Hej Morten
Morten wrote:
> Hejsa, hvad er forklaringen bag IE's user agent refererer
> Mozilla: "Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 5.01; Windows NT 5.0)"
> Har projekterne en meget gammel fælles kodebase eller hur?
Da Microsoft begyndte at interessere sig for internet og WWW var 
Netscape browseren dominerende. Så da Microsoft lancerede deres browser 
lavde de en "signatur" der lignede Netscape's for at "narre" 
server-programmer der checkede for Netscape-version ved at se på 
nummeret efter "Mozilla".
Mozilla er i øvrigt et navn der kan skabe en anelse forvirring i dag. 
Den browser der i dag /hedder/ Mozilla 1.x (fra mozilla.org) præsenterer 
sig noget a'la "Mozilla/5.0 ( ... rv:1.x.x) Gecko/ååååmmdd". Så for at 
checke på om en browser baserer sig på den nye (og på de fleste måder 
førende) Mozilla.org teknologi, så skal man checke på om "Gecko" er 
indeholdt i browserens signatur. Netscape 6+ baserer sig på 
Mozilla.org's Gecko-teknologi og Netscape 7.0 præsenterer sig f.eks 
a'la: "Mozilla/5.0 (Platform; Security; OS-or-CPU; Localization; 
rv:1.0.1) Gecko/20020823 Netscape/7.0".
Håber det hjalp lidt og at det ikke bare gjorde dig endnu mere 
forvirret? 
 
-- 
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> 
http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *