/ Forside / Interesser / Rejser / Camping / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Camping
#NavnPoint
Nordsted1 8094
katekismus 1655
piaskov 1410
dova 1350
henrikkre.. 1330
alka 1272
refi 1024
transor 1015
Benjamin... 850
10  ans 800
Tips om Dordogne
Fra : Hansen & Bennetsen


Dato : 20-07-03 21:45

1. Fandt bedste rute (Hamburg, Bremen Eindhoven, Gent, Lille, Paris, Sarlat)
vha. www.viamichelin.com idet www.shellgeostar.com er lukket ned

2. Kroen i Harpstedt syd for Bremen er et dejligt pitstop, 800 kr. for to
dobbeltværelser inkl. stor morgenmad efter en lille forhandling.

3. Der er vejarbejde ved Duisburg med vildledende skiltning, så det kostede
en halv time. Tag evt landevejen nordover, men pas på fotofartfælderne.

4. En dejlig, rolig plads med gode hundeluftningsfaciliteter tæt ved
landsbyen Salignac: Le Temps de Vivre med svimmingpool og helt moderne
faciliteter. Teenagere keder sig dog. Hollandske ejere, så man skal ikke
tro, man kan hygge sig med nogle drinks i baren efter 22,30.

4. Seks km fra Sarlat ligger tivolipladsen Aqua Viva, der ikke fortjener
sine fire stjerner, men som fuldt ud lever op til teenagernes krav. 80
procent hollændere, så regn ikke med at komme til at få snakket med ret
mange. Der sprøjtes med gift på marken nede bag pladsen, så lad ikke din
hund løbe rundt der.

5. Gåseleverpostej smager som en fedtet udgave af Faaborg-dåseleverpostej.
Stærkt opreklameret.

6. Spis ikke på Le Tourny i Sarlats gamle bydel. Turistfælde.

7. Den gamle bydel går man f.eks. ind i ved gågaden ved Torvet. Der er ingen
skiltning.

8. Kør lige gennem Belgien. Mage til snusket, larmende 2. divisionsland skal
man lede længe efter. Men de har billig diesel.

9. Mels Pizza Maison i Sarlat laver pizzaer med creme fraiche i stedte for
tomatsauce. Føj... Det er i det hele taget næsten umuligt at få en ordentlig
pizza i Frankrig.

10. Prøv at bade i floden Dordogne, det er mægtig morsomt med den strøm - og
rigeligt varmt.

11. Bjerglandsbyen Domme er fantastisk smuk - sikke en en udsigt derfra. Pas
på emsige P-vagter, der kun giver bøder til udlændinge (det er jo la France,
ikke?).

12. Franske motorveje koster, men de er fantastiske at køre på.

God tur.

VH
Finn A. Hansen








 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste