"Michael Andreasen" <maskinen2000@hotmail.com> wrote in message
news:bhq53o$p9s$1@sunsite.dk...
> Hvis man sætter det op til raid via kortets bios, så burde *alle* OS vel
> opfatte det som en enkelt disk?
Promise's controllerer fungerer lidt hen i retningen af et soft-modem. Dvs.
controlleren eksisterer skam og laver en del operationer på sin egen
processor, men bruger også CPU'en (via driveren) til at lave en del af de
beregninger/operationer der indgår i et RAID system.
3ware er mig bekendt det eneste IDE/(S)ATA RAID produkt på markedet der
laver alt arbejde på boardet, og som ses som et "lineært blok device/SCSI
controller" af BIOS og operativsystem.
Diske der er formatteret på en 3ware controllere kan kun læses på en 3ware
controller, hvorimod Promise's diske kan læses på en almindelig ATA
controller.
Prøv at spørge på
www.storagereview.com 's forum. Efter hvad jeg har
hørt/fornemmet, så sidder der rigtig mange sure Promise ejere, som føler at
Promise's løfter er brudt.
Personligt ville jeg enten bruge Linux/Windows' "software RAID", eller
3ware, eller en rigtig SCSI RAID controller (f.eks. Mylex). Promise's
løsninger ville jeg springe over, og bruge software RAID i stedet vel
vidende at min boot partition ikke er beskyttet - eller bruge 3ware's
mindste controller til spejlning.
Promise forbedrer vel løbende deres produkter, og jeg har f.eks. bemærket at
nogle af Intels low-end server boards bruger Promise chips. Jeg kender ikke
de nyeste Promise controllere, måske er de bedre end jeg tror.
Skriv gerne tilbage til gruppen, og fortæl hvad du finder ud af - især hvis
du prøver at teste dit RAID array.
--
Best Regards, Jesper Mortensen
{Email address is invalid! Try}
{ jm /at hardworking /dot dk if you must email}