---

Hej NG

Er der nogen, der ved hvordan man kan regne hastigheden af elektroner ud i
en ledning ? Altså, fra man har tændt på kontakten, til strømmen er
tillsluttet kredsløbet?

/mads
--
Mads Jensen
http://www.ddfr.dk Dansk Donaldist-Forening

---

"Mads Jensen" wrote:
> Er der nogen, der ved hvordan man kan regne hastigheden af elektroner ud i
> en ledning ? Altså, fra man har tændt på kontakten, til strømmen er
> tillsluttet kredsløbet?

Det kommer lidt an på hvad man mener med hastigheden:

-Hvis man mener hvor mange elektroner der løber igennem ledningen i et
givent tværsnit, så er det ikke ret hurtigt. Noget i størelsesordnen cm-mm /
s.

-Hvis man i steddet mener hvor hurtigt udbreder strømmen sig i kredsløbet,
så er det vist noget med lyshastigheden.

Ang. det med at regne på hastigheden, så har jeg et eksempel fra en gammel
lærebog:

Spørgsmål:
Hvor hurtigt bevæger elektronerne sig igennem tråden ?

Forudsætning:
Kobbertråd med tværsnit areal: 1 mm^2.
I den løber der en strøm på 10A.
I kobber er der ca. 1.0 fri elektron atom (ca. 8*10^28 pr. m^3)

Løsning:
Ladning i 1 mm^3 kobber: Q=8 * 10^19 * e = (8 * 10^19) * (1,602 * 10^-19 ) C
= ca. 13 C. Da hvert tværsnit af tråden (1 mm^2) gennemløbes af en strøm på
10 A (= 10 C / s), må det svare til at alle de bevægelige elektroner inden
for en længde af 10 / 13 = 0.8 mm har passeret tværsnittet inden for det
seneste sekund.

mvh Mads Groth

---

"Mads Groth" <mghaderlortepost@hotmail.com> writes:

> -Hvis man mener hvor mange elektroner der løber igennem ledningen i et
> givent tværsnit, så er det ikke ret hurtigt. Noget i størelsesordnen
> cm-mm / s.

Jeps.

> -Hvis man i steddet mener hvor hurtigt udbreder strømmen sig i kredsløbet,
> så er det vist noget med lyshastigheden.

Jeps igen. Men vel at mærke lyshastigheden i det givne medium (kablet) og
ikke lyshastigheden i vacuum. Lyshastigheden i vacuum (c) er som bekendt
ca. 300.000 km/sek. Udbredelseshastigheden for det elektriske felt i et
kabel er noget lavere. For et typisk coaxialkabel af den type, som
bruges som antennekabel, vil udbredelseshastigheden ligge på omkring
2/3 c - altså ca. 200.000 km/sek. Det er dog stadigvæk pænt hurtigt.

Hvis man kender de såkaldte primære kabelkonstanter for kablet - kablets
induktans pr. længdeenhed (L) samt kablets kapacitans pr. længdeenhed (C) -
så kan udbredelseshastigheden udregnes ved hjælp af følgende formel:

v = 1 / sqrt(L·C)

--
-- Torben.

---

Torben Simonsen <ts@biograferne.dk> writes:

>> -Hvis man i steddet mener hvor hurtigt udbreder strømmen sig i kredsløbet,
>> så er det vist noget med lyshastigheden.
>
> Jeps igen. Men vel at mærke lyshastigheden i det givne medium (kablet) og
> ikke lyshastigheden i vacuum. Lyshastigheden i vacuum (c) er som bekendt
> ca. 300.000 km/sek. Udbredelseshastigheden for det elektriske felt i et
> kabel er noget lavere. For et typisk coaxialkabel af den type, som
> bruges som antennekabel, vil udbredelseshastigheden ligge på omkring
> 2/3 c - altså ca. 200.000 km/sek. Det er dog stadigvæk pænt hurtigt.
>
For et koaxialkabel er det faktisk lyshastigheden i /isoleringen/
mellem inderkablet og skærmen der giver udbredelseshastigheden af det
elektriske felt (signalet).

"Det ses let" ved at løse Maxwells ligninger for kablet.

Lyshastigheden i kobber er jo væsentligt lavere end de 2/3c som du
ganske rigtigt angiver for koaxialkabler.

Jeg mener at lyshastigheden i kobber, grundet den store absorption, er
af størrelsesorden 100-1000 m/s.

> Hvis man kender de såkaldte primære kabelkonstanter for kablet - kablets
> induktans pr. længdeenhed (L) samt kablets kapacitans pr. længdeenhed (C) -
> så kan udbredelseshastigheden udregnes ved hjælp af følgende formel:
>
> v = 1 / sqrt(L·C)

Eller lyshastigheden i isoleringen, c/n, hvor n er brydningsindexet af
isolatoren. Den er typisk af størrelsesorden 1.5.

--
Palle Jørgensen, Stud.scient., BSc

E-post: pallej(at)ifa(dot)au(dot)dk
WWW: http://www.ifa.au.dk/~pallej/

---

gimmespam@pallej.dk (Palle Jørgensen) writes:

> Torben Simonsen <ts@biograferne.dk> writes:
>
> > Jeps igen. Men vel at mærke lyshastigheden i det givne medium (kablet) og
> > ikke lyshastigheden i vacuum. Lyshastigheden i vacuum (c) er som bekendt
> > ca. 300.000 km/sek. Udbredelseshastigheden for det elektriske felt i et
> > kabel er noget lavere. For et typisk coaxialkabel af den type, som
> > bruges som antennekabel, vil udbredelseshastigheden ligge på omkring
> > 2/3 c - altså ca. 200.000 km/sek. Det er dog stadigvæk pænt hurtigt.
> >
> For et koaxialkabel er det faktisk lyshastigheden i /isoleringen/
> mellem inderkablet og skærmen der giver udbredelseshastigheden af det
> elektriske felt (signalet).

Ja. Jeg valgte bare at udtrykke mig lidt vagt ved at skrive "det givne
medium (kablet)" uden at gå dybere ind i, om jeg mente ledermaterialet
eller dielektrikummet. Det var ment som et forsøg på ikke at komplicere
sagerne for meget.

> "Det ses let" ved at løse Maxwells ligninger for kablet.

Hehe. Ja, mange ting "ses let" ved hjælp af Maxwells ligninger.

> Lyshastigheden i kobber er jo væsentligt lavere end de 2/3c som du
> ganske rigtigt angiver for koaxialkabler.
>
> Jeg mener at lyshastigheden i kobber, grundet den store absorption, er
> af størrelsesorden 100-1000 m/s.

Det er sandsynligvis rigtigt. Jeg kan ikke på stående fod huske, hvordan
man udregner udbredelseshastigheden i en god leder (hvor E-feltet jo
dæmpes lynhurtigt). Det må vel være en eller anden formel, hvor både
permittivitet, permeabilitet og ledningsevne indgår. Jeg er for doven
til at vælte min feltteoribog ned fra hylden lige nu.

--
-- Torben.

---

Jeg har netop læst denne tråd og har et spørgsmål.

Så vidt jeg har forstået så er det kun elektromagnetisk stråling der kan
bevæge sig med lysets hastighed.
Et elektron har en masse og kan vel derfor ikke bevæge sig helt lige så
hurtigt som elektromagnetisk stråling i et givent medium?

Mvh, Kasper V

"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> wrote in message
news:m3znkd7by4.fsf@hex.invalid...
> gimmespam@pallej.dk (Palle Jørgensen) writes:
>
> > Torben Simonsen <ts@biograferne.dk> writes:
> >
> > > Jeps igen. Men vel at mærke lyshastigheden i det givne medium (kablet)
og
> > > ikke lyshastigheden i vacuum. Lyshastigheden i vacuum (c) er som
bekendt
> > > ca. 300.000 km/sek. Udbredelseshastigheden for det elektriske felt i
et
> > > kabel er noget lavere. For et typisk coaxialkabel af den type, som
> > > bruges som antennekabel, vil udbredelseshastigheden ligge på omkring
> > > 2/3 c - altså ca. 200.000 km/sek. Det er dog stadigvæk pænt hurtigt.
> > >
> > For et koaxialkabel er det faktisk lyshastigheden i /isoleringen/
> > mellem inderkablet og skærmen der giver udbredelseshastigheden af det
> > elektriske felt (signalet).
>
> Ja. Jeg valgte bare at udtrykke mig lidt vagt ved at skrive "det givne
> medium (kablet)" uden at gå dybere ind i, om jeg mente ledermaterialet
> eller dielektrikummet. Det var ment som et forsøg på ikke at komplicere
> sagerne for meget.
>
> > "Det ses let" ved at løse Maxwells ligninger for kablet.
>
> Hehe. Ja, mange ting "ses let" ved hjælp af Maxwells ligninger.
>
> > Lyshastigheden i kobber er jo væsentligt lavere end de 2/3c som du
> > ganske rigtigt angiver for koaxialkabler.
> >
> > Jeg mener at lyshastigheden i kobber, grundet den store absorption, er
> > af størrelsesorden 100-1000 m/s.
>
> Det er sandsynligvis rigtigt. Jeg kan ikke på stående fod huske, hvordan
> man udregner udbredelseshastigheden i en god leder (hvor E-feltet jo
> dæmpes lynhurtigt). Det må vel være en eller anden formel, hvor både
> permittivitet, permeabilitet og ledningsevne indgår. Jeg er for doven
> til at vælte min feltteoribog ned fra hylden lige nu.
>
> --
> -- Torben.

---

Scripsit "hobz" <hobz@nospam.nu>

> Så vidt jeg har forstået så er det kun elektromagnetisk stråling der kan
> bevæge sig med lysets hastighed.

Lysets hastighed i vakuum, forstås.

> Et elektron har en masse og kan vel derfor ikke bevæge sig helt lige så
> hurtigt som elektromagnetisk stråling i et givent medium?

Hvis lyset er langsommere end c i mediet, er der i princippet ikke
noget i vejen for at en elektron kan overhale det. Men de samme
forhold er gør lyset langsomt vil også have tendens til at påvirke
elektronen og med stor sandsynlighed bremse den ned forholdsvis
hurtigt.

[voldcitat klippet. Fy!]

--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"

---

"hobz" <hobz@nospam.nu> writes:

> Så vidt jeg har forstået så er det kun elektromagnetisk stråling der kan
> bevæge sig med lysets hastighed.
> Et elektron har en masse og kan vel derfor ikke bevæge sig helt lige så
> hurtigt som elektromagnetisk stråling i et givent medium?

Det har du misforstået, den øvre hastighedsgrænsen er lysets hastighed
i vacuum, derfor kan f.eks. elektroner i vand godt bevæge sig
hurtigere end lysets hastighed.

Det kaldes Cherenkov stråling, med forbehold for stavefejl.
Google har mange hits, f.eks:
http://hep.bu.edu/~superk/cherenkov.html
http://www.wikipedia.org/wiki/Cherenkov_radiation

[snip kæmpe bundcitat]

--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-´` -. ;:-. | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Tlf: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.

---

Scripsit Kim Hansen <k-spam2003@oek.dk>

> Det har du misforstået, den øvre hastighedsgrænsen er lysets hastighed
> i vacuum, derfor kan f.eks. elektroner i vand godt bevæge sig
> hurtigere end lysets hastighed.

> Det kaldes Cherenkov stråling, med forbehold for stavefejl.

Cherenkovstrålingen er ikke elektronerne selv, men den
elektromagnetiske stråling der opstår i kølvandet på en isoleret
ladning (fx en elektron) som bevæger sig hurtigere end lyshastigheden
i mediet.

Hvis man derimod har en hel (og tilstrækkelig tæt) stråle af
elektroner som man sender gennem vand med tæt på lyshastigheden opstår
der vel ikke nogen cherenkovstråling?

--
Henning Makholm "These are a nasty breed. They sting
you without waiting to be insulted first."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit Kim Hansen <k-spam2003@oek.dk>
>
> > Det har du misforstået, den øvre hastighedsgrænsen er lysets hastighed
> > i vacuum, derfor kan f.eks. elektroner i vand godt bevæge sig
> > hurtigere end lysets hastighed.

Her havde jeg tænkt mig at skrive:
Det giver anledning til det blå lys fra vandet i visse reaktortyper.

> > Det kaldes Cherenkov stråling, med forbehold for stavefejl.
>
> Cherenkovstrålingen er ikke elektronerne selv, men den
> elektromagnetiske stråling der opstår i kølvandet på en isoleret
> ladning (fx en elektron) som bevæger sig hurtigere end lyshastigheden
> i mediet.

Ja, det var også det jeg mente, jeg glemte dog en sætning.

> Hvis man derimod har en hel (og tilstrækkelig tæt) stråle af
> elektroner som man sender gennem vand med tæt på lyshastigheden opstår
> der vel ikke nogen cherenkovstråling?

Det ville jeg nu tro. De isolerede ladninger har jeg altid opfattet
som en regnetekninsk forsimpling.

--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-´` -. ;:-. | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Tlf: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.

---

Mon, 23 Jun 2003 at 15:58 GMT Kim Hansen wrote
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>
>> Scripsit Kim Hansen <k-spam2003@oek.dk>
>>
>> > Det har du misforstået, den øvre hastighedsgrænsen er lysets hastighed
>> > i vacuum, derfor kan f.eks. elektroner i vand godt bevæge sig
>> > hurtigere end lysets hastighed.
>
> Her havde jeg tænkt mig at skrive:
> Det giver anledning til det blå lys fra vandet i visse reaktortyper.

Hmm, nogen der kan forklare det yderligere?


/Morten

---

Jeg synes ikke der er nogen der svarer på spørgsmålet.
Lyset hastighed og elektronens hastighed i vakuum (hvis jeg ikke har gjort
klart) er vel ikke den samme, da elektronen har en masse?

Hvis man kan sænke hastigheden for et enkelt foton i et givent medium, vil
fotonet så accelerere til lyshastighed når det har passeret mediet ud til
vakuum?

"Kim Hansen" <k-spam2003@oek.dk> wrote in message
news:878yrsswk7.fsf@matrix.oek.dk...
> "hobz" <hobz@nospam.nu> writes:
>
> > Så vidt jeg har forstået så er det kun elektromagnetisk stråling der kan
> > bevæge sig med lysets hastighed.
> > Et elektron har en masse og kan vel derfor ikke bevæge sig helt lige så
> > hurtigt som elektromagnetisk stråling i et givent medium?
>
> Det har du misforstået, den øvre hastighedsgrænsen er lysets hastighed
> i vacuum, derfor kan f.eks. elektroner i vand godt bevæge sig
> hurtigere end lysets hastighed.
>
> Det kaldes Cherenkov stråling, med forbehold for stavefejl.
> Google har mange hits, f.eks:
> http://hep.bu.edu/~superk/cherenkov.html
> http://www.wikipedia.org/wiki/Cherenkov_radiation
>
> [snip kæmpe bundcitat]
>
> --
> Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
> Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-´` -. ;:-. | Jeopardy.
> 2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
> Tlf: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.

---

hobz :
> Lyset hastighed og elektronens hastighed i vakuum (hvis jeg ikke har gjort
> klart) er vel ikke den samme, da elektronen har en masse?

Partikler med en hvilemasse forskellig fra 0, vil altid være tvunget til at
bevæge sig en smule under lysets hastighed i vacuum; men man kan komme
vilkårligt tæt på.
Ofte argumenterer man med, at massen vil vokse til uendelig, hvis man
forsøger at øge hastigheden til lysets. Dette er nu et pseudoargument, da
man i visse tilfælde godt kan accelerere partikler, uden at deres masse (den
samlede relativistiske masse ) øges.

> Hvis man kan sænke hastigheden for et enkelt foton i et givent medium, vil
> fotonet så accelerere til lyshastighed når det har passeret mediet ud til
> vakuum?

Ja - fotonens hastighed afhænger kun af det pågældende medie (den kan ikke
"huske", hvor den kommer fra).
Grunden til at hastigheden sænkes i f.eks. vand er, at fotonen vekselvirker
med felterne omkring atomerne.
Hastigheden kan findes indenfor det felt, der kaldes kvante-elektrodynamik.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Tak for svar!
Jeg har dog undret mig over, at hvis fotonet hastighed sænkes i - ja lad os
bare sig vand - hvor kommer energien eller kraften til, at accelerere
fotonet når det er sluppet ud af vandet, fra?


"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> wrote in message
news:bL_Ja.28855$Jp3.1336409@news010.worldonline.dk...
> hobz :
> > Lyset hastighed og elektronens hastighed i vakuum (hvis jeg ikke har
gjort
> > klart) er vel ikke den samme, da elektronen har en masse?
>
> Partikler med en hvilemasse forskellig fra 0, vil altid være tvunget til
at
> bevæge sig en smule under lysets hastighed i vacuum; men man kan komme
> vilkårligt tæt på.
> Ofte argumenterer man med, at massen vil vokse til uendelig, hvis man
> forsøger at øge hastigheden til lysets. Dette er nu et pseudoargument, da
> man i visse tilfælde godt kan accelerere partikler, uden at deres masse
(den
> samlede relativistiske masse ) øges.
>
> > Hvis man kan sænke hastigheden for et enkelt foton i et givent medium,
vil
> > fotonet så accelerere til lyshastighed når det har passeret mediet ud
til
> > vakuum?
>
> Ja - fotonens hastighed afhænger kun af det pågældende medie (den kan ikke
> "huske", hvor den kommer fra).
> Grunden til at hastigheden sænkes i f.eks. vand er, at fotonen
vekselvirker
> med felterne omkring atomerne.
> Hastigheden kan findes indenfor det felt, der kaldes
kvante-elektrodynamik.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

hobz wrote:
> Jeg har dog undret mig over, at hvis fotonet hastighed sænkes i - ja lad
> os bare sig vand - hvor kommer energien eller kraften til, at accelerere
> fotonet når det er sluppet ud af vandet, fra?

Fotoners er elektromagnetiske bølger og deres (fase) hastighed er bestemt
af de elektromagnetiske egenskaber af materialet de bevæger sig igennem.

Der er to parametre der beskriver dette. Den elektriske permitivitet
epsilon og den magnetiske permiabilitet mu.

En elektromagnetisk bølger har hastigheden c² = 1/sqrt( epsilon*mu )
og hvor der er en grænseflade mellem to materiale vil epsilon og mu
ændres, og derfor (fase)hastigheden af fotoner. Du kan så udtrykke
brydsningsindekset ved grænsefladen i termer af de elektromagnetiske
egenskaber af de to materialer.


Situationen er ikke anderledes end hvis du har en lang jern bjælke.
slår du i den ene ende vil der være en lydbølge der bevæger sig
igennem bjælken med en ganske høj hastighed, populært sagt fordi
bjælken er et meget tæt materiale, og ved enden bliver en del af
bølgen omsat til en lydbølge i luften, der har en anden hastighed
fordi luften ikke har en særlig høj tæthed.

Der er ikke en kraft ved enden af bjælken der "deaccelerere" lyden
fra bjælkens indre til luften i nærheden.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

Er et foton ikke udtrykket for lys i dets partikel form (energipakke) ?

"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> wrote in message
news:k96cdb.cl7.ln@0.0.0.0...
> hobz wrote:
> > Jeg har dog undret mig over, at hvis fotonet hastighed sænkes i - ja lad
> > os bare sig vand - hvor kommer energien eller kraften til, at accelerere
> > fotonet når det er sluppet ud af vandet, fra?
>
> Fotoners er elektromagnetiske bølger og deres (fase) hastighed er bestemt
> af de elektromagnetiske egenskaber af materialet de bevæger sig igennem.
>
> Der er to parametre der beskriver dette. Den elektriske permitivitet
> epsilon og den magnetiske permiabilitet mu.
>
> En elektromagnetisk bølger har hastigheden c² = 1/sqrt( epsilon*mu )
> og hvor der er en grænseflade mellem to materiale vil epsilon og mu
> ændres, og derfor (fase)hastigheden af fotoner. Du kan så udtrykke
> brydsningsindekset ved grænsefladen i termer af de elektromagnetiske
> egenskaber af de to materialer.
>
>
> Situationen er ikke anderledes end hvis du har en lang jern bjælke.
> slår du i den ene ende vil der være en lydbølge der bevæger sig
> igennem bjælken med en ganske høj hastighed, populært sagt fordi
> bjælken er et meget tæt materiale, og ved enden bliver en del af
> bølgen omsat til en lydbølge i luften, der har en anden hastighed
> fordi luften ikke har en særlig høj tæthed.
>
> Der er ikke en kraft ved enden af bjælken der "deaccelerere" lyden
> fra bjælkens indre til luften i nærheden.
>
> --
> Mvh. Carsten Svaneborg
> http://www.softwarepatenter.dk
>

---

hobz wrote:
> Er et foton ikke udtrykket for lys i dets partikel form (energipakke) ?

Ifølge kvantemekanik er partikkel og bølge to klassiske grænser af
noget, der i alt hemmelighed er en kvantemekanisk størrelse og
har begge egenskaber samtidigt.

Jeg bruger ordet foton den kvantemekaniske størrelse.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> wrote in message
news:adncdb.dc4.ln@0.0.0.0...
> hobz wrote:
> > Er et foton ikke udtrykket for lys i dets partikel form (energipakke) ?
>
> Ifølge kvantemekanik er partikkel og bølge to klassiske grænser af
> noget, der i alt hemmelighed er en kvantemekanisk størrelse og
> har begge egenskaber samtidigt.
>
> Jeg bruger ordet foton den kvantemekaniske størrelse.

Okay det vil sige, at i bevægelsformen som vi har omtalt, opfører sig lyset
sig som bølger?

>
> --
> Mvh. Carsten Svaneborg
> http://www.softwarepatenter.dk
>

---

hobz :
> Jeg har dog undret mig over, at hvis fotonet hastighed sænkes i - ja lad
os
> bare sig vand - hvor kommer energien eller kraften til, at accelerere
> fotonet når det er sluppet ud af vandet, fra?

Lysenergien er den samme i vacuum og i f.eks. vand.
Energien (E) af en foton afhænger kun af frekvensen (dvs. svingninger pr.
sekund; E = h·frekvens). Frekvensen ændres ikke, når lyset bevæger sig fra
vacuum til vand.
Sammenligning :
Hvis man går ned ad en gågade, kan man gå pænt hurtigt, hvis man spadserer
uden at se til nogen af siderne. Men hvis man skal hilse og give hånd til
hver anden, man møder, vil man automatisk gå langsommere. Når der så ikke er
flere at hilse på, går man atter med den oprindelige fart.
Fotoner "hilser" ved at vekselvirke med atomernes elektriske felter.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

> Sammenligning :
> Hvis man går ned ad en gågade, kan man gå pænt hurtigt, hvis man spadserer
> uden at se til nogen af siderne. Men hvis man skal hilse og give hånd til
> hver anden, man møder, vil man automatisk gå langsommere. Når der så ikke
er
> flere at hilse på, går man atter med den oprindelige fart.
> Fotoner "hilser" ved at vekselvirke med atomernes elektriske felter.

Det er altså nogle kanon forklaringer/sammenligninger du disker op med en
gang imellem! - tak for det^^

-LC

---

In article <3ef1e371$0$13268$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
mghaderlortepost@hotmail.com says...

> Det kommer lidt an på hvad man mener med hastigheden:

> -Hvis man mener hvor mange elektroner der løber igennem ledningen i et
> givent tværsnit, så er det ikke ret hurtigt. Noget i størelsesordnen cm-mm /
> s.

Hvad nu hvis han rent faktisk mener det han spørger om: Hvad er
størrelsen af den hastighed, som en elektron i middel har (rms-værdien).
Så er svaret 1570 km/s (for kobber).

http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/electric/ohmmic.html#c1

Med venlig hilsen Sven.