"Kvinder der ryger mindst tre cigaretter om dagen, kan udsætte sig for
en dobbelt så stor risiko for at dø tidligt eller blive ramt af
hjertesygdom", skriver London-avisen 'The Daily Telegraph'.
En undersøgelse af 12.000 danske mænds og kvinders rygevaner i en
periode på 20 år har for første gang påvist at rygning er farligt selv
om man blot ryger nogle få cigaretter om dagen. Selv de rygere der
ikke inhalerede, udsatte sig for en øget helbredsrisiko.
Amanda Sandford, talskvinde for antirygerforeningen 'Action on Smoking
and Health', siger at rygere i betragtning af de kendsgerninger denne
undersøgelse afslører, "bør stræbe efter at holde helt op med at
ryge."
London-avisen 'The Times' har skrevet om en anden undersøgelse der er
foretaget af læger ved det lægevidenskabelige fakultet på Athens
universitet. Undersøgelsen viste at det at være udsat for tobaksrøg i
blot 30 minutter om dagen, (hvilket svarer til at ryge en cigaret) kan
øge risikoen for hjertesygdomme med 47 procent for ikke-rygende mænd
og 56 procent for ikke-rygende kvinder.
|