| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Hvad skal vi gøre???(langt) Fra : abg | 
  Dato :  03-09-03 13:06 |  
  |   
            Hejsa,
 
 Vi hentede i starten af juli en knap 9 uger gammel new foundlænder
 hvalp. Før hende her har vi haft 2 hunde der begge er blevet aflivet
 pga sygdom og efter dyrlægens råd. Derfor har vi været rigtig mange
 måneder om at, først beslutte os for racen, og dernæst finde en
 opdrætter og derpå en hvalp.
 Opdrætteren tilrådede os denne tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 valgte ud fra det hun havde set os (vi har besøgt hvalpene en del
 gange) og ud fra det hun så på hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 men fulgte opdrætters råd.
 
 Da vi kommer hjem med hende, sover min kæreste nede i stuen hos hende
 de første dage (vi har værelser på 1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 hun ikke må gå på trapper)Herefter går der en uges tid hvor hun
 acceptere at vi sover på 1 sal, hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 da hun rigtig begynder at falde til, begynder hele problemet. Det hele
 starter med, at hun hver aften kan stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 gået op. Vi har prøvet at gå ned, for at se om hun skulle ud, men det
 har ikke været tilfældet. Hos dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 ignorer hende, ellers vil det blive værre. Så midt om natten når vi
 gik i seng, i et rækkehus med mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 hendes gøen i de 1-2 timer det stod på....og så stoppede det, og siden
 har hun ikke gøet om aftenen, hvilket jo er rigtig godt.
 Men nu gør hun på ALLE andre tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 til om morgenen. Klokken ca 5 begynder hun at gø, indtil vi står op og
 lufter hende og giver hende mad. Hvis vi er meget heldige tier hun så
 stille, og min kæreste kan så få en lille time mere. Men i det samme
 hun høre ham stå op og gå i bad, står hun og gør konstant indtil han
 igen er neden under. Når han så går sammen med vores søn, tier hun
 stille, så længe hun ikke kan høre os andre (jeg går hjemme med de 2
 mindste) Men igen, så snart hun høre os begynder det forfra.
 Men hvis det så bare var det, forudover det om morgene, gør hun også
 rigtig MEGET i løbet af dagen. Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 sætter os, og det ikke passer hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 at hente noget gør hun osv.
 Udover hendes gøen, bider hun også enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 bider, men hun bider virkelig meget. Vi har alle sammen mærker efter
 hende, og hos både mig og min kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 slet ikke nusse hende, uden hun sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 sofaen om aftenen og det ikke passer hende, begynder hun enten at gø,
 men hun har også nogle gange hoppet op og begyndt at bide.
 Hendes aktivitetstempo er bestemt heller ikke som det man ellers
 kender newfen for, nemlig det dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 træt. Dette er jo nok edenlig et af de helt store problemer, der har
 en tråd til de andre. Det er jo forbudt at motionere hende for meget,
 så derfor har vi en hund der er ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 ture om dagen med hende i ca 15 minutter, derudover leger vi med
 hende, nusser hende og hun får aldrig sin mad i en madskål, men enten
 spredt i haven eller i en aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 træt! men vi har bestemt opbrugt dagens kvote af det tillladte motion,
 så hvad pokker skal vi så gøre.
 Af mad får hun et godt kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 rigtig godt til newfer. Hun får hvad hun må få, men hun er bestemt
 ikke mæt. Hun søger og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af.
 Hun stjæler fra ungerne og fra bordet og spiser sin afføring (det ved
 vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 Vi føler selv at årsagen til en del af de problemer vi har med hende,
 er at hun ikke kan komme af med sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 er hun en del mere dominerende end vi nok skulle have haft.
 Vi kan ikke bare tage hende med hen på et stort græsareal hvor hun kan
 løbe lidt, da hun er meget usikker over for andre hunde, og derfor vil
 stikke af.
 Vi mener bestemt at hun skal til hundetræning, men holdene er optaget,
 eller ligger så langt væk at det vil være en hel dags rejse at nå
 dertil, Vi har en DCH afdeling i nærhenden, men den ligger så dumt, at
 enten skal man i bil eller gå dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 ca. 20 minutter at gå derhen, hvilket er alt for langt for hende.
 Vi valgte newfen pga dens gode sind, at den ikke behøvede så meget
 motion, var nem at opdrage, og så gør de næsten ikke! (det har været
 min drømmehund så længe jeg kan huske) hendes forældre var meget
 stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 På trods af at vi kun har haft hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 hvor vores store dreng er blevet bange for hende, da hun mange gange
 har siddet i hans lår. Vi er trætte og på grådens rand, for det er
 altså ikke sjovt, at skulle kæmpe med sin hund hver dag, og jeg mener
 kæmpe. Hun bider ikke bare mere, hun "angriber" os, for daglig at
 prøve om vi kan holde vores position som leder. Når hun bider os,
 tager vi fat i hende og siger nej. Bliver hun ved, har vi flere gange
 presset hende mod jorden og holdt i kort øjeblik mens vi har knurret
 af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 hun oppe og prøver igen.
 Vi er ikke meget for at skulle opgive, men vi ved også at det er en
 meget stor opgave. Vi har fået en hund der er mere dominerende end vi
 skulle have haft, så hvordan får vi det bedste ud af det.
 Vi er ikke førstegangsejere, jeg har altid haft hund, og derfor orker
 jeg ikke at læse at folk mener vi ikke ved, hvad det indebære at have
 hund. Det ved vi, vi har før haft en schæferhan der til dels også var
 dominerende, men intet i forhold til hende her.
 
 Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 
 Vi har prøvet at maile til opdrætter for at få et råd, men hun har
 desværre ikke svaret ( der er nu gået over en uge)
 
 Undskyld at det hele kom til at stå lidt rodet og det blev langt, men
 jeg håber at få nogle ode og brugbare råd alligevel.
 
 Venligst abg
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Luna dc (03-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Luna dc | 
  Dato :  03-09-03 13:26 |  
  |   
            Hej ABG
 Det var da en rigtig dum situation, jeg tror at hvis jeg var jer ville jeg
 kontakte en adfærdsrådgiver, få dem til at komme ud til jer og se hvordan
 det foregår.
 Jeg tror problemet er for stort til at i selv kan løse det.
 Jeg tror så også at hvis det var mig ville jeg gå til træning uanset hvad,
 dvs. hvis det tager 20 min at gå så ville jeg nok placere hunden i en
 trækvogn og spadsere af med den.
 Få fat i en rådgiver hurtigst mulig.
 Held og lykke med det.
 "abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309030406.337c90bf@posting.google.com...
 > Hejsa,
 >
 > Vi hentede i starten af juli en knap 9 uger gammel new foundlænder
 > hvalp. Før hende her har vi haft 2 hunde der begge er blevet aflivet
 > pga sygdom og efter dyrlægens råd. Derfor har vi været rigtig mange
 > måneder om at, først beslutte os for racen, og dernæst finde en
 > opdrætter og derpå en hvalp.
 > Opdrætteren tilrådede os denne tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 > valgte ud fra det hun havde set os (vi har besøgt hvalpene en del
 > gange) og ud fra det hun så på hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 > men fulgte opdrætters råd.
 >
 > Da vi kommer hjem med hende, sover min kæreste nede i stuen hos hende
 > de første dage (vi har værelser på 1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 > hun ikke må gå på trapper)Herefter går der en uges tid hvor hun
 > acceptere at vi sover på 1 sal, hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 > da hun rigtig begynder at falde til, begynder hele problemet. Det hele
 > starter med, at hun hver aften kan stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 > gået op. Vi har prøvet at gå ned, for at se om hun skulle ud, men det
 > har ikke været tilfældet. Hos dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 > ignorer hende, ellers vil det blive værre. Så midt om natten når vi
 > gik i seng, i et rækkehus med mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 > hendes gøen i de 1-2 timer det stod på....og så stoppede det, og siden
 > har hun ikke gøet om aftenen, hvilket jo er rigtig godt.
 > Men nu gør hun på ALLE andre tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 > til om morgenen. Klokken ca 5 begynder hun at gø, indtil vi står op og
 > lufter hende og giver hende mad. Hvis vi er meget heldige tier hun så
 > stille, og min kæreste kan så få en lille time mere. Men i det samme
 > hun høre ham stå op og gå i bad, står hun og gør konstant indtil han
 > igen er neden under. Når han så går sammen med vores søn, tier hun
 > stille, så længe hun ikke kan høre os andre (jeg går hjemme med de 2
 > mindste) Men igen, så snart hun høre os begynder det forfra.
 > Men hvis det så bare var det, forudover det om morgene, gør hun også
 > rigtig MEGET i løbet af dagen. Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 > sætter os, og det ikke passer hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 > at hente noget gør hun osv.
 > Udover hendes gøen, bider hun også enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 > bider, men hun bider virkelig meget. Vi har alle sammen mærker efter
 > hende, og hos både mig og min kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 > slet ikke nusse hende, uden hun sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 > sofaen om aftenen og det ikke passer hende, begynder hun enten at gø,
 > men hun har også nogle gange hoppet op og begyndt at bide.
 > Hendes aktivitetstempo er bestemt heller ikke som det man ellers
 > kender newfen for, nemlig det dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 > træt. Dette er jo nok edenlig et af de helt store problemer, der har
 > en tråd til de andre. Det er jo forbudt at motionere hende for meget,
 > så derfor har vi en hund der er ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 > ture om dagen med hende i ca 15 minutter, derudover leger vi med
 > hende, nusser hende og hun får aldrig sin mad i en madskål, men enten
 > spredt i haven eller i en aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 > træt! men vi har bestemt opbrugt dagens kvote af det tillladte motion,
 > så hvad pokker skal vi så gøre.
 > Af mad får hun et godt kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 > rigtig godt til newfer. Hun får hvad hun må få, men hun er bestemt
 > ikke mæt. Hun søger og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af.
 > Hun stjæler fra ungerne og fra bordet og spiser sin afføring (det ved
 > vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 > Vi føler selv at årsagen til en del af de problemer vi har med hende,
 > er at hun ikke kan komme af med sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 > er hun en del mere dominerende end vi nok skulle have haft.
 > Vi kan ikke bare tage hende med hen på et stort græsareal hvor hun kan
 > løbe lidt, da hun er meget usikker over for andre hunde, og derfor vil
 > stikke af.
 > Vi mener bestemt at hun skal til hundetræning, men holdene er optaget,
 > eller ligger så langt væk at det vil være en hel dags rejse at nå
 > dertil, Vi har en DCH afdeling i nærhenden, men den ligger så dumt, at
 > enten skal man i bil eller gå dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 > ca. 20 minutter at gå derhen, hvilket er alt for langt for hende.
 > Vi valgte newfen pga dens gode sind, at den ikke behøvede så meget
 > motion, var nem at opdrage, og så gør de næsten ikke! (det har været
 > min drømmehund så længe jeg kan huske) hendes forældre var meget
 > stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 > På trods af at vi kun har haft hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 > hvor vores store dreng er blevet bange for hende, da hun mange gange
 > har siddet i hans lår. Vi er trætte og på grådens rand, for det er
 > altså ikke sjovt, at skulle kæmpe med sin hund hver dag, og jeg mener
 > kæmpe. Hun bider ikke bare mere, hun "angriber" os, for daglig at
 > prøve om vi kan holde vores position som leder. Når hun bider os,
 > tager vi fat i hende og siger nej. Bliver hun ved, har vi flere gange
 > presset hende mod jorden og holdt i kort øjeblik mens vi har knurret
 > af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 > hun oppe og prøver igen.
 > Vi er ikke meget for at skulle opgive, men vi ved også at det er en
 > meget stor opgave. Vi har fået en hund der er mere dominerende end vi
 > skulle have haft, så hvordan får vi det bedste ud af det.
 > Vi er ikke førstegangsejere, jeg har altid haft hund, og derfor orker
 > jeg ikke at læse at folk mener vi ikke ved, hvad det indebære at have
 > hund. Det ved vi, vi har før haft en schæferhan der til dels også var
 > dominerende, men intet i forhold til hende her.
 >
 > Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 > så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 >
 > Vi har prøvet at maile til opdrætter for at få et råd, men hun har
 > desværre ikke svaret ( der er nu gået over en uge)
 >
 > Undskyld at det hele kom til at stå lidt rodet og det blev langt, men
 > jeg håber at få nogle ode og brugbare råd alligevel.
 >
 > Venligst abg
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jytte (03-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jytte | 
  Dato :  03-09-03 13:47 |  
  |   
            
 "abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309030406.337c90bf@posting.google.com...
 > Hejsa,
 >
 > Vi hentede i starten af juli en knap 9 uger gammel new foundlænder
 > hvalp. Før hende her har vi haft 2 hunde der begge er blevet aflivet
 > pga sygdom og efter dyrlægens råd. Derfor har vi været rigtig mange
 > måneder om at, først beslutte os for racen, og dernæst finde en
 > opdrætter og derpå en hvalp.
 > Opdrætteren tilrådede os denne tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 > valgte ud fra det hun havde set os (vi har besøgt hvalpene en del
 > gange) og ud fra det hun så på hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 > men fulgte opdrætters råd.
 >
 > Da vi kommer hjem med hende, sover min kæreste nede i stuen hos hende
 > de første dage (vi har værelser på 1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 > hun ikke må gå på trapper)Herefter går der en uges tid hvor hun
 > acceptere at vi sover på 1 sal, hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 > da hun rigtig begynder at falde til, begynder hele problemet. Det hele
 > starter med, at hun hver aften kan stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 > gået op. Vi har prøvet at gå ned, for at se om hun skulle ud, men det
 > har ikke været tilfældet. Hos dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 > ignorer hende, ellers vil det blive værre. Så midt om natten når vi
 > gik i seng, i et rækkehus med mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 > hendes gøen i de 1-2 timer det stod på....og så stoppede det, og siden
 > har hun ikke gøet om aftenen, hvilket jo er rigtig godt.
 > Men nu gør hun på ALLE andre tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 > til om morgenen. Klokken ca 5 begynder hun at gø, indtil vi står op og
 > lufter hende og giver hende mad. Hvis vi er meget heldige tier hun så
 > stille, og min kæreste kan så få en lille time mere. Men i det samme
 > hun høre ham stå op og gå i bad, står hun og gør konstant indtil han
 > igen er neden under. Når han så går sammen med vores søn, tier hun
 > stille, så længe hun ikke kan høre os andre (jeg går hjemme med de 2
 > mindste) Men igen, så snart hun høre os begynder det forfra.
 > Men hvis det så bare var det, forudover det om morgene, gør hun også
 > rigtig MEGET i løbet af dagen. Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 > sætter os, og det ikke passer hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 > at hente noget gør hun osv.
 > Udover hendes gøen, bider hun også enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 > bider, men hun bider virkelig meget. Vi har alle sammen mærker efter
 > hende, og hos både mig og min kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 > slet ikke nusse hende, uden hun sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 > sofaen om aftenen og det ikke passer hende, begynder hun enten at gø,
 > men hun har også nogle gange hoppet op og begyndt at bide.
 > Hendes aktivitetstempo er bestemt heller ikke som det man ellers
 > kender newfen for, nemlig det dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 > træt. Dette er jo nok edenlig et af de helt store problemer, der har
 > en tråd til de andre. Det er jo forbudt at motionere hende for meget,
 > så derfor har vi en hund der er ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 > ture om dagen med hende i ca 15 minutter, derudover leger vi med
 > hende, nusser hende og hun får aldrig sin mad i en madskål, men enten
 > spredt i haven eller i en aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 > træt! men vi har bestemt opbrugt dagens kvote af det tillladte motion,
 > så hvad pokker skal vi så gøre.
 > Af mad får hun et godt kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 > rigtig godt til newfer. Hun får hvad hun må få, men hun er bestemt
 > ikke mæt. Hun søger og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af.
 > Hun stjæler fra ungerne og fra bordet og spiser sin afføring (det ved
 > vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 > Vi føler selv at årsagen til en del af de problemer vi har med hende,
 > er at hun ikke kan komme af med sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 > er hun en del mere dominerende end vi nok skulle have haft.
 > Vi kan ikke bare tage hende med hen på et stort græsareal hvor hun kan
 > løbe lidt, da hun er meget usikker over for andre hunde, og derfor vil
 > stikke af.
 > Vi mener bestemt at hun skal til hundetræning, men holdene er optaget,
 > eller ligger så langt væk at det vil være en hel dags rejse at nå
 > dertil, Vi har en DCH afdeling i nærhenden, men den ligger så dumt, at
 > enten skal man i bil eller gå dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 > ca. 20 minutter at gå derhen, hvilket er alt for langt for hende.
 > Vi valgte newfen pga dens gode sind, at den ikke behøvede så meget
 > motion, var nem at opdrage, og så gør de næsten ikke! (det har været
 > min drømmehund så længe jeg kan huske) hendes forældre var meget
 > stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 > På trods af at vi kun har haft hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 > hvor vores store dreng er blevet bange for hende, da hun mange gange
 > har siddet i hans lår. Vi er trætte og på grådens rand, for det er
 > altså ikke sjovt, at skulle kæmpe med sin hund hver dag, og jeg mener
 > kæmpe. Hun bider ikke bare mere, hun "angriber" os, for daglig at
 > prøve om vi kan holde vores position som leder. Når hun bider os,
 > tager vi fat i hende og siger nej. Bliver hun ved, har vi flere gange
 > presset hende mod jorden og holdt i kort øjeblik mens vi har knurret
 > af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 > hun oppe og prøver igen.
 > Vi er ikke meget for at skulle opgive, men vi ved også at det er en
 > meget stor opgave. Vi har fået en hund der er mere dominerende end vi
 > skulle have haft, så hvordan får vi det bedste ud af det.
 > Vi er ikke førstegangsejere, jeg har altid haft hund, og derfor orker
 > jeg ikke at læse at folk mener vi ikke ved, hvad det indebære at have
 > hund. Det ved vi, vi har før haft en schæferhan der til dels også var
 > dominerende, men intet i forhold til hende her.
 >
 > Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 > så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 >
 > Vi har prøvet at maile til opdrætter for at få et råd, men hun har
 > desværre ikke svaret ( der er nu gået over en uge)
 >
 > Undskyld at det hele kom til at stå lidt rodet og det blev langt, men
 > jeg håber at få nogle ode og brugbare råd alligevel.
 >
 > Venligst abg
 
 
 Det er et rigtigt grimt problem I har fået der. I bliver nødt til at ringe
 til opdrætteren. Jeg skal ikke gøre mig klog på racen, men det er ikke det
 indtryk, man normalt får af dem.
 Vores colliehvalp på nu 5 mdr. gøede også af os og bed i os da han var
 mindre. Men vi sagde "føj" til ham og tog læberne ind på tænderne. Nu gør
 han det kun sjældent og holder op med det samme når vi siger "nej".
 Han er ikke enehund, han har to dværgpinschere at lege med og en stor have,
 de kan fræse rundt i.
 Jeg har trænet ham lidt lige siden vi fik ham. Han har lært at finde sin
 bold, når jeg har gemt den og at gå og stå pænt. Nu går jeg til ringtræning
 med ham.
 Desværre er min erfaring at der i alle racer kan forekomme hvalpe med
 "forkert" temperament, man hører jo også om DAMP børn. Desværre kan man ikke
 se det når hvalpene er små.
 Prøv at kontakte new foundland specialklubben, og få nogle erfarne new
 foundland ejere til at kigge på den.
 Jeg håber det vil lykkes for jer.
 
 Mange hilsener
 Jytte
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Nina El Falaki (03-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Nina El Falaki | 
  Dato :  03-09-03 17:32 |  
  |  
 
            Undskyld mig, men I har jo været vældig gode til at lære hende at gø. Hun
 gør fordi hun vil have kontakt, negativ eller positiv kontakt er lige meget,
 bare hun får kontakt, og det gør hun jo.
 Noget andet er: Hvor meget hjernearbejde får hun?? Prøv at smide hendes mad
 ud i haven og lad hende selv finde den, du kan tro hun er træt bag efter.
 Får hun afreageret sin bidelyst på andet end jer? gnavben, kødben, andre
 hunde.
 -- 
 Nina El Falaki
 Feca Somali & Bengal Cats
 E-mail: cats@feca.dk
 http://www.feca.dk
"abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309030406.337c90bf@posting.google.com...
 > Hejsa,
 >
 > Vi hentede i starten af juli en knap 9 uger gammel new foundlænder
 > hvalp. Før hende her har vi haft 2 hunde der begge er blevet aflivet
 > pga sygdom og efter dyrlægens råd. Derfor har vi været rigtig mange
 > måneder om at, først beslutte os for racen, og dernæst finde en
 > opdrætter og derpå en hvalp.
 > Opdrætteren tilrådede os denne tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 > valgte ud fra det hun havde set os (vi har besøgt hvalpene en del
 > gange) og ud fra det hun så på hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 > men fulgte opdrætters råd.
 >
 > Da vi kommer hjem med hende, sover min kæreste nede i stuen hos hende
 > de første dage (vi har værelser på 1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 > hun ikke må gå på trapper)Herefter går der en uges tid hvor hun
 > acceptere at vi sover på 1 sal, hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 > da hun rigtig begynder at falde til, begynder hele problemet. Det hele
 > starter med, at hun hver aften kan stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 > gået op. Vi har prøvet at gå ned, for at se om hun skulle ud, men det
 > har ikke været tilfældet. Hos dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 > ignorer hende, ellers vil det blive værre. Så midt om natten når vi
 > gik i seng, i et rækkehus med mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 > hendes gøen i de 1-2 timer det stod på....og så stoppede det, og siden
 > har hun ikke gøet om aftenen, hvilket jo er rigtig godt.
 > Men nu gør hun på ALLE andre tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 > til om morgenen. Klokken ca 5 begynder hun at gø, indtil vi står op og
 > lufter hende og giver hende mad. Hvis vi er meget heldige tier hun så
 > stille, og min kæreste kan så få en lille time mere. Men i det samme
 > hun høre ham stå op og gå i bad, står hun og gør konstant indtil han
 > igen er neden under. Når han så går sammen med vores søn, tier hun
 > stille, så længe hun ikke kan høre os andre (jeg går hjemme med de 2
 > mindste) Men igen, så snart hun høre os begynder det forfra.
 > Men hvis det så bare var det, forudover det om morgene, gør hun også
 > rigtig MEGET i løbet af dagen. Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 > sætter os, og det ikke passer hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 > at hente noget gør hun osv.
 > Udover hendes gøen, bider hun også enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 > bider, men hun bider virkelig meget. Vi har alle sammen mærker efter
 > hende, og hos både mig og min kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 > slet ikke nusse hende, uden hun sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 > sofaen om aftenen og det ikke passer hende, begynder hun enten at gø,
 > men hun har også nogle gange hoppet op og begyndt at bide.
 > Hendes aktivitetstempo er bestemt heller ikke som det man ellers
 > kender newfen for, nemlig det dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 > træt. Dette er jo nok edenlig et af de helt store problemer, der har
 > en tråd til de andre. Det er jo forbudt at motionere hende for meget,
 > så derfor har vi en hund der er ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 > ture om dagen med hende i ca 15 minutter, derudover leger vi med
 > hende, nusser hende og hun får aldrig sin mad i en madskål, men enten
 > spredt i haven eller i en aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 > træt! men vi har bestemt opbrugt dagens kvote af det tillladte motion,
 > så hvad pokker skal vi så gøre.
 > Af mad får hun et godt kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 > rigtig godt til newfer. Hun får hvad hun må få, men hun er bestemt
 > ikke mæt. Hun søger og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af.
 > Hun stjæler fra ungerne og fra bordet og spiser sin afføring (det ved
 > vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 > Vi føler selv at årsagen til en del af de problemer vi har med hende,
 > er at hun ikke kan komme af med sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 > er hun en del mere dominerende end vi nok skulle have haft.
 > Vi kan ikke bare tage hende med hen på et stort græsareal hvor hun kan
 > løbe lidt, da hun er meget usikker over for andre hunde, og derfor vil
 > stikke af.
 > Vi mener bestemt at hun skal til hundetræning, men holdene er optaget,
 > eller ligger så langt væk at det vil være en hel dags rejse at nå
 > dertil, Vi har en DCH afdeling i nærhenden, men den ligger så dumt, at
 > enten skal man i bil eller gå dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 > ca. 20 minutter at gå derhen, hvilket er alt for langt for hende.
 > Vi valgte newfen pga dens gode sind, at den ikke behøvede så meget
 > motion, var nem at opdrage, og så gør de næsten ikke! (det har været
 > min drømmehund så længe jeg kan huske) hendes forældre var meget
 > stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 > På trods af at vi kun har haft hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 > hvor vores store dreng er blevet bange for hende, da hun mange gange
 > har siddet i hans lår. Vi er trætte og på grådens rand, for det er
 > altså ikke sjovt, at skulle kæmpe med sin hund hver dag, og jeg mener
 > kæmpe. Hun bider ikke bare mere, hun "angriber" os, for daglig at
 > prøve om vi kan holde vores position som leder. Når hun bider os,
 > tager vi fat i hende og siger nej. Bliver hun ved, har vi flere gange
 > presset hende mod jorden og holdt i kort øjeblik mens vi har knurret
 > af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 > hun oppe og prøver igen.
 > Vi er ikke meget for at skulle opgive, men vi ved også at det er en
 > meget stor opgave. Vi har fået en hund der er mere dominerende end vi
 > skulle have haft, så hvordan får vi det bedste ud af det.
 > Vi er ikke førstegangsejere, jeg har altid haft hund, og derfor orker
 > jeg ikke at læse at folk mener vi ikke ved, hvad det indebære at have
 > hund. Det ved vi, vi har før haft en schæferhan der til dels også var
 > dominerende, men intet i forhold til hende her.
 >
 > Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 > så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 >
 > Vi har prøvet at maile til opdrætter for at få et råd, men hun har
 > desværre ikke svaret ( der er nu gået over en uge)
 >
 > Undskyld at det hele kom til at stå lidt rodet og det blev langt, men
 > jeg håber at få nogle ode og brugbare råd alligevel.
 >
 > Venligst abg
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           abg (04-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : abg | 
  Dato :  04-09-03 09:27 |  
  |   
            "Nina El Falaki" <cats@feca.dk> wrote in message news:<PAo5b.64408
 > Undskyld mig, men I har jo været vældig gode til at lære hende at gø. Hun
 > gør fordi hun vil have kontakt, negativ eller positiv kontakt er lige meget,
 > bare hun får kontakt, og det gør hun jo.
 
 Det synes jeg nu ikke, at vi har. Vi ignorede hendes gøen om aftenen,
 de 1-2 timer det stod på. Om morgene kan vi af gode grunde ikke bare
 blive ovenpå og så bare ignorer hende, da der er 2 i familien der skal
 op og på arbejde og i institution.
 Med hensyn til når hun gøer af os, når vi sidder i sofaen eller andre
 steder, ignorer vi hende så længe hun kun gør, men jeg har ikke tænkt
 mig at ignorer en hund, der står og bider og rusker i min arm...mens
 den gør!!!!
 
 
 > Noget andet er: Hvor meget hjernearbejde får hun?? Prøv at smide hendes mad
 > ud i haven og lad hende selv finde den, du kan tro hun er træt bag efter.
 > Får hun afreageret sin bidelyst på andet end jer? gnavben, kødben, andre
 > hunde.
 
 Hvis du havde læst indlægget ordentligt ville du kunne læse, at hun
 netop aldrig får sin mad i sin madskaål, men spredt i haven eller i
 aktivitetsbold.
 Hun får masser af kødben, som hun elsker. Andre hunde har hun ikke at
 gnave i, da hun jo, som skrevet i indlægget, er usikker over for andre
 hunde.
  
 Venligst abg
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Jytte (04-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jytte | 
  Dato :  04-09-03 09:27 |  
  |   
            
 "abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309040027.5ef39975@posting.google.com...
 > "Nina El Falaki" <cats@feca.dk> wrote in message news:<PAo5b.64408
 > > Undskyld mig, men I har jo været vældig gode til at lære hende at gø.
 Hun
 > > gør fordi hun vil have kontakt, negativ eller positiv kontakt er lige
 meget,
 > > bare hun får kontakt, og det gør hun jo.
 >
 > Det synes jeg nu ikke, at vi har. Vi ignorede hendes gøen om aftenen,
 > de 1-2 timer det stod på. Om morgene kan vi af gode grunde ikke bare
 > blive ovenpå og så bare ignorer hende, da der er 2 i familien der skal
 > op og på arbejde og i institution.
 > Med hensyn til når hun gøer af os, når vi sidder i sofaen eller andre
 > steder, ignorer vi hende så længe hun kun gør, men jeg har ikke tænkt
 > mig at ignorer en hund, der står og bider og rusker i min arm...mens
 > den gør!!!!
 >
 >
 > > Noget andet er: Hvor meget hjernearbejde får hun?? Prøv at smide hendes
 mad
 > > ud i haven og lad hende selv finde den, du kan tro hun er træt bag
 efter.
 > > Får hun afreageret sin bidelyst på andet end jer? gnavben, kødben, andre
 > > hunde.
 >
 > Hvis du havde læst indlægget ordentligt ville du kunne læse, at hun
 > netop aldrig får sin mad i sin madskaål, men spredt i haven eller i
 > aktivitetsbold.
 > Hun får masser af kødben, som hun elsker. Andre hunde har hun ikke at
 > gnave i, da hun jo, som skrevet i indlægget, er usikker over for andre
 > hunde.
 >
 > Venligst abg
 
 Jeg formoder det er en hund med DKK stambog. Kennelklubben har nogen
 adfærdskonsulenter, I kan få hjælp af. Det står i "Hunden" hvornår de har
 vagt.
 
 Hilsen
 Jytte
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mari (03-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mari | 
  Dato :  03-09-03 18:52 |  
  |   
            
 "abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309030406.337c90bf@posting.google.com...
 >Vi havde selv udset en anden,
 > men fulgte opdrætters råd.
 
 Hvis I nu går og tror at problemet ikke ville have været der,
 hvis I bare havde fået den anden hvalp - så tror I forkert.
 I har simpelthen MEGA meget brug for at sætte jer ind i
 hundes adfærd og behov. Og det kan ikke gå for stærkt.
 
 Jeres hvalp reagerer sundt på adskillelse og kedsomhed.
 Den er et flokdyr - der holdes i ensomhed......   Den KEEEDER
 sig sammen med jer. Inden den bliver så stor, og uartig, at jeres
 barn bliver rigtigt bange for den, skal I tage hånd om problemet
 pog sørge for at den bliver beskæftiget - og får sat grænser.
 Den skal jo ikke selv bestemme om den vil gø eller ej.
 
 Min søster har været i akkurat samme situation, som I. De gav op
 da hunden var 1 år - og lod hunden flytte tilbage til opdrætteren.
 De måtte sande, at racen simpelthen ikke passede til dem, selvom
 de troede det. De blev også overraskede over, at hvalpe
 skal vises til rette - FØR de ved, at deres race har ry for at være en
 godmodig, stille hund, der ikke kræver beskæftigelse.
 Efter nogle år - hvor de sundede sig valgte de en blanding mellem
 cocker og pudel - og den havde de i allerbedste velgående i rigtig
 mange år.  Den havde også sine hvalpe-unoder - men den var ikke stor,
 så børnene var ikke bange for den, når den blev for kåd.
 
 Alle hunde skal lære at begå sig i verden - - - -  også newf'er. Men de
 lærer det ikke af sig selv.
 Hunde, der ikke beskæftiges er utålelige - og nogle bisser.
 
 /Mari
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           abg (04-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : abg | 
  Dato :  04-09-03 09:47 |  
  |   
            "Mari" <alohaloh@min.sol.dk> wrote in message news:<3f562a03$0$97256> Hvis I nu går og tror at problemet ikke ville have været der,
 > hvis I bare havde fået den anden hvalp - så tror I forkert.
 > I har simpelthen MEGA meget brug for at sætte jer ind i
 > hundes adfærd og behov. Og det kan ikke gå for stærkt.
 
 Det var ikke det jeg skrev. Problemet kunne have været der alligevel.
 Vi  har skam sat os ind i hundens adfærd og behov. Men efter som alle
 skriver noget forskelligt omkring lige netop det emne, er det jo lidt
 svært at skelne det ene for det andet. Med de andre hunde vi har haft,
 havde vi ikke disse problemer, dem opdragede vi uden at læse i nogen
 bog, og de var nogle søde og kæræige hunde. Men i al forberedelsen til
 at modtage vores hvalp, begyndte vi at læse en masse bøger om hunde.
 Noget skulle denne ventetid jo bruges til. Hun opdrages lige netop på
 den måde, som der i diverse bøger om hundens adfærd og hvordan man
 bliver en god leder står!!! Men det hjælper bare ikke på hende. AT gå
 tilbage til start, og så opdrage hende som vi har gjort med de andre,
 er jeg ikke sikker på at vi kan. Hun vil måske blive lidt kulret af,
 at vi ligepludselig ændre kurs, og det hjælper nok ikke på hendes
 bideri og gøen.
 > 
 > Jeres hvalp reagerer sundt på adskillelse og kedsomhed.
 > Den er et flokdyr - der holdes i ensomhed......   Den KEEEDER
 > sig sammen med jer. Inden den bliver så stor, og uartig, at jeres
 > barn bliver rigtigt bange for den, skal I tage hånd om problemet
 > pog sørge for at den bliver beskæftiget - og får sat grænser.
 > Den skal jo ikke selv bestemme om den vil gø eller ej.
 
 Om hun keder ved jeg nu ikke. Hun får masser af opmærksomhed, jeg
 træner med hende om dagen. Vi nusser hende, går ture med hende osv.
 
 > Min søster har været i akkurat samme situation, som I. De gav op
 > da hunden var 1 år - og lod hunden flytte tilbage til opdrætteren.
 > De måtte sande, at racen simpelthen ikke passede til dem, selvom
 > de troede det. De blev også overraskede over, at hvalpe
 > skal vises til rette - FØR de ved, at deres race har ry for at være en
 > godmodig, stille hund, der ikke kræver beskæftigelse.
 > Efter nogle år - hvor de sundede sig valgte de en blanding mellem
 > cocker og pudel - og den havde de i allerbedste velgående i rigtig
 > mange år.  Den havde også sine hvalpe-unoder - men den var ikke stor,
 > så børnene var ikke bange for den, når den blev for kåd.
 
 Jeg har ikke tænkt mig at give op. Jeg er ikke overrasket over, at en
 hvalp skal vises til rette, det ved jeg efterhånden godt, da jeg jo
 immervæk har levet med hunde i 24 år!
 Det jeg prøver at få hjælp til er, hvordan vi løser dette problem, da
 jeg ikke har oplevet det før.
 
 > Alle hunde skal lære at begå sig i verden - - - -  også newf'er. Men de
 > lærer det ikke af sig selv.
 > Hunde, der ikke beskæftiges er utålelige - og nogle bisser.
 
 Det ved jeg, vi er ikke romantikere der tror at vi bare kan købe en
 hvalp, og vupti så har vi en stor, godmodig og rar bamse. Igen er
 dette indlæg blevet til, da vi søger råd om, hvordan vi griber dette
 probelm an. Vi ved at der skal arbejdes, arbejdes og arbejdes før den
 godmodige bamse kommer ud på den anden side, og det gør vi, men det
 hjælper ikke.
 
 Venligst abg
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           dpl (03-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : dpl | 
  Dato :  03-09-03 19:12 |  
  |  
 
            Hejsa!
 Sad og smilede lidt af din meddelelse... Ikke fordi jeg tror du mener 
 det er sjovt, men fordi jeg kan nikke genkendende til meget af det der 
 står. Jeg er nok ikke kvalificeret til at give en masse råd, men kan da 
 fortælle at du ikke er alene, og at der stadig er håb!
 Vi fik en 11 uger gammel skt. bernhard forrige år. Vi kunne lide hans 
 forældre, deres temperament, og alt andet omkring denne race. Men en 
 hvalp og unghund må ikke forveksles med en voksen hund! Sådan en lille 
 fyr (dame!) besidder meget, meget mere energi end de er bygget til at få 
 fyret af. Der var virkelig knald på Nansen, og han hoppede op, bed og 
 teede sig tosset. Nogle gange var jeg meget i tvivl om vi trods grundig 
 research havde valgt helt forkert!
 Unge hunde er aktive, og de skal have mulighed for at komme af med al 
 deres energi. Da de ikke kan løbe lange ture osv. må man finde på andre 
 ting. Vores løsninger var bla:
 En masse søg og sporøvelser i græsset.
 Ugentlig træning i lydighed hos DcH.
 Køb af hund nr. 2.
 Længere og længere gåture, så muskelmassen bliver godt opbygget.
 Masser af leg og kontakt til andre hunde.
 Senest er vi startet på agility, men det bør man først gøre når 
 knoglerne er fuldt udviklede.
 (Søg efter tørfoder i græsset bør man ikke bruge på alt for mange 
 måltider om ugen. Hos de tunge racer kan det gå ud over nakke og ryg).
 Altså, ud og kør hende træt, mere psykisk end fysisk. En træt hund er en 
 velopdragen hund, som vores gamle træner sagde *smil*.
 Hvad angår håbet forude, så er det først nu efter at han er fyld 2 år, 
 at Nansen er begyndt at slappe lidt mere af. Selv hos de tunge racer er 
 det vigtigt at huske, at der ingen sammenligning tåles mellem de unge, 
 aktive hunde, og så de ældre, temmeligt inaktive kamintæpper de kan 
 blive til senere i livet. De tunge racers hvalpe og unghunde er præcis 
 ligeså nysgerrige og aktive som hos andre racer, og tilmed virker det 
 endnu mere voldsomt pga. størrelsen.
 Held og lykke med hende, har du ikke billeder vi kan se?
 Hilsen Dorthe
 http://www.vildkat.dk/
abg wrote:
 > Hejsa,
 > 
 > Vi hentede i starten af juli en knap 9 uger gammel new foundlænder
 > hvalp. Før hende her har vi haft 2 hunde der begge er blevet aflivet
 > pga sygdom og efter dyrlægens råd. Derfor har vi været rigtig mange
 > måneder om at, først beslutte os for racen, og dernæst finde en
 > opdrætter og derpå en hvalp.
 > Opdrætteren tilrådede os denne tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 > valgte ud fra det hun havde set os (vi har besøgt hvalpene en del
 > gange) og ud fra det hun så på hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 > men fulgte opdrætters råd.
 > 
 > Da vi kommer hjem med hende, sover min kæreste nede i stuen hos hende
 > de første dage (vi har værelser på 1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 > hun ikke må gå på trapper)Herefter går der en uges tid hvor hun
 > acceptere at vi sover på 1 sal, hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 > da hun rigtig begynder at falde til, begynder hele problemet. Det hele
 > starter med, at hun hver aften kan stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 > gået op. Vi har prøvet at gå ned, for at se om hun skulle ud, men det
 > har ikke været tilfældet. Hos dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 > ignorer hende, ellers vil det blive værre. Så midt om natten når vi
 > gik i seng, i et rækkehus med mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 > hendes gøen i de 1-2 timer det stod på....og så stoppede det, og siden
 > har hun ikke gøet om aftenen, hvilket jo er rigtig godt.
 > Men nu gør hun på ALLE andre tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 > til om morgenen. Klokken ca 5 begynder hun at gø, indtil vi står op og
 > lufter hende og giver hende mad. Hvis vi er meget heldige tier hun så
 > stille, og min kæreste kan så få en lille time mere. Men i det samme
 > hun høre ham stå op og gå i bad, står hun og gør konstant indtil han
 > igen er neden under. Når han så går sammen med vores søn, tier hun
 > stille, så længe hun ikke kan høre os andre (jeg går hjemme med de 2
 > mindste) Men igen, så snart hun høre os begynder det forfra.
 > Men hvis det så bare var det, forudover det om morgene, gør hun også
 > rigtig MEGET i løbet af dagen. Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 > sætter os, og det ikke passer hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 > at hente noget gør hun osv.
 > Udover hendes gøen, bider hun også enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 > bider, men hun bider virkelig meget. Vi har alle sammen mærker efter
 > hende, og hos både mig og min kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 > slet ikke nusse hende, uden hun sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 > sofaen om aftenen og det ikke passer hende, begynder hun enten at gø,
 > men hun har også nogle gange hoppet op og begyndt at bide.
 > Hendes aktivitetstempo er bestemt heller ikke som det man ellers
 > kender newfen for, nemlig det dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 > træt. Dette er jo nok edenlig et af de helt store problemer, der har
 > en tråd til de andre. Det er jo forbudt at motionere hende for meget,
 > så derfor har vi en hund der er ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 > ture om dagen med hende i ca 15 minutter, derudover leger vi med
 > hende, nusser hende og hun får aldrig sin mad i en madskål, men enten
 > spredt i haven eller i en aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 > træt! men vi har bestemt opbrugt dagens kvote af det tillladte motion,
 > så hvad pokker skal vi så gøre.
 > Af mad får hun et godt kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 > rigtig godt til newfer. Hun får hvad hun må få, men hun er bestemt
 > ikke mæt. Hun søger og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af.
 > Hun stjæler fra ungerne og fra bordet og spiser sin afføring (det ved
 > vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 > Vi føler selv at årsagen til en del af de problemer vi har med hende,
 > er at hun ikke kan komme af med sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 > er hun en del mere dominerende end vi nok skulle have haft.
 > Vi kan ikke bare tage hende med hen på et stort græsareal hvor hun kan
 > løbe lidt, da hun er meget usikker over for andre hunde, og derfor vil
 > stikke af.
 > Vi mener bestemt at hun skal til hundetræning, men holdene er optaget,
 > eller ligger så langt væk at det vil være en hel dags rejse at nå
 > dertil, Vi har en DCH afdeling i nærhenden, men den ligger så dumt, at
 > enten skal man i bil eller gå dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 > ca. 20 minutter at gå derhen, hvilket er alt for langt for hende.
 > Vi valgte newfen pga dens gode sind, at den ikke behøvede så meget
 > motion, var nem at opdrage, og så gør de næsten ikke! (det har været
 > min drømmehund så længe jeg kan huske) hendes forældre var meget
 > stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 > På trods af at vi kun har haft hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 > hvor vores store dreng er blevet bange for hende, da hun mange gange
 > har siddet i hans lår. Vi er trætte og på grådens rand, for det er
 > altså ikke sjovt, at skulle kæmpe med sin hund hver dag, og jeg mener
 > kæmpe. Hun bider ikke bare mere, hun "angriber" os, for daglig at
 > prøve om vi kan holde vores position som leder. Når hun bider os,
 > tager vi fat i hende og siger nej. Bliver hun ved, har vi flere gange
 > presset hende mod jorden og holdt i kort øjeblik mens vi har knurret
 > af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 > hun oppe og prøver igen.
 > Vi er ikke meget for at skulle opgive, men vi ved også at det er en
 > meget stor opgave. Vi har fået en hund der er mere dominerende end vi
 > skulle have haft, så hvordan får vi det bedste ud af det.
 > Vi er ikke førstegangsejere, jeg har altid haft hund, og derfor orker
 > jeg ikke at læse at folk mener vi ikke ved, hvad det indebære at have
 > hund. Det ved vi, vi har før haft en schæferhan der til dels også var
 > dominerende, men intet i forhold til hende her.
 > 
 > Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 > så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 > 
 > Vi har prøvet at maile til opdrætter for at få et råd, men hun har
 > desværre ikke svaret ( der er nu gået over en uge)
 > 
 > Undskyld at det hele kom til at stå lidt rodet og det blev langt, men
 > jeg håber at få nogle ode og brugbare råd alligevel.
 > 
 > Venligst abg
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           abg (04-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : abg | 
  Dato :  04-09-03 09:58 |  
  |  
 
            > Vi fik en 11 uger gammel skt. bernhard forrige år. Vi kunne lide hans 
 > forældre, deres temperament, og alt andet omkring denne race. Men en 
 > hvalp og unghund må ikke forveksles med en voksen hund! Sådan en lille 
 > fyr (dame!) besidder meget, meget mere energi end de er bygget til at få 
 > fyret af. Der var virkelig knald på Nansen, og han hoppede op, bed og 
 > teede sig tosset. Nogle gange var jeg meget i tvivl om vi trods grundig 
 > research havde valgt helt forkert!
 Vi ved at man ikke kan samligne en hvalp med en voksen. Det ville være
 kedeligt, hvis hun bare var totalt dove lige fra starten, men ligenu
 er hun det totalt modsatte.
 > Altså, ud og kør hende træt, mere psykisk end fysisk. En træt hund er en 
 > velopdragen hund, som vores gamle træner sagde *smil*.
 Det er vi ikke i tvivl om. Vores problem er jo bare, at vores have
 ikke er særlig stor, og da hun er usikker på andre hunde/mennekser,
 kan vi ikke bare slippe hendes løs, og træne lidt på alle de dejlige
 områder vi ellers har i øjeblikket.
 Vi prøver også at køre hende træt psykisk, men det eneste der kan
 motivere hende, er MAD, masser af mad. Så hvis vi bruger dette for
 meget i løbet af dage, har vi jo intet tilbage til selve måltiderne.
 > Hvad angår håbet forude, så er det først nu efter at han er fyld 2 år, 
 > at Nansen er begyndt at slappe lidt mere af. Selv hos de tunge racer er 
 > det vigtigt at huske, at der ingen sammenligning tåles mellem de unge, 
 > aktive hunde, og så de ældre, temmeligt inaktive kamintæpper de kan 
 > blive til senere i livet. De tunge racers hvalpe og unghunde er præcis 
 > ligeså nysgerrige og aktive som hos andre racer, og tilmed virker det 
 > endnu mere voldsomt pga. størrelsen.
 Vi ved/håber også at det selv følgelig vil aftage med alderen, men da
 vi jo også ønsker en god hvalpetid, vil vi gerne have løst dette
 problem.
 Der er jo altså heller ikke lutter problemer med hende   Hun er jo
 dejlig og nusser. Men der er bare nogle perioder om dagen, hvor hun
 skejer ud.
 Venligst abg
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Anne-Marie Prange (05-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anne-Marie Prange | 
  Dato :  05-09-03 09:20 |  
  |   
            
 "abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309040057.670a3f6@posting.google.com...
 Vores problem er jo bare, at vores have
 > ikke er særlig stor, og da hun er usikker på andre hunde/mennekser,
 > kan vi ikke bare slippe hendes løs, og træne lidt på alle de dejlige
 > områder vi ellers har i øjeblikket.
 
 Hej
 
 Du lader til at vide en del om hunde .. såe når du står i den situation du
 gør nu tror jeg at jeg ville kontakte en hundepsykolog hvis jeg var dig....
 om ikke andet så får via desensibilisering måske at få hendes relation til
 andre mennesker og hunde på plads .. en hund der er usikker overfor
 mennesker og dyr har et problem .. jeg har selv haft kontakt og har stadig
 med hundepsykolog  .. netop fordi min nuværende hund .. der er genbrugshund
 havde usikkerhed overfor fremmede mennesker og hunde med i bagagen ....
 hejhils fra Ami
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bullmarks (03-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bullmarks | 
  Dato :  03-09-03 22:26 |  
  |  
 
            abg79@jubiimail.dk (abg) skrev:
 >Hejsa,
 >
 >Vi hentede i starten af juli en
 >knap 9 uger gammel new foundlænder
 >hvalp. Før hende her har vi haft 2
 >hunde der begge er blevet aflivet
 >pga sygdom og efter dyrlægens råd.
 >Derfor har vi været rigtig mange
 >måneder om at, først beslutte os
 >for racen, og dernæst finde en
 >opdrætter og derpå en hvalp.
 >Opdrætteren tilrådede os denne
 >tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 >valgte ud fra det hun havde set os
 >(vi har besøgt hvalpene en del
 >gange) og ud fra det hun så på
 >hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 >men fulgte opdrætters råd.
 >
 >Da vi kommer hjem med hende, sover
 >min kæreste nede i stuen hos hende
 >de første dage (vi har værelser på
 >1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 >hun ikke må gå på trapper)Herefter
 >går der en uges tid hvor hun
 >acceptere at vi sover på 1 sal,
 >hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 >da hun rigtig begynder at falde
 >til, begynder hele problemet. Det hele
 >starter med, at hun hver aften kan
 >stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 >gået op. Vi har prøvet at gå ned,
 >for at se om hun skulle ud, men det
 >har ikke været tilfældet. Hos
 >dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 >ignorer hende, ellers vil det
 >blive værre. Så midt om natten når vi
 >gik i seng, i et rækkehus med
 >mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 >hendes gøen i de 1-2 timer det
 >stod på....og så stoppede det, og siden
 >har hun ikke gøet om aftenen,
 >hvilket jo er rigtig godt.
 >Men nu gør hun på ALLE andre
 >tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 >til om morgenen. Klokken ca 5
 >begynder hun at gø, indtil vi står op og
 >lufter hende og giver hende mad.
 >Hvis vi er meget heldige tier hun så
 >stille, og min kæreste kan så få
 >en lille time mere. Men i det samme
 >hun høre ham stå op og gå i bad,
 >står hun og gør konstant indtil han
 >igen er neden under. Når han så
 >går sammen med vores søn, tier hun
 >stille, så længe hun ikke kan høre
 >os andre (jeg går hjemme med de 2
 >mindste) Men igen, så snart hun
 >høre os begynder det forfra.
 >Men hvis det så bare var det,
 >forudover det om morgene, gør hun også
 >rigtig MEGET i løbet af dagen.
 >Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 >sætter os, og det ikke passer
 >hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 >at hente noget gør hun osv.
 >Udover hendes gøen, bider hun også
 >enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 >bider, men hun bider virkelig
 >meget. Vi har alle sammen mærker efter
 >hende, og hos både mig og min
 >kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 >slet ikke nusse hende, uden hun
 >sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 >sofaen om aftenen og det ikke
 >passer hende, begynder hun enten at gø,
 >men hun har også nogle gange
 >hoppet op og begyndt at bide.
 >Hendes aktivitetstempo er bestemt
 >heller ikke som det man ellers
 >kender newfen for, nemlig det
 >dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 >træt. Dette er jo nok edenlig et
 >af de helt store problemer, der har
 >en tråd til de andre. Det er jo
 >forbudt at motionere hende for meget,
 >så derfor har vi en hund der er
 >ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 >ture om dagen med hende i ca 15
 >minutter, derudover leger vi med
 >hende, nusser hende og hun får
 >aldrig sin mad i en madskål, men enten
 >spredt i haven eller i en
 >aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 >træt! men vi har bestemt opbrugt
 >dagens kvote af det tillladte motion,
 >så hvad pokker skal vi så gøre.
 >Af mad får hun et godt
 >kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 >rigtig godt til newfer. Hun får
 >hvad hun må få, men hun er bestemt
 >ikke mæt. Hun søger og spiser alt
 >hvad hun kan komme i nærheden af.
 >Hun stjæler fra ungerne og fra
 >bordet og spiser sin afføring (det ved
 >vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 >Vi føler selv at årsagen til en
 >del af de problemer vi har med hende,
 >er at hun ikke kan komme af med
 >sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 >er hun en del mere dominerende end
 >vi nok skulle have haft.
 >Vi kan ikke bare tage hende med
 >hen på et stort græsareal hvor hun kan
 >løbe lidt, da hun er meget usikker
 >over for andre hunde, og derfor vil
 >stikke af.
 >Vi mener bestemt at hun skal til
 >hundetræning, men holdene er optaget,
 >eller ligger så langt væk at det
 >vil være en hel dags rejse at nå
 >dertil, Vi har en DCH afdeling i
 >nærhenden, men den ligger så dumt, at
 >enten skal man i bil eller gå
 >dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 >ca. 20 minutter at gå derhen,
 >hvilket er alt for langt for hende.
 >Vi valgte newfen pga dens gode
 >sind, at den ikke behøvede så meget
 >motion, var nem at opdrage, og så
 >gør de næsten ikke! (det har været
 >min drømmehund så længe jeg kan
 >huske) hendes forældre var meget
 >stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 >På trods af at vi kun har haft
 >hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 >hvor vores store dreng er blevet
 >bange for hende, da hun mange gange
 >har siddet i hans lår. Vi er
 >trætte og på grådens rand, for det er
 >altså ikke sjovt, at skulle kæmpe
 >med sin hund hver dag, og jeg mener
 >kæmpe. Hun bider ikke bare mere,
 >hun "angriber" os, for daglig at
 >prøve om vi kan holde vores
 >position som leder. Når hun bider os,
 >tager vi fat i hende og siger nej.
 >Bliver hun ved, har vi flere gange
 >presset hende mod jorden og holdt
 >i kort øjeblik mens vi har knurret
 >af hende, men hun er fuldstændig
 >ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 >hun oppe og prøver igen.
 >Vi er ikke meget for at skulle
 >opgive, men vi ved også at det er en
 >meget stor opgave. Vi har fået en
 >hund der er mere dominerende end vi
 >skulle have haft, så hvordan får
 >vi det bedste ud af det.
 >Vi er ikke førstegangsejere, jeg
 >har altid haft hund, og derfor orker
 >jeg ikke at læse at folk mener vi
 >ikke ved, hvad det indebære at have
 >hund. Det ved vi, vi har før haft
 >en schæferhan der til dels også var
 >dominerende, men intet i forhold
 >til hende her.
 >
 >Mit spørgsmål er: Hvordan får vi
 >vendt hele denne håbløse situation,
 >så vi kan leve et dejligt iv
 >sammen med vores drømmehund.
 >
 >Vi har prøvet at maile til
 >opdrætter for at få et råd, men hun har
 >desværre ikke svaret ( der er nu
 >gået over en uge)
 >
 >Undskyld at det hele kom til at
 >stå lidt rodet og det blev langt, men
 >jeg håber at få nogle ode og
 >brugbare råd alligevel.
 >
 >Venligst abg
 -- Jeg vil foreslå dig at læse bogen :  Hundelytteren , der er 
 virkelig mange gode råd at finde i den.
 Held og lykke med det.
 A Pedersen
 www.sitecenter.dk/flemse34/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bjarne Laursen (04-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bjarne Laursen | 
  Dato :  04-09-03 09:50 |  
  |   
            
"abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309030406.337c90bf@posting.google.com...
 > Hejsa,
 >
 > Vi hentede i starten af juli en knap 9 uger gammel new foundlænder
 > hvalp. Før hende her har vi haft 2 hunde der begge er blevet aflivet
 > pga sygdom og efter dyrlægens råd. Derfor har vi været rigtig mange
 > måneder om at, først beslutte os for racen, og dernæst finde en
 > opdrætter og derpå en hvalp.
 > Opdrætteren tilrådede os denne tævehvalp, og hende blev det så. Hun
 > valgte ud fra det hun havde set os (vi har besøgt hvalpene en del
 > gange) og ud fra det hun så på hvalpen. Vi havde selv udset en anden,
 > men fulgte opdrætters råd.
 >
 > Da vi kommer hjem med hende, sover min kæreste nede i stuen hos hende
 > de første dage (vi har værelser på 1 sal hvor hun jo ikke må komme, da
 > hun ikke må gå på trapper)Herefter går der en uges tid hvor hun
 > acceptere at vi sover på 1 sal, hun lægger sig bare ned og sover. MEN,
 > da hun rigtig begynder at falde til, begynder hele problemet. Det hele
 > starter med, at hun hver aften kan stå 1-2 timer og bare gø, når vi er
 > gået op. Vi har prøvet at gå ned, for at se om hun skulle ud, men det
 > har ikke været tilfældet. Hos dyrlægen får vi af vide at vi bare skal
 > ignorer hende, ellers vil det blive værre. Så midt om natten når vi
 > gik i seng, i et rækkehus med mange naboer tæt på, lå vi og ignorede
 > hendes gøen i de 1-2 timer det stod på....og så stoppede det, og siden
 > har hun ikke gøet om aftenen, hvilket jo er rigtig godt.
 > Men nu gør hun på ALLE andre tidspunkter. De 1-2 timer har hun flyttet
 > til om morgenen. Klokken ca 5 begynder hun at gø, indtil vi står op og
 > lufter hende og giver hende mad. Hvis vi er meget heldige tier hun så
 > stille, og min kæreste kan så få en lille time mere. Men i det samme
 > hun høre ham stå op og gå i bad, står hun og gør konstant indtil han
 > igen er neden under. Når han så går sammen med vores søn, tier hun
 > stille, så længe hun ikke kan høre os andre (jeg går hjemme med de 2
 > mindste) Men igen, så snart hun høre os begynder det forfra.
 > Men hvis det så bare var det, forudover det om morgene, gør hun også
 > rigtig MEGET i løbet af dagen. Ikke af lyde udefra, men af os. Hvis vi
 > sætter os, og det ikke passer hende, gør hun. Hvis jeg går ovenpå for
 > at hente noget gør hun osv.
 > Udover hendes gøen, bider hun også enormt meget. Jeg ved at hvalpe
 > bider, men hun bider virkelig meget. Vi har alle sammen mærker efter
 > hende, og hos både mig og min kæreste har hun fået bidt hul. Man kan
 > slet ikke nusse hende, uden hun sidder i hånden. Hvis vi ligger i
 > sofaen om aftenen og det ikke passer hende, begynder hun enten at gø,
 > men hun har også nogle gange hoppet op og begyndt at bide.
 > Hendes aktivitetstempo er bestemt heller ikke som det man ellers
 > kender newfen for, nemlig det dovne. Hun er næsten umulig at gøre
 > træt. Dette er jo nok edenlig et af de helt store problemer, der har
 > en tråd til de andre. Det er jo forbudt at motionere hende for meget,
 > så derfor har vi en hund der er ved at eksplodere af energi. Vi går 3
 > ture om dagen med hende i ca 15 minutter, derudover leger vi med
 > hende, nusser hende og hun får aldrig sin mad i en madskål, men enten
 > spredt i haven eller i en aktivitetsterning. Alligevel er hun ikke
 > træt! men vi har bestemt opbrugt dagens kvote af det tillladte motion,
 > så hvad pokker skal vi så gøre.
 > Af mad får hun et godt kvalitetsfoder, som opdrætteren syntes var
 > rigtig godt til newfer. Hun får hvad hun må få, men hun er bestemt
 > ikke mæt. Hun søger og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af.
 > Hun stjæler fra ungerne og fra bordet og spiser sin afføring (det ved
 > vi er meget normalt, men meget ulækkert)
 > Vi føler selv at årsagen til en del af de problemer vi har med hende,
 > er at hun ikke kan komme af med sin energi, ikke føler sig mæt, og så
 > er hun en del mere dominerende end vi nok skulle have haft.
 > Vi kan ikke bare tage hende med hen på et stort græsareal hvor hun kan
 > løbe lidt, da hun er meget usikker over for andre hunde, og derfor vil
 > stikke af.
 > Vi mener bestemt at hun skal til hundetræning, men holdene er optaget,
 > eller ligger så langt væk at det vil være en hel dags rejse at nå
 > dertil, Vi har en DCH afdeling i nærhenden, men den ligger så dumt, at
 > enten skal man i bil eller gå dertil. Bil har vi ikke, og det vil atge
 > ca. 20 minutter at gå derhen, hvilket er alt for langt for hende.
 > Vi valgte newfen pga dens gode sind, at den ikke behøvede så meget
 > motion, var nem at opdrage, og så gør de næsten ikke! (det har været
 > min drømmehund så længe jeg kan huske) hendes forældre var meget
 > stille, kærlige og havde et rigtig godt sind.
 > På trods af at vi kun har haft hende i ca 2 måneder, er vi nået derud
 > hvor vores store dreng er blevet bange for hende, da hun mange gange
 > har siddet i hans lår. Vi er trætte og på grådens rand, for det er
 > altså ikke sjovt, at skulle kæmpe med sin hund hver dag, og jeg mener
 > kæmpe. Hun bider ikke bare mere, hun "angriber" os, for daglig at
 > prøve om vi kan holde vores position som leder. Når hun bider os,
 > tager vi fat i hende og siger nej. Bliver hun ved, har vi flere gange
 > presset hende mod jorden og holdt i kort øjeblik mens vi har knurret
 > af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. I det sammen vi slipper, er
 > hun oppe og prøver igen.
 > Vi er ikke meget for at skulle opgive, men vi ved også at det er en
 > meget stor opgave. Vi har fået en hund der er mere dominerende end vi
 > skulle have haft, så hvordan får vi det bedste ud af det.
 > Vi er ikke førstegangsejere, jeg har altid haft hund, og derfor orker
 > jeg ikke at læse at folk mener vi ikke ved, hvad det indebære at have
 > hund. Det ved vi, vi har før haft en schæferhan der til dels også var
 > dominerende, men intet i forhold til hende her.
 >
 > Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 > så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 >
 > Vi har prøvet at maile til opdrætter for at få et råd, men hun har
 > desværre ikke svaret ( der er nu gået over en uge)
 >
 > Undskyld at det hele kom til at stå lidt rodet og det blev langt, men
 > jeg håber at få nogle ode og brugbare råd alligevel.
 >
 > Venligst abg
 Det er en hård nød at knække. Jeg kender ikke racen særlig godt, men har et
 par bud på hvad der kan være galt/gøres.
 Alle hvalpe bider(mere eller midre), især indtil tandsættet er helt komplet.
 Som udgangspunkt gør i det rigtige, men hvis den så gerne vil bide kan i jo
 lade den gøre det systematisk i en sæk eller bidepølse. Så får den i det
 mindste afreageret og det vil være nemmere at få den til at lade være med at
 tygge i mennesker.
 Hvis hunden har et for højt aktivitetsniveau er den gode gamle regel om at
 sprede maden ud over hele haven ikke dum. Det trætter rigtig meget.
 I skal også gøre jer overvejelser om, hvorvidt hvalpen er præget ok. Det er
 sikkert en udmærket opdrætter, som gør tingene af et godt hjerte, men er
 hvalpen stimuleret/præget med henblik på videresalg og har den oplevet alle
 de nødvendige ting hos opdrætteren?
 Er den blevet behandlet som hund eller menneske?
 Er det køkkenopdræt? Ordet køkkenopdræt opfattes efterhånden som et
 kvalitetsstempel, hvilket ikke nødvendigvis er korrekt. Jeg kunne ihvertfald
 godt have en mistanke om, at jeres hvalp har gået op af mennesker 24 timer i
 døgnet og ikke lært at acceptere ensomhed og lukkede døre. Det giver i
 værste fald uselvstændige hunde. Et eksempel kan være en udsendelse i TV2
 for nylig: "Mit liv som skotte". Personligt ville jeg aldrig, aldrig købe en
 hund fra sådan et sted. Den vil sikkert være god for nogle, specielt dem som
 opfatter hunde som noget andet end det de er. I mine øjne må de være ganske
 frygtelige at være sammen med(jeg er godt nok heller ikke til
 selskabshunde).
 Jeg synes i skal ringe til opdrætteren. Det er nemmere at snakke om tingene
 end det er at skrive om det(Derfor er nærværende formentlig ikke
 fyldestgørende  
Ovenstående kan måske give stof til eftertanke.
 "Jeg vil ikke behandles som en hund. Derfor behandler jeg ikke mine hund som
 et menneske"
 Med venlig hilsen
 Bjarne
 info@riesenschnauzerSLET.dk
 www.riesenschnauzer.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           JSC (04-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : JSC | 
  Dato :  04-09-03 14:45 |  
  |   
            
 "abg" <abg79@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
 news:b46a73df.0309030406.337c90bf@posting.google.com...
 > Hejsa,
 >
 >
 > Mit spørgsmål er: Hvordan får vi vendt hele denne håbløse situation,
 > så vi kan leve et dejligt iv sammen med vores drømmehund.
 
 Hej abg
 
 Dit indlæg tyder på lederskabsproblemer, så det er jo nærliggende at
 anbefale lederskabsøvelser, men det er givetvis ikke så enkelt. Da du også
 beskriver at hunden er usikker overfor andre hunde og mennesker.
 
 Jeg har selv i Flatcoat, som da den var mindre var en rigtig børste til
 træning - når vi trænede alene kunne han alt, men når vi var sammen med
 andre var han fløjtende ligeglad med mig (han var tilsyneladende en rigtig
 hårdnegl)- Flere erfarne hundfolk sagde at det var lederskabsproblemer, så
 vi trænede lederskabsøvelser og det hele blev værre - Så trænede jeg lidt
 med en anden som kender meget til hundepsykologi og han tolkede hundens
 signaler helt anderledes - Det er faktisk en ret blød hund......
 
 Hvad vil jeg så sige med det - Du skal have en erfaren person til at se på
 hunden og jeres situation - Du skal ikke forvente at vi her på usenet kan
 løse dit problem i værste fald bliver situationen tolket forkert og
 anbefalingerne gør blot ondt værre.....
 
 Mvh.
 Jørgen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Benny Mortensen (05-09-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Benny Mortensen | 
  Dato :  05-09-03 18:25 |  
  |   
            Hej Abg
 
 Det er tilsyneladende noget af et problem du har fået på halsen.  Men efter
 hvad jeg først kan dømme, så starter det med, at hunden føjes ret langt.
 Din kæreste sover med den om natten nedenunder, medens du sov
 ovenpå.....Dårlig løsning. Skulle det løses på denne måde, skulle i have
 været der begge, eller måske endnu bedre, have løftet hunden op af trappen,
 så den kunne være sammen med jer.  Nu vil jeg ikke tilskrive hvalpen bedre
 evner end den har, men på rent instinkt, vil den holde øje med jer, og det
 kan den ikke, derfor er der noget galt ( altså i hundens øjne ).  Men for at
 bryde den triste omgang der er i huset, så må din kæreste nok starte med at
 skrue bissen på, og give den et regulært møgfald, og altså ikke noget med at
 lægge fingre imellem.  Når han finder er anledning, så må han være aldeles
 grov, og vil han grine bagefter, så sker det et sted hvor hunden hverken kan
 se eller høre ham.  Så er floklederen på plads, så skal det fordeles nedad,
 så hunden er klar over, at den bor hos jer, og ikke omvendt.  Det kan ofte
 hjælpe, hvis nogen har svært ved at trænge igennem, at så din kæreste gør
 hunden opmærksom på at " Det er min " uanset om det drejer sig om dig eller
 børnene.  Men altså start med, at hunden lærer sin plads at kende.  Det vil
 sikkert blive en del lettere, hvis den kom med op ovenpå.  En anden side af
 problemet er, at hunden jo ikke ved hvad der er oven på.  Når først den har
 fundet ud af det, er det slet ikke sikkert den gider være der, for den ved
 jo, at i kan ikke blive væk, så er jeg ved trappen, så kommer i jo igen.
 En del af bideriet kan måske løses med en tandbørste, og det som ikke løses
 ad denne vej, løser i ved, at tage fat i underkæben, lægge en finger eller
 to under kæben, og et par fingre ind på tungen.  Dette bryder hunden sig
 ikke om, og vil prøve at komme af med disse fingre.  Den anden vej, et par
 fingre over, og et par fingre op i ganen, vil have samme effekt.  Læs dette
 rigtigt, der skal ikke bruges nogen form for vold, fingrene skal bare være
 der, og krummet nok, kommer i ikke i nærheden af tænderne.  Men da gummerne
 jo klør på sådan et lille bæst, så skal det jo tilfredsstilles, så et godt
 kraftigt tyggeben, og en smule leg med dette, flere gange om dagen, burde
 kunne hjælpe på problemet.  Sidestil det med et barn der er ved at få
 tænder.  Håber dette hjælper, ellers er du velkommen til at skrive igen.
 
 M.V.H......Benny..
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |