---

Hej
Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
Vores datter på 13 år er panisk angst for tordenvejr. Hun havde en grim
oplevelse for 2 år siden. Hun var alene hjemme en eftermiddag. Vejret var
rimeligt og pludselig trak der kul sorte skyer op og det blev et
rædselsfuldt tordenvejr. Lige over vores hus. Hun ringede til os og skreg
som en vanvittig. Siden har angsten taget til. Hun kan ikke holde ud at se
vejrudsigt, for tænkt hvis de viser sorte skyer med lyn!
Vi aner ikke vores levende råd. Og det er da ingen hemmelighed, at vi ikke
er særligt begejstrede for tanken om en psykolog eller noget i den stil. Vi
tror desværre heller ikke, at det vil løse problemet, for når det ikke
tordner (som det jo ikke gør så tit), ja, så kan hun sagtens forstå, at det
jo slet ikke er så farligt, når man er i sit hus, men når det tordner, puh
ha. Og hvorfor skulle lynet lige slå ned i vores hus?

Hvad kan vi gøre? Vi arbejder begge næsten 90 km fra vores bopæl, så hvis
hun ringer når det er begyndt at småbuldre ude i det fjerne, ja så bliver
det jo ikke bedre af, at vi ved der går knapt en time, før vi er hjemme
(hvis en af os overhovedet har mulighed for at køre hjem).

Vi håber der er nogen der kan give os et godt råd.

Hilsen de bekymrede forældre.
(Vi bor i sydsjælland)

---

Hej

et "hurtigt" råd (her inden sengetid )(og det tordner selvfølgelig uden for
lige nu !)

Tag hendes frygt alvorligt (torden vejr er altså ikke ret morsomt, jeg kan
sgu heller ikke lide det og jeg er 32 år gammel !) (jeg er dog ikke bange
for det, men jeg er jo ogso voksen!)

Når i er hjemme sammen med hende, så træk gardinerne for, tænd for noget
stille musik (som hun kan lide !), lav aftenen/dagen om til noget hyggeligt,
prøv at fjerne hendes opmærksomhed fre tordenvejret, jeg er sikker på at hun
på denne måde nok skal "lære" at det ikke er så farligt !
Når i derimod ikke er hjemme, så håb på at i har haft chancen for at bruge
ovenstående "trick" tilstrækkeligt mange gange til at hun selv trækker
gardinerne for, sætter noget musik på, laver hygge og "glemmer" uvejret uden
for !
Evt lav aftale med nogle af jeres naboer at hun kan tage over til dem når
uvejret rammer jeres område !

Mvh

brian
"Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...
> Hej
> Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
> Vores datter på 13 år er panisk angst for tordenvejr. Hun havde en grim
> oplevelse for 2 år siden. Hun var alene hjemme en eftermiddag. Vejret var
> rimeligt og pludselig trak der kul sorte skyer op og det blev et
> rædselsfuldt tordenvejr. Lige over vores hus. Hun ringede til os og skreg
> som en vanvittig. Siden har angsten taget til. Hun kan ikke holde ud at se
> vejrudsigt, for tænkt hvis de viser sorte skyer med lyn!
> Vi aner ikke vores levende råd. Og det er da ingen hemmelighed, at vi ikke
> er særligt begejstrede for tanken om en psykolog eller noget i den stil.
Vi
> tror desværre heller ikke, at det vil løse problemet, for når det ikke
> tordner (som det jo ikke gør så tit), ja, så kan hun sagtens forstå, at
det
> jo slet ikke er så farligt, når man er i sit hus, men når det tordner, puh
> ha. Og hvorfor skulle lynet lige slå ned i vores hus?
>
> Hvad kan vi gøre? Vi arbejder begge næsten 90 km fra vores bopæl, så hvis
> hun ringer når det er begyndt at småbuldre ude i det fjerne, ja så bliver
> det jo ikke bedre af, at vi ved der går knapt en time, før vi er hjemme
> (hvis en af os overhovedet har mulighed for at køre hjem).
>
> Vi håber der er nogen der kan give os et godt råd.
>
> Hilsen de bekymrede forældre.
> (Vi bor i sydsjælland)
>
>

---

Hej Brian

Tak for dit hurtige svar. Vi har prøvet denne "teknik" mange gange.
Problemet er "bare", at når hun hører den første ulmen, begynder hun at
græde, ryste, svede og har svært ved overhovedet at sanse npget andet. Det
bliver voldsommere og voldsommere, for hver gang det tordner. (og det gjorde
det her til aften, derfor skrev vi.)

Det er noget rigtigt møj, for som voksne kan man bedre styre tankerne, såsom
"det holder op om lidt" eller " det varer kun et øjeblik".

Hun kan jo ligesom ikke være den eneste i danmark der er så skrækslagen for
tordenvejr, så der må da være nogen der kan hjælpe hende, vi ved bare ikke
hvem eller hvor.

De bekymrede forældre

"Brian Kristiansen" <briank@(nospam)superbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:9ag6sl$j27$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> et "hurtigt" råd (her inden sengetid )(og det tordner selvfølgelig uden
for
> lige nu !)
>
> Tag hendes frygt alvorligt (torden vejr er altså ikke ret morsomt, jeg kan
> sgu heller ikke lide det og jeg er 32 år gammel !) (jeg er dog ikke bange
> for det, men jeg er jo ogso voksen!)
>
> Når i er hjemme sammen med hende, så træk gardinerne for, tænd for noget
> stille musik (som hun kan lide !), lav aftenen/dagen om til noget
hyggeligt,
> prøv at fjerne hendes opmærksomhed fre tordenvejret, jeg er sikker på at
hun
> på denne måde nok skal "lære" at det ikke er så farligt !
> Når i derimod ikke er hjemme, så håb på at i har haft chancen for at bruge
> ovenstående "trick" tilstrækkeligt mange gange til at hun selv trækker
> gardinerne for, sætter noget musik på, laver hygge og "glemmer" uvejret
uden
> for !
> Evt lav aftale med nogle af jeres naboer at hun kan tage over til dem når
> uvejret rammer jeres område !
>
> Mvh
>
> brian
> "Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...
> > Hej
> > Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
> > Vores datter på 13 år er panisk angst for tordenvejr. Hun havde en grim
> > oplevelse for 2 år siden. Hun var alene hjemme en eftermiddag. Vejret
var
> > rimeligt og pludselig trak der kul sorte skyer op og det blev et
> > rædselsfuldt tordenvejr. Lige over vores hus. Hun ringede til os og
skreg
> > som en vanvittig. Siden har angsten taget til. Hun kan ikke holde ud at
se
> > vejrudsigt, for tænkt hvis de viser sorte skyer med lyn!
> > Vi aner ikke vores levende råd. Og det er da ingen hemmelighed, at vi
ikke
> > er særligt begejstrede for tanken om en psykolog eller noget i den stil.
> Vi
> > tror desværre heller ikke, at det vil løse problemet, for når det ikke
> > tordner (som det jo ikke gør så tit), ja, så kan hun sagtens forstå, at
> det
> > jo slet ikke er så farligt, når man er i sit hus, men når det tordner,
puh
> > ha. Og hvorfor skulle lynet lige slå ned i vores hus?
> >
> > Hvad kan vi gøre? Vi arbejder begge næsten 90 km fra vores bopæl, så
hvis
> > hun ringer når det er begyndt at småbuldre ude i det fjerne, ja så
bliver
> > det jo ikke bedre af, at vi ved der går knapt en time, før vi er hjemme
> > (hvis en af os overhovedet har mulighed for at køre hjem).
> >
> > Vi håber der er nogen der kan give os et godt råd.
> >
> > Hilsen de bekymrede forældre.
> > (Vi bor i sydsjælland)
> >
> >
>
>

---

On Thu, 5 Apr 2001 00:34:47 +0200,
Torben Rasmussen <softhelp@post4.tele.dk> wrote:

>Tak for dit hurtige svar. Vi har prøvet denne "teknik" mange gange.
>Problemet er "bare", at når hun hører den første ulmen, begynder hun at
>græde, ryste, svede og har svært ved overhovedet at sanse npget andet. Det
>bliver voldsommere og voldsommere, for hver gang det tordner. (og det gjorde
>det her til aften, derfor skrev vi.)
>
>Det er noget rigtigt møj, for som voksne kan man bedre styre tankerne, såsom
>"det holder op om lidt" eller " det varer kun et øjeblik".
>
>Hun kan jo ligesom ikke være den eneste i danmark der er så skrækslagen for
>tordenvejr, så der må da være nogen der kan hjælpe hende, vi ved bare ikke
>hvem eller hvor.
>
>De bekymrede forældre

There are a lot of CDs of "Relaxing Music with Tropical Thunderstorm Noises".
Perhaps she could try listening to something like that - at her own time
and pace - to try to desensetize herself to the noise. Failing that, I
would suggest looking at hypnotherapy.

--
Colin Rosenthal
Astrophysics Institute
University of Oslo

---

Hej Colin.

Tusind tak for svaret. Det lyder som om du er inde på noget. Vi har nemlig,
så sent som i dag, talt om at måske skulle vi leje en video som handler om
tordenvejr. Måske kunne hun så få afvide nøjagtig hvad det egentligt er der
sker når det tordner. Vi har også talt om idag, at det måske kunne være en
ide, hvis hun havde mod på at kigge ud af vinduet en dag hvor det bare ulmer
lidt i det fjerne, men lyner så man kan se det, for så kan man jo forberede
sig på skraldet. Og vi ved jo alle sammen, at det vi er forberedt på kan vi
bedre håntere, end det der kommer som et chok. Dermed ikke sagt, at man så
ikke er bange for det, men det er jo altid bedre at være forberedt. Vi havde
en meget god lang snak med hende om det idag, og umiddelbart virker det som
om hun opdagede, at det er ok, at hun er bange. Hun ville ihvertfald gerne
se det i øjnene, at det er et problem, som vi må have hjælp til. Og det er
hun indstillet på. Vi vil jo bare så gerne som forældre, kunne hjælpe vores
datter selv.
Som du skriver kunne løsningen være noget hypnoterapi (eller hvad det
hedder). Kan du evt. anbefale noget eller en anerkendt klinik der behandler
børn.

De bekymrede forældre
"Colin Rosenthal" <colinr@toliman.uio.no> skrev i en meddelelse
news:9ahuca$hcb$1@readme.uio.no...
> On Thu, 5 Apr 2001 00:34:47 +0200,
> Torben Rasmussen <softhelp@post4.tele.dk> wrote:
>
> >Tak for dit hurtige svar. Vi har prøvet denne "teknik" mange gange.
> >Problemet er "bare", at når hun hører den første ulmen, begynder hun at
> >græde, ryste, svede og har svært ved overhovedet at sanse npget andet.
Det
> >bliver voldsommere og voldsommere, for hver gang det tordner. (og det
gjorde
> >det her til aften, derfor skrev vi.)
> >
> >Det er noget rigtigt møj, for som voksne kan man bedre styre tankerne,
såsom
> >"det holder op om lidt" eller " det varer kun et øjeblik".
> >
> >Hun kan jo ligesom ikke være den eneste i danmark der er så skrækslagen
for
> >tordenvejr, så der må da være nogen der kan hjælpe hende, vi ved bare
ikke
> >hvem eller hvor.
> >
> >De bekymrede forældre
>
> There are a lot of CDs of "Relaxing Music with Tropical Thunderstorm
Noises".
> Perhaps she could try listening to something like that - at her own time
> and pace - to try to desensetize herself to the noise. Failing that, I
> would suggest looking at hypnotherapy.
>
> --
> Colin Rosenthal
> Astrophysics Institute
> University of Oslo

---

On Thu, 5 Apr 2001 22:37:04 +0200,
Torben Rasmussen <softhelp@post4.tele.dk> wrote:

>Som du skriver kunne løsningen være noget hypnoterapi (eller hvad det
>hedder). Kan du evt. anbefale noget eller en anerkendt klinik der behandler
>børn.

Nej, desværre, det var kun en forslag - jeg har ingen oplevelse dermed.

>
>De bekymrede forældre
>"Colin Rosenthal" <colinr@toliman.uio.no> skrev i en meddelelse
>news:9ahuca$hcb$1@readme.uio.no...

>> There are a lot of CDs of "Relaxing Music with Tropical Thunderstorm
>Noises".
>> Perhaps she could try listening to something like that - at her own time
>> and pace - to try to desensetize herself to the noise. Failing that, I
>> would suggest looking at hypnotherapy.


--
Colin Rosenthal
Astrophysics Institute
University of Oslo

---

Hej...
Jeg ved ikke om denne "opskrift" virker, men der kan da ikke
ske noget ved at prøve, selvom det godt nok er lidt sent til en pige på 13.
Da jeg var barn, gjorde mine forældre altid et stort nummer ud af
det, når der var tordenvejr.
Uanset hvad klokken var når det begyndte at tordne, lavede min mor
varm cacao, og vores far vækkede os børn (vi var såmænd nok vågnet
alligevel). Derefter blev vi bænket ved vinduet med gardinerne trukket fra,
så vi rigtigt kunne få det hele med. Der blev tændt stearinlys, og der sad
vi så i halvmørke og drak cacao mens far fortalte om hvad det var
der foregik oppe i skyerne og at lynene skyldtes elektriske udladninger
o.s.v.
Vi talte sekunderne....1...2...3...4...fra lynglimt til brag...tordenvejret
var
altså 4 kilometer væk. 1....2....bummm...to kilometer væk.
Det var hyggeligt og føltes trygt og godt at sidde der mellem mor og far,
der altid vidste alting, og som altid kunne passe på os, uanset hvad der
skete .
Disse tordenvejrs-oplevelser har forfulgt mig. Den dag i dag kommer der
en hygge- og tryghedfølelse over mig hver gang det lyner og tordner.
Jeg har videreført denne tradition med min egen søn, og det har
været en succes...han synes tordenvejr er hyggeligt og et spændende
naturfænomen.
I øvrigt er chancen for at blive lottomillionær omkring 1000 gange
større, end risikoen for at blive ramt af et lyn. Øv.

V.H.Bro



Torben Rasmussen <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...
> Hej
> Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
> Vores datter på 13 år er panisk angst for tordenvejr. Hun havde en grim
> oplevelse for 2 år siden. Hun var alene hjemme en eftermiddag. Vejret var
> rimeligt og pludselig trak der kul sorte skyer op og det blev et
> rædselsfuldt tordenvejr. Lige over vores hus. Hun ringede til os og skreg
> som en vanvittig. Siden har angsten taget til. Hun kan ikke holde ud at se
> vejrudsigt, for tænkt hvis de viser sorte skyer med lyn!
> Vi aner ikke vores levende råd. Og det er da ingen hemmelighed, at vi ikke
> er særligt begejstrede for tanken om en psykolog eller noget i den stil.
Vi
> tror desværre heller ikke, at det vil løse problemet, for når det ikke
> tordner (som det jo ikke gør så tit), ja, så kan hun sagtens forstå, at
det
> jo slet ikke er så farligt, når man er i sit hus, men når det tordner, puh
> ha. Og hvorfor skulle lynet lige slå ned i vores hus?
>
> Hvad kan vi gøre? Vi arbejder begge næsten 90 km fra vores bopæl, så hvis
> hun ringer når det er begyndt at småbuldre ude i det fjerne, ja så bliver
> det jo ikke bedre af, at vi ved der går knapt en time, før vi er hjemme
> (hvis en af os overhovedet har mulighed for at køre hjem).
>
> Vi håber der er nogen der kan give os et godt råd.
>
> Hilsen de bekymrede forældre.
> (Vi bor i sydsjælland)
>
>

---

Åh...efter at have læst hvad du skrev endnu en gang,
faldt det mig pludselig ind at problemet kunne være et helt andet.
Måske er det netop det at I arbejder så langt væk, der gør jeres
datter utryg. Hen er jo på vej ud i en form for løsrivelsesfase
som 13-årig, og det kan sikkert virke meget skræmmende og
angstfremkaldende på hende, at I ikke er lige i nærheden.
Under alle omstændigheder, - tag jeres datters problemer alvorligt...
Tag en snak med hende om hvad der gør hende bange og hvad der
gør hende tryg, - hvordan hun har det med livet.

V.H. Bro



Bro <bro@zybermail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9aj3dp$74e$1@news.inet.tele.dk...
> Hej...
> Jeg ved ikke om denne "opskrift" virker, men der kan da ikke
> ske noget ved at prøve, selvom det godt nok er lidt sent til en pige på
13.
> Da jeg var barn, gjorde mine forældre altid et stort nummer ud af
> det, når der var tordenvejr.
> Uanset hvad klokken var når det begyndte at tordne, lavede min mor
> varm cacao, og vores far vækkede os børn (vi var såmænd nok vågnet
> alligevel). Derefter blev vi bænket ved vinduet med gardinerne trukket
fra,
> så vi rigtigt kunne få det hele med. Der blev tændt stearinlys, og der sad
> vi så i halvmørke og drak cacao mens far fortalte om hvad det var
> der foregik oppe i skyerne og at lynene skyldtes elektriske udladninger
> o.s.v.
> Vi talte sekunderne....1...2...3...4...fra lynglimt til
brag...tordenvejret
> var
> altså 4 kilometer væk. 1....2....bummm...to kilometer væk.
> Det var hyggeligt og føltes trygt og godt at sidde der mellem mor og far,
> der altid vidste alting, og som altid kunne passe på os, uanset hvad der
> skete .
> Disse tordenvejrs-oplevelser har forfulgt mig. Den dag i dag kommer der
> en hygge- og tryghedfølelse over mig hver gang det lyner og tordner.
> Jeg har videreført denne tradition med min egen søn, og det har
> været en succes...han synes tordenvejr er hyggeligt og et spændende
> naturfænomen.
> I øvrigt er chancen for at blive lottomillionær omkring 1000 gange
> større, end risikoen for at blive ramt af et lyn. Øv.
>
> V.H.Bro

---

Hej Bro

Endnu engang tak for det gode svar du gav os. Vi håber du har fået vores
mail, vi sendte til dig.

Ja vi har også tænkt på det med den lange vej hjem, men vi er for nyligt
flyttet. Faktisk for kun 6 månder siden. Før havde vi kun 35 km, ca. 25 min.
Og hun vidste at hvis hun ringede, ville en af os kunne komme hurtigt. Der
var i øvrigt altid naboer hjemme, men det hjalp ikke. Nu bor vi på et lille
landsted, men stedet er faktisk så stort at vi har indrettet en del af huset
til en selvstændig lejlighed til mormor. Og hun er her altid. Men desværre
er det ikke den helt store tryghed, for vores datter har tydeligt givet
udtryg for at mormor jo ikke kunne gøre noget, hvis der skulle ske noget.
Det kan vi selvfølgelig heller ikke, men det er anderledes når det er mor og
far.

Ja hun løsriver sig på mange måder i øjeblikket og er da også blevet " en
lille voksen", men nogen gange er det altså kun mor og far der dur'.

Men som vi skrev til dig i mailen, fandt vi stor trøst og gode ideer i dit
forslag.

Tusind tak for dit engagement.

Forældrene.
"Bro" <bro@zybermail.dk> skrev i en meddelelse
news:9aj47r$9fc$1@news.inet.tele.dk...
> Åh...efter at have læst hvad du skrev endnu en gang,
> faldt det mig pludselig ind at problemet kunne være et helt andet.
> Måske er det netop det at I arbejder så langt væk, der gør jeres
> datter utryg. Hen er jo på vej ud i en form for løsrivelsesfase
> som 13-årig, og det kan sikkert virke meget skræmmende og
> angstfremkaldende på hende, at I ikke er lige i nærheden.
> Under alle omstændigheder, - tag jeres datters problemer alvorligt...
> Tag en snak med hende om hvad der gør hende bange og hvad der
> gør hende tryg, - hvordan hun har det med livet.
>
> V.H. Bro
>
>
>
> Bro <bro@zybermail.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:9aj3dp$74e$1@news.inet.tele.dk...
> > Hej...
> > Jeg ved ikke om denne "opskrift" virker, men der kan da ikke
> > ske noget ved at prøve, selvom det godt nok er lidt sent til en pige på
> 13.
> > Da jeg var barn, gjorde mine forældre altid et stort nummer ud af
> > det, når der var tordenvejr.
> > Uanset hvad klokken var når det begyndte at tordne, lavede min mor
> > varm cacao, og vores far vækkede os børn (vi var såmænd nok vågnet
> > alligevel). Derefter blev vi bænket ved vinduet med gardinerne trukket
> fra,
> > så vi rigtigt kunne få det hele med. Der blev tændt stearinlys, og der
sad
> > vi så i halvmørke og drak cacao mens far fortalte om hvad det var
> > der foregik oppe i skyerne og at lynene skyldtes elektriske udladninger
> > o.s.v.
> > Vi talte sekunderne....1...2...3...4...fra lynglimt til
> brag...tordenvejret
> > var
> > altså 4 kilometer væk. 1....2....bummm...to kilometer væk.
> > Det var hyggeligt og føltes trygt og godt at sidde der mellem mor og
far,
> > der altid vidste alting, og som altid kunne passe på os, uanset hvad der
> > skete .
> > Disse tordenvejrs-oplevelser har forfulgt mig. Den dag i dag kommer der
> > en hygge- og tryghedfølelse over mig hver gang det lyner og tordner.
> > Jeg har videreført denne tradition med min egen søn, og det har
> > været en succes...han synes tordenvejr er hyggeligt og et spændende
> > naturfænomen.
> > I øvrigt er chancen for at blive lottomillionær omkring 1000 gange
> > større, end risikoen for at blive ramt af et lyn. Øv.
> >
> > V.H.Bro
>
>
>

---

"Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...
> Hej
> Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????

Umiddelbart er det største problem, at I ikke kan være hos hende,
når hun har brug for det. Hvad gør I så? Er der andre voksne, som
kan være hos hende?

Ellers lyder det lidt, som om hun har fået "torden-fobi". Mon ikke
en psykolog med speciale i fobier kan hjælpe her.

Vores yngste søn havde det også for nogle år siden, fordi han og jeg
var endt midt i det værste tordenvejr, jeg nogensinde har oplevet,
idet vi skulle køre hjem fra skadestuen - en tur på bare 15 km.
Men pga. det voldsomme uvejr tog det en halv time, og det var
aldeles frygteligt. Han stod i meget, meget lang tid og kiggede efter
sorte skyer i horisonten, men nu er han vokset fra det. Men vi er
altså også altid hos ham - eller andre er hos ham, eller han er hos
andre voksne. Tryghed er nøgleordet.

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Hej Bodil.
Tak for dit svar.

Vi har talt meget, rigtigt meget, om det mon ikke minder meget om en form
for fobi. Og vi er faktisk nået til, at vi vil prøve det meget udmærkede
svar som Bro gav os, kombineret med en del ideer vi fik af at have læst
Bro's forslag, eller egen metode. Det lyder jo rigtigt godt. Vi har måske
bare aldrig tænkt på, at tordenvejr kunne laves om til noget hyggeligt.
Vi har ihvertfald besluttet os for at prøve næste gang det tordner og
sideløbende med det her, har vi skrevet til en NLP terapeut. Svaret tilbage
var meget nyttigt for os. Hun gav os ret i at vores datter har udviklet en
form for beskrivelse af hvordan hun føler tordenvejret og det er denne
følelse der skal "vendes" til noget positivt. Derfor vil vi nu prøve Bro's
ide, og håber bare at det næste gang ikke er lige over vores hus det går
løs, men i det fjerne så kan hun måske bedre forholde sig til det. Ellers
tror vi løsningen må være en terapuet. (Det eneste der gør det lidt svært er
jo bare, at man jo ikke kan tænde på en kontakt, for at teste hvor langt vi
er kommet. Så det kommer nok til at tage noget tid, men bare det kan hjælpe
hende.)

Med venlig hilsen forældrene
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ajq3s$osd$1@news.inet.tele.dk...
>
> "Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...
> > Hej
> > Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
>
> Umiddelbart er det største problem, at I ikke kan være hos hende,
> når hun har brug for det. Hvad gør I så? Er der andre voksne, som
> kan være hos hende?
>
> Ellers lyder det lidt, som om hun har fået "torden-fobi". Mon ikke
> en psykolog med speciale i fobier kan hjælpe her.
>
> Vores yngste søn havde det også for nogle år siden, fordi han og jeg
> var endt midt i det værste tordenvejr, jeg nogensinde har oplevet,
> idet vi skulle køre hjem fra skadestuen - en tur på bare 15 km.
> Men pga. det voldsomme uvejr tog det en halv time, og det var
> aldeles frygteligt. Han stod i meget, meget lang tid og kiggede efter
> sorte skyer i horisonten, men nu er han vokset fra det. Men vi er
> altså også altid hos ham - eller andre er hos ham, eller han er hos
> andre voksne. Tryghed er nøgleordet.
>
> Med venlig hilsen
> Bodil.
>
>

---

Hej Torben.

Jeg kender ikke til NLP, men det er da sikkert et forsøg værd.

Jeg synes bare, at I overser en del af mit svar, og det er faktisk
lige så vigtigt: Måske bruger jeres datter tordenvejret til at fortælle
jer, at hun har brug for, at I er i nærheden, når hun er bange.
Og det er I jo ikke, I er begge 90 km væk! Jeg tror, at det
kan være en kombination af hendes egentlige skræk for tordenvejr,
og så: Hvor er mine forældre, når jeg har brug for dem?
Selv om hun er 13 - er hun jo langt fra voksen, hun er stadig barn,
og har brug for sine forældres omsorg. Og det kræver nærhed
og tid.

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Hej Bodil

Jeg ved ikke om du har læst nogen af de andre svar, vi har fået og vores
svar dertil.

Hendes skræk startede for halvandet år siden. Da var vi kun 35 km fra hende.
Vi er først flyttet for et halvt år siden og skrækken er ikke blevet værre
pga det.

Vi er utroligt meget sammen med hende. Vi har fælles fritids interesser med
hende. Mor/datter rider sammen. Vi tilbrinder meget, rigtigt meget tid,
sammen i vores nye stald. Far/datter "laver" EDB sammen. Hun er faktisk
snart så dygtig til EDB, at de på den gamle skole spurgte hende til råds
omkring deres computere og programmerne. Det er faktisk sådan hos os, at
mange af vores venner, selvfølgelig med børn, misunder os al den tid vi har
med hende. Vi er heldigvis sådan stillet, at vi ikke har helt faste
arbejdstider, så vi har aldrig "bare" afleveret hende, for at skynde os på
arbejde. Og jeg (hendes mor) arbejder kun 4 dage om ugen. Hun har også en
storebror på 22 år, som arbejder 15 min. fra vores bopæl. (han bor stadig
hjemme). Og endelig. Vores nyligt købte landsted er så stort, så vi har
indrettet en del af huset til selvstændig lejlighed, og så har vi taget
mormor med. Hun er altid hjemme.

Så et eller andet sted tror jeg ikke hun speceilt mangler nærhed og tid. Hun
har ganske enkelt (tror vi) fået en kæmpe forskrækkelse og udviklet denne
til en fobi. (Måske fordi hun altid er vant til, at vi er der og klarer
alting.) Vi kan desværre "bare" ikke slukke for tordenvejr.
(Måske har vi overbeskyttet hende, så hun ikke er istand til at håntere, en
så stor forskrækkelse!)

Med venlig hilsen
Lilian
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ap7ru$jc6$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Torben.
>
> Jeg kender ikke til NLP, men det er da sikkert et forsøg værd.
>
> Jeg synes bare, at I overser en del af mit svar, og det er faktisk
> lige så vigtigt: Måske bruger jeres datter tordenvejret til at fortælle
> jer, at hun har brug for, at I er i nærheden, når hun er bange.
> Og det er I jo ikke, I er begge 90 km væk! Jeg tror, at det
> kan være en kombination af hendes egentlige skræk for tordenvejr,
> og så: Hvor er mine forældre, når jeg har brug for dem?
> Selv om hun er 13 - er hun jo langt fra voksen, hun er stadig barn,
> og har brug for sine forældres omsorg. Og det kræver nærhed
> og tid.
>
> Med venlig hilsen
> Bodil.
>
>

---

Jeg er meget glad for jeres besvarelse.
Det lyder da virkelig, som om alt omkring
hende er, som det burde være, det er bare
fint.
Men det kunne jo være, at I havde overset
det, og derfor var jeg nødt til at gøre jer
opmærksom på det.

Jeg håber, at I får hjælpen til det.

Kan mormor ikke hjælpe jer med at
gøre tordenvejret "hyggeligt", jeg mener
med kakao, boller og almindelig hygge?

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Hej Bodil
Tak for din omsorg. Som jeg også skrev til Tomas, er det virkelig dejligt,
at så mange har svaret os, for vi følte os faktisk ret alene onkring det
her. Måske mest fordi vi (syntes vi selv) er en meget harmonisk familie og
så er det utroligt svært at tackle, når ens datter pludselig får et så
alvorligt problem. Det har hjulpet os rigtigt meget, at så mange har vist
omsorg for os. Så også tak til dig.
Jo - Mormor gør sit bedste. Men det er alligevel ikke helt det samme som når
vi, mor og far, er der. Og det er jo forståeligt nok. Mormor er rar at have
i så mange andre situationer. F.eks. når der skal laves stil om "gamle dage"
eller hvis mormor går med i stalden og får en masse afvide om heste, som hun
ikke forstår en disse af alligevel. Men - det er rart. Jeg tror, som jeg
skrev til dig, at det måske et eller andet sted, også har noget med os at
gøre. At vi måske i mange situationer altid er der, så hun ikke har prøvet,
at skulle klare en lidt alvorligere situation selv. Måske ikke lige
tordenvejr, men andre ting, der stiller et lidt større krav til hende. Hun
er ellers meget ansvarsbevidst (måske pga. hendes megen omgang med dyr, som
vi har mange af) pligtopfyldende og hun er altid parat til at hjælpe andre.
Men vi har måske været der for meget for hende - hvis du forstår hvad jeg
mener?
Som lille er hun aldrig blevet passet. Jo - en gang af storebror for et par
år siden og en enkelt gang eller to af mormor. Men aldrig af "fremmede". Vi
er MEGET familiemennesker og det betyder, at vi altid gør alting sammen, og
vi har ikke det store behov for byture m.m. uden børn.

Men - vi syntes, (med hjælp fra alle jer) at vi er kommet det hele lidt
nærmere. Vores datter har læst alle svar og er helt afklaret med, at hun har
et problem og vil meget gerne have hjælp til det. Så i dag har vi ringet til
en NLP terapeut og har fået tid d. 2 maj. I mens "arbejder" vi på det, ved
at tale meget om hvad tordenvejr er og hvordan det også kan være. Ikke kun
skrækkeligt. Så nu kan vi ligesom se hjælpen forude.

Mange hilsner Lilian

(Undskyld at det blev så langt!
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9auos0$r2v$1@news.inet.tele.dk...
> Jeg er meget glad for jeres besvarelse.
> Det lyder da virkelig, som om alt omkring
> hende er, som det burde være, det er bare
> fint.
> Men det kunne jo være, at I havde overset
> det, og derfor var jeg nødt til at gøre jer
> opmærksom på det.
>
> Jeg håber, at I får hjælpen til det.
>
> Kan mormor ikke hjælpe jer med at
> gøre tordenvejret "hyggeligt", jeg mener
> med kakao, boller og almindelig hygge?
>
> Med venlig hilsen
> Bodil.
>
>

---

"Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse news:9avnga$d21$1@news.inet.tele.dk...

Hej Torben

Faldt lige over den her:

http://www.weather.com/encyclopedia/thunder/boom.html

Hilsen
Tomas O.

---

Hej Tomas.

Tk. Der står da vist en masse interessant. Det skal lige studeres!

Hilsen Lilian og Torben.

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9b03dt$b1q$1@sunsite.dk...
> "Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9avnga$d21$1@news.inet.tele.dk...
>
> Hej Torben
>
> Faldt lige over den her:
>
> http://www.weather.com/encyclopedia/thunder/boom.html
>
> Hilsen
> Tomas O.
>

---

"Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse news:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...

Dte Bro siger lyder ret rigtigt, plus det at hun sandsynligvis har
udviklet en fobi. Der kan gøres en del ting som I jo nok har set
andre skrive. Hvad med NLP?

Neuro Linguistic Programing.

Lån en bog på biblioteket, man kan faktisk godt gøre det selv. Det
drejer sig om at 'afprogrammere' jeres datters fobi. En dygtig NLP
terapeut kan gøre det på 1 behandling. Jeg har en god ven der slap af
min sin araknafobi (skræk for edderkopper) på 1 behandling.

Hilsen
Tomas med ønske om snarlig helbredelse for jeres datter

---

Hej Tomas.

Tak for dit meget interesante svar. Har du læst det Bro svarede os. Det
syntes vi er en meget god ide at prøve. Vi har faktisk selv tænkt på NLP,
som vi svarede Bodil. Vi vidste/ved bare ikke helt hvad det går ud på, andet
end at vi har hørt lidt om det du skriver. Noget med
"programmering/afkodning". Du skulle vel ikke vide hvad en sådan bog hedder.
Eller bedre - kan du anbefale en NLP terapeut? Vi har faktisk fundet en her
på nettet. Gurli ?. Vi skrev til hende, men desværre er hun fra Århus og vi
bor i sydsjælland. Men hvis vi ikke kan få anbefalet en her på sjælland,
ja - så tager vi turen til Århus. Hun mente nemlig også at det sikkert kunne
klares på en behandling. (Og at vi var velkomne til at få en tid.)

Lige pludselig føler vi os slet ikke så alene med vores problem. Tusind tak
til alle der har engageret sig.

Mange venlige hilsner de bekymrede forældre
Lilian og Torben.
"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9amgi5$hka$1@sunsite.dk...
> "Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ag4fa$4g$1@news.inet.tele.dk...
>
> Dte Bro siger lyder ret rigtigt, plus det at hun sandsynligvis har
> udviklet en fobi. Der kan gøres en del ting som I jo nok har set
> andre skrive. Hvad med NLP?
>
> Neuro Linguistic Programing.
>
> Lån en bog på biblioteket, man kan faktisk godt gøre det selv. Det
> drejer sig om at 'afprogrammere' jeres datters fobi. En dygtig NLP
> terapeut kan gøre det på 1 behandling. Jeg har en god ven der slap af
> min sin araknafobi (skræk for edderkopper) på 1 behandling.
>
> Hilsen
> Tomas med ønske om snarlig helbredelse for jeres datter
>

---

"Torben Rasmussen" <softhelp@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse news:9anpai$edt$1@news.inet.tele.dk...
Hej Torben
> Tak for dit meget interesante svar. Har du læst det Bro svarede os.

Ja det har jeg

> Det syntes vi er en meget god ide at prøve. Vi har faktisk selv
> tænkt på NLP, som vi svarede Bodil. Vi vidste/ved bare ikke helt
> hvad det går ud på, andet end at vi har hørt lidt om det du
> skriver. Noget med "programmering/afkodning". Du skulle vel ikke
> vide hvad en sådan bog hedder.

Ole Vadum Dahl har skrevet en selvhjælpsbog om NLP der faktisk er ret
god.

http://www.vadum.dk/

'At vokse som voksen' heddder bogen www.google.com er en god vedn
i nøden .-)

http://www.nlp-foreningen.dk/


> Eller bedre - kan du anbefale en NLP terapeut? Vi har faktisk
> fundet en her på nettet. Gurli ?. Vi skrev til hende, men desværre
> er hun fra Århus og vi bor i sydsjælland. Men hvis vi ikke kan få
> anbefalet en her på sjælland, ja - så tager vi turen til Århus. Hun
> mente nemlig også at det sikkert kunne klares på en behandling. (Og
> at vi var velkomne til at få en tid.)

http://www.nlpinfo.dk/ Bor i Karlslunde.

Jeg er ret sikker på en behandling er nok. Det har det været i de
to tilfælde af fobi jeg kender til i min omgangskreds.

> Lige pludselig føler vi os slet ikke så alene med vores problem.
> Tusind tak til alle der har engageret sig.

Det er da så lidt

Hilsen
Tomas O.

---

Torben Rasmussen wrote:
>
> Hej
> Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
> Vores datter på 13 år er panisk angst for tordenvejr. Hun havde en grim
> oplevelse for 2 år siden. Hun var alene hjemme en eftermiddag. Vejret var
> rimeligt og pludselig trak der kul sorte skyer op og det blev et
> rædselsfuldt tordenvejr. Lige over vores hus. Hun ringede til os og skreg
> som en vanvittig. Siden har angsten taget til. Hun kan ikke holde ud at se
> vejrudsigt, for tænkt hvis de viser sorte skyer med lyn!
> Vi aner ikke vores levende råd. Og det er da ingen hemmelighed, at vi ikke
> er særligt begejstrede for tanken om en psykolog eller noget i den stil.

Hvorfor egentlig ikke?

Det lyder som om jeres datter har pådraget sig en alvorlig fobi. Den
slags kræver professionel hjælp, jo før jo bedre.

<snip>

--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry. Go to
kristian-damm.jensen@capgemini.dk | http://www.thehungersite.com

---

Hej Kristian

Jahhh - Det er vel egentligt også dumt at tænke sådan. Vi er måske et eller
andet sted nervøse for, at det skal følge hende! Stå i hendes "papir" eller
hvad ved jeg.
Måske tror vi heller ikke helt på, at hun sådan bare kan "åbne" sig for en
psykiater eller spykolog. Hun er ikke meget genert, men - og før al den her
debat, var hun meget lukket overfor overhovedet at tale om det. Måske var
hun ked af at sætte familien sådan over styr eller måske skammede hun sig
over at være bange for sådan noget. Men alle vores små snakke stunder har
umiddelbart hjulpet hende et stykke ad vejen.
Vi skal til en NLP terapeut i starten af maj. Og så håber vi der er
professionel hjælp at finde der.

Med venlig hilsen Lilian
"Kristian Damm Jensen" <kristian-Damm.Jensen@REMOVEcapgemini.dk> skrev i en
meddelelse news:3ACD7C27.B7CDA4A3@REMOVEcapgemini.dk...
> Torben Rasmussen wrote:
> >
> > Hej
> > Er der nogen der kan give os et godt råd?????????????
> > Vores datter på 13 år er panisk angst for tordenvejr. Hun havde en grim
> > oplevelse for 2 år siden. Hun var alene hjemme en eftermiddag. Vejret
var
> > rimeligt og pludselig trak der kul sorte skyer op og det blev et
> > rædselsfuldt tordenvejr. Lige over vores hus. Hun ringede til os og
skreg
> > som en vanvittig. Siden har angsten taget til. Hun kan ikke holde ud at
se
> > vejrudsigt, for tænkt hvis de viser sorte skyer med lyn!
> > Vi aner ikke vores levende råd. Og det er da ingen hemmelighed, at vi
ikke
> > er særligt begejstrede for tanken om en psykolog eller noget i den stil.
>
> Hvorfor egentlig ikke?
>
> Det lyder som om jeres datter har pådraget sig en alvorlig fobi. Den
> slags kræver professionel hjælp, jo før jo bedre.
>
> <snip>
>
> --
> Kristian Damm Jensen | Feed the hungry. Go to
> kristian-damm.jensen@capgemini.dk | http://www.thehungersite.com
>