---

Hej Gruppe.

Jeg er lidt ny og har måske et underligt spørgsmål :

Hvorfor er nogle af folketællingerne på tysk ?

Var det ikke præsterne der stod for det ???

På forhånd tak
Lars Dohn

---

Hej Lars!

Her tænker du vel på de sønderjyske folketællinger? De såkaldte
hertugdømmer ( Slesvig og Holsten)+ Ærø har en noget anden historie end
kongeriget. Det er for omfattende at forklare her. En lang periode var
skriftsproget tysk i visse egne, også før 1864.

med venlig hilsen
Bodil Madsen

"Lars Dohn" <ldo@vok.dk> skrev i en meddelelse
news:bfpc4n$2r3d$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Hej Gruppe.
>
> Jeg er lidt ny og har måske et underligt spørgsmål :
>
> Hvorfor er nogle af folketællingerne på tysk ?
>
> Var det ikke præsterne der stod for det ???
>
> På forhånd tak
> Lars Dohn
>
>

---

Hej Lars

I mange år var Slesvig og Holsten hertugdømmer, med den danske
konge som hertug og med den tyske kejser som øverste myndighed.
Således var Holsten medlem af det tyske forbund. I den tid var
det administrative sprog tysk, selv om befolkningen især i
Slesvig var dansk.

Slesvig-Holsten ønskede at være evig-udelt-sammen, og derfor
opstod de slesvigske krige, da den danske regering ville lave om
på dette. I dag er kun Nordslesvig en del af Danmark. Ved
afstemningen i 1920 stemte i Nordslesvig 75% for at de ville høre
til Danmark. Se en kort udgave af Sønderjylland historie på denne
adresse:

http://www.sa.dk/laa/godehistorier/sdjhist/hist.htm

Med venlig hilsen
Niels Fredensborg Lund

"Lars Dohn" <ldo@vok.dk> skrev i en meddelelse
news:bfpc4n$2r3d$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Hej Gruppe.
>
> Jeg er lidt ny og har måske et underligt spørgsmål :
>
> Hvorfor er nogle af folketællingerne på tysk ?
>
> Var det ikke præsterne der stod for det ???
>
> På forhånd tak
> Lars Dohn
>
>

---

On Fri, 25 Jul 2003 07:08:35 +0200, "Niels Fredensborg Lund"
<lund@tele2adsl.dk> wrote:

>I mange år var Slesvig og Holsten hertugdømmer, med den danske
>konge som hertug og med den tyske kejser som øverste myndighed.
>Således var Holsten medlem af det tyske forbund. I den tid var
>det administrative sprog tysk, selv om befolkningen især i
>Slesvig var dansk.

Det sidste mener jeg ikke er rigtigt. Før ca. 1800 har det ingen
mening at tale om "nationalitet" i moderne forstand. Det er nemlig et
begreb, som opstod efter den franske revolution. Før den tid
definerede man sig ikke som dansk, tysk eller slesviger; men derimod
som undersåt af kongen eller hertugen, og da han var en og samme
person, var der ikke noget modsætningsforhold.

Hvad angår sproget, så var der vel i praksis en jævn overgang mellem
sønderjysk og plattysk; men i det omfang man kan tale om en
sproggrænse mellem dansk og tysk, så gik den et pænt stykke nord for
den nuværende grænse. I byer som Flensburg, Aabenraa, Sønderborg og
Haderslev var sproget i hvert fald alt overvejende tysk. På landet
talte man plattysk. Egentlig dansk finder du kun i den nordvestlige
del af Sønderjylland op mod Ribe og måske på Ærø.

Forestillingen om, at hovedparten af befolkningen i Slesvig var
"danske" er altså efter min mening en legende.
--
Lars J. Helbo
lars@salldata.dk
www.helbo.org

---

"Lars J. Helbo" <lars@salldata.dk> skrev i en meddelelse
news:qgm1iv4lbc36alj85icb3tt5ntfcs9b6kh@4ax.com...
> Hvad angår sproget, så var der vel i praksis en jævn overgang
mellem
> sønderjysk og plattysk; men i det omfang man kan tale om en
> sproggrænse mellem dansk og tysk, så gik den et pænt stykke
nord for
> den nuværende grænse. I byer som Flensburg, Aabenraa,
Sønderborg og
> Haderslev var sproget i hvert fald alt overvejende tysk. På
landet
> talte man plattysk. Egentlig dansk finder du kun i den
nordvestlige
> del af Sønderjylland op mod Ribe og måske på Ærø.

Det administrative sprog var ganske rigtigt tysk, hvorfor det
blev bemærket, da Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) som leder af
den danske bevægelse og deres repræsentant i stænderforsamlingen
i Slesvig den 11. november 1842 "talte dansk og vedblev at tale
dansk". Men i 1800-tallet blev der på landet overvejende talt
dansk i det meste af det nuværende Sønderjylland (Tønder amt
undtaget). Min bedstefar, Nicolai Fredensborg Lund, som var født
i Agerskov i Sønderjylland i 1901 skrev følgende i sine
erindringer:

I mors skoletid (omkring 1880) fandt en ret væsentlig del af
undervisningen sted på dansk i Agerskov, og hendes kundskaber i
dansk var derfor ret gode, hvorimod det kneb mere med tysk. Hun
læste og skrev nogenlunde tysk, men kunne vanskeligt gøre sig
forståelig på tysk.

>
> Forestillingen om, at hovedparten af befolkningen i Slesvig var
> "danske" er altså efter min mening en legende.

Ved afstemningen i 1920 i zone 1, Nordslesvig (nuværende
Sønderjylland), stemte 75% af befolkningen Sønderjylland hjem til
Danmark efter 54 år under tysk ledelse, mens der i zone 2,
Sydslesvig, var 80% tilslutning for Tyskland. De politikere, som
trak grænsen for zoneopdelingen, var meget usikre på, om de
skulle foreslå en grænse nord eller syd om Flensborg, men det
viste sig ved afstemningen, at der var så mange danske stemmer i
Flensborg, at byen i dag havde været dansk, hvis zonegrænsen var
blevet syd om byen. Lars Helbos legende om sindelaget i Slesvig
kan altså kun gælde for Sydslesvig, når man taler om perioden
1864-1920, hvor Slesvig-Holsten var under fuld tysk kontrol.


Med venlig hilsen
Niels Fredensborg Lund
Hvidovre
lund@tele2adsl.dk
http://hjem.get2net.dk/Fredensborg

---

>
> Hvad angår sproget, så var der vel i praksis en jævn overgang mellem
> sønderjysk og plattysk; men i det omfang man kan tale om en
> sproggrænse mellem dansk og tysk, så gik den et pænt stykke nord for
> den nuværende grænse. I byer som Flensburg, Aabenraa, Sønderborg og
> Haderslev var sproget i hvert fald alt overvejende tysk. På landet
> talte man plattysk. Egentlig dansk finder du kun i den nordvestlige
> del af Sønderjylland op mod Ribe og måske på Ærø.

Jeg er i det store og hele enig i dine betragtninger om begreberne danskhed
og tyskhed i Slesvig. Men dette er ikke korrekt.
Der blev i i 1830'erne fortaget en række undesøgelser af sprogforholdene fra
både dansk (P.C.Koch 1839) og tysk (F.H.Geerz 1838) side. Trods uenigheder
om grænsetilfælde er de forbavsende sammenfaldende. Byerne Flensborg,
Tønder, Åbenrå og Haderslev havde et stærkt tysk element, især borgerskabet
havde en klar (høj-)tysk sprogorientering. Hvad angår landbefolkningen talte
den dansk dialekt ned til den nuværende grænse og og i et område -syd-
herfor i en trekant hvor spidsen slutter i Jörl. Øst for dette område, altså
i Angel, var plattysk meget rigtigt det dominerende sprog i
landbobefolkningen.Vest for trekanten blev der talt frisisk og højtysk. Hvis
du er interesseret, kan jeg sende dig et kort.

Børge

---

Hej Børge!

Jeg vil meget gerne have et sprogkort over Slesvig.

Med venlig hilsen
Niels Fredensborg Lund
lund@tele2adsl.dk

"Børge Fogsgaard" <bfo@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f223282$0$76155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> >
> > Hvad angår sproget, så var der vel i praksis en jævn overgang
mellem
> > sønderjysk og plattysk; men i det omfang man kan tale om en
> > sproggrænse mellem dansk og tysk, så gik den et pænt stykke
nord for
> > den nuværende grænse. I byer som Flensburg, Aabenraa,
Sønderborg og
> > Haderslev var sproget i hvert fald alt overvejende tysk. På
landet
> > talte man plattysk. Egentlig dansk finder du kun i den
nordvestlige
> > del af Sønderjylland op mod Ribe og måske på Ærø.
>
> Jeg er i det store og hele enig i dine betragtninger om
begreberne danskhed
> og tyskhed i Slesvig. Men dette er ikke korrekt.
> Der blev i i 1830'erne fortaget en række undesøgelser af
sprogforholdene fra
> både dansk (P.C.Koch 1839) og tysk (F.H.Geerz 1838) side. Trods
uenigheder
> om grænsetilfælde er de forbavsende sammenfaldende. Byerne
Flensborg,
> Tønder, Åbenrå og Haderslev havde et stærkt tysk element, især
borgerskabet
> havde en klar (høj-)tysk sprogorientering. Hvad angår
landbefolkningen talte
> den dansk dialekt ned til den nuværende grænse og og i et
område -syd-
> herfor i en trekant hvor spidsen slutter i Jörl. Øst for dette
område, altså
> i Angel, var plattysk meget rigtigt det dominerende sprog i
> landbobefolkningen.Vest for trekanten blev der talt frisisk og
højtysk. Hvis
> du er interesseret, kan jeg sende dig et kort.
>
> Børge
>
>

---

Lars J. Helbo skrev:

> men i det omfang man kan tale om en sproggrænse mellem dansk
> og tysk, så gik den et pænt stykke nord for den nuværende
> grænse.

Det er ikke korrekt. Først må man skelne mellem by og land. Jeg har ikke
så meget kendskab til den nøjagtige fordeling i købstæderne, bortset fra
at Flensborg stort set var tysktalende. Men i almindelighed taltes der
mere tysk i købstæderne end i de omliggende landområder. Der har således
været talt en del tysk i Aabenraa, men i byens omegn taltes der kun
dansk (sønderjysk).

På landet gik det danske sprogs sydgrænse midt i 1800-tallet fra
Flensborg Fjord nord om Flensborg, så skarpt mod syd, således at det
midtslesvigske område var dansktalende (men med en sproggrænse der
flyttede sig hastigt nordover). Derefter vendte grænsen og gik nordover
til omkring Tønder og så vestud. Det danske sprog havde således en kile
ned i de tysksprogede og frisisktalende områder.

Omkring 1920 var der en lille rest af sprogkilen idet man stadig talte
overvejende dansk i Sønder Løgum, Ladelund og Medelby. Sindelaget i
disse sogne var dog overvejende tysk.

TT

---

On Thu, 24 Jul 2003 21:29:01 +0200, "Lars Dohn" <ldo@vok.dk> wrote:

>Hej Gruppe.
>
>Jeg er lidt ny og har måske et underligt spørgsmål :
>
>Hvorfor er nogle af folketællingerne på tysk ?
>
>Var det ikke præsterne der stod for det ???

Før 1849/1864 bestod regeringskontorerne i København af to afdelinger.
Den ene var Danske Kancelli, som var ansvarlig for kongeriget. Den
anden var Tyske Kancelli, som var ansvarlig for hertugdømmerne og den
samlede udenrigspolitik.

Danske Kancelli lod ganske rigtigt folketællingerne udføre af
sognepræsterne; men Tyske Kancelli valgte at lade herredsfogederne stå
for dem.

Hvad angår sproget, så er FT fra hertugdømmerne skrevet på tysk, fordi
det officielle sprog var tysk. Du vil iøvrigt også se, at langt de
fleste kirkebøger fra hertugdømmerne er skrevet på tysk.
--
Lars J. Helbo
lars@salldata.dk
www.helbo.org

---

"Lars J. Helbo" <lars@salldata.dk> wrote in message news:mil1iv078vpmop6r0ghfjp0g0k0l51ptq3@4ax.com...
> On Thu, 24 Jul 2003 21:29:01 +0200, "Lars Dohn" <ldo@vok.dk> wrote:
>
> >Hej Gruppe.
> >
> >Jeg er lidt ny og har måske et underligt spørgsmål :
> >
> >Hvorfor er nogle af folketællingerne på tysk ?
> >
> >Var det ikke præsterne der stod for det ???
>
> Før 1849/1864 bestod regeringskontorerne i København af to afdelinger.
> Den ene var Danske Kancelli, som var ansvarlig for kongeriget. Den
> anden var Tyske Kancelli, som var ansvarlig for hertugdømmerne og den
> samlede udenrigspolitik.
>
> Danske Kancelli lod ganske rigtigt folketællingerne udføre af
> sognepræsterne; men Tyske Kancelli valgte at lade herredsfogederne stå
> for dem.
>
> Hvad angår sproget, så er FT fra hertugdømmerne skrevet på tysk, fordi
> det officielle sprog var tysk. Du vil iøvrigt også se, at langt de
> fleste kirkebøger fra hertugdømmerne er skrevet på tysk.

Også Stadtstidende vere oprendeligt på tysk i København


pga tysk embudmænd

Hugh W