---

Mødre, der havde født børn, vel at mærke ægte! børn, blev i hvert fald
i begyndelsen af 1800-tallet "indledt i kirken", ofte samme dag, som
barnets dåb blev konfirmeret i kirken (i Varpelev lader det til, at
alle børnene blev hjemmedøbt på deres fødselsdag elller dagen efter og
derefter fremstillet i kirken til konfirmation af dåben nogenlunde som
vores børn i dag bliver døbt et par måneder efter fødslen).

De uægte børn blev også hjemmedøbt, og dåben konfirmeret i kirken, med
faddere og det hele, men den stakkels ugifte mor blev ikke "indledt i
kirken".

Og så har jeg set, at heller ikke mødrene til børn, der var enten
dødfødte eller døde inden konfirmationen af dåben, blev "indledt i
kirken", og det uanset om de var skolelærerens, skovfogedens,
gårdejerens eller indsidderens kone.

Jeg kan ikke finde nogen forklaringer nogen steder, nok fordi jeg ikke
ved, hvor jeg skal lede.

Hvad betød egentlig denne "indledning i kirken"? Og hvorfor blev de
døde børns mødre ikke indledt? Og hvorfor egentlig heller ikke de
uægte børns mødre?

Tanker en kold solbeskinnet søndag morgen i kirketiden; her i Varpelev
er det nemlig ofte kl. 9.00

Venlig hilsen
Kirsten
--

Kirsten Bjørneboe
http://www.varpelev.dk

---

In article <ompq7v8r63rq4s9unmr24fg4rrmen5cpdu@4ax.com>,
kirstenb@image.dk says...
> Hvad betød egentlig denne "indledning i kirken"? Og hvorfor blev de
> døde børns mødre ikke indledt? Og hvorfor egentlig heller ikke de
> uægte børns mødre?

Uden at vide det 100% sikkert ville jeg gætte på at det er det samme som
at blive introduceret, hvilket jeg har set i en del kirkebøger. Her var
der tale om at moderen, første gang hun besøger kirken efter fødslen,
blev modtaget i våbenhuset af præsten og ledsaget ind i kirken. Efter
fødslen ansås hun nemlig for at være uren, og introduktionen skulle så
rense hende.

Mvh
Brian Jensen

---

Hej Kirsten!

Det med de ugifte mødre er rigtig nok, men med de dødfødte eller senere døde
udøbte børn er jeg ikke sikker på. I ældre tid, hvor børnene blev døbt
imiddelbart efter fødslen eller den førstkommende søndag, var mødrene
sjældent med i kirke. Du vil derfor mange gange først se mødrene
indledt/introduceret i kirken 6-8 uger måske mere efter fødslen.

Det er en meget gammel skik, der står i forbindelse med Moselovens
Renselsesskikke ( 3 Mos.12, jvfr. Lk. 2, 22f.) En tid var skikken påbudt.
Fra 1754 blev skikken frivillig, da mange rangspersoners hustruer søgte om
at blive fritaget for den. Kilde: Kirkeleksikon for Norden bd. II side 546.

Introduktionen var en højtidelig/festlig anledning som også skæppede i
præstens kasse. Man kan egentlig godt forstå at der var grund til at feste,
da det jo var glædeligt at barnemoderen havde overlevet fødslen( min egen
mening) i en tid hvor mødrene ofte døde i forbindelse med fødslen.

At den ugifte mor ikke blev introduceret er vel også forståeligt. I mange
tilfælde var det en stor skam over familien, som der jo ikke var nogen grund
til at fejre, i andre tilfælde (nok de fleste) var det en fattig pige som
ikke havde penge til at betale præsten offer for introduktionen. Så mon ikke
de senere regler er baseret på praktiske grunde.

Kirkeleksikon nævner ikke noget om dødfødte børn eller udøbte døde børn.

Med venlig hilsen
Bodil Madsen


"Kirsten Bjorneboe" <kirstenb@image.dk> skrev i en meddelelse
news:ompq7v8r63rq4s9unmr24fg4rrmen5cpdu@4ax.com...
> Mødre, der havde født børn, vel at mærke ægte! børn, blev i hvert fald
> i begyndelsen af 1800-tallet "indledt i kirken", ofte samme dag, som
> barnets dåb blev konfirmeret i kirken (i Varpelev lader det til, at
> alle børnene blev hjemmedøbt på deres fødselsdag elller dagen efter og
> derefter fremstillet i kirken til konfirmation af dåben nogenlunde som
> vores børn i dag bliver døbt et par måneder efter fødslen).
>
> De uægte børn blev også hjemmedøbt, og dåben konfirmeret i kirken, med
> faddere og det hele, men den stakkels ugifte mor blev ikke "indledt i
> kirken".
>
> Og så har jeg set, at heller ikke mødrene til børn, der var enten
> dødfødte eller døde inden konfirmationen af dåben, blev "indledt i
> kirken", og det uanset om de var skolelærerens, skovfogedens,
> gårdejerens eller indsidderens kone.
>
> Jeg kan ikke finde nogen forklaringer nogen steder, nok fordi jeg ikke
> ved, hvor jeg skal lede.
>
> Hvad betød egentlig denne "indledning i kirken"? Og hvorfor blev de
> døde børns mødre ikke indledt? Og hvorfor egentlig heller ikke de
> uægte børns mødre?
>
> Tanker en kold solbeskinnet søndag morgen i kirketiden; her i Varpelev
> er det nemlig ofte kl. 9.00
>
> Venlig hilsen
> Kirsten
> --
>
> Kirsten Bjørneboe
> http://www.varpelev.dk

---

On Sun, 23 Mar 2003 10:01:30 +0100, "Bodil Madsen"
<annabodil@nyraad.net> wrote:

Hej Bodil

Tak for dine forklaringer.

>Det med de ugifte mødre er rigtig nok, men med de dødfødte eller senere døde
>udøbte børn er jeg ikke sikker på. I ældre tid, hvor børnene blev døbt

[klip]

>Kirkeleksikon nævner ikke noget om dødfødte børn eller udøbte døde børn.

Det er ikke nogen tilfældighed. Jeg har renskrevet fra 1814-1820 fødte
mandkjøn nu, og mellem dem har der været fire dødfødte/døde før
"dåbens konfirmation i kirken" (sådan kalder præsten det i
kirkebogen), og ingen af de fire mødre blev "indledt i kirken".

Men jeg er kommet til at tænke på, om de måske blev "indledt i
kirken", da barnet blev begravet? Det har jeg ikke set efter. Hvis det
står der, må det vel stå under "døde mandkjøn".

Venlig hilsen
Kirsten
--

Kirsten Bjørneboe
http://www.varpelev.dk

---

> Mødre, der havde født børn, vel at mærke ægte! børn, blev i hvert fald
> i begyndelsen af 1800-tallet "indledt i kirken", ofte samme dag, som
> barnets dåb blev konfirmeret i kirken (i Varpelev lader det til, at
> alle børnene blev hjemmedøbt på deres fødselsdag elller dagen efter og
> derefter fremstillet i kirken til konfirmation af dåben nogenlunde som
> vores børn i dag bliver døbt et par måneder efter fødslen).
>
> De uægte børn blev også hjemmedøbt, og dåben konfirmeret i kirken, med
> faddere og det hele, men den stakkels ugifte mor blev ikke "indledt i
> kirken".
>
> Og så har jeg set, at heller ikke mødrene til børn, der var enten
> dødfødte eller døde inden konfirmationen af dåben, blev "indledt i
> kirken", og det uanset om de var skolelærerens, skovfogedens,
> gårdejerens eller indsidderens kone.
>

Jeg ved ikke om det skyldes lokalbestemte traditioner eller blot hvor meget
præsten synes han skulle skrive i kirkebøgerne. Men f.eks.i kirkebøgerne for
Vester og Øster Hassing sogne i slutningen af 1700 tallet, bliver også mødre
til dødfødte børn introduceret.

mvh Ole
--
E-mail: ole@ole-munk.dk
Hjemmeside: www.ole-munk.dk

---

Ja, men når introduktionen var frivillig, så behøvede man jo ikke blive
introduceret hver gang - og hvis man undlod det ved de døde børn, så sparede
man jo også lidt på pengene. Der skulle jo ofres til præsten. På Færøerne
skulle man ved dåben ofre til både organisten, præsten og degnen - og det
fortsatte som tradition helt op i 1900-tallet.

--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark

http://www.dk-yeoman.dk
dannebrog@dk-yeoman.dk

"Ole Munk" <ole@ole-munk.dk> skrev i en meddelelse
news:3e7d80b7$0$29511$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> > Mødre, der havde født børn, vel at mærke ægte! børn, blev i hvert fald
> > i begyndelsen af 1800-tallet "indledt i kirken", ofte samme dag, som
> > barnets dåb blev konfirmeret i kirken (i Varpelev lader det til, at
> > alle børnene blev hjemmedøbt på deres fødselsdag elller dagen efter og
> > derefter fremstillet i kirken til konfirmation af dåben nogenlunde som
> > vores børn i dag bliver døbt et par måneder efter fødslen).
> >
> > De uægte børn blev også hjemmedøbt, og dåben konfirmeret i kirken, med
> > faddere og det hele, men den stakkels ugifte mor blev ikke "indledt i
> > kirken".
> >
> > Og så har jeg set, at heller ikke mødrene til børn, der var enten
> > dødfødte eller døde inden konfirmationen af dåben, blev "indledt i
> > kirken", og det uanset om de var skolelærerens, skovfogedens,
> > gårdejerens eller indsidderens kone.
> >
>
> Jeg ved ikke om det skyldes lokalbestemte traditioner eller blot hvor
meget
> præsten synes han skulle skrive i kirkebøgerne. Men f.eks.i kirkebøgerne
for
> Vester og Øster Hassing sogne i slutningen af 1700 tallet, bliver også
mødre
> til dødfødte børn introduceret.
>
> mvh Ole
> --
> E-mail: ole@ole-munk.dk
> Hjemmeside: www.ole-munk.dk
>
>
>

---

"Kirsten Bjorneboe" skrev d. 23-03-03 09:00 dette indlæg :
> Mødre, der havde født børn, vel at mærke ægte! børn, blev i hvert fald
> i begyndelsen af 1800-tallet "indledt i kirken", ofte samme dag, som
> barnets dåb blev konfirmeret i kirken (i Varpelev lader det til, at
> alle børnene blev hjemmedøbt på deres fødselsdag elller dagen efter og
> derefter fremstillet i kirken til konfirmation af dåben nogenlunde som
> vores børn i dag bliver døbt et par måneder efter fødslen).
>
> De uægte børn blev også hjemmedøbt, og dåben konfirmeret i kirken, med
> faddere og det hele, men den stakkels ugifte mor blev ikke "indledt i
> kirken".
>
> Og så har jeg set, at heller ikke mødrene til børn, der var enten
> dødfødte eller døde inden konfirmationen af dåben, blev "indledt i
> kirken", og det uanset om de var skolelærerens, skovfogedens,
> gårdejerens eller indsidderens kone.
>
> Jeg kan ikke finde nogen forklaringer nogen steder, nok fordi jeg ikke
> ved, hvor jeg skal lede.
>
> Hvad betød egentlig denne "indledning i kirken"? Og hvorfor blev de
> døde børns mødre ikke indledt? Og hvorfor egentlig heller ikke de
> uægte børns mødre?
>
> Tanker en kold solbeskinnet søndag morgen i kirketiden; her i Varpelev
> er det nemlig ofte kl. 9.00
>
> Venlig hilsen
> Kirsten
> --
>Hej Kirsten,
Måske kender du ikke Salmonsens lexikon, jeg har ikke slået det op, men
jeg ved at dette værk er godt til at besvare netop den slags spørgsmål.
Prøv at se under dåb. Næsten alle folkebiblioteker har et eksemplar af
værket
Venlig hilsen
Jens
> Kirsten Bjørneboe
> http://www.varpelev.dk

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"