/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Illustreret videnskab
Fra : Jacob Jensen


Dato : 27-08-03 18:59

Hej

Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
"uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
af sandheden mangler når den så er der.

Hvad er jeres meninger om dette blad?

-Jacob
omo@adslhome.dk



 
 
Jakob Nielsen (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 27-08-03 19:19

> Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
> ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
> "uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
> af sandheden mangler når den så er der.

At der er deciderede fejl (og det er der) er naturligvis "ringe", men at
emnerne ikke behandles på et voldsomt teknisk niveau kan man ikke bebredje
dem, da bladet ikke er til videnskabsmændene, men til dem der er intereseret
i videnskab på et mere afslappet plan.

Der har flere gange været tråde her med lidt snobberi når det gælder IV. Man
skal tilsyneladende ikke indrømme at man læser det. Det spænder imidlertid
bredt, så nogle artikler virker forsimplede på mig mens andre ikke gør. Det
afhænger af hvad man selv har beskæftiget sig med.

Jeg synes det er et glimrende blad der opfylder sit formål...at formidle
lidt videnskab til ikke-videnskabsfolk. At der så forekomme lidt fejl hist
og pist.. tja.. så slemt står det nu heller ikke til.



alexbo (27-08-2003)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 27-08-03 19:47


"Jacob Jensen" skrev

> Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
> ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
> "uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
> af sandheden mangler når den så er der.
>
> Hvad er jeres meninger om dette blad?

Jeg synes det ligger noget over niveauet i dit indlæg.

mvh
Alex Christensen




Teis Jacobsen (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Teis Jacobsen


Dato : 27-08-03 19:51

"Jacob Jensen" <omo@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4cf175$0$24659$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
> ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
> "uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
> af sandheden mangler når den så er der.
>
> Hvad er jeres meninger om dette blad?
>
> -Jacob
> omo@adslhome.dk

Jeg synes IV er et udmærket blad. Det er skrevet for helt almidelige
mennesker, uden videnskabelig baggrund. Det er skrevet itl dem som er
interesseret i videnskab, men som ikke gider at bruge tid på virkelig at
sætte sig ind i et emne.
Jeg har nydt bladet i mange år og vil fortsætte med det.

/Teis



PEHnews (27-08-2003)
Kommentar
Fra : PEHnews


Dato : 27-08-03 19:51


"Jacob Jensen" <omo@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4cf175$0$24659$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
> ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
> "uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
> af sandheden mangler når den så er der.
>
> Hvad er jeres meninger om dette blad?
>
Ja, det er naturvidenskabens Se og Hør!

Poul Evald Hansen



Steen Eiler Jørgense~ (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~


Dato : 27-08-03 20:32

Jacob Jensen wrote:

> Hvad er jeres meninger om dette blad?

Jeg synes generelt, at IV er et fint blad. Det er jo populærvidenskabeligt,
og kan derfor ikke - og skal heller ikke - gå så meget i detaljer som
videnskabelige artikler. Jeg synes IV skriver mange interessante artikler
indenfor mange forskellige fagområder. Jeg læser også gerne artikler udenfor
mit eget fagområde, og synes generelt de formår at fastholde ens interesse,
da artiklerne er velskrevne.

Det er meget sjældent, at de skriver noget decideret vås. Det hænder dog ind
imellem, se f.eks. en tidligere diskussion i dk.livssyn: http://xrl.us/q6o

Jeg har abonneret på bladet i flere år, og det vil jeg blive ved med.

--
Steen Eiler Jørgensen
"Time has resumed its shape. All is as it was before.
Many such journeys are possible. Let me be your gateway."



Niels L. Ellegaard (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard


Dato : 27-08-03 20:55

"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> writes:
> Det er meget sjældent, at de skriver noget decideret vås. Det hænder
> dog ind imellem, se f.eks. en tidligere diskussion i dk.livssyn:
> http://xrl.us/q6o

hehe... det var da en skæg artikel (selvom det er vås):
http://www.illustreretvidenskab.dk/200301/iv200301.asp#7429

Små elektroniske apparater placeret rundt om i verden begyndte at
opføre sig unormalt, kort efter at katastrofen ramte World Trade
Center. Forskere mener, at apparaterne registrerede vores fælles
følelser

Terrorangrebet på World Trade Center udløste kollektive følelser, som
blev registreret af en gruppe forskere på Princeton
University. Fænomenet tyder på, at vi alle er mentalt forbundet med
hinanden på en hidtil ukendt måde.


Preben Riis Sørensen (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 27-08-03 21:45

Jeg har læst bladet gennem en del år. Jeg blev træt af følgende: At betale
for et blad der efterhånden bestod af langt under 50% artikler. Heraf ofte
halvdelen noget kulturhistorisk/etnisk der ikke lige har så meget med
videnskab at gøre. Jeg blev også træt af de kryptiske/overdrevne
overskrifter. Den vidtstrakte brug af tegninger hvor et foto var på sin
plads. Den stigende overfladiskhed/populærvidenskabelighed.
Det sidste blad jeg købte, indeholdt 10 sider
overdramatiserede/trickfotoagtige fotos om en 'dramatisk kamp mellem en
tapper dykker og en mellemstor hvalhaj'. Den måler vel 5-7 meter og er
ganske fredelig. På billederne var den nok 50 meter lang og farlig! Uha,uha.
Derudover var det irriterende at man som fast abonnent automatisk deltog i
et sandt reklamebombardement, og rabat var der ikke noget af. På et
tidspunkt manglede Bladet en dynge millioner. Dem tog man så - uden at
spørge! - fra de faste abonnenter ved at indskyde et ekstranummer. Rigtig
smart, ikke? Jeg kan så ikke lige huske om det var det nummer eller det
efterfølgende, der var en tynd kop te. I hvert fald følte jeg mig taget
grundigt ved næsen og sagde farvel og tak!
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bertel Lund Hansen (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 28-08-03 00:21

Preben Riis Sørensen skrev:

>Jeg har læst bladet gennem en del år. Jeg blev træt af følgende: At betale
>for et blad der efterhånden bestod af langt under 50% artikler. Heraf ofte
>halvdelen noget kulturhistorisk/etnisk der ikke lige har så meget med
>videnskab at gøre. Jeg blev også træt af de kryptiske/overdrevne
>overskrifter. Den vidtstrakte brug af tegninger hvor et foto var på sin
>plads. Den stigende overfladiskhed/populærvidenskabelighed.

Jeg er ked af at man slår overfladiskhed og
populærvidenskabelighed sammen. Det er to vidt forskellige ting.

Jeg er enig i din vurdering af bladet. Det er mange år siden jeg
læste det, men jeg husker som noget konkret at konklusionerne på
de små statistiske notitser som de rundhåndet dryssede rundt
omkring i bladet, kunne skydes i sænk alene på baggrund af de
oplysninger de selv indeholdt.

Jeg læste en gang et indlæg (på Fidonet) af en astronom. Han var
ufatteligt træt af at blive bombarderet med opringninger op mod
bladets deadline. Det var studerende der var blevet sat til at
oversætte udenlandske - primært amerikanske - artikler, og det
var såmænd ikke fordi han ikke ville hjælpe, men dem der spurgte,
fattede ikke en hujende fis af hvad de skrev om.

Populærvidenskab er derimod en kunst som bl.a. Einstein mestrede
(i hvert fald i "Det moderne verdensbillede"). Den drejer sig om
at give folk et indtryk af hvordan ting forholder sig uden at
give køb på korrekthed, men nok på dybden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Tomas Christiansen (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Tomas Christiansen


Dato : 27-08-03 21:46

Jacob Jensen skrev:
> ...illustreret videnskab er et ringe blad med ringe indhold...

Det kommer jo an på hvordan man definerer "ringe".

Hvis man læser IV på med samme briller på, som man må læse aviser som Ekstra
Bladet eller BT (læser dog ingen af dem selv), nemlig efter tesen "det kan
godt være at det er sandt, men det kan også være at det ikke er sandt", så
synes jeg bladet meget godt dækker hvad titlen hentyder til, nemlig
ILLUSTRERET videnskab.

Jeg abonnerer selv på bladet, og bliver irriteret hver gang der er
deciderede fejl, men bliver endnu mere irriteret, når der står "NU kan
man...", og jeg har haft kendskab til "det" i 10 år...

Så længe jeg betragter bladet som en slags oplysende tegneserie (der _er_
nogle flotte billeder i fra tid til anden), så synes jeg at det er OK som
"afslapningslæsning" og inspiration til at søge yderligere information, og
jeg springer let og elefant hen over det, som er _for_ langt ude!

-------
Tomas


Preben Riis Sørensen (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 27-08-03 22:00


Tomas Christiansen <toc-01-nospam@blikroer.dk> skrev >
> Jeg abonnerer selv på bladet, og bliver irriteret hver gang der er
> deciderede fejl, men bliver endnu mere irriteret, når der står "NU kan
> man...", og jeg har haft kendskab til "det" i 10 år...

Det er da værre at læse, at nu er dette og hint indført, men det er det
aldeles ikke, heller ikke efter 10 år, og bliver det måske heller aldrig....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Tomas Christiansen (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Tomas Christiansen


Dato : 27-08-03 22:54

Preben Riis Sørensen skrev:
> Det er da værre at læse, at nu er dette og hint indført, men det er det
> aldeles ikke, heller ikke efter 10 år, og bliver det måske heller
aldrig....

Jo, men det regner jeg under deciderede fejl

-------
Tomas


Peter Ole Kvint (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 27-08-03 22:28

Jacob Jensen wrote:

> Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
> ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
> "uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
> af sandheden mangler når den så er der.
>
> Hvad er jeres meninger om dette blad?

Det er ikke nemt at formidle videnskabeligt stof hvis det også skal
være nyt. Da den videnskabelige sandhed opbygges langsomt.

Bladet vil nødvendigvis afspejle, at det er de mest useriøse forskere,
som kan udtale sig om mere end de seriøse forskere.
"Vi ved ikke noget" kommer til at stå over for de mest fantasiske
konstruktioner.

Der mangler et mellemlag, som kan fortolke eksperternes forskning.




Qrt (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Qrt


Dato : 28-08-03 00:17

On Wed, 27 Aug 2003 19:59:14 +0200, "Jacob Jensen" <omo@adslhome.dk>
wrote:
>Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
>ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
>"uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
>af sandheden mangler når den så er der.

Set i forhold til egentlige videnskabelige tidsskrifter er bladet
totalt u-videnskabeligt.

Der formidles nyheder fra en bred vifte af tekniske videnskabelige
grene på en populær måde, blandet med en masse reklamer.Om nivauet så
er for lavt ka' vel kun blive en personlig smagssag.

Jeg er enig i at stoffet tit er kortet meget kraftig ned på bekostning
af en mere nyanceret beskrivelse. Om det kan kaldes "fejl" og "mangel
på den halve sandhed" kan diskuteres. Personligt har jeg det fint med
formen, men det er vigtigt netop ikke at ta' IV for mere end det er:
Et dansk månedsblad, der præcenterer forkortede/redigerede
oversættelser fra andre internationale populærvidenskabelige/tekniske
blade.

Jeg ka' godt li' at læse IV, men jeg vil ikke gi' penge for det, så
jeg læser det på biblioteket. Så vil jeg hellere ofre pengen på andre
populærvidenskabeligt blade, der et par trin mere "videnskabelig"; fx.
Scientific American.

Qrt

Torben Ægidius Mogen~ (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 28-08-03 08:58

"Jacob Jensen" <omo@adslhome.dk> writes:


> Jeg har lige påstået overfor en kammerat at illustreret videnskab er et
> ringe blad med ringe indhold forstået på den måde at det er ret
> "uvidenskabeligt" - Det indeholder en del fejl, og det er tit at halvdelen
> af sandheden mangler når den så er der.
>
> Hvad er jeres meninger om dette blad?

Jeg læser det efterhanden sjældent, da jeg dels får mit behov for
populærvidenskab dækket af det langt bedre ugentlige "New Scientist"
og dels fordi jeg synes IV er for ukritisk i sin behandling af
"alternativ" videnskab og generelt for sensationssøgende. Mange af
det korte nyt i IV er iøvrigt oversættelser af ting fra NS, så jeg har
hørt det meste før.

Men bladet er O.K. for folk uden akademisk uddannelse og uden
tilstrekkelige engelskkundskaber til at læse udenlandske blade. De
har jo ikke ret mange andre muligheder for at orientere sig om
emnerne. Den smule, der kommer i TV er jo ikke nok til at
tilfredsstille nogen.

   Torben

Martin Højriis Krist~ (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 28-08-03 15:39

"Jacob Jensen" <omo@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4cf175$0$24659$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvad er jeres meninger om dette blad?

Jeg har samtlige udgaver der nogensinde er udkommet af dette blad, og må
sige at bladet er blevet væsentligt mere illustreret end videnskabelig, som
tiden er gået.

Har i et stykke tid kigget efter et alternativ, men har ikke fundet noget
der både var videnskabeligt, men samtidig godt og underholdende skrevet, som
IV vitterligt var i 80'erne og starten af 90'erne (det gik ned ad bakke da
de løb tør for oplagte kandidater til Månedens Grundstof)

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Jeppe Stig Nielsen (29-08-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 29-08-03 09:46

"Martin Højriis Kristensen" wrote:
>
> Har i et stykke tid kigget efter et alternativ, men har ikke fundet noget
> der både var videnskabeligt, men samtidig godt og underholdende skrevet, som

Kender du Aktuel Naturvidenskab ( http://www.aktuelnat.au.dk/ )?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Højriis Krist~ (29-08-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 29-08-03 09:52

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3F4F12BB.56066701@jeppesn.dk...
> Kender du Aktuel Naturvidenskab ( http://www.aktuelnat.au.dk/ )?

Nej.. Det lyder interessant. Har bestilt et abo.

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste