/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Nu går den snart ikke længere :-( (langt)
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 20-10-03 21:37

Som de faste vil vide, overtog vi i januar Albert og Emse, der ikke trivedes
i en lille københavnerlejlighed fyldt med børn. Især Emse virkede en anelse
"adfærdsvanskelig", tissede på børnenes legetæppe etc.

Da vi fik dem, stod det klart, at de var en udfordring, men det gik dog
forholdsvis godt. Det var nok bare et spørgsmål om tid, før de ville falde
helt ind i flokken.
Men nu må jeg se i øjnene, at det gør de altså ikke! Det er nu nået til det
punkt, hvor mine tre "gamle" katte er decideret bange for dem begge.

Emse er desuden urenlig og har for så vidt været det hele tiden. Hun skider
og tisser i perioder på alt blødt, der ligger på gulvene, det være sig de
løse gulvtæpper, tabt tøj etc., især hvis kattebakken er bare den mindste
smule brugt. Perioderne lader ikke til at hænge sammen med hvad der ellers
sker i huset. Ifølge dyrlægen er hun sund og rask.
Desuden er hun ekstremt irrationel, vil gerne være førerkat, men deler
øretæver ud så vilkårligt, at de andre katte (inklusiv Albert) aldrig ved,
hvor de har hende og hvilke regler, der gælder.

Faktisk er det min opfattelse, at hun ville trives allerbedst som enekat, et
sted hvor hun kunne få en masse opmærksomhed (for hun er bestemt også en
dejlig kælepotte), og hvor det er ligegyldigt, at andre katte har svært ved
at dechifrere hendes signaler. Generelt må jeg sige, at jeg ikke deler de
forrige ejeres opfattelse af, at hun og Albert (der jo er hendes søn) er tæt
knyttede.

Albert er for så vidt mere velfungerende end sin mor, -men han deler mange
af hendes irrationelle tendenser. Han vil utroligt gerne lege med de andre
(Kina, Rosinen og Alladin), men hans signaler er meget voldsomme og tolkes
ofte som angreb, selvom jeg ikke tror det er meningen. Han ynder især at
angribe bagfra, når de andre mindst venter det, og selvom det er i leg, er
især Alladin nu rystende bange for ham (på trods af, at Albert er et fnug
ved siden af Alladin, der i hvert fald rent fysisk burde kunne sætte ham på
plads så let som ingenting).

For Alberts vedkommende gælder det, at opdragelse har vist sig at virke. Ved
at markere at vi mennesker er fører"katte" og simpelthen ikke tolerer den
slags opførsel, dæmpes hans uønskede adfærd meget. Faktisk virker han som om
han trives langt bedre under disse meget faste rammer (det har han aldrig
kendt fra Emse). Men rent praktisk kræver det, at man er over ham hele dagen
og griber ind sekunder efter hans angreb. Det kan man ikke, når man bruger
halvdelen af døgnets timer på at amme tvillinger! Og derfor er det desværre,
efter lang tids bedring, blevet meget værre igen på det seneste. Hvor meget
af denne adfærd, der skyldes hans frustrationer over hans mors
småpsykopatiske adfærd, ved jeg dog ikke. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det
har en indflydelse, og måske ville han endda blive mere harmonisk uden hende
omkring sig.

Fælles for de to er, at de lader til at være meget dårlige til kattesprog.
På nær en enkelt kat, har jeg ikke tidligere kendt så dårligt fungerende
katte i floksammenhæng (og jeg har kendt mange).
Selvom jeg frygtelig gerne ville have det modsat, må jeg indse, at det måske
aldrig kommer til at fungere her.

Så please, er der ikke nogen, der har nogle fantastiske ideer (Feliway
virker f.eks. ikke, fysisk adskillelse er ikke mulig), som vi kan
prøve...eller skal vi virkelig tage skridt til at finde andre hjem til de
to?

Temmelig kede hilsener fra Mette



 
 
zasha (20-10-2003)
Kommentar
Fra : zasha


Dato : 20-10-03 23:33

"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4vtd61-9dk.ln1@svangut.dk...

<klip>
> Da vi fik dem, stod det klart, at de var en udfordring, men det gik dog
> forholdsvis godt. Det var nok bare et spørgsmål om tid, før de ville falde
> helt ind i flokken.
> Men nu må jeg se i øjnene, at det gør de altså ikke!
</klip>

> Så please, er der ikke nogen, der har nogle fantastiske ideer (Feliway
> virker f.eks. ikke, fysisk adskillelse er ikke mulig), som vi kan
> prøve...eller skal vi virkelig tage skridt til at finde andre hjem til de
> to?
>
> Temmelig kede hilsener fra Mette
--

Hej Mette
Sikke da en redelighed. Som jeg læser din beretning vil jeg give dig min
mening om en løsning.
Mht. urenlighed hos Emse, så kunne en hormonindsprøjtning være en løsning,
det hjalp ihvertfald på min hunkat Miver.

_Men_ jeg tror ikke det løser "den gotiske knude" da samspillet mellem
Emse, Albert samt de 3 andre katte slet ikke fungerer.

Der er gået små 9-10måneder uden kattene er faldet til, personligt forsøgte
jeg i 2 år - uden held at få integreret MissRosa (nu Svedsken)

Mit bedste råd er, at I forsøger at finde et ...eller to nye hjem til Emse
og Albert, for det lyder som du selv er inde på, ikke som om de trives
specielt godt sammen.

Faktisk lyder Emse nøjagtig som MissRosa, der nu lever et - for hende-
pragtfuldt liv som alene-indekat hos Benedikte i København. Jeg besøger
hende af og til, og møder en enormt (selv)tilfreds kat, der har fået et
dejligt liv uden andre forstyrrende katte. Og så fik hun 3 villige slaver
med i handlen, ikke ringe....

Albert ville garanteret have godt af at komme væk fra Emse, da jeg fornemmer
hun stresser/pacer ham til at være voldsom. Måske kunne han tives i et hjem
med en hund?

Ihvertfald ville jeg se mig om efter to søde plejefamilier til de to katte,
så jeres "egne" katte kunne få lidt fred og ro igen :)

Men som sagt, det er bare min mening, beslutningen er Jeres...*smil*

Og Mette, du behøver ikke være trist, for hvis/når du finder nogle
adoptivfamilier til kattene, vil du glæde dig over at se/høre om nogle
(forhåbentlig) glade og tilfredse katte (jeg kan desværre ikke spå, men jeg
kan håbe)

Hilsen Miver og Mulle's mor http://hei.homepage.dk og "gammel-mor" til
MissRosa, aka Svedsken http://www.dikte.dk (svedskens "ny-mor's" hjemmeside)



Mette Svangren Gutte~ (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 21-10-03 10:48


"zasha" <zasha_xFJERN@DETTEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bn1npv$27cr$1@news.cybercity.dk...
> "Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4vtd61-9dk.ln1@svangut.dk...
>
>
> Hej Mette
> Sikke da en redelighed. Som jeg læser din beretning vil jeg give dig min
> mening om en løsning.
> Mht. urenlighed hos Emse, så kunne en hormonindsprøjtning være en løsning,
> det hjalp ihvertfald på min hunkat Miver.

Det tror jeg da, jeg vil vende med min dyrlæge

> Faktisk lyder Emse nøjagtig som MissRosa, der nu lever et - for hende-
> pragtfuldt liv som alene-indekat hos Benedikte i København. Jeg besøger
> hende af og til, og møder en enormt (selv)tilfreds kat, der har fået et
> dejligt liv uden andre forstyrrende katte. Og så fik hun 3 villige slaver
> med i handlen, ikke ringe....
>

Villige slaver ville lige være noget for Emse, det er jeg helt sikker på

> Albert ville garanteret have godt af at komme væk fra Emse, da jeg
fornemmer
> hun stresser/pacer ham til at være voldsom.

Se, det er nemlig også min opfattelse. Og der er jo for så vidt ikke noget
at sige til, at han kommunikerer dårligt, når den han skulle lære det af, er
så håbløs til "katteinteraktion" som Emse.
>
> Ihvertfald ville jeg se mig om efter to søde plejefamilier til de to
katte,
> så jeres "egne" katte kunne få lidt fred og ro igen :)
>
> Men som sagt, det er bare min mening, beslutningen er Jeres...*smil*
>
> Og Mette, du behøver ikke være trist, for hvis/når du finder nogle
> adoptivfamilier til kattene, vil du glæde dig over at se/høre om nogle
> (forhåbentlig) glade og tilfredse katte (jeg kan desværre ikke spå, men
jeg
> kan håbe)

Tak for de pæne ord. Jeg kan nu ikke lade være med at synes, at det er
falliterklæring. Vi tog jo netop imod Albert og Emse, fordi de havde
problemer tidligere, og vi mente at kunne gøre en forskel (det skal jo dog
lige siges, at på det tidspunkt anede vi ikke, at jeg var gravid, og da slet
ikke med tvillinger. Det var jo bl.a. netop de forrige ejeres tvillinger,
der havde været en del af problemstillingen).

MVH Mette



dannebrog (21-10-2003)
Kommentar
Fra : dannebrog


Dato : 21-10-03 07:48

Åh, det er synd.

Men det ligner faktisk en situation, som min kære kæreste kom i, da han og
hans daværende kæreste fik en mor med datter (altså katte) ind i en flok
katte.

Moderen stødte killingen fra sig, og de blev vist aldrig en entegreret del
af flokken. Moderen havde været placeret hos en familie, hvor hun havde det
dårligt. Måske blev det ikke bedre af, at der var tale om tre forskellige
racer i flokken (hvoraf den ene var huskatte).

Emse får det nok bedst som enekat. Jeg tror, hun har stødt sit barn fra sig.
Nogle katte gør det på en meget bestemt måde, og vil derefter slet ikke vide
af barnet, hverken som barn eller flokmedlem. Andre katte betragter længe
barnet, som deres barn, og barnet glider fra at være killing lige så stille
over i rollen som voksent flok-medlem. Albert vil måske falde til ro, hvis
Emse flytter. - Det passer sikkert, at de har været tæt knyttet til
hinanden - men det kommer nok an på, hvor gammel han var, da I fik de to
katte.

Fem katte og tvillinger (tillykke med dem) samtidigt er nu også meget
modigt, synes jeg.

Desværre er det ikke alle katte, der egner sig til at leve i flok, og ikke
alle katte der kan affinde sig med den flok, de 'tilfældigvis' havner i.
Hvor tungt og trist, det end måtte være, er man somme tider nødt til at
omplacere en kat, men holder meget af. - Vi har selv været på den to gange.
Det var hårdt, men for det første må kattens tarv komme først (synes jeg),
for det andet, trøster det at vide, at katten har fået det bedre det nye
sted, end den kunne få det hos os.

Kan Albert være jalous på Jeres tvillinger? Eller måske han skal markere sig
overfor sin mor?

Kærlig hilsen

Ulrich
--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark

http://www.dk-yeoman.dk
dannebrog@dk-yeoman.dk

"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4vtd61-9dk.ln1@svangut.dk...
> Som de faste vil vide, overtog vi i januar Albert og Emse, der ikke
trivedes
> i en lille københavnerlejlighed fyldt med børn. Især Emse virkede en
anelse
> "adfærdsvanskelig", tissede på børnenes legetæppe etc.
>
> Da vi fik dem, stod det klart, at de var en udfordring, men det gik dog
> forholdsvis godt. Det var nok bare et spørgsmål om tid, før de ville falde
> helt ind i flokken.
> Men nu må jeg se i øjnene, at det gør de altså ikke! Det er nu nået til
det
> punkt, hvor mine tre "gamle" katte er decideret bange for dem begge.
>
> Emse er desuden urenlig og har for så vidt været det hele tiden. Hun
skider
> og tisser i perioder på alt blødt, der ligger på gulvene, det være sig de
> løse gulvtæpper, tabt tøj etc., især hvis kattebakken er bare den mindste
> smule brugt. Perioderne lader ikke til at hænge sammen med hvad der ellers
> sker i huset. Ifølge dyrlægen er hun sund og rask.
> Desuden er hun ekstremt irrationel, vil gerne være førerkat, men deler
> øretæver ud så vilkårligt, at de andre katte (inklusiv Albert) aldrig ved,
> hvor de har hende og hvilke regler, der gælder.
>
> Faktisk er det min opfattelse, at hun ville trives allerbedst som enekat,
et
> sted hvor hun kunne få en masse opmærksomhed (for hun er bestemt også en
> dejlig kælepotte), og hvor det er ligegyldigt, at andre katte har svært
ved
> at dechifrere hendes signaler. Generelt må jeg sige, at jeg ikke deler de
> forrige ejeres opfattelse af, at hun og Albert (der jo er hendes søn) er
tæt
> knyttede.
>
> Albert er for så vidt mere velfungerende end sin mor, -men han deler mange
> af hendes irrationelle tendenser. Han vil utroligt gerne lege med de andre
> (Kina, Rosinen og Alladin), men hans signaler er meget voldsomme og tolkes
> ofte som angreb, selvom jeg ikke tror det er meningen. Han ynder især at
> angribe bagfra, når de andre mindst venter det, og selvom det er i leg, er
> især Alladin nu rystende bange for ham (på trods af, at Albert er et fnug
> ved siden af Alladin, der i hvert fald rent fysisk burde kunne sætte ham

> plads så let som ingenting).
>
> For Alberts vedkommende gælder det, at opdragelse har vist sig at virke.
Ved
> at markere at vi mennesker er fører"katte" og simpelthen ikke tolerer den
> slags opførsel, dæmpes hans uønskede adfærd meget. Faktisk virker han som
om
> han trives langt bedre under disse meget faste rammer (det har han aldrig
> kendt fra Emse). Men rent praktisk kræver det, at man er over ham hele
dagen
> og griber ind sekunder efter hans angreb. Det kan man ikke, når man bruger
> halvdelen af døgnets timer på at amme tvillinger! Og derfor er det
desværre,
> efter lang tids bedring, blevet meget værre igen på det seneste. Hvor
meget
> af denne adfærd, der skyldes hans frustrationer over hans mors
> småpsykopatiske adfærd, ved jeg dog ikke. Jeg er dog ikke i tvivl om, at
det
> har en indflydelse, og måske ville han endda blive mere harmonisk uden
hende
> omkring sig.
>
> Fælles for de to er, at de lader til at være meget dårlige til kattesprog.
> På nær en enkelt kat, har jeg ikke tidligere kendt så dårligt fungerende
> katte i floksammenhæng (og jeg har kendt mange).
> Selvom jeg frygtelig gerne ville have det modsat, må jeg indse, at det
måske
> aldrig kommer til at fungere her.
>
> Så please, er der ikke nogen, der har nogle fantastiske ideer (Feliway
> virker f.eks. ikke, fysisk adskillelse er ikke mulig), som vi kan
> prøve...eller skal vi virkelig tage skridt til at finde andre hjem til de
> to?
>
> Temmelig kede hilsener fra Mette
>
>



Mette Svangren Gutte~ (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 21-10-03 10:54


"dannebrog" <dannebrog@dk-yeoman.dk> skrev i en meddelelse
news:3f94d6d8$0$54791$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Moderen stødte killingen fra sig, og de blev vist aldrig en entegreret del
> af flokken. Moderen havde været placeret hos en familie, hvor hun havde
det
> dårligt. Måske blev det ikke bedre af, at der var tale om tre forskellige
> racer i flokken (hvoraf den ene var huskatte).
>
Vi har to racer, de tre gamle (som jo altså ikke er specielt gamle, hhv. 4½
og to på 1½ år) er huskatte, Albert og Emse er NFO. Jeg tror dog ikke, det
spiller ind, for så vidt jeg ved er manglende evner til at kommunikere ikke
en del af racebeskrivelsen *S*.

> Emse får det nok bedst som enekat. Jeg tror, hun har stødt sit barn fra
sig.
> Nogle katte gør det på en meget bestemt måde, og vil derefter slet ikke
vide
> af barnet, hverken som barn eller flokmedlem. Andre katte betragter længe
> barnet, som deres barn, og barnet glider fra at være killing lige så
stille
> over i rollen som voksent flok-medlem. Albert vil måske falde til ro, hvis
> Emse flytter. - Det passer sikkert, at de har været tæt knyttet til
> hinanden - men det kommer nok an på, hvor gammel han var, da I fik de to
> katte.

De var ret gamle, Emse var 5½ og Albert 3½, så han er ingen killing (selvom
han opfører sig sådan). Når jeg har beskrevet deres indbyrdes skærmysler for
de tidligere ejere, har de sagt, at sådan har det altid været. Netop det er
en af grundene til, at jeg ikke mener, at de er specielt tæt knyttede.
Tværtimod tror jeg, de er med til at få det værste op i hinanden.

MVH Mette



Danielle Nielsen (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Danielle Nielsen


Dato : 24-10-03 18:15

Mette Svangren Guttesen wrote:
> Vi har to racer, de tre gamle (som jo altså ikke er specielt gamle,
> hhv. 4½ og to på 1½ år) er huskatte, Albert og Emse er NFO. Jeg tror
> dog ikke, det spiller ind, for så vidt jeg ved er manglende evner til
> at kommunikere ikke en del af racebeskrivelsen *S*.
>
Næh, men de har et vist temperament har jeg da ihvertfald erfaret Jeg
har en NFO (ikke 100% sikker - hittemis), og hendes sprog er altså også lidt
svært at finde ud af. Ligesom man kæler og hygger aller bedst, så sidder
gebis og kløer i hånden på een. Halen kan man ikke regne med, for den slår
konstant ved kontakt - også imens hun spinder. Så det kan måske være en del
af forklaringen. Desuden føler jeg ikke at en NFO er god til børn, for selv
om de lærer at omgåes katten på en fornuftig måde, så vil den altså
bide/rive, og det er børnene nok ikke så glade for . Men det er så bare
min oplevelse med min Zoey.

Mvh.
Danielle



Pia J (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 21-10-03 07:56

Jeg ville starte med at finde et alenehjem til Emse. Med ro og fred og ingen
rollinger i diverse afskygninger.

Og så give Albert lidt tid og se om han ændrer sig. Hans måde at lege på
lyder som min Felix. Selv hans bror er ved at være træt af hans brydekampe
og hvæser af ham. Måske Albert skal til et hjem med en ung MCO han? De er
sådan lidt smådumme og uden situationsfornemmelse

:Pia


Mette Svangren Gutte~ (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Mette Svangren Gutte~


Dato : 21-10-03 10:58


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f94d8b0$0$249$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Jeg ville starte med at finde et alenehjem til Emse. Med ro og fred og
ingen
> rollinger i diverse afskygninger.
>

Ja, jeg tror, man ville kunne få en rigtig dejlig kat ud af hende, hvis hun
virkelig fik lov til at være dronning. Dog gør jeg intet uden først at tale
med og involvere de tidligere ejere.

> Og så give Albert lidt tid og se om han ændrer sig.

Det har jeg nemlig også overvejet. For jeg tror for så vidt, at han er meget
glad for de tre andre, han kan bare ikke finde ud af at opfordre til leg på
en måde, de ikke misforstår. Især kunne han og Alladin potentielt have det
godt sammen, for Albert vil så frygtelig gerne være sammen med Alladin. Men
Alladin kan bare ikke kapere hans ekstremt voldsomme kropssprog.

MVH Mette




Pia J (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 21-10-03 11:42


> godt sammen, for Albert vil så frygtelig gerne være sammen med Alladin.
Men
> Alladin kan bare ikke kapere hans ekstremt voldsomme kropssprog.

Ved du hvad, jeg bliver også stresset af at være for længe sammen med min
mor selvom hun er flink nok, :) vi har sikkert alle nogen ting der hænger
fast fra tidligere. Der kunne nemt komme en anden ro på ham, hvis ikke hun
hele tiden holdt alle kørende på et højt niveau.

:Pia


Kate (22-10-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 22-10-03 21:05

Hej Mette

Hvor er det ærgerligt at Albert og Emse ikke kan falde rigtigt til.

Selvom jeg godt kan følge din følelse af falliterklæring, synes jeg
alligevel er det nok en god idé at finde ud af noget andet.
Jeg synes at Pia J er inde på noget jeg også tænkte da jeg læste dit
indlæg, nemlig at finde et hjem til Emse hvor hun kan være sig selv og
så vente og se tiden an mht Albert.

Som andre også er inde på så er der altså nogle katte som egner sig
bedst til at være enekatte, det har jeg jo tit måtte erkende med Sofie.

Jeg startede dette indlæg for et par timer siden, men så ringede tlf
med ubehagelige oplysninger om familiesygdom, så jeg kan ikke lige
finde tråden nu. Må skrive i morgen når forvirringen har fortaget sig
lidt ;-(

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste