"Pongo" <Pongos.email@ddress> skrev i en meddelelse
news:3f785ee7$0$83044$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> John Kurt Nielsen wrote:
> > Du bør læse noget om videnskabsteori. Her kan du bla læse at der kan
> > være mange forskellige synsvinkler på hvad god videnskab er.
>
> Jo - det var egentlig også det jeg mente. Oprindeligt havde jeg blot en
> fornemmelse af, at de forskellige fakulteter også afspejlede forskellige
> opfattelser af videnskabelighed. Jeg prøver ikke at veje opfattelserne
> op mod hinanden. Det er jo lidt vanskeligt at gøre på et ordentligt
> videnskabeligt grundlag ;-
Man kan have forskellige indfaldsvinkler. Man kan så bruge det forskelligt.
Hvis kan det jo være lidt svært at bruge positiviske (MEGET videnskabeligt)
indfaldsvinkel til litteraturanalyse eller historie. Det er derfor at man
vælger et indfaldsvinkel til at belyse sit problem og når man har valgt
indfaldsvinkel, får man automatisk en række begreber osv osv. Man kunne også
have valgt en anden synsvinkel. Når en person er psykisk syg, skyldes det så
stoffer oppe i hjernen (positivitisk), dårlig barndom (freudiansk), forkert
vaner (adfærdspsykologi), miljøet (socialpsykologi) osv osv
>
> > Statistik er meget benyttet indenfor psykologi (f.eks.
> > arbejdspsykologi og sundhedspsykologi). Problemet ligger måske i at
> > du opfatter psykologi for kun at opfatte psykoanalyse; men psykologi
> > er jo meget mere end det
>
> Det er rigtigt, at jeg umiddelbart forestiller mig psykoanalyse og
> psykologi som værende tætforbundne, og ser egentlig netop derfor
> psykologiens indgangsvinkel som værende anderledes end f.eks
> psykiatriens. Det jeg efterlyser er nok et fag der kan bygge bro mellem
> psykiatrien og psykologien. Min, sikkert meget fordomsfulde, fornemmelse
> siger mig at psykiatrien og psykologien ofte strides lidt indbyrdes.
>
Jeg tror psykiater (som jo er lægeuddannet) og kliniske psykologer (som jo
mere er humanisk uddannet) er mest uenig om middel til helbredelse. Dermed
er de jo også uenig om årsag. Min personlig mening er, at man nok ikke kan
undværende nogle af dem til helbredelse
> > p.s. IQ er nok det dårligst at bruge som kvalitetskriterier for
> > videnskab og det måske mindst præcis at måle.
>
> Muligvis - men IQ er blot et af de få eksempler jeg kender på at man
> forsøger at lave et mål der kan benyttes i mange sammenhænge. Der er
> selvfølgelig masser af diagnoser, som er velbeskrevne, men hvordan er de
> enkelte karaktertræk fordelt i befolkningen, og i hvilken grad ?
> Når nu Helmuth Nyborg hævder, at man kan avle sig frem til et bedre
> samfund ved at fokusere på IQ, så kunne det jo være interessant at måle
> alle mulige andre personlighedskarakterer på samme måde som IQ. Hvordan
> fordeler neurotiske karaktertræk sig f.eks i befolkningen. ? Kan man
> overhovedet sætte mål på graden af neurose ? Jeg gætter på at vi alle
> har neurotiske karaktertræk, men hvornår er det en lidelse ?
>
Mig bekendt er neurose afskaffet som diagnose *S* Ellers har du helt i at
det kan være svært og det er jo også problemet omkring IQ. Man kan næsten
selv bestemme for hvor store grupper man vil have for det afhænger jo af
hvor man næsten grænsen. Dette problem er der jo kun når man vil have en
enten-eller. Når man læser om psykiske sygdomme, kan man jo genkende mange
af symptomer på enten sig selv eller ens omgangskreds uden man derfor er
psykisk syg *G*
John
> /Klaus
>
>