/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Udbryderkongen Mikkel
Fra : Dorthe Koch


Dato : 08-07-03 04:19


Så kunne 1-årige Mikkel ikke vente mere....I aftes MÅTTE han bare prøve
en bid af friheden i den store åbne udendørsverden, som han indtil
videre kun har set gennem transportkassen og vinduer på klem. Da jeg bor
på 1. sal og har skråvinduer (%@#), har det været kolo-enormt svært at
finde en ideel kattesikring, me noget havde jeg dog fået bikset sammen -
Åbenbart ikke godt nok.

I aftes stod han pludseligt på taget med underboens gale Schæfer og og
overivrige Beagle under sig. Men ned hoppede han, og så gik den vilde
jagt ! Mig ned i pyjamas, drillefjer i en hånd, Whiskas-dåse i den
anden og hjertet helt oppe i halsen - op og ned af vejen, kravlende
rundt i folks hække, buske og baghaver. Og endeligt fandt jeg ham under
genboens ribsbuske. Hold da op hvor han hylede og mjavede, men ud ville
han ikke - og ind kunne jeg ikke komme. Tænk sig, den gamle rare
nabomand kom ud med havesaksen, og klippede en halv ribsbusk ned, så jeg
kunne komme ind. TUSIND TAK, hvor var jeg taknemmelig. Sikkert tilbage i
sit trygge hjem, er han fuldstændig umærket at situationen, bort set fra
at han er mega kåd - som om han er blevet inspireret.

Jeg har længe været på udkig efter et sted på stueplan og med egen have,
da jeg i bund og grund har det skidt med, at han ikke kan komme ud. Men
nu tror jeg lige at boligjagten skal intensiveres. I mellem tiden må jeg
lige gå i tænkeboksen mht. vinduessikringer igen.

Nå, men skulle lige have luftet panikken. Og så må jeg lige huske at gå
over til naboen med en æske chokolade i eftermiddag - måske en æske
kattetunger ville være passende .

Ha' en god dag.


Med venlig hilsen
En taknemmelig mig, og en sulten Mikkel
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


 
 
Elwarth (08-07-2003)
Kommentar
Fra : Elwarth


Dato : 08-07-03 09:07

Tænk sig, den gamle rare
> nabomand kom ud med havesaksen, og klippede en halv ribsbusk ned, så jeg
> kunne komme ind. TUSIND TAK, hvor var jeg taknemmelig. Sikkert tilbage i
> sit trygge hjem, er han fuldstændig umærket at situationen,

Hej Dorthe
Sikke en forskrækkelse!
Og hvor er det godt, at det ikke er alle ude i den store verden, som hader
katte, dejlig genbo, du har

Venligst
Dorthe



Ann Rudbeck (08-07-2003)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 08-07-03 14:18

In article <3f0a3826696a3@dk-fritid-dyr-kat.dk>, Dorthe Koch
<d.kKATTE@BAKKEc.dk> wrote:

> Nå, men skulle lige have luftet panikken. Og så må jeg lige huske at gå
> over til naboen med en æske chokolade i eftermiddag - måske en æske
> kattetunger ville være passende .

Gisp!
Godt det endte godt. Jeg synes absolut også at naboen har fortjent
nogle katte tunger - og måske et glas ribsgele, nu hans egen busk er
karseklippet...

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

Kate (08-07-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 08-07-03 22:47

Dorthe Koch <d.kKATTE@BAKKEc.dk> wrote in news:3f0a3826696a3@dk-fritid-
dyr-kat.dk:

> Ha' en god dag.

Puha, jo tak i lige måde.
Sikke dog en forskrækkelse at få. Godt du fandt Mikkel i god behold.

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste