---

Når man vil overclocke vildt og hive det allersidste ud af sin CPU (og er en
rigtig hardcore PC gut), bruger man freon, kvælstof eller andre eksotiske
stoffer til at køle sin CPU ned til -20 til -45°.

Hvis man nu flyttede sin PC ud i rummet (lang forlængerledning påkræves!),
hvor der er ned til ca -273°, vil CPU'en så kunne overclockes endnu mere?
Eller kan der slet ikke skabes en clockfrekvens ved det absolutte nulpunkt?
SVJHF står atomerne helt stille (derfor det absolutte nulpunkt), og der er
vel så heller ingen svingninger til at skabe en clockfrekvens?

Kort spurgt: Kan en PC køre ved det absolutte nulpunkt?
--

Mvh
Sven

---

Sven skrev:

>Hvis man nu flyttede sin PC ud i rummet (lang forlængerledning påkræves!),
>hvor der er ned til ca -273°, vil CPU'en så kunne overclockes endnu mere?

Nej, den ville sikkert hverken kunne overclockes eller
overhovedet virke.

>Eller kan der slet ikke skabes en clockfrekvens ved det absolutte nulpunkt?

Man kan ikke køle den ordentligt når der ingen luft er til at
transportere varmen væk.

>Kort spurgt: Kan en PC køre ved det absolutte nulpunkt?

Det kan jeg ikke svare på. Al ohmsk modstand vil være væk i
ledningerne og vel også i komponenterne. Jeg kan slet ikke
gennemskue om den så kan fungere.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skriver bl.a.:

> Sven skrev:

>> Kort spurgt: Kan en PC køre ved det absolutte nulpunkt?
>
> Det kan jeg ikke svare på. Al ohmsk modstand vil være væk i
> ledningerne og vel også i komponenterne. Jeg kan slet ikke
> gennemskue om den så kan fungere.

Så er der vel ikke andet for end at afprøve det.

--
Niels P Sønderskov
npsonder @ skov.mail.dk

---

"Niels P Sønderskov" <npsonder @ skov.mail.dk> wrote in message
news:3eb2ef1b$0$52129$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Så er der vel ikke andet for end at afprøve det.

Jeg stiller en maskine til rådighed. Hvem sørger for transporten?


--
/H3nrik V!

Hey - Intel made a P4 2.66 with a 166MHz FSB - and marked it as a 1.6 GHz...
;)

My opinion of dual channel DDR pretty much follows:
http://www.overclockers.com/tips00157/

---

"H3nrik V!" <vernerboDETHERERINDSATFORAT@UNDGÅSPAMhotmail.com> writes:

> Jeg stiller en maskine til rådighed. Hvem sørger for transporten?

Og forlængerledningen?

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse
news:d6j0u8io.fsf@hotpop.com...
> "H3nrik V!" <vernerboDETHERERINDSATFORAT@UNDGÅSPAMhotmail.com>
writes:
>
> > Jeg stiller en maskine til rådighed. Hvem sørger for
transporten?
>
> Og forlængerledningen?

LOL!
Husk at harddiske ikke virker i lufttomt rum!

---

Ulrik Smed skrev:

>Husk at harddiske ikke virker i lufttomt rum!

Jamen, er de ikke lufttæt forseglet? Hvis ja, så er spørgsmålet
hvor meget forseglingen kan holde til.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Ulrik Smed skrev:
>
> >Husk at harddiske ikke virker i lufttomt rum!
>
> Jamen, er de ikke lufttæt forseglet? Hvis ja, så er spørgsmålet
> hvor meget forseglingen kan holde til.

Nej de er ikke lufttæt forseglet.
Da de ellers ville ødelægges af skiftende lufttryk.

---

Peter Ole Kvint wrote:

>>> Husk at harddiske ikke virker i lufttomt rum!
>>
>> Jamen, er de ikke lufttæt forseglet? Hvis ja, så er spørgsmålet hvor
>> meget forseglingen kan holde til.
>
> Nej de er ikke lufttæt forseglet.
> Da de ellers ville ødelægges af skiftende lufttryk.

Det er ikke helt rigtigt. Man kan godt købe lufttætte harddiske til brug
i lavt lufttryk (f.eks. høje bjerge, rumstationer, etc.). Det er
nødvendigt da harddiskens "pickup" ellers ville komme for tæt på
overfladen. Det ville ikke overraske mig hvis de kunne tåle et totalt
vakuum, da en atmosfæres trykforskel egentligt ikke er så meget igen.

--
PeKaJe

Support Mental Health. Or I'll kill you.

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote in message
news:3eb36dee$0$31947$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

> Husk at harddiske ikke virker i lufttomt rum!

Vi må køre den fra et 2gb flashkort...!


--
/H3nrik!

If it ain't broken - break it... Then - fix it...

---

>
> Man kan ikke køle den ordentligt når der ingen luft er til at
> transportere varmen væk.
>

Det er nok ikke nødvendigt med en blæser monteret ved -273°. Mon ikke en god
køleprofil kan klare sagen?

Men som du selv er inde på, så vil der ingen modstand være, og der er vel
heller ikke noget der "svinger" til at give CPU-frekvensen? Og i så fald
kører CPU'en heller ikke.

--

Mvh
Sven

---

Sven skrev:

>Det er nok ikke nødvendigt med en blæser monteret ved -273°. Mon ikke en god
>køleprofil kan klare sagen?

Det løser ikke problemet. Varmen bliver siddende i køleprofilen
og hober sig op indtil CPU'en brænder af. En lille del vil
undslippe som strålevarme, men det er alt for lidt.

En køleprofil forudsætter også at luften er til stede og kan
strømme forbi og aftage varmen.

>Men som du selv er inde på, så vil der ingen modstand være, og der er vel
>heller ikke noget der "svinger" til at give CPU-frekvensen?

Næ, det kan du have ret i. Det tænkte jeg ikke på. Al
synkronisering falder til jorden (om jeg så må sige).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:e099bv8f5kdscq3517nl2upsjhph5a3t8e@news.stofanet.dk...
> Det løser ikke problemet. Varmen bliver siddende i køleprofilen
> og hober sig op indtil CPU'en brænder af. En lille del vil
> undslippe som strålevarme, men det er alt for lidt.

Køleprofiler/radiatorer er jo metoden man slipper af med varme i rummet,
så helt galt kan det vel ikke være.

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC

---

In article <3eb4c8bd$0$83053$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
usenet@makr.dk says...

> Køleprofiler/radiatorer er jo metoden man slipper af med varme i rummet,
> så helt galt kan det vel ikke være.

Næh. Men radiatoren skal have en så høj temperatur som mulig for at
slippe af med meget varme (effekten går som T^4), så det er nok en god
ide at bruge en eller anden form for varmepumpe.

Man kan dog også køle på andre måder. Rumdragter til rumvandringer køles
f.eks. ved at fordampe vand ud i rummet. Det kan selvfølgelig ikke bruges
i en kunstig satellit, der hurtigt ville løbe tør for vand.

Med venlig hilsen Sven.

---

Martin Højriis Kristensen skrev:

>Køleprofiler/radiatorer er jo metoden man slipper af med varme i rummet,
>så helt galt kan det vel ikke være.

Det må vel komme an på den temperatur man ønsker at holde. Jeg
kan ikke forestille mig at udstrålingen er stor nok hvis emnets
temperatur ikke må overstige f.eks. 60 grader, men jeg ved ikke
noget konkret.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4n3cbvk29mcmonqk9opk4gp56vtnv2d7fg@news.stofanet.dk...
> >Køleprofiler/radiatorer er jo metoden man slipper af med varme i
rummet,
> >så helt galt kan det vel ikke være.
> Det må vel komme an på den temperatur man ønsker at holde. Jeg
> kan ikke forestille mig at udstrålingen er stor nok hvis emnets
> temperatur ikke må overstige f.eks. 60 grader, men jeg ved ikke
> noget konkret.

Det afhænger vel af overfladearealet på køleprofilen

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC

---

Martin Højriis Kristensen skrev:

[Om varmestråling]

>Det afhænger vel af overfladearealet på køleprofilen

Gør det? (seriøst spørgsmål)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Martin Højriis Kristensen skrev:
> [Om varmestråling]
>>Det afhænger vel af overfladearealet på køleprofilen
> Gør det? (seriøst spørgsmål)

Nu har jeg ikke fulgt med i hele diskusionen, men der er tre måder man
kan flytte varme på: Varmestråling, konvektion (fluid) og varmeledning.

Varmestrålingen er proportional med overfladearealet.

Og en computer kan naturligvis sagtens fungere i det tomme rum, hvor der
i øvrigt ikke kan være defineret en temperatur... Derimod kan
computeren godt have en temperatur.

Med venlig hilsen Preben

---

> > Man kan ikke køle den ordentligt når der ingen luft er til at
> > transportere varmen væk.
> >
>
> Det er nok ikke nødvendigt med en blæser monteret ved -273°. Mon ikke en
god
> køleprofil kan klare sagen?
>
> Men som du selv er inde på, så vil der ingen modstand være, og der er vel
> heller ikke noget der "svinger" til at give CPU-frekvensen? Og i så fald
> kører CPU'en heller ikke.
>

Nu er den varme der udvikles jo et udtryk for at en del af den elektriske
energi afsættes i cpu'en pga. modstanden. Hvis der ingen modstand er
udvikles der heller ingen varme :)
Det er derfor man gerne vil lave computere med superledere, der netop
fungerer ved omk 0 Kelvin.

Som det nævnes lidt senere i tråden, så er der i øvrigt ikke altid koldt i
rummet. Man skal være i skygge af solen - fx bag månen el lign.

jacob

---

"medic!" <XjabocsX@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:b93nnv$9bo$1@news.cybercity.dk...
> Nu er den varme der udvikles jo et udtryk for at en del af den
elektriske
> energi afsættes i cpu'en pga. modstanden. Hvis der ingen modstand er
> udvikles der heller ingen varme :)

Så simpelt er det næppe. Hvad ville der så blive af den energi som
processoren forbruger?

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC

---

medic! skrev:

>Nu er den varme der udvikles jo et udtryk for at en del af den elektriske
>energi afsættes i cpu'en pga. modstanden. Hvis der ingen modstand er
>udvikles der heller ingen varme :)

Korrekt, men der *er* modstand. Det er kun den ohmske del der
forsvinder. De skiftende magnetiske og elektriske felter
influerer på hianden (og sig selv) og skaber modstand (har lige
glemt hvad den type modstand kaldes).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:np3cbv82p66pch0ecsqmf5inhrjbq755iu@news.stofanet.dk...
> Korrekt, men der *er* modstand. Det er kun den ohmske del der
> forsvinder. De skiftende magnetiske og elektriske felter
> influerer på hianden (og sig selv) og skaber modstand (har lige
> glemt hvad den type modstand kaldes).

Induktiv modstand

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC

---

In article <b8upp8$dpk$1@news.cybercity.dk>, chanelle4@get2net.dk says...

> Hvis man nu flyttede sin PC ud i rummet (lang forlængerledning påkræves!),
> hvor der er ned til ca -273°, vil CPU'en så kunne overclockes endnu mere?

Det er noget af en misforståelse, du har der. Der er nemlig ikke særlig
koldt i rummet. For det første er der intet (eller rettere et meget
lille) tryk. Dvs. der er ikke nogen atomer, der kan føre varmen bort fra
din cpu. Den vil altså blive temmelig varm. Den eneste måde den kan
afgive varme på, er ved stråling.

Nu ved jeg ikke, hvor langt ud i rummet, du har tænkt på. Men lad os nu
sige, at du vil sende den tusinde kilometer op, hvor atmosfæren er så
tynd, at vi kan se bort fra den. Nu har du så det problem, at Solen
skinner på din cpu en stor del af tiden. Det vil med cpu'en slukket
opvarme den til en temperatur på ca. 121 grader C. Når du tænder den,
stiger temperaturen yderligere. Ikke særlig godt for en cpu, vel?!

De 121 grader C kan udregnes, hvis man antager at cpu'en er et absolut
sort legeme. Se f.eks.
http://www.grc.nasa.gov/
WWW/K12/Numbers/Math/Mathematical_Thinking/estimating_the_temperature.htm

> Eller kan der slet ikke skabes en clockfrekvens ved det absolutte nulpunkt?
> SVJHF står atomerne helt stille (derfor det absolutte nulpunkt), og der er
> vel så heller ingen svingninger til at skabe en clockfrekvens?

Som det lige har været diskuteret her for nogle uger siden, så står
atomerne IKKE stille ved det absolutte nulpunkt. Det absolutte nulpunkt
kan i øvrigt slet ikke nås - det er en teoretisk grænseværdi.

> Kort spurgt: Kan en PC køre ved det absolutte nulpunkt?

Tja, hvorfor ikke. Køling af elektroniske kredsløb dæmper først og
fremmest støj. Derfor køler man ofte med flydende kvælstof, hvis man vil
undgå støj. Det skulle kun få den til at køre bedre. Om det kan blive
"for koldt," er jeg ikke lige klar over.

Med venlig hilsen Sven.

---

> Tja, hvorfor ikke. Køling af elektroniske kredsløb dæmper først og
> fremmest støj. Derfor køler man ofte med flydende kvælstof, hvis man vil
> undgå støj. Det skulle kun få den til at køre bedre. Om det kan blive
> "for koldt," er jeg ikke lige klar over.
>

Det, jeg mener med det absolutte nulpunkt er, at der er vel ikke noget der
"svinger" som i det hele taget KAN give en frekvens, som CPU'en kan arbejde
efter. Hvad med krystallet i f.eks et digital-ur? Kan det svinge ved -273°?
Hvis ikke, kan uret jo ikke gå.

--

Mvh
Sven

---

Sven wrote:

>> Tja, hvorfor ikke. Køling af elektroniske kredsløb dæmper først og
>> fremmest støj. Derfor køler man ofte med flydende kvælstof, hvis man
>> vil undgå støj. Det skulle kun få den til at køre bedre. Om det kan
>> blive "for koldt," er jeg ikke lige klar over.
>
> Det, jeg mener med det absolutte nulpunkt er, at der er vel ikke noget
> der "svinger" som i det hele taget KAN give en frekvens, som CPU'en
> kan arbejde efter. Hvad med krystallet i f.eks et digital-ur? Kan det
> svinge ved -273°? Hvis ikke, kan uret jo ikke gå.

Mon ikke det største problem er at halvledere bliver fuldt ledende ved
lave temperaturer? Man skal ikke engang tæt på de -273 grader før hele
CPU'en er én stor kortslutning. Det meste elektronik i dag er desuden
kun beregnet til at kunne overleve fra -40 til under +100 grader, så
selv om CPU'en overlever, så er det langt fra sikkert at resten gør.

--
PeKaJe

Money is the root of all evil, and man needs roots.

---

In article <3eb66b71$0$24663$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, jdogh001
@sneakemail.com says...

> Mon ikke det største problem er at halvledere bliver fuldt ledende ved
> lave temperaturer? Man skal ikke engang tæt på de -273 grader før hele
> CPU'en er én stor kortslutning. Det meste elektronik i dag er desuden
> kun beregnet til at kunne overleve fra -40 til under +100 grader, så
> selv om CPU'en overlever, så er det langt fra sikkert at resten gør.

Jeg har lige argumenteret for, at en halvleder bliver en isolator ved
lave temperaturer. Hvorfor mener du, at de bliver ledende?

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

>> Mon ikke det største problem er at halvledere bliver fuldt ledende
>> ved lave temperaturer? Man skal ikke engang tæt på de -273 grader før
>> hele CPU'en er én stor kortslutning. Det meste elektronik i dag er
>> desuden kun beregnet til at kunne overleve fra -40 til under +100
>> grader, så selv om CPU'en overlever, så er det langt fra sikkert at
>> resten gør.
>
> Jeg har lige argumenteret for, at en halvleder bliver en isolator ved
> lave temperaturer. Hvorfor mener du, at de bliver ledende?

Fordi det stod i min fysikbog og/eller min elektronikbog (hvis jeg da
husker ret). Jeg har desværre ikke tid til at grave bøgerne frem nu, da
jeg skal nå en bus ...

--
PeKaJe

I'm frequently appalled by the low regard you Earthmen have for life.
      -- Spock, "The Galileo Seven", stardate 2822.3

---

In article <b93q26$c5a$1@news.cybercity.dk>, chanelle4@get2net.dk
says...

> Det, jeg mener med det absolutte nulpunkt er, at der er vel ikke noget der
> "svinger" som i det hele taget KAN give en frekvens, som CPU'en kan arbejde
> efter. Hvad med krystallet i f.eks et digital-ur? Kan det svinge ved -273°?
> Hvis ikke, kan uret jo ikke gå.

Så simpelt er det ikke. Argumentet med at "bevægelse fryser" holder
ikke. Det er simpelthen kun en halv sandhed, og det kan man ikke
argumentere ud fra.

Jeg vil dog sige, at jeg heller ikke tror, at et integreret digitalt
kredsløb (f.eks. en cpu) vil fungere ved meget lave temperaturer i mK
området. Men jeg kan nok ikke argumentere overbevisende hvorfor, for jeg
kender ikke så meget til lavtemperatur faststoffysik. Men for alligevel
at kaste lidt lys over, hvad jeg mener, der sker, så anfører jeg:

1) Ionernes svingninger reduceres. Dette vil sige, at fononstøjen
reduceres. Det skulle ikke være et problem.

2) Elektronernes fermifordeling (i en leder) får en mere veldefineret
skarp grænse. Dette gælder i en leder, men hvad sker der i en halvleder?
Der vil ikke blive eksiteret elektroner fra valensbåndet op i
ledningsbåndet, så halvlederen vil være en isolator. Altså kan et
halvlederbaseret kredsløb ikke fungere. Men måske er der andre
muligheder for at lave elektronik, der virker.

3) Kollektive effekter sætter ind. Når man designer elektronik (IC), så
antager man groft sagt, at de enkelte elektroner er uafhængige af
hinanden. Dette gælder ikke ved lave temperaturer, hvor man ser
fænomener, der skyldes, at elektronerne begynder at "samarbejde."
Superledning er et eksempel på sådan et fænomen. Mange af disse
fænomener, der ofte involverer magnetfelter, er faktisk ikke teoretisk
velforståede.

Med venlig hilsen Sven.

---

Scripsit Sven Nielsen <sven@NO.SPAM.SPAMscientist.SPAMcom>

> 2) Elektronernes fermifordeling (i en leder) får en mere veldefineret
> skarp grænse. Dette gælder i en leder, men hvad sker der i en halvleder?
> Der vil ikke blive eksiteret elektroner fra valensbåndet op i
> ledningsbåndet, så halvlederen vil være en isolator. Altså kan et
> halvlederbaseret kredsløb ikke fungere. Men måske er der andre
> muligheder for at lave elektronik, der virker.

Og derfor går det galt med rene halvledere. (Hvis vi ser bort fra
muligheden for underlige effekter med kobling mellem flere elektroner
som du nævner i punkt 3). Men halvlederne i elektronik er jo netop
ikke rene.

N-type-halvledere har for mange elektroner til at de kan være i
valensbåndet, så ligegyldigt hvor meget man køler på dem, bør der
stadig være fri elektroner. Det er så spørgsmålet om de ekstra
elektroner kommer til at hænge for godt fast i nærheden af
doteringskernerne, så den potentialgradient der skal til at
trække dem løs må stige efterhånden som temperaturen falder...

Tilsvarende har P-type-halvledere for få elektroner til at fylde
valensbåndet op. Så kan det naturligvis blive fyldt op af de
overskydende elektroner fra en nærliggende N-type, men det er jo netop
sådan kredsløbet forventes at virke ved stuetemperatrur, så i sig selv
kan det næppe få det til at holde op med at virke.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

---

Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>

> De 121 grader C kan udregnes, hvis man antager at cpu'en er et absolut
> sort legeme.

Det lyder underligt. Burde det ikke være det samme som
farvetemperaturen af sollyset?

> Se f.eks.
> http://www.grc.nasa.gov/WWW/K12/Numbers/Math/Mathematical_Thinking/estimating_the_temperature.htm

403 Access Denied.

--
Henning Makholm "Fuck Lone."

---

In article <yah7k95k60v.fsf@pc-043.diku.dk>, henning@makholm.net says...

> > De 121 grader C kan udregnes, hvis man antager at cpu'en er et absolut
> > sort legeme.

> Det lyder underligt. Burde det ikke være det samme som
> farvetemperaturen af sollyset?

Nej, det er et spørgsmål om at indstrålet og udstrålet effekt skal være
i ligevægt. Men det afhænger af formen og orienteringen på legemet. En
kugle bliver ikke så varm. En tynd cylinder med endefladen mod Solen
endnu køligere. Det skyldes at sollyset (med tilnærmelse) kun kommer fra
en bestemt retning. Hvis Solen ikke var der, ville man komme i ligevægt
med 2,7 K strålingen, der kommer fra alle retninger.

> > http://www.grc.nasa.gov/WWW/K12/Numbers/Math/Mathematical_Thinking/estimating_the_temperature.htm
> 403 Access Denied.

Hm, det var da ærgeligt. Beregningen var for en tynd skive. Jeg syntes,
at det var morsomt, at man kunne angive en præcis temperatur. Der stod i
også noget om afkøling ved kontakt med en tynd gas.

Med venlig hilsen Sven.

---

Scripsit Sven Nielsen <sven@NO.SPAM.SPAMscientist.SPAMcom>
> In article <yah7k95k60v.fsf@pc-043.diku.dk>, henning@makholm.net says...

> > > De 121 grader C kan udregnes, hvis man antager at cpu'en er et absolut
> > > sort legeme.

> > Det lyder underligt. Burde det ikke være det samme som
> > farvetemperaturen af sollyset?

> Nej, det er et spørgsmål om at indstrålet og udstrålet effekt skal være
> i ligevægt. Men det afhænger af formen og orienteringen på legemet.

Hm, fair nok.

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."