---

Hejsa..

Så har min niece fået det at vide.. Hvordan tingene hænger sammen med
lillebror.
Min søster ville gerne have hende op på hospitalet (efter de er blevet
overflyttet fra rigshospitalet til et hospital tætter på familien), og 10
minutter inden mine forældre ankom med min niece, fik den lille det skidt.
Han blev blå i hovedet, og græd meget, og havde det ikke særlig godt.

Min niece spurgte så hvad der var galt, da sygeplejerskerne fjernede ham for
at se hvad de kunne gøre for ham, og alle omkring hende var kede af det.

Så vi måtte igang med en længere forklaring om hjerter og hvordan de ser ud
når de er dårlige. Og at når det på et tidspunkt gjorde ondt så ville gud
(som hun ikke vidste hvem var, men hun vidste hvem jesus var, så det blev
ham istedet) tage lillebror op i himlen så han ikke havde ondt mere.
Men det var jo synd for ham at han skulle være deroppe alene, så
selvfølgelig måtte mine forældres hund, som hun var meget glad for jo passe
på lillebror i himlen. Så var det egentlig ok at han skulle derop.. Men hun
var stadig lidt ked af det.. Alt andet lige, synes jeg indtil videre hun har
taget det RIGTIGT pænt. Og i dag, kommer hendes mor hjem til hende et par
timer, både for at slippe for hospitalet og for at være sammen med sin
datter...

Men i går var der så et spørgsmål mere... Hvad gør man til begravelsen ??
Hun vidste godt lillebror skal ned i en babykiste, det fortalte hun
ihvertfald om. Men skal hun med til begravelsen eller ej ?

På den ene side synes jeg hun skal, da hun nok har godt af en afslutning på
kapitlet med lillebror, så hun forstår og tror på han ligger under på det
gravsted han nu engang får.
Men på den anden side, så vil det nok være et stort chock for hende at se
kisten, og se hvordan resten af familien reagerer på det.
Jeg er lidt i tvivl... Hvad mener I ??

Mvh Flemming, der stadig skal i zoo med niecen i morgen...

---

"Unlimited" skrev i en meddelelse news:beovf5$2b81$1@news.cybercity.dk...

> Men det var jo synd for ham at han skulle være deroppe alene, så
> selvfølgelig måtte mine forældres hund, som hun var meget glad for jo
passe
> på lillebror i himlen. Så var det egentlig ok at han skulle derop.. Men
hun
> var stadig lidt ked af det..

En rigtig god måde at dragesammenligninger, - til nogle andre hun har kendt.

> Men i går var der så et spørgsmål mere... Hvad gør man til begravelsen ??
> Hun vidste godt lillebror skal ned i en babykiste, det fortalte hun
> ihvertfald om. Men skal hun med til begravelsen eller ej ?

Ja, jeg mener klart, hun skal med til begravelsen. Det er ikke kun jer
voksne, der skal have afsluttet et kapitel og tage afsked med babyen. Det
skal hun så sandelig også. Det ville virke meget forkert for hende, hvis
babyen bare lige pludselig ikke var der mere. Afskeden er vigtig, måske
endda meget mere vigtig for hende som allerede i tanker og følelser har
knyttet sig stærkt til storesøsterrollen og lillebror, end den er for dig
som onkel, som har oplevet dødsfald før og som i nogen tid har vidst, du var
nød til at have en vis form for distance og istedet bruge dine kræfter på
at støtte din søster og svoger.

Det er den vej, vi alle skal, og selv om hun er lille, så er det livets
barske realitet. At forskåne hende, vil kun sætte hendes fantasi fri, og så
ville hun selv opdigte en "løsning". - Så hellere sandheden.
Bagefter kan en tur på kirkegården med et par flotte blomster også hjælpe
hende til at forstå det hele, for det må godt nok virke underligt for sådan
en størrelse.

Dejligt at hun kan få sin mor lidt i fred i nogle timer og at hun har en god
familie, der kan støtte om omkring hende. Det er bare så sk.... vigtigt..

God fornøjelse i morgen, de har heldigvis lovet godt vejr.

Nette

---

godt at høre at I fandt frem til samtalen,
rigtigt godt med jesus og den gamle hund.
jo, jeg mener også hun skal med til begravelsen.
det lyder som du er nær person til pigen, så det er måske oplagt at du er
den der trøster og nusser i kirken,
da forældrene nok er lidt mere "opløste".
ikke at hun ikke kan være ved sin moders hånd, men det er rart for alle at
vide, at der er en til at tage over,
som måske kan gå lidt udenfor med hende, her kan man snakke lidt sjovere
sammen, end på kirkebænken,
hvor alle er meget påvirket, det er godt med et lille afbræk fra det
sørgelige, som jo vender tilbage, når I går
til jordpåkastelsen.
af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jord skal du genopstå.
underlig sagt, men nok sandt?

"Unlimited" <-unlimited-@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:beovf5$2b81$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa..
>
> Så har min niece fået det at vide.. Hvordan tingene hænger sammen med
> lillebror.
> Min søster ville gerne have hende op på hospitalet (efter de er blevet
> overflyttet fra rigshospitalet til et hospital tætter på familien), og 10
> minutter inden mine forældre ankom med min niece, fik den lille det skidt.
> Han blev blå i hovedet, og græd meget, og havde det ikke særlig godt.
>
> Min niece spurgte så hvad der var galt, da sygeplejerskerne fjernede ham
for
> at se hvad de kunne gøre for ham, og alle omkring hende var kede af det.
>
> Så vi måtte igang med en længere forklaring om hjerter og hvordan de ser
ud
> når de er dårlige. Og at når det på et tidspunkt gjorde ondt så ville gud
> (som hun ikke vidste hvem var, men hun vidste hvem jesus var, så det blev
> ham istedet) tage lillebror op i himlen så han ikke havde ondt mere.
> Men det var jo synd for ham at han skulle være deroppe alene, så
> selvfølgelig måtte mine forældres hund, som hun var meget glad for jo
passe
> på lillebror i himlen. Så var det egentlig ok at han skulle derop.. Men
hun
> var stadig lidt ked af det.. Alt andet lige, synes jeg indtil videre hun
har
> taget det RIGTIGT pænt. Og i dag, kommer hendes mor hjem til hende et par
> timer, både for at slippe for hospitalet og for at være sammen med sin
> datter...
>
> Men i går var der så et spørgsmål mere... Hvad gør man til begravelsen ??
> Hun vidste godt lillebror skal ned i en babykiste, det fortalte hun
> ihvertfald om. Men skal hun med til begravelsen eller ej ?
>
> På den ene side synes jeg hun skal, da hun nok har godt af en afslutning
på
> kapitlet med lillebror, så hun forstår og tror på han ligger under på det
> gravsted han nu engang får.
> Men på den anden side, så vil det nok være et stort chock for hende at se
> kisten, og se hvordan resten af familien reagerer på det.
> Jeg er lidt i tvivl... Hvad mener I ??
>
> Mvh Flemming, der stadig skal i zoo med niecen i morgen...
>
>

---

"Lykke" <rodin@nyka.dk> skrev i en meddelelse >

KLIP

Jeg er fuldstændig enig med Nette og Lykke.
Nogle gange er forestillingerne værre end virkeligheden.

- Og vil lige tilføje, at der er billedbog: "Der var engang, jeg ikke var
her", som på en rigtig god måde fortæller om realiteterne ved død og
begravelse, og som også sætter tanker i sving om tro og himmel.
Teksten er beregnet for større børn end en 4-årig, men den kan bruges som
grundlag for at fortælle om det.

Og ja: Sørg for, at der er én, som har omsorgen for den 4 årige både før,
under og efter begravelsen. Forældrenes sorg vil gøre, at det er svært for
dem at have overskud til at rumme også hendes følelser og undren over alt
det, der sker.

Hilsen Inger

---

Hej.

Jeg forstod ikke på din mail om lillebror er gået bort? I så fald håber jeg
I kommer igennem det.

Ang. begravelsen. Jeg mener det er bedst at hun får lov til at komme med -
altså følge hele forløbet, selvom det er hårdt. Hun ved at lillebror skal i
en babykiste, og jeg tror hun vil have godt af konkret at se hvor han kommer
hen, og vide at han lægger ved det gravsted hun altid kan besøge. Så bliver
der ingen tvivl i hendes tanker om hvor han er blevet af, hun har selv set
det. Men en begravelse er en utrolig hård psykisk oplevelse for alle som
står familien nær, og det kan ikke undgå at gøre stort indtryk på hende at
alle folk er så kede af det. Det kan også let ske at hun bliver bange.

Derfor mener jeg at I bør sørge for en person, som er "mindre" berørt af
situtionen (svært ja, men ihvertfald én som ikke bryder sammen), til at
holde pigen i hånden og snakke med hende om hvad der foregår. Jeg mener godt
hun kan forstå at alle er SÅ kede at det fordi de kommer til at savne ham
(ligesom hun kommer til), men at det er godt for lillebror at han ikke skal
have ondt i hjertet mere.

Støttepersonen og de konkrete svar vil hjælpe hende til at forholde sig til
det hele.

Det der kan blive svært for hende at se meningen med, er at hun tror
lillebror skal op i himlen, og istedet kommer han så i jorden. Det er noget
hun nok vil sætte spørgsmålstegn ved, hvordan det kan lade sig gøre....

Måske skal han puttes derned, for at Jesus ved hvor han er og kan hente ham?
Eller skal man snakke om sjæl? På det punkt ved jeg ikke helt hvad der vil
være bedst. Men jeg synes det var rigtig godt at inddrage hunden som skal
passe på lillebror. Det tror jeg hun kan få meget glæde af.

Tiden efter han er død, skal I også være meget opmærksomme på. Børn sørger
jo ikke ligesom voksne, men man må endelig ikke tro at de bare glemmer alt
og kommer videre. Der kan gå dage, uger eller måneder, hvor hun så pludselig
og uden grund en dag er utrolig ked af det med lillebror.

Man siger at børn sørger i klumper og gennem relationer. Altså det ene
øjeblik render de og leger som de plejer, og det næste øjeblik mangler de
den døde, og bliver overvældet af savn. Så samtalen omkring ham, og hvad der
er sket skal der nok bruges en del ressourcer på fremover.

Det er også vigtigt at personalet i institutionen er informeret omkring
situationen, og ved hvilken historie hun har fået, for at de kan hjælpe
bedst muligt og ikke kommer til at give hende trøstende svar som er i
modstrid med det hun tror på. Der er også lavet en del gode bøger til børn
omkring døden, som måske kunne være gode at låne på biblioteket?

Håber det bedste

Maite

"Unlimited" <-unlimited-@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:beovf5$2b81$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa..
>
> Så har min niece fået det at vide.. Hvordan tingene hænger sammen med
> lillebror.
> Min søster ville gerne have hende op på hospitalet (efter de er blevet
> overflyttet fra rigshospitalet til et hospital tætter på familien), og 10
> minutter inden mine forældre ankom med min niece, fik den lille det skidt.
> Han blev blå i hovedet, og græd meget, og havde det ikke særlig godt.
>
> Min niece spurgte så hvad der var galt, da sygeplejerskerne fjernede ham
for
> at se hvad de kunne gøre for ham, og alle omkring hende var kede af det.
>
> Så vi måtte igang med en længere forklaring om hjerter og hvordan de ser
ud
> når de er dårlige. Og at når det på et tidspunkt gjorde ondt så ville gud
> (som hun ikke vidste hvem var, men hun vidste hvem jesus var, så det blev
> ham istedet) tage lillebror op i himlen så han ikke havde ondt mere.
> Men det var jo synd for ham at han skulle være deroppe alene, så
> selvfølgelig måtte mine forældres hund, som hun var meget glad for jo
passe
> på lillebror i himlen. Så var det egentlig ok at han skulle derop.. Men
hun
> var stadig lidt ked af det.. Alt andet lige, synes jeg indtil videre hun
har
> taget det RIGTIGT pænt. Og i dag, kommer hendes mor hjem til hende et par
> timer, både for at slippe for hospitalet og for at være sammen med sin
> datter...
>
> Men i går var der så et spørgsmål mere... Hvad gør man til begravelsen ??
> Hun vidste godt lillebror skal ned i en babykiste, det fortalte hun
> ihvertfald om. Men skal hun med til begravelsen eller ej ?
>
> På den ene side synes jeg hun skal, da hun nok har godt af en afslutning
på
> kapitlet med lillebror, så hun forstår og tror på han ligger under på det
> gravsted han nu engang får.
> Men på den anden side, så vil det nok være et stort chock for hende at se
> kisten, og se hvordan resten af familien reagerer på det.
> Jeg er lidt i tvivl... Hvad mener I ??
>
> Mvh Flemming, der stadig skal i zoo med niecen i morgen...
>
>

---

Hej Flemming!

Jeg syntes også at det er meget vigtigt at hun kommer med til
begravelsen, selv om der er tvivl om hvormegt hun som 4-årig vil kunne
forstå, tror jeg på at det vil overraske mange HVOR meget en 4-årig...

Min svigerindes datter blev kræftsyg som 3-årig og hendes tvillingbror
blev faktisk heller ikke beregnet som "opfattende" men han forstod
faktisk ALT!!
Han sørgede ved at blive voldelig og opfarende og man mente at det var
pga. at han savndede sin mor, men lige så snart pigen var uden for
livsfare blev han roligere igen...

Hver gang hun kommer i farezonen, bliver broderen voldsom og når hun
igen er uden for farezonen falder han ned til jorden igen...

Så det var lige et eks. på hvor meget det betyder for dem i den alder,
og derfor syntes jeg ikke der skal stilles ? ved om hun skal med ellers
ej!!


Men som de andre (kloge hoveder) skriver, sørg for at der er en ved
hendes side, der kan støtte og forklare og som ikke selv skal bruge for
meget energi på at sørge og græde, da hun vil få meget brug for en at
støtte sig op af, både før, under og efter begravelsen...
En der kan være der for hende, uanset dag og tid, og som kan tage lidt
over fra forældrene der jo helt klart vil have brug for tiden til at
sørge i fred...

Og så vil jeg lige ønske hele familien alt mulig held og lykke i
fremtiden...
Det er en barsk omgang, derfor mine bedste ønsker til dem herfra...

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Maite" <anja_rosgaard@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f102e93$0$76151$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Eller skal man snakke om sjæl? På det punkt ved jeg ikke helt hvad der vil
> være bedst. Men jeg synes det var rigtig godt at inddrage hunden som skal
> passe på lillebror. Det tror jeg hun kan få meget glæde af.

Hvis I vil forklare hende dem med sjælen, kan I anvende en handske og
forklare hende, at handsken er ligesom kroppen, og fingrene er ligesom
sjælen, og at handsken kun er levende, så længe fingrene (sjælen) er
indeni. Når handsken er gammel eller slidt, trækker man fingrene ud
igen - og her kommer så himlen ind i billedet. Fortæl hende, at han skal
være sammen med jeres afdøde hund, bedstefar/mor eller hvad I nu
har derovre..........så vil hun ikke være ked af, at han skal være alene,
for det er han ikke. Fortæl hende også, at Jesus - som hun åbenbart kender -
vil hjælpe ham og passe godt på ham.

Mvh.Bodil.

---

"Unlimited" <-unlimited-@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:beovf5$2b81$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa..
>
> Så har min niece fået det at vide.. Hvordan tingene hænger sammen med
> lillebror.
> Min søster ville gerne have hende op på hospitalet (efter de er blevet
> overflyttet fra rigshospitalet til et hospital tætter på familien), og 10
> minutter inden mine forældre ankom med min niece, fik den lille det skidt.
> Han blev blå i hovedet, og græd meget, og havde det ikke særlig godt.
>
> Min niece spurgte så hvad der var galt, da sygeplejerskerne fjernede ham
for
> at se hvad de kunne gøre for ham, og alle omkring hende var kede af det.
>
> Så vi måtte igang med en længere forklaring om hjerter og hvordan de ser
ud
> når de er dårlige. Og at når det på et tidspunkt gjorde ondt så ville gud
> (som hun ikke vidste hvem var, men hun vidste hvem jesus var, så det blev
> ham istedet) tage lillebror op i himlen så han ikke havde ondt mere.
> Men det var jo synd for ham at han skulle være deroppe alene, så
> selvfølgelig måtte mine forældres hund, som hun var meget glad for jo
passe
> på lillebror i himlen. Så var det egentlig ok at han skulle derop.. Men
hun
> var stadig lidt ked af det.. Alt andet lige, synes jeg indtil videre hun
har
> taget det RIGTIGT pænt. Og i dag, kommer hendes mor hjem til hende et par
> timer, både for at slippe for hospitalet og for at være sammen med sin
> datter...
>
> Men i går var der så et spørgsmål mere... Hvad gør man til begravelsen ??
> Hun vidste godt lillebror skal ned i en babykiste, det fortalte hun
> ihvertfald om. Men skal hun med til begravelsen eller ej ?
>
> På den ene side synes jeg hun skal, da hun nok har godt af en afslutning
på
> kapitlet med lillebror, så hun forstår og tror på han ligger under på det
> gravsted han nu engang får.
> Men på den anden side, så vil det nok være et stort chock for hende at se
> kisten, og se hvordan resten af familien reagerer på det.
> Jeg er lidt i tvivl... Hvad mener I ??
>
> Mvh Flemming, der stadig skal i zoo med niecen i morgen...
>
Hej Flemming.

For det første; Det gør mig ondt!

Jeg er ny i denne gruppe, men er uddannet socialrådgiver - ikke at dét giver
det rette svar, men jeg har en vis kendskab til sorgen, både hos forældrene
og
de øvrige søskende. Så jeg vil blot lade et lille ord falde.....
Ang. at tage hende med til begravelsen - ja selvfølgelig. Dette er sagt af
flere grunde. Hun har
for det første set sin lillebror, hun fået en forklaring på lillebror og
hans "tur til himlen",
samtidig med at hun føler en vis "sorg", idet at bedsteforældrenes hund skal
passe på
ham "deroppe i himlen"! For det andet, vil det (på langt sigt) give hende en
del af
"fællesskabet" i familien og denne sorg, da hun i den efterfølgende tid vil
opleve at
mor og far er kede af det - og da kan det være medvirkende til, at hun kan
placere denne
sorg på det "rette" sted, da børn har denne "klarhed" over tingenes
tilstand. Jeg vil
klart råde hele familien til at tage denne lille pige med. Hun er en del af
familien, og som
du har skrevet i din mail, har I alle udvist en fantastisk evne til at
forklare hende hvordan
tingene hænger sammen! Hold fast i dette sammenhold.

Mvh Anne

---

Et mere principielt spørgsmål:

Det er meget godt med at fortælle børn om, at deres kære afdøde er "oppe i
himlen," men hvad faen gør man, hvis man som jeg er inkarneret ateist og
opfatter Vorherre og paradis som skrøner på linie med julemanden og
Tandfeen? Skal man lyve for dem? Kan man overhovedet det? Vil de ikke
gennemskue, at man ikke selv tror på det?

Jeg har heldigvis ikke haft brug for det, men har da overvejet, hvad jeg
skal sige til mine børnebørn, når deres oldeforældre, som er på den anden
side af de firs, går hen og dør.

Per V.

---

"vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse

> Jeg har heldigvis ikke haft brug for det, men har da overvejet, hvad jeg
> skal sige til mine børnebørn, når deres oldeforældre, som er på den anden
> side af de firs, går hen og dør.

Jeg kan godt forstå dine overvejelser.
Hvad gør man lige, når Himlen og englene ikke er en naturlig del af
referencerammen?

Min gamle 83-årige far døde i fredags.
Mæt af dage, og det er, som det skal være, alt sammen.
Vi er opdraget i et godt, kristent hjem (med klaver); men vi tror måske mere
på et liv FØR døden, end et liv EFTER døden
Min søster fortæller, at hun på vej mod sygehuset - efter han er død -
hørte, at der er fundet en ny planet i Mælkevejen.
Og da min far alle dage har været stærkt interesseret i himmelrummet og
stjernerne, er den muntre reaktion fra os alle, at den har Bedstefar da
straks skullet tage i besiddelse.

Jeg synes, det er en god fortælling, at ens afdøde kære sidder på en
stjerne - eller er blevet til en stjerne - og glimter til os.

At min søsters 10-årige datter meddeler sine forældre, at hun gerne vil sige
farvel til Bedstefar, men ikke i for stort selskab (vi er en stor familie) -
og at de derfor kører til kapellet med Bedstemor, og at den 10-årige selv
spørger, om hun ikke kan bede Fadervor med Bedstefar - og gør det alene - er
den anden side af sagen.

Jeg tror, det handler om, at man finder noget konkret at binde fortællingen
op på (nogen fortællinger handler om,at man bliver til smørblomster eller
mælkebøtter, andre om engle, reinkarnation eller stjerneskud) - og at man
kan stå inde for det, man siger.

Igen: "Der var engang, jeg ikke var her" synes jeg er god.
Og så er det godt at være forberedt og have snakket og tænkt tanker på
forhånd.

Hilsen Inger

---

"vadmand" skrev i en meddelelse
news:3f144cb0$0$5152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er meget godt med at fortælle børn om, at deres kære afdøde er "oppe i
> himlen," men hvad faen gør man, hvis man som jeg er inkarneret ateist og
> opfatter Vorherre og paradis som skrøner på linie med julemanden og
> Tandfeen? Skal man lyve for dem? Kan man overhovedet det? Vil de ikke
> gennemskue, at man ikke selv tror på det?

Jeg har faktisk lidt samme problem her i huset, hvor jeg er den eneste, som
bare er en lille smule kristen.
Lige for tiden handler det ret meget om døden for huset 3 årige. Der er dog
endnu ikke kommet spørgsmål op om hvor de døde bliver af, og jeg har faktisk
været i tvivl om, hvad jeg ville sige, hvis det blev dagens spørgsmål i
morgen.
Det problem har du lige løst for mig.
Jeg vil sige, at de sidder oppe i skyerne og kigger ned. For det første
synges det i flere børnesange, for det andet siger Pippi, at hendes mor
sidder deroppe og for det tredje, er det som du selv siger, det samme som at
fortælle om tandfeen eller julemanden/engle/nisser el. lign, hvilket jeg
ikke står i vejen for at berette om. Lidt endnu da.
Når ungerne så bliver store nok, til at forstå at det hele er illusion, så
vil jeg begynde at fortælle dem, at div. familiemedlemmer sidder oppe i
himmelen, hvis man tror på det. Og hvis man ikke gør, ja så ligger de kun
nede i jorden.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f1467cb$0$24711
> Når ungerne så bliver store nok, til at forstå at det hele er illusion, så
> vil jeg begynde at fortælle dem, at div. familiemedlemmer sidder oppe i
> himmelen, hvis man tror på det. Og hvis man ikke gør, ja så ligger de kun
> nede i jorden.

Jeg hælder mere i retning af at sige, at de afdøde lever videre inden i os.
Så længe nogen husker dem, lever de på en måde endnu.

Per V.

---

"vadmand" skrev i en meddelelse
news:3f146a7e$0$5141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg hælder mere i retning af at sige, at de afdøde lever videre inden i
os.
> Så længe nogen husker dem, lever de på en måde endnu.

Det kan man selvfølgelig også vælge, men inden for de sidste 24 timer, er
jeg bare blevet præsenteret for himlen og afdøde eller engle i ikke mindre
end to børnesange, som ikke er specielle kristne sange,(den ene er Ole
Lukkeøje), samt i en Pippifilm, så det er lidt den verden som barnet har,
jeg tager udgangspunkt i.
Men det du skriver, er selvfølgelig også en vigtig ting at få med.

Nette

---

> Det kan man selvfølgelig også vælge, men inden for de sidste 24 timer, er
> jeg bare blevet præsenteret for himlen og afdøde eller engle i ikke mindre
> end to børnesange, som ikke er specielle kristne sange,(den ene er Ole
> Lukkeøje), samt i en Pippifilm, så det er lidt den verden som barnet har,
> jeg tager udgangspunkt i.
> Men det du skriver, er selvfølgelig også en vigtig ting at få med.
>
> Nette


At tage udgangspunkt i den verden barnet kender til, tror jeg altid er det
bedste. Så kan det være en hel del lettere for barnet at forholde sig til
sagen. Hvis Pippi er det største hit, kan barnets "afdøde" jo sidde på skyen
ligesom Pippis mor (eller hvor hun nu sad). Det er ren barnelogik, uden for
mange tumletanker.

Maite

---

Godmorgen.
Jeg må sige at jeg grinte højt da jeg læste dette... "hvad faen gør man,
hvis man som jeg er inkarneret ateist og opfatter Vorherre og paradis som
skrøner på linie med julemanden og Tandfeen?" Du har en pointe!!! Men du
spørg - Skal man lyve for dem? Nej du skal ej .. for den tro du har, er din
opfattelse og når du skal forklare dine om døden, så er det jo den mest
"troværdige" forklaring! Fordi som du selv påpeger, "Vil de ikke gennemskue,
at man ikke selv tror på det?" JO!!! Så forklar det på din måde .. der er
jo ingen af os, som ved hvad der findes bagefter!
Anne

---

"vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev...

> hvad faen gør man, hvis man som jeg er inkarneret ateist og
> opfatter Vorherre og paradis som skrøner på linie med julemanden og
> Tandfeen? Skal man lyve for dem? Kan man overhovedet det? Vil de ikke
> gennemskue, at man ikke selv tror på det?

Jeg har heller ikke oplevet situationen endnu, da min søn kun er et år,
men - alt efter hans alder, når det sker - tror jeg, at jeg vil
fortælle ham lidt om, hvad forskellige mennesker tror på (afdøde er i
himlen/på en sky/en stjerne, er genfødt, er i evig søvn, er helt væk
osv.), og så simpelthen spørge ham, hvad han selv tror, der er sket med
den, der er død - eller hvad, han synes, er rarest at tænke på. Spørger
han mig direkte efter, hvad *jeg* tror, får han det at vide - men stadig
med den tilføjelse, at ingen ved, præcis hvad der sker, så den ene
overbevisning kan være lige så god som den anden.

Men igen... Det kommer jo an på, hvor gammel han er på det tidspunkt, og
hvad der på det tidspunkt er hans referenceramme...

Christina

---

"Christina Puhakka Egholm" skrev i en meddelelse
news:bf3gpk$mgf$1@sunsite.dk...
> Men igen... Det kommer jo an på, hvor gammel han er på det tidspunkt, og
> hvad der på det tidspunkt er hans referenceramme...

Lige præcist. Når det handler om sådan noget som døden, som er en grusom
tanke for små børn, så tror jeg, det kan være utrolig svært også at rumme,
at nogle tror det ene, andre det andet og nogle helt andre det tredje. Så
hellere give dem en illusion og langsomt få den afmysterifikseret, nøjagtig
ligesom tandfeen og julemanden, som var nævnt som eksempler tidligere.

Nette