"Rap" <rap@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3f5a43df$0$28627$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Øv dig i at spise lidt hver 3. time - trust me, det er fannerme svært.
Jeg kan kun erkære mig enig i, at det med at spise ofte hjælper helt
gevaldigt på trøstespisning.
Men at det er svært, er jeg faktisk ikke enig i.
Jeg har selv siden 6. august været igang med at forsøge at omlægge motions-
og kostvaner. I den forbindelse har jeg kontaktet en personlig træner med
uddannelse indenfor kost og ernæring og har fået ham til at lægge en
kostplan til mig. Det koster en del penge (i mit tilfælde 800 kr) men det
er efter min mening alle pengene værd.
Jeg ved og vidste helt afgjort nok om kost til at burde kunne spise
ordentligt, det var ikke det der var problemet. Ork jo jeg vidste en del om
kulhydrater, proteiner og fedt, kalorier og at man burde spise 6 gange om
dagen, og jeg skal komme efter dig. Men hvad jeg ikke vidste, var hvordan
jeg omsatte al den teoretiske viden til lækker mad ! Og det er altså
kodeordet for mig. Jeg er alt for glad for mad til at kunne holde ud at
spise salat evig og altid *G*.
Da jeg nu havde betalt i dyre domme for denne her kostplan, så bestemte jeg
mig for, at så skulle jeg dælme også prøve at følge den. Reglen var jo de
famøse 6 måltider om dagen, så der var jo ikke andet for end at prøve.
I løbet af de første 2-3 dage mistede jeg simpelthen al lyst til søde sager
!!!
Det var væsentligt nemmere at spise ofte, end jeg havde troet. Desuden
havde jeg bildt mig selv ind, at jeg ikke kunne spise morgenmad, men det var
noget vås. Selvfølgelig kunne jeg det og nu kan jeg altså ikke undvære det.
Jeg har ikke rørt slik, kager, is, chips eller andet i den stil siden 6.
august og savner det overhovedet ikke. Jeg er helt overbevist om, at det
hænger sammen med de 6 daglige måltider, som holder mit blodsukker stabilt
og derved sikrer, at jeg ikke får den der ubændige trang til at stryge på
tanken efter noget lækkert.
Faktisk er min trang til søde sager så meget væk, at jeg end ikke drikker
cola light. Det vil sige, jeg har drukket ca. 1½ liter cola light siden
d.6. august. Ikke fordi, jeg ikke må. Men fordi jeg, da det gik op for
mig, at jeg altså slet ikke havde trangen til søde sager, besluttede mig for
at så kunne jeg lige så godt få lært mig selv, at hygge og søde sager ikke
er synonymer.
Så jeg kan varmt anbefale de 6 måltider om dagen. Ikke bare fordi de holder
forbrændingen oppe (hvilket naturligvis er en god ting) men altså også
fordi, det holder blodsukkeret stabilt og derved gør, at det ikke er en kamp
at holde sig fra alt det, som har alt for mange kalorier.
Mange hilsner
Puk
- der såmænd både har været til fødselsdag og grill-aften siden d.6. august
og IKKE havde problemer med at holde nallerne fra chips, slik, kager eller
is.