---

Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
overrasket over, at alle vindmøller stod stille.

Jeg gættede først på, at vindmøllernes reguleringselektronik går på
strøm, men kan dog ikke forestille mig, at man ikke tager denne fra et
startbatteri og siden fra vindmøllens egen produktion.

Hvad er forklaringen på, at de stod stille?

Umiddelbart virker det jo temmeligt morsomt, at den alternative energi
står stille, netop når kraftværkerne svigter

Venlig hilsen

Niels Foldager.

---

On Mon, 29 Sep 2003 13:39:29 +0200
N. Foldager <nfoldager@yahoo.com> wrote:

>
> Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
> overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
>
> Jeg gættede først på, at vindmøllernes reguleringselektronik går på
> strøm, men kan dog ikke forestille mig, at man ikke tager denne fra et
> startbatteri og siden fra vindmøllens egen produktion.
>
> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?
>
> Umiddelbart virker det jo temmeligt morsomt, at den alternative energi
> står stille, netop når kraftværkerne svigter


det er ganske vist! vindmøller kræver strøm for at lave strøm. Kan ikke
lige huske den præcise forklaring, men det er vist netop regulering og
så den motor teknik som sætter møllen i gang når der kommer vind (ja
vinden i sig selv skulle vist ikke være nok).

---

"Systemet" skal vel også kunne håndtere tilførsel af el fra andre kilder?

---

Uden at være inde i de nærmere detaljer så er der vel ikke meget mening i at
producere el når nettet i forvejen ligger ned. Jeg kunne forestille mig der
ville ske skader på det elektriske udstyr i møllerne.

MVH EjS


"N. Foldager" <nfoldager@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:p86gnv8tn4pqrqnd7cqafh8mtfgbantdkt@4ax.com...
>
> Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
> overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
>
> Jeg gættede først på, at vindmøllernes reguleringselektronik går på
> strøm, men kan dog ikke forestille mig, at man ikke tager denne fra et
> startbatteri og siden fra vindmøllens egen produktion.
>
> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?
>
> Umiddelbart virker det jo temmeligt morsomt, at den alternative energi
> står stille, netop når kraftværkerne svigter
>
> Venlig hilsen
>
> Niels Foldager.

---

EjS wrote:
>
> Uden at være inde i de nærmere detaljer så er der vel ikke meget mening i at
> producere el når nettet i forvejen ligger ned. Jeg kunne forestille mig der
> ville ske skader på det elektriske udstyr i møllerne.

Det kunne jeg også forestille mig. Hvis energien ikke bliver forbrugt
fordi elnettet er »nede«, hvor skulle den så blive af? Hmm...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

N. Foldager wrote:

> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?

Alle de store kraftværker stod jo også stille. Når f.eks. et kraftværk
falder ud, skal de andre arbejde tilsvarende "hårdere" for at producere
den manglende strøm. Hvis dette overskrider deres kapacitet, kobler de
også ud. Derfor kan man opnå sådan en domino-effekt. Ingen vindmølle kan
dække hele det sjællandske elforbrug, og disse kobler velsagtens også
ud, hvis kravet bliver for stort. (Hvis der ikke var
udkoblingselektronik, ville de vel også bare gå i stå, fordi modtanden i
generatoren ville blive alt for stor til at vinden kunne dreje den
rundt...)

Mener i øvrigt, at vindmøller bruger asynkronmotorer, således at de
altid kører rundt (ja, selvfølgelig kun når vinden blæser , men kun
bidrager til strømproduktionen, så længe kravet fra nettet overstiger
deres output. Hvis de bidrager "lige i underkanten" kobles de fra.

--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."

---

> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?
Som der er skrevet, kræver en vindmølle strøm for at lave strøm.
Grunden er at det er vekselstrøm der er på el nettet, og den har en bestemt
frekvens.

Da kraftværkerne og vindmøllerne er parallelt forbundet, virker de som en
reduant strømforsyning, og skal derfor nødvendigvis give den samme frekvens
som kraftværket, men ikke nok med det - De to strømkilder (i dette eksempel
er el nettet kun forsynet af én vindmølle og ét kraftværk ;)) skal også have
"synkroniseret" deres strøm, så frekvensen svinger ens og der ikke opstår
faseforskydning (ved faseforskydning ville en masse energi så gå tabt,
vindmøllen ville med stor sandsynlighed enten blive trukket op eller ned i
hastighed og begynde at lugte brændt - men jeg er dog ikke helt sikker på
hvad der ville ske ved det, ud over et massivt energitab og at
vekselstrømmen på intet tidspunkt vile nå ned på 0V (som det ellers er
tilfældet, når de 2 fasers sinuskurver skærer hinanden)).

Så vindmøllerne bruger strømmen til at "se" hvordan deres egen strøm skal
leveres.



--

Med venlig hilsen

Thomas Demant

---

"N. Foldager" <nfoldager@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:p86gnv8tn4pqrqnd7cqafh8mtfgbantdkt@4ax.com...
>
> Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
> overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
>
> Jeg gættede først på, at vindmøllernes reguleringselektronik går på
> strøm, men kan dog ikke forestille mig, at man ikke tager denne fra et
> startbatteri og siden fra vindmøllens egen produktion.
>
> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?

At de er blevet koblet fra nettet og evt. krøjet ud af vindretningen.

Vindmøller er netstyrede, idet beviklingerne magnetiseres af
netstrømmen. Det skyldes at de skal producere vekselstrøm, der
svinger synkront med nettet - ellers ville der blive kaos i
faserne, hvis vindmøllen sender elektroner ind modsat retning
af elnettes!
Synkroniseringen gør, at vindmøller, der producerer elenergi altid
løber rundt med et ganske bestemt omdrejningstal.
Hvis du ser nogle vindmøller på samme lokalitet, hvor det ikke
er tilfældet, skyldes det, at en eller flere løver passivt rundt uden at
være
tilsluttet nettet. Enkelte møller - f.eks. nogle af Vestas - bremser
op i tomgang - andre som Micon løver rundt og holder på den måde
olien varm.
Fremtidens vindmaskiner vil kunne producere med et variabelt
omløbstal, det kræver at vindmøllens strøm ensrettes til jævnstrøm,
hvorefter den vekselrettes v.h.a. netstyring.

Vindmøller er derfor ikke i stand til at hjælpe samfundet over en
periode med strømsvigt eller netudfald - de kan højst medvirke til
at øge risikoen herfor, da de producerer i takt med vinden variende
energi.
Når de kobles til nettet skal en automatik sørge for, at grundlastværkernes
produktion nedsættes tilsvarende ved at lukke tilsvarende af for
brændslet - kul/gas/halm m.v. Det sker naturligvis ikke 100%, men
lidt derhenad.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:

> Vindmøller er netstyrede, idet beviklingerne magnetiseres af
> netstrømmen. Det skyldes at de skal producere vekselstrøm, der
> svinger synkront med nettet - ellers ville der blive kaos i
> faserne, hvis vindmøllen sender elektroner ind modsat retning
> af elnettes!
> Synkroniseringen gør, at vindmøller, der producerer elenergi altid
> løber rundt med et ganske bestemt omdrejningstal.
> Hvis du ser nogle vindmøller på samme lokalitet, hvor det ikke
> er tilfældet, skyldes det, at en eller flere løver passivt rundt uden at
> være
> tilsluttet nettet. Enkelte møller - f.eks. nogle af Vestas - bremser
> op i tomgang - andre som Micon løver rundt og holder på den måde
> olien varm.
> Fremtidens vindmaskiner vil kunne producere med et variabelt
> omløbstal, det kræver at vindmøllens strøm ensrettes til jævnstrøm,
> hvorefter den vekselrettes v.h.a. netstyring.
>
> Vindmøller er derfor ikke i stand til at hjælpe samfundet over en
> periode med strømsvigt eller netudfald - de kan højst medvirke til
> at øge risikoen herfor, da de producerer i takt med vinden variende
> energi.
> Når de kobles til nettet skal en automatik sørge for, at grundlastværkernes
> produktion nedsættes tilsvarende ved at lukke tilsvarende af for
> brændslet - kul/gas/halm m.v. Det sker naturligvis ikke 100%, men
> lidt derhenad.

Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
nogen minutter, istedet for at være nede i timer?

---

> Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
> nogen minutter, istedet for at være nede i timer?
Nææ... det ville være noget smådyrt. Dels skal strømmen ensrettes og glattes
ud efter den er lavet (induktion giver jo vækselspæning), så skal den
transporteres ud til forbrugerenes fjernsyn, hvor den igen skal laves om til
vækselstrøm, så transformeren i TVet kan lave det om fra 230V til 5-15kV. Så
dels skal alle apperater skiftes ud, hvis de har en transformator, der vil
være effekttab både ved udglatningen og især når den laves om til
vekselstrøm igen.
Men det ville ikke give problemer med at strømmen skal være "rigtigt
synkroniseret", det er rigtigt.

--
Thomas

---

Thomas Demant <thomas.demant@adslhome.dk> wrote:

> > Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
> > nogen minutter, istedet for at være nede i timer?
> Nææ... det ville være noget smådyrt. Dels skal strømmen ensrettes og glattes
> ud efter den er lavet (induktion giver jo vækselspæning), så skal den
> transporteres ud til forbrugerenes fjernsyn, hvor den igen skal laves om til
> vækselstrøm, så transformeren i TVet kan lave det om fra 230V til 5-15kV. Så
> dels skal alle apperater skiftes ud, hvis de har en transformator, der vil
> være effekttab både ved udglatningen og især når den laves om til
> vekselstrøm igen.

Derudover ville det da vist medføre nogle gigantiske energitab i
ledningsnettet!(?)

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

Hans Henrik Hansen wrote:

> Thomas Demant <thomas.demant@adslhome.dk> wrote:
>
> > > Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
> > > nogen minutter, istedet for at være nede i timer?
> > Nææ... det ville være noget smådyrt. Dels skal strømmen ensrettes og glattes
> > ud efter den er lavet (induktion giver jo vækselspæning), så skal den
> > transporteres ud til forbrugerenes fjernsyn, hvor den igen skal laves om til
> > vækselstrøm, så transformeren i TVet kan lave det om fra 230V til 5-15kV. Så
> > dels skal alle apperater skiftes ud, hvis de har en transformator, der vil
> > være effekttab både ved udglatningen og især når den laves om til
> > vekselstrøm igen.
>
> Derudover ville det da vist medføre nogle gigantiske energitab i
> ledningsnettet!(?)

På hvilken måde?

---

Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote:

> Hans Henrik Hansen wrote:

> > Derudover ville det da vist medføre nogle gigantiske energitab i
> > ledningsnettet!(?)
>
> På hvilken måde?

Jeg har læst mig til, at et givet eltransportnets evne til at flytte
elektrisk energi vokser med kvadratet på (overførsels-)spændingen -
derfor bliver det rentabelt at transformere generatorernes
afgangsspænding (= ca. 20 kv, SVJH) op til (i vor del af verden) 400 kv
på fjernnettene. I USA anvender man vist 450 kv - og har overvejet at gå
højere op (750 kv - ved ikke, om det er realiseret?)
Udover den øgede transport'kapacitet', som følger med højere spænding,
vil jeg antage, at nettets energitab reduceres med øget spænding - idet
'middelstrømstyrken' bliver mindre, og eftersom tabet vokser
proportionalt med strømstyrkens kvadrat.
Som Per A. Hansen påpeger andetsteds i denne tråd
(<lXTeb.558$J52.192@news.get2net.dk>
, vil det i praksis næppe være muligt at transformere jævnspænding
op/ned med samme (relative) lethed som for velselspændingens
vedkommende.
Et rent jævnstrømsnet må derfor utvivlsomt overføre energien ved
generalt lavere spændinger - med tilsvarende (væsentligt) større
transmissionstab til følge.

Correct me if/where I'm wrong! :)


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) writes:

> på fjernnettene. I USA anvender man vist 450 kv - og har overvejet at gå
> højere op (750 kv - ved ikke, om det er realiseret?)

Det er det:
http://www.svk.se/english/docs/national_grid/nedladdning/Natkarta_eng.pdf

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

Thomas Demant wrote:

> > Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
> > nogen minutter, istedet for at være nede i timer?
> Nææ... det ville være noget smådyrt. Dels skal strømmen ensrettes og glattes
> ud efter den er lavet (induktion giver jo vækselspæning), så skal den
> transporteres ud til forbrugerenes fjernsyn, hvor den igen skal laves om til
> vækselstrøm, så transformeren i TVet kan lave det om fra 230V til 5-15kV.

Jamen der er da en ensretter, som sender en jævnstrøm ind i transformeren.

> Så
> dels skal alle apperater skiftes ud, hvis de har en transformator, der vil
> være effekttab både ved udglatningen og især når den laves om til
> vekselstrøm igen.

Der er ikke ret mange apparater som bruger vekselstrømmen til noget.
Og de få kunne få en lille dims med dto dioder i stikdåsen.

---

"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:3F7B1D4F.5C354C79@vip.cybercity.dk...
>
>
> Thomas Demant wrote:
>
> > > Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft
i
> > > nogen minutter, istedet for at være nede i timer?
> > Nææ... det ville være noget smådyrt. Dels skal strømmen ensrettes og
glattes
> > ud efter den er lavet (induktion giver jo vækselspæning), så skal den
> > transporteres ud til forbrugerenes fjernsyn, hvor den igen skal laves om
til
> > vækselstrøm, så transformeren i TVet kan lave det om fra 230V til
5-15kV.
>
> Jamen der er da en ensretter, som sender en jævnstrøm ind i transformeren.
??
En transformer kan ikke fungere på jævnstrøm - medmindre der sidder
en anordning, der slukker for strømmen ca. 50 gange/sek.

> > Så
> > dels skal alle apperater skiftes ud, hvis de har en transformator, der
vil
> > være effekttab både ved udglatningen og især når den laves om til
> > vekselstrøm igen.
>
> Der er ikke ret mange apparater som bruger vekselstrømmen til noget.
> Og de få kunne få en lille dims med dto dioder i stikdåsen.

Jo - alle motorer i både husholdningerne og industrien anvender
vekselstrøm.
Vekselstrøm er utrolig enkel - let at tranformere til enhver ønskelig
spænding - drejefeltet fungerer trådløst.
Jævnstrøm er derimod en klodset ting at have med at gøre -
kan ikke tranformeres - motorer skal anvendes kommutatorer med
slæbekul etc. etc.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Peter Ole Kvint wrote:

>
> "Per A. Hansen" wrote:
>
...
>
> Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
> nogen minutter, istedet for at være nede i timer?
>

Det er en mulighed:

Her er mere information om Distribueret elproduktion:
http://da.wikipedia.org/wiki/Distribueret_elproduktion

Ing.dk, 30.08.2002 Traditionel elforsyning sendes til tælling:
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020830&Kategori=MILJO&Lopenr=108300019&Ref=AR
Citat: "...
»Der skal umådelig lidt til at udløse en dominoeffekt som kan vælte hele
læsset,« siger Paul-Frederik Bach. Det er nødvendigt med et redesign af
elsystemet
...
Svenskere og amerikanerne har allerede »set mørket«. Hvor man i Sverige
tænker i jævnstrømsbaner, der vil kræve udskiftning af samtlige
systemer, har man i USA bevilget flere hundrede millioner dollar til
projekter som skal sætte visioner i gang..."

-

Her er en mulig grund yderligere til at gå over til jævnstrøm:

Supercables.com: Long term visions By Dag Willén, May 2001:
http://www.supercables.com/Application/app_visions.html
Citat: "...
The low voltage and high current in the superconducting cables can allow
simpler, cheaper and more reliable power conversion units. This can
enable the widespread use of multi-terminal DC systems
...
The main challenge at present is the power flow control where multiple
terminals must communicate reliably in order to create a safe and
reliable power..."

mvh/Glenn

---

"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:3F79F63E.DD4E5672@vip.cybercity.dk...
>
>
> "Per A. Hansen" wrote:
>

-klip-
> Burte vi ikke gå over til jævnstrøm, så nettet kan køre på halv kraft i
> nogen minutter, istedet for at være nede i timer?

Nej - det vil være en dårlig ide.
Grundlæggende produceres vekselstrøm i alle
generatorer.
Der er flere afgørende ulemper ved at ensrette denne
til jævnstrøm.
Jævnstrøm kan ikke med normal teknik transformeres til så
høje spændinger, at ledningstabene bliver af en acceptabel
størrelse.
Jævnstrømsforbindelser er ikke egnet til større afstande -
HDC-forbindelser indebærer så megen højteknologi, at det
kun er af interesse ved transporter over store afstande.
Det ville være den omvendte verden at skulle ensrette
jævnstrømmen - og ude ved forbrugeren skulle den så
vekselrettes igen ( hvis man da ville have glæde af
TV-reknikken!).
Den bedste løsning er den nuværende, hvor man lærer af
fejltagelserne - det sidste udfald kunne man ikke gardere
sig imod, da det ikke skyldes fald i frekvens, men fald i
spændingen.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:
> "N. Foldager" <nfoldager@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:p86gnv8tn4pqrqnd7cqafh8mtfgbantdkt@4ax.com...
>
>>Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
>>overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
>>
...
>>
>>Hvad er forklaringen på, at de stod stille?
>
>
> At de er blevet koblet fra nettet og evt. krøjet ud af vindretningen.
>
...
>
> Vindmøller er derfor ikke i stand til at hjælpe samfundet over en
> periode med strømsvigt eller netudfald

Hej Foldager og Per

Her er mere information om Distribueret elproduktion:
http://da.wikipedia.org/wiki/Distribueret_elproduktion

Se f.eks.

Ing.dk, 20.06.2003: Plads til masser af vindkraft i Vest-danmark.
Efter i flere år at have advaret mod konsekvenserne af for meget
vindkraft i elsystemet, har Eltra nu regnet sig frem til, at systemet
kan rumme godt 4000 MW i 2012 [-] under visse vilkår:
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030620/MILJO/106270008


Ing.dk, 30.08.2002 Traditionel elforsyning sendes til tælling:
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020830&Kategori=MILJO&Lopenr=108300019&Ref=AR
Citat: "...Det er nødvendigt med et redesign af elsystemet, så det kan
håndtere nye geografiske strukturer, nye teknologiske forhold og nye
politiske rammebetingelser, mener han..."

mvh

Glenn

---

"Glenn Møller-Holst" <glenn@x.dk> skrev i en meddelelse
news:3F7B0071.30807@x.dk...
Per A. Hansen wrote:
> "N. Foldager" <nfoldager@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:p86gnv8tn4pqrqnd7cqafh8mtfgbantdkt@4ax.com...
>
>>Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
>>overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
>>
....
>>
>>Hvad er forklaringen på, at de stod stille?
>
> At de er blevet koblet fra nettet og evt. krøjet ud af vindretningen.
>
....
>
> Vindmøller er derfor ikke i stand til at hjælpe samfundet over en
> periode med strømsvigt eller netudfald

-klip-

Ing.dk, 20.06.2003: Plads til masser af vindkraft i Vest-danmark.
Efter i flere år at have advaret mod konsekvenserne af for meget
vindkraft i elsystemet, har Eltra nu regnet sig frem til, at systemet
kan rumme godt 4000 MW i 2012 [-] under visse vilkår:
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030620/MILJO/106270008


Tidligere har de regnet sig frem til, at 10% var det maksimale.
I øjeblikket tabes der en del energi ved overløb, som man
ikke har helt fod på endnu, men man er på vej.

Hvis der sker udfald som sidst vil der så blot være 4000 MW,
vindmøller, der står stille. Ingen kan producere til nettet, da de
er netstyrede!
4000 MW vindmøller svarer stort set til 1000 MW kraftværk, da
lastfaktoren er lille på vindmøller.

Med så store mængder vindbaseret elenergi, som ELSAM mener
at kunne håndtere ( tvunget af vor Kyotoaftale) - forudsættes
at man kan få reservekapacitet fra udlandet.
I øjeblikket er ikke et enenste kraftværk sparet væk - de såtr blot
stille eller kører med nedsat effekt når vinden blæser.

>Ing.dk, 30.08.2002 Traditionel elforsyning sendes til tælling:
>http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?>Avis=IG&Dato=20020830&Kategori=MIL
JO&Lopenr=108300019&Ref=AR
>Citat: "...Det er nødvendigt med et redesign af elsystemet, så det kan
>håndtere nye geografiske strukturer, nye teknologiske forhold og nye
>politiske rammebetingelser, mener han..."

Jeg kender artiklerne - abonnerer på bladet.
Det er da helt korrekt - men ingen ved desværrre helt hvordan man
skal styre de store mængder ukontrollabel vindenergi.
Den eneste acceptable løsning er at bruge den periodisk stigende
overskudsproduktion til at varme vand op.

I beregningerne er fforudsat, at vi sparer på el-energien. Men hvad så, hvis
der sker en kraftig stigning?
I Finland har man vurderet at det kun lader sig gøre ved en udvidelse
af deres kernekraft med ca. 25% med en nybygning. En ganske
fornuftig beslutning. Den modsvarer ca. 5 gange det danske
bidrag fra vinden pt.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Jeg kender artiklerne - abonnerer på bladet.
> Det er da helt korrekt - men ingen ved desværrre helt hvordan man
> skal styre de store mængder ukontrollabel vindenergi.
> Den eneste acceptable løsning er at bruge den periodisk stigende
> overskudsproduktion til at varme vand op.

Jeg har bemærket et forslag fra Risø om alternativt at benytte
overløbs-energien til fremstilling af brint.

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

> Jeg har bemærket et forslag fra Risø om alternativt at benytte
> overløbs-energien til fremstilling af brint.
Hmm.. det lyder smart nok - ville man så egentligt ikke kunne producere
strøm vha. brændselsceller (der dog giver jevnstrøm), eller ville det være
for bekosteligt at fremstille brændselscellerne og lave strømmen om til
vækselsstrøm (i perioder med lidt vind), til det kunne betale sig?

--
Thomas

---

"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g29alx.umin4rsh5ebqN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> ...
> > Jeg kender artiklerne - abonnerer på bladet.
> > Det er da helt korrekt - men ingen ved desværrre helt hvordan man
> > skal styre de store mængder ukontrollabel vindenergi.
> > Den eneste acceptable løsning er at bruge den periodisk stigende
> > overskudsproduktion til at varme vand op.
>
> Jeg har bemærket et forslag fra Risø om alternativt at benytte
> overløbs-energien til fremstilling af brint.

Sikkert en udmærket ide som supplement - de arbejder
meget med brændselsceller.
Der er dog visse tab forbundet ved den proces.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Sikkert en udmærket ide som supplement - de arbejder
> meget med brændselsceller.
> Der er dog visse tab forbundet ved den proces.

Ja, læs evt. selv www.risoe.dk/rispubl/andreafd/andrepdf/ris-r-1194.pdf
(side 12)


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) writes:

> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> ...
> > Sikkert en udmærket ide som supplement - de arbejder
> > meget med brændselsceller.
> > Der er dog visse tab forbundet ved den proces.
>
> Ja, læs evt. selv www.risoe.dk/rispubl/andreafd/andrepdf/ris-r-1194.pdf
> (side 12)

Ja, det er ikke løsningen på alle problemer. Konvertering fra el til
brint har en virknignsgrad på omkring 70%-90% og den anden vej igen på
40%-70%, altså får man 28%-63% af den lagrede elektricitet
tilbage. Det er den andre teknologier som kan gøre (næsten) lige så
godt - og formentlig meget billigere.

http://www.energystorage.org/

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

> Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
> overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
> Jeg gættede først på, at vindmøllernes reguleringselektronik går på
> strøm, men kan dog ikke forestille mig, at man ikke tager denne fra et
> startbatteri og siden fra vindmøllens egen produktion.
> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?

Magneterne i vindmøllens generator er elektromagneter, og skal derfor have
strøm udefra for at skabe et magnetfelt, hvorefter møllen kan generere
strøm.
Hvis møllen bliver overbelastet, hvilket vil ske hvis resten af nettet
ryger, så vil den automatisk lukke ned, ligesom kraftværkerne også gør.
Nogle møller vil køre i tomgang når de er lukket ned, og andre stopper
fuldstændigt, afhængig af fabrikat og model.

> Umiddelbart virker det jo temmeligt morsomt, at den alternative energi
> står stille, netop når kraftværkerne svigter

Ja, ham der opfandt vindmøllen må have fået noget galt i halsen, da han fik
ideen.

--
signing off.. Martin Sørensen

---

N. Foldager wrote:

> Jeg kørte ind over Sjælland, mens der var strømafbrydelse, og blev
> overrasket over, at alle vindmøller stod stille.
>
> Jeg gættede først på, at vindmøllernes reguleringselektronik går på
> strøm, men kan dog ikke forestille mig, at man ikke tager denne fra et
> startbatteri og siden fra vindmøllens egen produktion.
>
> Hvad er forklaringen på, at de stod stille?

Der er behov for en magnetiseringsstrøm. Den kommer fra nettet.

Hvis det kunne leveres og møllen var koblet til et pasende antal
forbrugere kunne den køre videre. Dog problemer med at styre frekvensen,
vil jeg mene.

De kører normalt op mod nettets frekvens. Dvs. en smule hurtigere end
50Hz. (50Hz + slip for generatoren.)

En normal asynkronmotor virker som generator hvis den trækkes op over
synkront omløbstal. Men kun så længe den har forbindelse til nettet.
Dvs. over 1500 RPM for 4 polet motor. Små motorer (1kW) måske 1570 RPM.
Store (100kW) ca. 1520 RPM)

Uden netforbindelse kan man magnetisere med en kondensator.


Spørg evt. i dk.teknik.el Måske kan du få bedre svar der.

Mvh. Jørgen

---

Tak for de fyldestgørende svar.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

> Tak for de fyldestgørende svar.

.....og jeg som troede at vindmøllerne var forsynet med en inverter som
checker sinus' i forvejen. Er der ingen sinus i forvejen kobler inverteren
sig heller ikke på

--
Tom

Unofficial FORD site Denmark
http://members.tripod.com/FORD_DK

---

Tom wrote:

>>Tak for de fyldestgørende svar.
>
>
> ....og jeg som troede at vindmøllerne var forsynet med en inverter som
> checker sinus' i forvejen. Er der ingen sinus i forvejen kobler inverteren
> sig heller ikke på
>
En normal frekvensomformer vil få motoren til at fungere på samme måde.

hvis man kobler 2 ens motorer sammen via en aksel, og den ene forsynes
via en frekv. omformer kan man koble den anden motor til nettet ved
50Hz. Dvs. ved strøm tæt på 0.

Man skal så øge frekvensen et par Hz og leverer dermed el til nettet.
(Frekvensen øges udfra strømmåling på generatoren. Man øger frekvensen
indtil generatoren leverer en strøm ud der svarer til fuldlast.

Det er sådan vindmøller fungerer mener jeg.



Mvh. Jørgen