/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / ADSL / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ADSL
#NavnPoint
BjarneD 1827
severino 1802
pallebhan.. 1510
srhansen 1200
Per.Frede.. 1168
e.c 970
Nordsted1 720
strarup 690
ostemanden 657
10  CLAN 640
Tekniske spørgsmål (firewall og KaZaa) - h~
Fra : Dennis Nielsen


Dato : 15-08-03 13:59

Hej alle... håber, nogen kan hjælpe mig med dette:

Jeg har netop skiftet fra Tiscali til Tele2ADSL (i øvrigt til tiden og
uden problemer... ). Allerede mens jeg var hos Tiscali, havde jeg
ZoneAlarm Pro installeret, og alt fungerede fint. Efter jeg har
skiftet til Tele2, fungerer funktionen "Internet Lock" ikke
ordentligt.

En lille servicemeddelelse til dem, som evt. ikke kender funktionen
Internet Lock: Denne funktion fungerer på den måde, at den afbryder
forbindelsen for alle programmer, som man ikke har givet specifikt lov
til at have forbindelse, når Internet Lock er aktiveret. Det er f.eks.
smart, hvis man har KaZaa til at stå og downloade et eller andet i
timevis, mens man ikke er ved computeren. Så slår man Internet Lock
til, og kun KaZaa har forbindelse til internettet, mens der er spærret
for alle de andre programmer, som ellers også er godkendt til at have
forbindelse. Der er jo ingen grund til, at f.eks. mit mailprogram har
forbindelse (og potentielt kan hente en mail med en virus og lave
ravage eller hvad ved jeg), når jeg ikke er ved pc'en.

Så langt, så godt. Nu er problemet, at når jeg slår Internet Lock til,
afbrydes forbindelsen til internettet fuldstændigt, et kvarters tid
efter, jeg har slået Internet Lock til, på trods af, at KaZaa er aktiv
- og på trods af, at forbindelsen, uanset at der slet ikke var nogle
aktive programmer - jo bare burde forblive åben. Jeg er så nødt til at
gå ind i kontrolpanel, netværksforbindelser, LAN-forbindelser og først
deaktivere forbindelsen og så aktivere den igen. Så genoprettes
forbindelsen. Men det umuliggør jo brugen af en ellers meget nyttig og
sikkerheds-forbedrende funktion. Under Tiscali var der ingen
problemer. Selv om KaZaa var inaktiv, forblev forbindelsen åben.

Jeg kan også tilføje, at Tele2's tekniske support, som ikke kunne
hjælpe, har fortalt mig så meget som at jeg skulle forsøge at holde
port 80 åben, også når Internet Lock er aktiveret. Det har jeg
forsøgt. ZoneAlarm Pro har en funktion, så jeg kan tvinge bestemte
porte til at forblive åbne. Portene er delt op i UDP og TCP-porte
(hvilket jeg ikke ved, hvad er), og desuden delt op i udgående og
indgående. Jeg har forsøgt at holde såvel UDP- og TCP-porte, og såvel
ind- som udgående åbne for port 80, men det hjalp ikke. Tele2 har
desuden fortalt mig, at deres modem hvert 5. minut checker min
IP-adresse på deres server. Jeg har tænkt på, om denne funktion
afbrydes, når Internet Lock er aktiveret, og det er derfor,
forbindelsen afbrydes, men det er bare et gæt. Kan nogen hjælpe??

Jeg har desuden et andet spørgsmål, helt uafhængigt af ovenstående:
Efter jeg er skiftet til Tele2ADSL, har min KaZaa Lite pludselig meget
svært ved at finde gode steder at downloade fra. Den står i lange
perioder og søger ("searching") uden at finde egne steder at downloade
fra, og når den downloader, er det som regel ganske langsomt. Ved
nogen hvorfor? Jeg har forsøgt at skfite supernode mange gange, men
det hjælper ikke. Kan Tele2 spærre for KaZaa i deres system??? Eller
kan jeg ændre noget i opsætningen, så jeg igen får "hul igennem"?

På forhånd tak for alle gode råd!

Hej fra
Dennis Nielsen

 
 
Lasse Jarlskov (19-08-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Jarlskov


Dato : 19-08-03 13:40

On Fri, 15 Aug 2003 14:58:49 +0200, Dennis Nielsen
<huba@FJERNDETTEget2net.dk> wrote:

>Så langt, så godt. Nu er problemet, at når jeg slår Internet Lock til,
>afbrydes forbindelsen til internettet fuldstændigt, et kvarters tid
>efter,

På en Tele2 ADSL-linje får du din IP-adresse tildelt med DHCP. Du skal
sørge for at din firewall altid tillader denne DHCP-trafik, da du
ellers vil miste retten til at benytte din IP-adresse.



>forsøgt. ZoneAlarm Pro har en funktion, så jeg kan tvinge bestemte
>porte til at forblive åbne. Portene er delt op i UDP og TCP-porte

DHCP benytter port 68/udp på din maskine - prøv at holde den åben.


/Jarlskov

Dennis Nielsen (20-08-2003)
Kommentar
Fra : Dennis Nielsen


Dato : 20-08-03 12:52

Hej Lasse, tak for dit svar!

>På en Tele2 ADSL-linje får du din IP-adresse tildelt med DHCP. Du skal
>sørge for at din firewall altid tillader denne DHCP-trafik, da du
>ellers vil miste retten til at benytte din IP-adresse.

>DHCP benytter port 68/udp på din maskine - prøv at holde den åben.

Har prøvet, men det virkede ikke... i mellemtiden har jeg dog fundet
på også at give Windows Generic Host Process ret til at have
forbindelse til internettet, når Internet Lock er slået til, og det
virker... det svarer vel til, at samtlige porte er åbne for denne
proces, ikke kun port 68, og hvilken port (eller porte), det så er,
der er den/de kritiske, aner jeg ikke. Faktisk har jeg forsøgt at lade
både port 67, 68 og 80, både ind- og udgående, og både TCP og UDP være
åbne på samme tid, men det havde heller ingen gavnlig effekt. (Port 67
angives af ZoneAlam som DHCP-port, og Tele2's tekniske support har
fortalt mig, at det er port 80, der skal have adgang, derfor forsøgte
jeg også disse to porte.)

Jeg håber blot, at jeg ikke udsætter mig for hackerangreb/virus ved at
lade Generic Host Process have adgang til internettet konstant - ved
nogen, om dette element af Windows spiller en rolle i forbindelse med
hackerangreb og/eller virus? Hvis den gør, bliver brugen af Internet
Lock jo omsonst, når jeg er nødt til at lade den have adgang, når
Internet Lock er slået til...!

Hej fra
Dennis Nielsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste