|
|
 | guldsmede
Fra : Søren Skogstad Niels~ |
Dato : 12-09-03 21:39 |
|
Her i nordsjælland, tæt ved Horserød har jeg haft
glæden ved at at der i år er MANGE guldsmede.
Det er jo nogle meget smukke væsener.
Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der er
rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
Søren
| |
 Klaus Alexander Seis~ (12-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 12-09-03 21:54 |
|
Søren Skogstad Nielsen skrev:
> Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der
> er rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
der har været flere end normalt.
Til gengæld bekymrer det mig at jeg kun har set to mariehøns i år,
endda på samme dag. Normalt forbinder jeg sommeren med bl.a. marie-
høns, men i år har de altså svigtet.
(Apropos mariehøns, hvor mange her kan så huske hvordan det gule der
kommer ud af mariehøns når man trykker på dem (og som angiveligt er
blod) smager?)
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Frost (12-09-2003)
| Kommentar
Fra : Frost |
Dato : 12-09-03 22:25 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> wrote in message
news:3f623272-60c2e506-7cba-41e6-8bb4-4530dddfe807@news.szn.dk...
<snip>
> (Apropos mariehøns, hvor mange her kan så huske hvordan det gule der
> kommer ud af mariehøns når man trykker på dem (og som angiveligt er
> blod) smager?)
>
>
> // Klaus
>
Det lyder som en værdifuld barndomsoplevelse - kan dog ikke selv sige at jeg
har haft fornøjelsen(?). 
| |
Jane (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Jane |
Dato : 13-09-03 00:30 |
|
Klaus Alexander Seistrup skrev i <news:3f623272-60c2e506-7cba-41e6-8bb4-
4530dddfe807@news.szn.dk>:
> Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
> der har været flere end normalt.
Der var en i dk.natur som skrev noget om guldsmede for et stykke
tid siden, han postede også et flot billede i dk.binaer
> Til gengæld bekymrer det mig at jeg kun har set to mariehøns i år,
Jeg har slet ikke set en eneste, og som vegetar er jeg stolt over
at kunen sige jeg ikke aner hvordan en mariehøne smager (adr det
lyder altså også ulækkert).
Jane
| |
PEHnews (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : PEHnews |
Dato : 13-09-03 08:06 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> skrev i en meddelelse
news:3f623272-60c2e506-7cba-41e6-8bb4-4530dddfe807@news.szn.dk...
> Søren Skogstad Nielsen skrev:
>
> > Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der
> > er rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
>
> Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
> der har været flere end normalt.
Den fornemmelse har jeg også. De har sikkert haft gode betingelser med den
varme sommer med både lange tørkeperioder og indimellem nedbør,. Vi har
(efter hvad jeg husker) ca. 70 arter guldsmede i Danmark.
Guldsmedenyumferne har 2-4 årig udvikling, og det kan godt passe sammen med
at der (af forskellige grunde) kommer nogle store årgange på vingerne lige
netop nu, hvor betingelserne for de voksne insekter også er gunstige.
> Til gengæld bekymrer det mig at jeg kun har set to mariehøns i år,
> endda på samme dag. Normalt forbinder jeg sommeren med bl.a. marie-
> høns, men i år har de altså svigtet.
Vær ikke foruroliget! Det er ikke særlig mange mariehøns i år! Larvernes
succes er afhængige af deres byttedyr: bladlus. Og mariehønsebestanden
svinger i relation til bestanden af forskellige arter bladlus. Og som jeg
fornemmer det er der ikke særlig mange bladlus i år (hvilket igen kan have
forskellige forklaringer).
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
 Ruth Nielsen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 13-09-03 09:53 |
|
"PEHnews" skrev i en meddelelse
>
> "Klaus Alexander Seistrup" skrev i en meddelelse
> > Søren Skogstad Nielsen skrev:
> > > Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der
> > > er rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
> > Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
> > der har været flere end normalt.
Jeg har bestemt set mange flere end normalt. Og det er endda her i haven.
Først var der de store lyse gulgrønlige, men nu er der dukket en art op
som jeg aldrig har set før. Den er lidt mindre og dens krop er rødbrun.
Er der andre der kender den type?
> Den fornemmelse har jeg også. De har sikkert haft gode betingelser med den
> varme sommer med både lange tørkeperioder og indimellem nedbør,. Vi har
> (efter hvad jeg husker) ca. 70 arter guldsmede i Danmark.
> Guldsmedenyumferne har 2-4 årig udvikling ...
Når du taler om guldsmedenymfer, er det så de blå du taler om?
Ruth
| |
Klaus Alexander Seis~ (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 13-09-03 09:58 |
|
Ruth Nielsen skrev:
> Når du taler om guldsmedenymfer, er det så de blå du taler om?
Guldsmedenymfer er "larvestadiet" af guldsmede (Ephemeroptera), og de
lever deres liv i vand.
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Glenn Møller-Holst (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst |
Dato : 13-09-03 11:21 |
|
Ruth Nielsen wrote:
> "PEHnews" skrev i en meddelelse
>
...
>
>
> Jeg har bestemt set mange flere end normalt. Og det er endda her i haven.
> Først var der de store lyse gulgrønlige, men nu er der dukket en art op
> som jeg aldrig har set før. Den er lidt mindre og dens krop er rødbrun.
>
> Er der andre der kender den type?
>
...
>
>
> Når du taler om guldsmedenymfer, er det så de blå du taler om?
>
> Ruth
>
>
>
Kig på:
Guldsmed:
http://da.wikipedia.org/wiki/Guldsmed
og adresserne:
(med nogle billeder - både med guldsmede og nymfer),
Dragonflies of Denmark, with Danish names:
http://hem.passagen.se/trollslaenda/nof/denmark.html
(kun navne) Created by Erland Refling Nielsen: Danish Dragonfly names:
http://home1.stofanet.dk/erland_refling/dragonfly_names.htm
mvh/Glenn
| |
PEHnews (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : PEHnews |
Dato : 14-09-03 07:05 |
|
"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> skrev i en meddelelse
news:bjulsb$2cb1$1@news.cybercity.dk...
> Når du taler om guldsmedenymfer, er det så de blå du taler om?
Nej, der er lidt sproglig forvirring.
!. Vandnymfer er en undergruppe af guldsmede. De adskiller sig tydligt ved
bl.a. at være langt mere spinkelt byggede end de andre grupper inden for
guldmedene. De har tit fremtrædende klare blå og sorte kropsfarver.
2. "Nymfe" betegner også¨ungdomsstadiet hos insekter med ufuldstændig
forvandling, f.eks. guldsmede og græshopper. Overgangen fra "unge" til
voksent insekt er forholdsvis gradvis, og der er intet puppestadium.
Fuldstændig forvandling med puppestadium har bl.a. biller, sommerfugle,
årevingede (bier, myrer hvepse m.v.) og tovinger (myg, fluer m.v.). I puppen
sker en radikal omdannelse fra larve til voksent insekt.
3. "Nymfe" stammer fra den græske mytologi, hvor det er en slags kvindelige
naturånder, f.eks. knyttet til særskilte træer, kilder, floder o.s.v.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Erland R. Nielsen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Erland R. Nielsen |
Dato : 13-09-03 23:35 |
|
"PEHnews" <pevh@mail.danbbs.dk> wrote in message
news:3f62c1ea$0$23493$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
>
> "Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f623272-60c2e506-7cba-41e6-8bb4-4530dddfe807@news.szn.dk...
> > Søren Skogstad Nielsen skrev:
> >
> > > Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der
> > > er rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
> >
> > Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
> > der har været flere end normalt.
>
> Den fornemmelse har jeg også. De har sikkert haft gode betingelser med den
> varme sommer med både lange tørkeperioder og indimellem nedbør,. Vi har
> (efter hvad jeg husker) ca. 70 arter guldsmede i Danmark.
> Guldsmedenyumferne har 2-4 årig udvikling, og det kan godt passe sammen
med
> at der (af forskellige grunde) kommer nogle store årgange på vingerne lige
> netop nu, hvor betingelserne for de voksne insekter også er gunstige.
>
> > Til gengæld bekymrer det mig at jeg kun har set to mariehøns i år,
> > endda på samme dag. Normalt forbinder jeg sommeren med bl.a. marie-
> > høns, men i år har de altså svigtet.
>
> M.v.h.
>
> Poul Evald Hansen
>
Der er gennem tiden observeret 54 arter i Danmark, hvoraf 18 er Vandnymfer
(Zygoptera) og resten er ægte Guldsmede (Anisoptera). Larvernes
udviklingstid i Danmark afhænger af arten er er altid svingende +- et år.
Nogle larver udvikles på et enkelt år mens andre er 3-5 år om udviklingen.
Larverne findes i 9-17 stadier.
Jeg har selv set meget få mariehøns i år. De kan nok tælles på 1-2 hænder.
Se min engelsksprogede side om Odonata (guldsmede):
http://home1.stofanet.dk/erland_refling/danish_dragonflies.htm
Mine nyeste guldsmedebilleder findes på FotoKritik:
http://www.fotokritik.dk/oversigt.html?bruger=1684
mvh Erland R. Nielsen
---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system ( http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.515 / Virus Database: 313 - Release Date: 01-09-2003
| |
Søren Saxtorph (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Søren Saxtorph |
Dato : 13-09-03 14:30 |
|
>
> (Apropos mariehøns, hvor mange her kan så huske hvordan det gule der
> kommer ud af mariehøns når man trykker på dem (og som angiveligt er
> blod) smager?)
>
Ja det er en refleksblødning fra benene.
Som barn smagte jeg på en men, jeg var for lille til at kunne huske hvordan
den smagte 
MVH Carina
| |
Klaus Alexander Seis~ (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 13-09-03 21:39 |
|
Søren "Carina" Saxtorph skrev:
> Som barn smagte jeg på en [mariehønes blod] men, jeg var for lille
> til at kunne huske hvordan [det] smagte
Kan man glemme det? Åbenbart.
Jeg troede at smagen af mariehøneblod hørte til vores kollektive
børneerindringer.
Jeg har som nævnt kun set to mariehøner i år. Den ene nåede at flyve
op til Vorherre inden jeg kunne få taget mig sammen til at trykke på
den, den anden fik lov til at være i fred. Jeg ville ellers gerne
have undersøgt om min erindring om mariehøneblod er korrekt.
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Bertel Lund Hansen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-09-03 22:24 |
|
Klaus Alexander Seistrup skrev:
>Jeg troede at smagen af mariehøneblod hørte til vores kollektive
>børneerindringer.
Jeg tror at du tager fejl. Jeg har aldrig smagt det eller snakket
med nogen der havde eller blot snakkede om at gøre det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Alexander Seis~ (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 14-09-03 08:22 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
>> Jeg troede at smagen af mariehøneblod hørte til vores kollektive
>> børneerindringer.
>
> Jeg tror at du tager fejl. Jeg har aldrig smagt det eller snakket
> med nogen der havde eller blot snakkede om at gøre det.
Min ganske uformelle undersøgelse (blandt kolleger og deres familie)
viser at omkring 1/3 af de adspurgte kan huske fænomenet når de bliver
spurgt, og alle (der kender smagen) svarer med et lidt smørret grin.
At ingen taler om det kan lisså godt skyldes at oplevelsen ligger så
langt tilbage - jeg vil skyde på at jeg var mindre end 5 år da jeg
første gang smagte mariehøneblod.
Jeg vil stadig holde fast i min fornemmelse af den, til en vis grad,
kollektive oplevelse. Der skal ikke trykkes meget før en mariehøne
afgiver blod fra knæleddene, og det er ganske naturligt for et barn
at slikke den slags af fingrene. Og har man smagt mariehøneblod,
glemmer man ikke smagen sådan lige med det samme.
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Jakob Nielsen (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 14-09-03 10:47 |
|
> Jeg vil stadig holde fast i min fornemmelse af den, til en vis grad,
> kollektive oplevelse. Der skal ikke trykkes meget før en mariehøne
> afgiver blod fra knæleddene, og det er ganske naturligt for et barn
> at slikke den slags af fingrene. Og har man smagt mariehøneblod,
> glemmer man ikke smagen sådan lige med det samme.
Jamen lad mig da støtte Bertel. Jeg har aldrig smagt den slags og ingen jeg
kender har. At det skulle være fordi vi ikke husker det virker lidt
mærkeligt siden du og dine bekendte tilsyneladende sagtens husker. Hvor
kommer du fra? Mange grønlændere ved vel også hvordan rå, og stadig varm,
sællever smager?
| |
Klaus Alexander Seis~ (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 14-09-03 18:31 |
|
Jakob Nielsen skrev:
> Jeg har aldrig smagt den slags og ingen jeg kender har.
Har du virkelig spurgt alle du kender? Flot gjort, så meget har jeg
ikke gjort ud af det - men de som var i nærheden, eller let kunne
kontaktes, da emnet var på tale, blev adspurgt. Og jeg vil som tid-
ligere nævnt anslå at omkring 1/3 havde smagt de gule dråber.
Hvis man har smagt mariehøneblod, tror jeg ikke at man glemmer det.
Til gengæld kan oplevelsen ligge så langt tilbage i bevidstheden, at
der skal mere end synet af en mariehøne til at hente erindringen
frem. Det er i det mindste sådan jeg oplever det.
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Jakob Nielsen (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 15-09-03 12:11 |
|
> Har du virkelig spurgt alle du kender? Flot gjort, så meget har jeg
> ikke gjort ud af det - men de som var i nærheden, eller let kunne
> kontaktes, da emnet var på tale, blev adspurgt. Og jeg vil som tid-
> ligere nævnt anslå at omkring 1/3 havde smagt de gule dråber.
Jeg kender ikke ret mange mennesker
Nah.. spurgte hist og pist, og ingen sagde ja til at have smagt det.
> Hvis man har smagt mariehøneblod, tror jeg ikke at man glemmer det.
> Til gengæld kan oplevelsen ligge så langt tilbage i bevidstheden, at
> der skal mere end synet af en mariehøne til at hente erindringen
> frem. Det er i det mindste sådan jeg oplever det.
Man skal altså smage på det for at kunne huske om man har smagt det? Hm..
tror jeg vil forblive i uvisheden så
| |
Klaus Alexander Seis~ (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 15-09-03 15:42 |
|
Jakob Nielsen skrev:
>> Til gengæld kan oplevelsen ligge så langt tilbage i bevidst-
>> heden, at der skal mere end synet af en mariehøne til at hente
>> erindringen frem.
>
> Man skal altså smage på det for at kunne huske om man har smagt
> det?
For mig var det nok at vi kom til at tale om det en dag i frokost-
pausen på jobbet.
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Jakob Nielsen (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 15-09-03 15:49 |
|
> For mig var det nok at vi kom til at tale om det en dag i frokost-
> pausen på jobbet.
Og det var så slutningen på _den_ frokost.
| |
Preben Riis Sørensen (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-09-03 22:45 |
|
Jakob Nielsen <a@b.c> skrev
......>Mange grønlændere ved vel også hvordan rå, og stadig varm,
> sællever smager?
>
>
Det gør de ikke for så ville de ikke spise det Det smager præcist som
en kvalm fed blanding af blod og bræk, med vægt på det sidste.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jane (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Jane |
Dato : 14-09-03 21:27 |
|
Klaus Alexander Seistrup skrev i <news:3f641711-077cb58a-78b9-431a-9ea0-
1eeb65781076@news.szn.dk>:
> langt tilbage - jeg vil skyde på at jeg var mindre end 5 år da jeg
> første gang smagte mariehøneblod.
Jeg spiste jord da jeg var 5.
> afgiver blod fra knæleddene, og det er ganske naturligt for et barn
> at slikke den slags af fingrene.
Måske var jeg mere feminin som 5årig end jeg troede.
Jeg ville ihvertfald ikke slikke mine fingre for snavs,
jeg ignorerede bare mine fingre var kulsorte og strømperne
i ål, og fyldte lommerne med sten og larver.
Jane
| |
Bertel Lund Hansen (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 15-09-03 08:25 |
| | |
Jane (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Jane |
Dato : 15-09-03 23:15 |
|
Bertel Lund Hansen skrev i
<news:s9qamvog8uhr5r25kj73qhmn7oppgii4vu@news.stofanet.dk>:
> Nu sagde du godt nok feminin ...
Jeg skulle have skrevet tydelige det var to mulige men
seperate fortolkninger?
- enten at jeg var mere feminin og ikke spiste små
uskyldige dyr eller slikkede på fingrene
- eller jeg var endnu mere primitiv?
Jane
| |
Søren Saxtorph (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Søren Saxtorph |
Dato : 15-09-03 18:41 |
|
> Søren "Carina" Saxtorph skrev:
>
> > Som barn smagte jeg på en [mariehønes blod] men, jeg var for lille
> > til at kunne huske hvordan [det] smagte
>
> Kan man glemme det? Åbenbart.
>
> Jeg troede at smagen af mariehøneblod hørte til vores kollektive
> børneerindringer.
>
Tja - min mor mor påstår hårdnakket, at jeg åd den hele, selv husker jeg
intet (måske har jeg fortrængt det), men jeg var vel kun et år da det skete.
Siden har jeg så vidt jeg husker ikke prøvet at gentage eksperimentet.
Hilsen Carina
| |
Gitte Sørensen (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Gitte Sørensen |
Dato : 15-09-03 13:48 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> wrote in message
news:3f623272-60c2e506-7cba-41e6-8bb4-4530dddfe807@news.szn.dk...
> Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
> der har været flere end normalt.
Vi har ihvertfald haft mange flere guldsmede end vi plejer hjemme i haven.
Og de har været meget nærgående / nysgerrige, når man gik rundt ude i haven.
> Til gengæld bekymrer det mig at jeg kun har set to mariehøns i år,
> endda på samme dag. Normalt forbinder jeg sommeren med bl.a. marie-
> høns, men i år har de altså svigtet.
Jeg synes jeg har set ca. lige så mange, som jeg plejer.
Jeg synes forøvrigt også, at der er vildt mange bænkebidere på terassen / i
cykelskuret i år !!?
> (Apropos mariehøns, hvor mange her kan så huske hvordan det gule der
> kommer ud af mariehøns når man trykker på dem (og som angiveligt er
> blod) smager?)
Jeg har en svag erindring fra min barndom om, at det smager grimt og
bittert. Jeg tror faktisk at jeg dengang smagte på det med fuldt overlæg,
fordi jeg have en forhåbning om at smagen var lige som det gule snask, der
strømmer ud af Toms' Skildpadder 
mvh Gitte
| |
Klaus Alexander Seis~ (15-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 15-09-03 15:43 |
|
Gitte Sørensen skrev:
> Jeg har en svag erindring fra min barndom om, at [mariehøneblod]
> smager grimt og bittert.
Sådan husker jeg det osse.
> Jeg tror faktisk at jeg dengang smagte på det med fuldt overlæg,
> fordi jeg have en forhåbning om at smagen var lige som det gule
> snask, der strømmer ud af Toms' Skildpadder
LOL, det var nu osse nærliggende. :)
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
| |
Rado (16-09-2003)
| Kommentar
Fra : Rado |
Dato : 16-09-03 19:09 |
|
On Mon, 15 Sep 2003 14:47:51 +0200, "Gitte Sørensen" <gydda@sol.dk>
wrote:
>"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> wrote in message
>news:3f623272-60c2e506-7cba-41e6-8bb4-4530dddfe807@news.szn.dk...
>
>> Jeg har set rigtigt mange guldsmede i år, men jeg tør ikke sige om
>> der har været flere end normalt.
>
>Vi har ihvertfald haft mange flere guldsmede end vi plejer hjemme i haven.
>Og de har været meget nærgående / nysgerrige, når man gik rundt ude i haven.
>
Ja, det her jeg også bemærket. Når jeg har taget solbad har der altid
været nogen der har sat sig på mig. Hvis jeg var forsigtig kunne jeg
tit røre ved vingerne uden at de tog sig af det. Der var også et par
stykker der satte sig på min næse. :)
--
Rado
"Everyone takes the limits of his own vision for the limits of the world."
- Arthur Schopenhauer
| |
Christoffer (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Christoffer |
Dato : 13-09-03 10:21 |
|
"Søren Skogstad Nielsen" <soren.s.nielsen@ddf.dk> wrote in message
news:3f622b29$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Her i nordsjælland, tæt ved Horserød har jeg haft
> glæden ved at at der i år er MANGE guldsmede.
>
> Det er jo nogle meget smukke væsener.
>
> Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der er
> rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
>
> Søren
Det har jeg også lagt mærke til (bor i midtjylland), og det er jo et flot
syn. For nogle uger siden da jeg havde idræt (på en stor sportsplads) så jeg
tre rigtig store guldsmede cirkle rundt og de var rigtig flotte. Marihøns
har jeg til gengæld ikke set i år. Er det rigtig at der nogle år næsten er
en ren invation af mariehøns? synes jeg kan huske det men det er nogle år
siden.
Mvh
Christian
| |
Bertel Lund Hansen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-09-03 13:17 |
|
Christoffer skrev:
>har jeg til gengæld ikke set i år. Er det rigtig at der nogle år næsten er
>en ren invation af mariehøns? synes jeg kan huske det men det er nogle år
>siden.
Ja, jeg har oplevet en sommer hvor der var mariehøns overalt. Der
var så mange at nogen blev bidt af dem. Det sker når de er
desperate efter mad.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Sørensen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Sørensen |
Dato : 13-09-03 17:21 |
|
> Er det rigtig at der nogle år næsten er en ren invation
> af mariehøns? synes jeg kan huske det men det er nogle år siden.
Ja, jeg kan tydeligt huske at jeg oplevede utroligt mange mariehøns en
sommer da jeg var mindre. I en periode var der så mange, at man ikke kunne
træde et skridt udendørs uden at træde på en. Der var orangefarvet over det
hele. Så vidt jeg husker, så forsvandt de også forholdsvist hurtigt igen.
--
signing off.. Martin Sørensen
| |
Peter Lind (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Lind |
Dato : 14-09-03 09:36 |
|
Martin Sørensen wrote:
>> Er det rigtig at der nogle år næsten er en ren invation
>> af mariehøns? synes jeg kan huske det men det er nogle år siden.
>
> Ja, jeg kan tydeligt huske at jeg oplevede utroligt mange mariehøns en
> sommer da jeg var mindre. I en periode var der så mange, at man ikke
> kunne træde et skridt udendørs uden at træde på en. Der var
> orangefarvet over det hele. Så vidt jeg husker, så forsvandt de også
> forholdsvist hurtigt igen.
Jeg tror det var i 1993 eller 1994, der var millioner af dem. Jeg var på
Grenen den sommer og der var simpelthen sværme af mariehøns, de sad overalt
i ens tøj og hår og det var nærmest umuligt at vifte dem væk.
De sad i klynger på toppen af sandbankerne, så det næsten lignede tang. Men
tog man et par meter eller tre ud i vandet var man dejlig fri for dem.
Da gik det kære ligesom lidt af mariehønsene.
Til gengæld kan jeg også huske en sommer hen mod slutningen af 80'erne, hvor
guldsmedene var kæmpestore, 15 cm eller noget i den retning. Er der andre
der kan tage del i den erindring?
Mvh
Peter Lind
-der dog ikke har smagt mariehønseblod
| |
Herluf Holdt, 3140 (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 14-09-03 10:21 |
|
Peter Lind skrev:
> Jeg tror det var i 1993 eller 1994, der var millioner af dem.
> Jeg var på Grenen den sommer og der var simpelthen sværme
> af mariehøns, [...]
Var de mon på vej mod nord - og så "slap" Jylland pludselig
op - eller var de mon kommet med vinden over havet fra
nord eller nordøst?
> Da gik det kære ligesom lidt af mariehønsene.
Ja, og tænk hvilken (psykologisk?) forskel vi ville have i
opfattelsen af den kære lille bille, hvis den havde været
sort eller brun?
Jeg husker også en sommer for 3 årtier siden, hvor der var
en invasion i Nordøstsjælland. (Må have fundet lysbillederne
frem). Der var millioner af dem langs Strandvejen fra Helsingør
ned mod Klampenborg.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Ruth Nielsen (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 14-09-03 11:46 |
|
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Ja, og tænk hvilken (psykologisk?) forskel vi ville have i
> opfattelsen af den kære lille bille, hvis den havde været
> sort eller brun?
>
> Jeg husker også en sommer for 3 årtier siden, hvor der var
> en invasion i Nordøstsjælland. (Må have fundet lysbillederne
> frem). Der var millioner af dem langs Strandvejen fra Helsingør
> ned mod Klampenborg.
Ja cirka 3 årtier siden - jeg så i en engelsksproget gruppe at der var
én som skrev at i, vist nok 1976, kunne man i Sydøstengland se en
formidabel invasion af mariehøner langs lysterne, og jeg er næsten
sikker på at det var den samme sommer jeg skulle vise et hus frem
som min bror havde til salg nede på Hndige Strand.
Jeg havde aldrig set noget lignende. Mariehønsene lå i brede bræmmer
hen langs stranden og de var overalt i haven. Da jeg kom ind i huset viste
det sig at de også lå i hele badekarret, nede i toilettet og i køkkenvasken.
De må være kommet ind via ventilationssystemet.
De er jo så kommet sydøstfra op over Køge Bugt - mon de er kommet
samme sted fra som dem der landede i England?
Ruth
| |
Carsten Finn Rasmuss~ (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~ |
Dato : 14-09-03 12:48 |
|
Ruth Nielsen wrote:
>
> Jeg havde aldrig set noget lignende. Mariehønsene lå i brede
> bræmmer
> hen langs stranden og de var overalt i haven. Da jeg kom ind i
> huset viste det sig at de også lå i hele badekarret, nede i
> toilettet og i køkkenvasken.
>
> De må være kommet ind via ventilationssystemet.
>
Jeg husker begge tilfælde både den i 70'erne og den i starten af
90'erne.
Det var i begge tilfælde i en meget tør periode. Den 'officielle'
forklaring den gang var, at de pga. fødemangel trak med vinden
for at finde nye fødekilder. Når de nåede kysterne, blev de
standset af vandet. Derfor den store koncentration langs
kysterne.
Jeg husker også at de bed. Det skulle angiveligt skyldes at de
manglede væde pga. tørken. Måske er det også forklaringen på
håndvaqsken og badekarret.
--
Carsten (3600)
HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
| |
Ruth Nielsen (16-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 16-09-03 22:29 |
|
"Carsten Finn Rasmussen" skrev i en meddelelse
>
> Jeg husker begge tilfælde både den i 70'erne og den i starten af
> 90'erne.
> Det var i begge tilfælde i en meget tør periode. Den 'officielle'
> forklaring den gang var, at de pga. fødemangel trak med vinden
> for at finde nye fødekilder. Når de nåede kysterne, blev de
> standset af vandet. Derfor den store koncentration langs
> kysterne.
Jamen jeg mener lige modsat, at de er startet et sted syd for Østersøen,
fløjet eller blæst op over Østersøen, og når de så endelig nåede til en
kyst,
er de landet og begyndt at søge efter noget de kunne suge væde ud af.
For 2 år siden opholdt jeg mig i en have med udsyn ned over Præstø Fjord.
Pludselig kom noget flyvende ude fra havsiden og landede på en træstamme.
Det var en Eghjort, det fantastiske insekt som er Europas største bille.
Hvis man har set den på billeder kan man med det samme kende den på de
størrelsen og især de store kindbakker - virkelig et fantastisk syn. Men i
bøgerne står jo at de kun lever enkelte steder i Jylland.
Skal man så tro at denne også var kommet flyvende hele vejen op over
Østersøen? Der er vist endda noget om at de ikke kan flyve særlig hurtigt.
Jeg kunne godt sige ligesom Herluf Holdt siger længere nede. Det kunne
være interessant at vide noget mere om deres "træk-adfærd".
Jeg kan forstå at f.eks. måger med et stort vingefang i forhold til
kropsstørrelsen kan lade sig glide meget langt på luftstrømmene, men
en klumpet bille som eghjorten, hvordan kan den pludselig komme ind
fra det åbne hav?
Ruth
.....
>
>
| |
Bertel Lund Hansen (16-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 16-09-03 22:44 |
|
Ruth Nielsen skrev:
>Pludselig kom noget flyvende ude fra havsiden og landede på en træstamme.
>Det var en Eghjort, det fantastiske insekt som er Europas største bille.
>Hvis man har set den på billeder kan man med det samme kende den på de
>størrelsen og især de store kindbakker - virkelig et fantastisk syn. Men i
>bøgerne står jo at de kun lever enkelte steder i Jylland.
I Odense Zoo har de et eksemplar - desværre kun i død tilstand.
Den er godt nok stor.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Larsen (16-09-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 16-09-03 23:09 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:8u0fmvgdg2aemda3u99bpuc6nchfsrn8t6@news.stofanet.dk...
> Ruth Nielsen skrev:
>
> >Pludselig kom noget flyvende ude fra havsiden og landede på en træstamme.
> >Det var en Eghjort, det fantastiske insekt som er Europas største bille.
>
> >Hvis man har set den på billeder kan man med det samme kende den på de
> >størrelsen og især de store kindbakker - virkelig et fantastisk syn. Men i
> >bøgerne står jo at de kun lever enkelte steder i Jylland.
>
> I Odense Zoo har de et eksemplar - desværre kun i død tilstand.
> Den er godt nok stor.
>
Den sidste blev vist fundet 1954 på Æbelø, en ø hvor de engang
var talrige.
Jeg tror ikke Ruth har set en eghjort.
Mvh
Martin
| |
PEHnews (17-09-2003)
| Kommentar
Fra : PEHnews |
Dato : 17-09-03 06:35 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:bk81je$n04$1@sunsite.dk...
>
> Den sidste blev vist fundet 1954 på Æbelø, en ø hvor de engang
> var talrige.
> Jeg tror ikke Ruth har set en eghjort.
Ja, som ynglende! Den er set enkelte gange som tilflyvende siden!
M.v.h.
Poul Evald
| |
Herluf Holdt, 3140 (17-09-2003)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 17-09-03 08:19 |
|
PEHnews skrev:
>> Den sidste blev vist fundet 1954 på Æbelø, en ø hvor de
>> engang var talrige.
>> Jeg tror ikke Ruth har set en eghjort.
> Ja, som ynglende! Den er set enkelte gange som tilflyvende
> siden!
Kan det så tænkes at den er kommet fra Skåne?
(Falsterbo-Præstø, ca. 50 km i eghjorteflugt). Jeg mener
at have læst at 'ekoxen' stadig yngler i Sverige.
Men iflg. SDE er den ikke set med sikkerhed i Danmark siden
1960'erne; mange påståede fund er af den noget mindre
bøghjort, Dorcus parallelopipedus.
(Og så mangler der selvfølgelig et sammenlignende billede
af en bøghjort)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Ruth Nielsen (17-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 17-09-03 19:37 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <skrev i en meddelelse:
> PEHnews skrev:
>
> >> Den sidste blev vist fundet 1954 på Æbelø, en ø hvor de
> >> engang var talrige.
> >> Jeg tror ikke Ruth har set en eghjort.
Men det er helt sikkert at det har jeg.
> Kan det så tænkes at den er kommet fra Skåne?
> (Falsterbo-Præstø, ca. 50 km i eghjorteflugt). Jeg mener
> at have læst at 'ekoxen' stadig yngler i Sverige.
En okse - ha ha, men det kan man jo godt forstå at de har valgt at
kalde den, så stor og kraftig som den er.
> Men iflg. SDE er den ikke set med sikkerhed i Danmark siden
> 1960'erne; mange påståede fund er af den noget mindre
> bøghjort, Dorcus parallelopipedus.
> (Og så mangler der selvfølgelig et sammenlignende billede
> af en bøghjort)
Ja, ret ærgeligt - nu har jeg gennemtrawlet to forskellige bøger med
flotte billeder af eghjorte men ingen af bøghjorte.
Ruth
| |
Johnnie Hougaard Nie~ (17-09-2003)
| Kommentar
Fra : Johnnie Hougaard Nie~ |
Dato : 17-09-03 21:00 |
| | |
Ruth Nielsen (18-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 18-09-03 10:32 |
|
"Johnnie Hougaard Nielsen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> > flotte billeder af eghjorte men ingen af bøghjorte.
>
> http://www.biopix.dk/Photo.asp?PhotoId=4720
Det var dog et meget flot og tydeligt billede af en bøghjort. Med din side
og med den fra Bertel, hvor man endda ser eghjortene i bevægelse, er
der så ingen tvivl - det var en eghjort vi så, for bøghjorten mangler jo de
store kindbakker, der minder om et hjortegevir.
At det hedder sig at den ikke er set i Danmark i så lang tid, må jo betyde
at
man ikke registrerer dem alle. Nu har jeg læst hvor dårlig den er til at
flyve og
at den flyver langsomt, så bliver det lidt sværere at forestille sig at den
skulle
kommet fra Tyskland eller Sverige. Men den kan vel også være kommet fra
Møn, Falster eller andre af øerne syd for Sjælland.
Ruth
| |
Bertel Lund Hansen (18-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-09-03 16:53 |
|
Ruth Nielsen skrev:
>man ikke registrerer dem alle. Nu har jeg læst hvor dårlig den er til at
>flyve og at den flyver langsomt, så bliver det lidt sværere at forestille sig at den
>skulle kommet fra Tyskland eller Sverige.
Den kan vel have siddet på en båd?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ruth Nielsen (18-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 18-09-03 19:09 |
|
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
>
> >man ikke registrerer dem alle. Nu har jeg læst hvor dårlig den er til at
> >flyve og at den flyver langsomt, så bliver det lidt sværere at forestille
sig at den
> >skulle kommet fra Tyskland eller Sverige.
>
> Den kan vel have siddet på en båd?
Ja, det MÅ da vel ske somme tider.
Jeg synes der var en tråd her i gruppen for nogen tid siden, hvor man
talte om at insekter - eller vardet andre små dyr - ikke begav sig udenfor
en vis radius af det område, hvor de plejede at færdes. Men det kan vel
ikke gælde for ret mange af de arter som færdes ovenpå jorden.
Det at vi så den, og ingen af os tænkte på at melde det nogen steder,
kan vel også betyde at der ER andre rundt omkring som ser én uden
at fortælle det til andre end de allernærmeste.
Ruth
| |
PEHnews (18-09-2003)
| Kommentar
Fra : PEHnews |
Dato : 18-09-03 06:16 |
|
"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> skrev i en meddelelse
news:bkabbc$vh2$1@news.cybercity.dk...
>
> "Herluf Holdt, 3140" <skrev i en meddelelse:
> > PEHnews skrev:
> >
> > >> Den sidste blev vist fundet 1954 på Æbelø, en ø hvor de
> > >> engang var talrige.
> > >> Jeg tror ikke Ruth har set en eghjort.
>
>
> Men det er helt sikkert at det har jeg.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er den sidst set i Danmark ca.
1970, men der er mere eller mindre veldokumenterede iagttagelser op til
1980-84 (alle tilflyvende).
Så det er ikke usandsynligt at der nu og da kommer en tilflyvende fra
Tyskland eller Sverige (hvor den stadig har nogle få ynglebestande).
M:v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-03 10:41 |
| | |
Ruth Nielsen (17-09-2003)
| Kommentar
Fra : Ruth Nielsen |
Dato : 17-09-03 20:07 |
|
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
> >I Odense Zoo har de et eksemplar - desværre kun i død tilstand.
> >Den er godt nok stor.
>
> Her er et billede. Selve billedet giver desværre ikke indtrk af
> størrelsen, men teksten angiver mål.
>
> http://www.sns.dk/dyrogplanter/insekter/egehjort.htm
>
> Der er et større billede 'bag' det viste.
Ja, det er flot med de bevægelige billeder og billederne af hannen er
umiskendeligt sådan som den så ud.
Det er selvfølgelig uvidenskabeligt at fortælle om oplevelsen af at se en
bille. Men da der på ovenstående hjemmeside står at den er krydset af
som ikke-levende i Danmark, bør det måske alligevel fortælles under
hvilke omstændigheder jeg så den. jeg ved ikke om det ligefrem har
betydning for dem som registrerer dyr og planter i Danmark.
Stedet var åbent og lyst, vi sad med udsigt henover havens græsplæne,
et elektrisk hegn adskilte haven fra en mark hvor der gik heste. Terrænet
skrånede let ned mod stranden og derfra så jeg noget komme flyvende,
deltog i en samtale men bemærkede at dette 'noget' fløj hen mod et træ,
som stod tæt på hegnet.
Pludselig stod husets 2-årige pige ved siden af træet, pegede og råbte:
Hva' deeet, hva' deeeet ...
På 6-8 meters afstand kunne jeg se at der sad noget stort og mærkeligt på
stammen. Alle rejste sig og gik derhen. Som jeg husker det, blev der helt
stille da vi stod 5 voksne og 2 børn og så på det fantastiske insekt med de
mægtig store kindbakker, der mindede om et hjortegevir, det underlige
hoved og den store brune bagkrop.
Det var dog fantastisk, sagde min nevø, sådan én har jeg aldrig set før.
Det har jeg heller ikke, sagde en anden, kun i bøger. Jeg genkendte den
også tydeligt fra bøger og vidste at jeg aldrig havde set sådan en før.
Min nevø og hans kone havde ingen insektbog, men det var næsten heller
ikke nødvendigt, vi vidste alle at det var en ganske bestemt bille med de
kindbakker og at vi havde set den i bøger men aldrig i virkeligheden - og
at den ikke lignede noget andet vi nogensinde havde set før. Derfor kunne
den ligesom ikke forveksles med nogen anden bille.
Ruth
| |
Bertel Lund Hansen (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 14-09-03 15:44 |
|
Herluf Holdt, 3140 skrev:
>Var de mon på vej mod nord - og så "slap" Jylland pludselig
>op - eller var de mon kommet med vinden over havet fra
>nord eller nordøst?
Mariehønsenes antal varierer bl.a. med antallet af bladlus. Hvis
der året før havde været ekstremt mange bladlus, ville det give
god næring til alle mariehønsene som så lagde æg (gør de det) i
millionvis.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Herluf Holdt, 3140 (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 14-09-03 17:41 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> Mariehønsenes antal varierer bl.a. med antallet af bladlus.
> Hvis der året før havde været ekstremt mange bladlus, ville
> det give god næring til alle mariehønsene som så lagde æg
> (gør de det) i millionvis.
Ja, de lægger sædvanligvis æg i grupper på undersiden af
blade eller i barksprækker. (Navnet mariehøns efter Jomfru
Maria, måske fordi pletterne kan ses som symbol på hendes
tårer under Jesu kors). Den syvplettede mariehøne har på
latin det velklingende navn "Coccinella septempunktata".
SDE skriver også at der blandt larverne findes en vis grad
af kannibalisme, hvilket formentlig øger arternes chance for
overlevelse, når der er mangel på de primære byttedyr.
Jeg savner stadig en beskrivelse af deres "træk-adfærd".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Klaus Alexander Seis~ (14-09-2003)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 14-09-03 18:36 |
| | |
Erland R. Nielsen (13-09-2003)
| Kommentar
Fra : Erland R. Nielsen |
Dato : 13-09-03 23:30 |
|
"Søren Skogstad Nielsen" <soren.s.nielsen@ddf.dk> wrote in message
news:3f622b29$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Her i nordsjælland, tæt ved Horserød har jeg haft
> glæden ved at at der i år er MANGE guldsmede.
>
> Det er jo nogle meget smukke væsener.
>
> Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der er
> rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
>
> Søren
>
Hej, jeg har de seneste fire år studeret og fotograferet guldsmede. Jeg tror
ikke der har været specielt mange i år, men helt sikker et godt år. I år
2000 var guldsmedene meget tidligt fremme, mens forårsarterne var lidt sent
på den i år.Ovenstående er kun min fornemmelse.
I dag lørdag var første gang jeg ikke så vandnymferne i år. Jeg så tre arter
mosaikguldsmede (Aeshna) og tre arter Hedelibeller (Sympetrum). Jeg har
fotograferet guldsmede 30 dage i år, det bliver til et par timer.
Siden 90'erne har vi fået en meget stor guldsmede til Danmark, Anax
imperator (Stor Kejserguldsmed). Den har jeg selv observeret i år syd for
Kolding. Den er desuden i år set i Odense og på Vestamager af et par af mine
bekendte.
Se min engelsksprogede side om Odonata (guldsmede):
http://home1.stofanet.dk/erland_refling/danish_dragonflies.htm
Mine nyeste guldsmedebilleder findes på FotoKritik:
http://www.fotokritik.dk/oversigt.html?bruger=1684
mvh Erland R. Nielsen
---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system ( http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.515 / Virus Database: 313 - Release Date: 01-09-2003
| |
Rado (16-09-2003)
| Kommentar
Fra : Rado |
Dato : 16-09-03 18:50 |
|
On Fri, 12 Sep 2003 22:39:07 +0200, Søren Skogstad Nielsen
<soren.s.nielsen@ddf.dk> wrote:
>Her i nordsjælland, tæt ved Horserød har jeg haft
>glæden ved at at der i år er MANGE guldsmede.
>
>Det er jo nogle meget smukke væsener.
>
>Mit spørgsmål er: er der andre der har lagt mærke til at der er
>rigtig mange flere guldsmede i år end de sidste tre år ??
>
Jep. Der er også særdeles mange klæger (stikfluer).
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
Rado (16-09-2003)
| Kommentar
Fra : Rado |
Dato : 16-09-03 18:58 |
|
Har iøvrigt oplevet det samme med planter. Nogle år der der bare
utrolige mængder af en bestemt art. Jeg mindes især et år hvor der var
fuldt med bittersød natskygge (så vidt jeg husker) overalt her. Der
var nærmest hele skove af planten ude på markerne. Normalt er der kun
nogle enkelte hist og her.
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
Poul-Erik Andreasen (18-09-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 18-09-03 11:34 |
|
On Thu, 18 Sep 2003 11:32:19 +0200
"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> wrote:
>
> "Johnnie Hougaard Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Ruth Nielsen wrote:
>
>
> > > flotte billeder af eghjorte men ingen af bøghjorte.
> >
> > http://www.biopix.dk/Photo.asp?PhotoId=4720
>
>
> Det var dog et meget flot og tydeligt billede af en bøghjort. Med din side
> og med den fra Bertel, hvor man endda ser eghjortene i bevægelse, er
> der så ingen tvivl - det var en eghjort vi så, for bøghjorten mangler jo de
> store kindbakker, der minder om et hjortegevir.
Uden at være sikker, så tror jeg at det billede forestiller en dame-bøghjort.
Det er kun hannerne der har kæmpekindbakker. Jeg mener helt bestemt at bøghjorten også har store kindbakker, selv om de ikke er så store som hos eghjorten.
--
Poul-Erik Andreasen
http://www.linux-service.dk
http://www.pea.dk
| |
Poul-Erik Andreasen (18-09-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 18-09-03 14:48 |
|
On Thu, 18 Sep 2003 13:00:21 +0200
"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.dk> wrote:
> Poul-Erik Andreasen wrote:
> >
> > Uden at være sikker, så tror jeg at det billede forestiller en
> > dame-bøghjort.
> > Det er kun hannerne der har kæmpekindbakker. Jeg mener helt
> > bestemt at bøghjorten også har store kindbakker, selv om de
> > ikke er så store som hos eghjorten.
>
> *Hr.* Bøghjort: http://www2.airnet.ne.jp/alf/siiku1/sh07.jpg
Jamen så gættede jeg jo rigtigt, det er altid rart.
men de er jo kun lidt gevirformede, og så det er jo nok en eghjort
som Ruth har set.
Så er der jo ikke andet at sige en tillykke med det,
det er ikke noget der er mange af der opnår
--
Poul-Erik Andreasen
http://www.linux-service.dk
http://www.pea.dk
| |
Poul-Erik Andreasen (19-09-2003)
| Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen |
Dato : 19-09-03 01:26 |
|
On Thu, 18 Sep 2003 17:43:03 +0200
"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> wrote:
>
> "Poul-Erik Andreasen" <skrev i en meddelelse
> "Carsten Finn Rasmussen" wrote:
>
> > Poul-Erik Andreasen wrote:
> > >
> > > Uden at være sikker, så tror jeg at det billede forestiller en
> > > dame-bøghjort.
> > > Det er kun hannerne der har kæmpekindbakker. Jeg mener helt
> > > bestemt at bøghjorten også har store kindbakker, selv om de
> > > ikke er så store som hos eghjorten.
> >
> > *Hr.* Bøghjort: http://www2.airnet.ne.jp/alf/siiku1/sh07.jpg
>
> Nu kan jeg da godt forstå at nogen siger de har set en eghjort, hvis det
> i virkeligheden er en bøghjort de har set. Der er jo meget stor lighed,
> Men både bagkroppen og 'geviret' synede større i forhold til hovedet
> end hos bøghjorten. Selvom det i høj grad var geviret der imponerede,
> så var det også størrelsen, der gjorde den til et fantastisk syn.
>
>
> >Jamen så gættede jeg jo rigtigt, det er altid rart.
> >men de er jo kun lidt gevirformede, og så det er jo nok en eghjort
> >som Ruth har set.
>
> Absolut ikke for at være påståelig, men jeg MÅ næsten tro at det
> kun kunne være en eghjort. men hvis jeg før har ærgret mig over at
> jeg ikke havde et camera med, så gør jeg det endnu mere i dag.
>
Her er et par svenske blilleder at studere de er flotte:
http://www.sef.nu/landskap/fotomapp/f_cervus.htm
--
Poul-Erik Andreasen
http://www.linux-service.dk
http://www.pea.dk
| |
|
|