanken om at man skal fortælle
sit hjertes udkårne om ens følelser. Ekstra lidt fedt bliver det jo
når man får en kurv og føler sig som om der er én der kontinuerligt
kører en over med en damptromle...

Meeen, med mindre du bare synes at platonisk kærlighed
turbo/ultra/plus bare lige er sagen, så er der vist ikke mange andre
muligheder åbne for dig...

Prøv det! Prøv det!


Disclaimer:
Jeg udtaler mig skråsikkert om "verden set fra lænestolen"TM uden at
have dokumenterbar kompetence. Så mine halvåndede udtalelser bedes
venligst taget med en gran salt..

P.S. Undskyld, jeg kom til at poste indlægget inden det var helt
færdigt - men det er hvad der sker, når man kun skriver her i gruppen
hvert halve år.
--
Oleander
Denne verden har for mange bomulds-fetishister!
Husk at fjerne min spamblok..

---

Hej Oleander.

"Oleander" <oleander@phreaker_skridsaa_.net> skrev i en meddelelse
news:d740rv0sg558aog0miifpokijc6992kcd6@news.tele.dk...

> Det var da satans mand! Er det ikke italiensk du går til?
> Er det ikke noget med passion? ;-b

Din bemærkning minder mig om den (forholdsvis) gamle danske film "Italiensk
for begyndere".

> Hvis du selv tror på at hun var taget med, på foranledning af jeres
> fælles veninde, med en ide om at der skulle ske noget romantisk, og at
> hun har gået og lagt op til det i en hel uge, hvordan tror du så lige
> at hun tænker når hun når frem til den sidste dag og der er sket zip?

Du har fuldstændig ret. Det må ikke være særlig rart, hvis det da er en
person, man kan lide.

Personligt er jeg bare ved at få det sædvanlige luksusproblem, som de
færreste i denne gruppe gider læse mere om. Det handler også lidt om mulig
kærlighed i aftenskoletiden. Som jeg har nævnt flere gange, går jeg bare til
dans og ikke italiensk, og mandag aften er jeg sammen med hele tre dejlige
piger, som jeg danser med i løbet af de to lektioner, vi har hver gang, og
som ikke bærer ring, så vidt jeg kan se.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

Hej Børge

> og mandag aften er jeg sammen med hele tre dejlige
> piger, som jeg danser med i løbet af de to lektioner, vi har hver gang, og
> som ikke bærer ring, så vidt jeg kan se.

Jeg har vist nok nævnt det før, men at de ikke bærer ring betyder intet. Du
kan i hvert fald ikke læse derud af at de ikke er i et parforhold. Jeg har
tidligere været i et forhold i 4 år og er nu i et på 3. år og har aldrig
gået med ring.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb0b8df$0$4364$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Jeg har vist nok nævnt det før, men at de ikke bærer ring betyder intet.

Korrekt.

> Du kan i hvert fald ikke læse derud af at de ikke er i et parforhold.

Det er rigtigt, men det er alligevel et kriterie, der indgår i min vurdering
af, om det er en mulighed, der bør undersøges nærmere.

Med venlig hilsen
Børge

---

Anita wrote:
> "Boerge Rahbech Jensen" skrev
>
> Hej Børge
>
>> og mandag aften er jeg sammen med hele tre dejlige
>> piger, som jeg danser med i løbet af de to lektioner, vi har hver
>> gang, og som ikke bærer ring, så vidt jeg kan se.
>
> Jeg har vist nok nævnt det før, men at de ikke bærer ring betyder
> intet. Du kan i hvert fald ikke læse derud af at de ikke er i et
> parforhold. Jeg har tidligere været i et forhold i 4 år og er nu i et
> på 3. år og har aldrig gået med ring.
>
> Venligst Anita

Og jeg har ikke gået med min de sidste 15 år

MVH
Hening